{{currentPhoto.text}}
<
Hollandsk hyrdehund Jessie 2021
1.466 visninger
|
Oprettet:
Hollandsk hyrdehund Jessie
Fødselsår:
2021
Størrelse:
28 -29 kg
Temperament
Alfa tæve. Brednervet. Ubetinget loyal og knyttet til sit/sine mennesker. Kunne ikke trives i en kennel, vil gerne arbejde, men det er relationen som er meningsfuld for hende og ikke arbejdet i sig selv. I høj grad behov for nærvær og kontakt.
Træningsøvelser skal leges ind og opgaverne skal være meningsfulde uden alt for mange gentagelse ellers mister hun interessen. Nogen byttedrift, men bliver ikke intens på baggrund af en bold/ærme. Stresser stort set kun når hun sidder i bilen og ser andre arbejde, når hun kommer ud, kører hun ned i tænding og bevarer overblikket.
Hun er fra ringlinjer og ligger ikke højt på byttedrift. Det er der fordele og ulemper ved. Lidt bøvlet når danske brugshundeprogrammer primært henvender sig til hunde i byttedrift, men heldigvis er der flere veje som fører til Rom.
Elsker eksempelvis at finde figuranten i runderingsøvelsen, men har mindre motivation for at bevogte, fordi de ikke trigger hendes forsvarsdrift.
Hun er reserveret overfor fremmede, hun kan bedst lide de figuranter hun har en relation til. Så vil hun gerne lege med dem, det stimulere mere end selve belønningen. Hvis hun ikke kender dem er hun ikke så motiveret for at lege med dem, så falder værdien af belønningen.
Kan blive ret jaloux på andre hunde, hvis jeg giver dem opmærksomhed eller leger med dem. Har også svært ved at håndtere, hvis andre mennekser hun har en tæt relation til, har hunde selv. Hun foretrækker de andre hunde ikke er med, så hun kan være i centrum.
Det er tydeligt se når vi møder mennesker om det er nogen hun kender/ har kendt som hvalp eller om de er fremmede. Kan være have tendens til at være jævnt skeptisk overfor fremmede. Ønsker dem slet ikke på hendes enemærker. Her hjælper neutralt kropssprog og hundekendskab gevaldigt.
Vagtsom og territorial. Særligt i bilen. Gør somregel når folk bevæger sig for tæt på bilen.
Generelt meget opmærksom på sine omgivelser. Det er blevet bedre med alderen.
Ønsker at arbejde og løse opgaver selvstændigt, men med ros fra sidelinjen.
Sensitiv overfor mit humør. Hvis hun bliver usikker har hun en tendens til at blive passiv, ikke give bud og miste tænding.
Træningsøvelser skal leges ind og opgaverne skal være meningsfulde uden alt for mange gentagelse ellers mister hun interessen. Nogen byttedrift, men bliver ikke intens på baggrund af en bold/ærme. Stresser stort set kun når hun sidder i bilen og ser andre arbejde, når hun kommer ud, kører hun ned i tænding og bevarer overblikket.
Hun er fra ringlinjer og ligger ikke højt på byttedrift. Det er der fordele og ulemper ved. Lidt bøvlet når danske brugshundeprogrammer primært henvender sig til hunde i byttedrift, men heldigvis er der flere veje som fører til Rom.
Elsker eksempelvis at finde figuranten i runderingsøvelsen, men har mindre motivation for at bevogte, fordi de ikke trigger hendes forsvarsdrift.
Hun er reserveret overfor fremmede, hun kan bedst lide de figuranter hun har en relation til. Så vil hun gerne lege med dem, det stimulere mere end selve belønningen. Hvis hun ikke kender dem er hun ikke så motiveret for at lege med dem, så falder værdien af belønningen.
Kan blive ret jaloux på andre hunde, hvis jeg giver dem opmærksomhed eller leger med dem. Har også svært ved at håndtere, hvis andre mennekser hun har en tæt relation til, har hunde selv. Hun foretrækker de andre hunde ikke er med, så hun kan være i centrum.
Det er tydeligt se når vi møder mennesker om det er nogen hun kender/ har kendt som hvalp eller om de er fremmede. Kan være have tendens til at være jævnt skeptisk overfor fremmede. Ønsker dem slet ikke på hendes enemærker. Her hjælper neutralt kropssprog og hundekendskab gevaldigt.
Vagtsom og territorial. Særligt i bilen. Gør somregel når folk bevæger sig for tæt på bilen.
Generelt meget opmærksom på sine omgivelser. Det er blevet bedre med alderen.
Ønsker at arbejde og løse opgaver selvstændigt, men med ros fra sidelinjen.
Sensitiv overfor mit humør. Hvis hun bliver usikker har hun en tendens til at blive passiv, ikke give bud og miste tænding.
Tricks
Kan altid finde en vandpyt hvis der er en et sted. Det har hun lært sig selv. Jeg bifalder det ikke.
Stævner
Politihunde klubben (PH) programmets opbygning:
Prøvekåring skal bestås med minimum 95/110 for at man kan stille til en kåring.
Når hunden er kåret kan den stille til "Unghunde konkurrence". I konkurrencerne skal man have to halve eller en fuld oprykning for at komme videre og stille i næste klasse. Klasserne er som følger:
- Unghundeklasse
- Patruljeklasse
- Kriminalklasse
- Vinderklasse
Der er mulighed for oprykning i en klasse to gange om året så der kan være langt imellem mulighederne for at stille op.
Programmet består af Lydigheds program/ spor/ rundering/ forsvarsarbejde, med stigende sværhedsgrad og krav for hver klasse. I kriminalklassen og op kan programmerne overlappe og flyde sammen. Jeg håber vi når så langt for det lyder som om det bliver rigtig sjovt der. Jeg er ikke fan af fancy koreografier for mig skal træning være funktionel og meningsfuld ellers har jeg svært ved at dedikere tid til at træne det.
