Blanding af racer Mica R.I.P. 2005

4.434 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 80 Kommentarer
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Play video

Blanding af racer Mica R.I.P.

Fødselsår:
2005
Størrelse:
Lidt for lille endnu, kun lidt over 2 kg.

19 november: vægten siger nu 5 kg.
Temperament
En glad, men meget stille lille hund.
Tricks
Mica har nu lært :

sit

i kurven
Stævner
Nej
Stamtavle
Nej, hun er jo en blanding. Ved ikke hvilken blanding, men tror lidt på chiuauha og pekingeser, efter jeg har set en anden blandingshund som ligner Mica næsten på en prik. Eneste forskel er farven på snuden. Men som sagthopper hun , blot et gæt!!
Køn
En dejlig lille tæve.
Beskrivelse
Mica er en rolig lille hund, som vi kun har haft i 14 dage.

Historien om hvordan vi fik hende: Vi havde igennem nogen tid snakket om at vi gerne ville have en hund mere. Vi ville egentlig gerne have en hvalp og havde også kigget lidt på nettet. Så en dag ringede min svigermor fra deres sommerhus i Serbien og spurgte om vi ikke ville have en lille tæve på 1 1/2 år, som ejeren ikke gad have mere, og hun ville maile nogle billeder. Hun fortalte at ejerne havde avlet et kuld hvalpe på Mica og nu ville de ikke have hende mere. Først blev jeg dybt forarget og gal, for sådan behandler man ikke en hund. 1 1/2 år gammel, et kuld hvalpe og så ud af vagten. Beslutningen var taget: Mica skulle hjem til os, for hun skulle ikke bare smides væk. Så efter diverse dyrlægebesøg, vaccinationer og udfyldning af papirer kom Mica hjem til os den 5 november. Og jeg kan kun sige at det har vi ikke fortrudt, for hun er bare så dejlig. Allerede nu virker hun tryg ved os, kommer når vi kalder og elsker at kæle. Da vi fik hende var hendes vægt lige i underkanten, men vi kan allerede nu se en positiv forandring, så det går den rigtige vej. Mica skulle ifølge den serbiske dyrlæge være en Tibetansk spaniel, men det syntes jeg ikke at hun ligner, så derfor har jeg valgt at sætte hende under blanding af racer, er der nogen der mener noget andet, må de da gerne lægge en lille besked.

Der vil efterhånden som vi lærer Mica bedre at kende komme ændringer og/eller mere tekst til.

23. december 2006

Det virker efterhånden som om Mica er ved at være godt tryg ved os. Hun elsker at ligge i lænestolen på mig og sove.

Når vi kommer hjem kommer mica løbende og begynder at hoppe nærmest som en kænguru imens vi siger hej til hende. Hun er altid så glad, og det er en fornøjelse at se hvor godt hun er faldet til, hun virker som om hun altid har boet hos os , og jeg må indrømme at det gør mig glad og lidt stolt!!

25. Maj : Mica har nu ikke knurret eller snappet efter nogle i flere måneder. Tværtimod så hopper hun nu glad og frejdig rundt både ved vores egne og andre børn, og venter glad på at de sætter sig så hun kan få lov til at "kysse" dem.

Hun har vendt sig 100 % !! Hun er glad, livlig og en lille pige med krudt og fart i enden. En fryd for øjet når hun sætter topedoen på og spæner rundt i stuen for i næste nu at "sparke" gulvpuden ind under tvét. Som min søn siger " Mor, Mica er den bedste i hele verden!"

9/6 : I dag har Mica for første gang reageret på en anden hund som gøede. Hun stod i haven og pludselig begyndte en hund at gø, og Mica som normalt bare kigger hen imod lyden, begyndte at gø tilbage. Jo mere den anden hund gøede, jo mere gøede Mica også. Vi sad bare der med store øjen og åben mund. Mor her kunne ikke lade være med at blive lidt stolt, imens jeg tænkte " Gud, hun kan jo gø" . Man sidder næsten med tårer iøjnene, for jeg følte nærmest at Mica sagde" Ja her bor jeg, karl smart, så kom du ikke for godt i gang, for ellers så skal jeg komme efter dig, jeg passer nemlig på min familie."

Min lille prinsesse har endelig fundet ud af at det er her hun hører til og skal blive!!!!

Måske lidt følelsesladt sagt, men hele hendes opførsel i dag, hvor kun en lille del er beskrevet. føles som om hun hermed har bestemt at der er godt at være, og vi er hendes familie som hun passer på med hud og hår!!

Vi elsker dig Mica, og vi lader ingen gøre dig noget!! Du er kommet for at blive, du er vor lille prinsesse!!! :o)

M: modig
I : Inteligent
C: charmerende
A: altid vores

Mica brød sig ikke om små børn. Hun knurrede og snappede. Men hun virkede tryg ved mine egne børn (troede jeg).

28/4 : I dag skete der det som bare ikke måtte ske. Min datter sad på gulvet og var ved at binde sine sko da Mica pludselig bider hende i kinde.. Min datter begynder at græde og er helt ckokeret. Jeg får Mica ind i stuen, og fat i min datter og tjekker hende. Hun har bidemærker efter tænderne, men der er ikke bidt igennem.

Jeg ringer til dyrlægen, og forklarrer situationen. Dyrlægen mener ikke at en adfærdterapeut kan hjælpe når vi ikke kender til Micas fortid og hun anbefaler aflivning.

30/4 : Har tid kl. 14.30. Kommer ind til dyrlægen. Vi snakker om det vi har oplevet og ved om Mica. Han tjekker hende og finder intet det kan forklarre hendes opførsel. Efter at have fået at vide at Mica jo på en måde også lider, bliver vi enige om at det bedste for Mica er aflivning. Jeg bryder grædende sammen. Mica får noget at sove på og jeg står og snakker og kæler hende. Kl. ca. 15.00 er det slutl Jeg kører fra dyrlægen, med en følelse at jeg har svigtet. Jeg formåede altså trods alt ikke at gøre hende 100% tryg.

Min elskede Mica hvor jeg dog savner dig. Jeg ved at der hvor du er nu, der kan du være tryg og glad. Føler dog stadig at jeg svigtede dig. Du var min elskede lille skat og jeg vil aldrig glemme dig.

Min eneste trøst er, at der hvor du er nu kan ingen gøre dig ondt.

Mor elsker dig og savner dig.
Kommentér på:
Blanding af racer Mica R.I.P.
Annonce