2023
2. plads i klubbens interne lydighedscup (PH programmets lydighedsdel)
Den højeste enkeltscore som vi ikke har været i nærheden af siden :D (41,5/42 point)
2025:
- 23/2 Prøvekåring bestået med 108,1/110 point
- 9/3 PH kåret 102,5/110 point
- 6/4 Halv oprykning PH Unghund 158,3/180 point
- 2/11 Fuld oprykning nu Patruljehund 170,1/180 point
Prøvekåring skal bestås med minimum 95/110 for at man kan stille til en kåring.
Når hunden er kåret kan den stille til "Unghunde konkurrence". I konkurrencerne skal man have to halve eller en fuld oprykning for at komme videre og stille i næste klasse. Klasserne er som følger:
- Unghundeklasse
- Patruljeklasse
- Kriminalklasse
- Vinderklasse
Der er mulighed for oprykning i en klasse to gange om året så der kan være langt imellem mulighederne for at stille op.
Programmet består af Lydigheds program/ spor/ rundering/ forsvarsarbejde, med stigende sværhedsgrad og krav for hver klasse. I kriminalklassen og op kan programmerne overlappe og flyde sammen. Jeg håber vi når så langt for det lyder som om det bliver rigtig sjovt der. Jeg er ikke fan af fancy koreografier for mig skal træning være funktionel og meningsfuld ellers har jeg svært ved at dedikere tid til at træne det.
2023
2. plads i klubbens interne lydighedscup (PH programmets lydighedsdel)
Den højeste enkeltscore som vi ikke har været i nærheden af siden :D (41,5/42 point)
2025:
- 23/2 Prøvekåring bestået med 108,1/110 point
- 9/3 PH kåret 102,5/110 point
- 6/4 Halv oprykning PH Unghund 158,3/180 point
- 2/11 Fuld oprykning nu Patruljehund 170,1/180 point
Stamtavle
Du Rocher Des Ducs Summer
Mor: Austrian High Spirit From Hell
Far: Deadshot Diesel de Alphaville Bohemia
Hun er på workingdog ligesom hendes forældre
Mor: Austrian High Spirit From Hell
Far: Deadshot Diesel de Alphaville Bohemia
Hun er på workingdog ligesom hendes forældre
Køn
En ægte diva. Kan kun tisse på græs. At lave bummelum er langt mere kompliceret...
Beskrivelse
En hyldest til min bedste ven og livsvidne Jessie. Vores beretning så jeg ikke glemmer vores bedrifter og rejse sammen gennem årene. Tak for alt det du giver og lærer mig.
Forår 2021
Jessie er hentet i Frankrig. Efter en del research og med den rette timing på kuldet faldt valget på hendes opdrætter i Frankrig. Det har jeg bestemt ikke fortrudt. Jeg er ikke i tvivl om at hun har haft de bedste betingelser i hendes første levetid.
Hun er meget racetypisk såvidt jeg kan læse mig frem til.
En reserveret dame, som knytter sig meget til en person. Man skal gøre sig fortjent til hendes gunst, når den opnås, følger en masse hvalpe-goder med som indeholder en del savl, småskrammer på hænderne og hundepoter på tøjet blandet med en masse entusiasme.
Vagtsom ved nye lyde og fremmede, men følger hurtigt anvisninger og falder til ro igen.
Meget opmærksom på sine omgivelser sammenlignet med min gravhund, hvor man kunne sprænge en bombe ved siden af, uden at han ville ha’ opdaget det. Hun kopierer ofte min adfærd, når hun befinder sig i nye situationer. Hun vil gerne samarbejde og har lyst til at lære og lave noget, men har også brug for friheden til at løse opgaver selv. Tror der er en velbevaret hyrde i hende, men er ikke helt sikker for har ikke haft en før. Hun finder hurtigt ro indendørs når vi har været ude og udforske verden lidt. Det er nemt at mærke, om hun er i balance, for det er tydeligt, når hun ikke er.
Vi bor på min venindes gård i Holbæk, for min lejlighed i København er under renovering. Det er skønt for hende med højt til loftet, killinger i gården, heste på folden og høns på matriklen. Hun hjælper med at muge ud i stalden, jagter hønsene, når jeg er uopmærksom og får masser af frisk luft hver dag.. Hun lærer meget om livet her i et roligt tempo. Også ting som ikke var meningen, jeg må låse dørene efter mig, for hun har lært sig selv at åbne dem, når jeg lukker en dør imellem os. Hun er mere snu end hvad godt er. Jeg har også fundet små lagre af mad hun har gemt rundt omkring i hemmelighed.
Hun er kvik og intelligent på en måde jeg ikke har oplevet med en hund før. Hun er observant på sine omgivelser og ofte agerer hun ud fra sin helt egen agenda. Særligt når jeg taler i telefon, er der frit spil til unoder. Jeg er slet ikke vant til en hund som er så lærenem, også på de ting jeg ikke synes hun skal lære. Det går jo begge veje.
Hun elsker bolde og hun er særdeles god til at arbejde med at søge efter den. Men det bedste hun ved er mig og det kan jeg tydeligt mærke på hendes behov for kropskontakt. Jeg har fået mig en skygge. Hun sniger sig rundt og følger mig helst alle steder. Sniger sig ind mellem køkkenbordet og mine ben, ligger på håndklædet, når man kommer ud fra badet og gud forbyde at man forsøger at få en smule privatliv på toilettet. Man lærer også hurtigt at slå toiletlåget ned, ellers har hun hele hovedet nede i toilettet, overbevist om at der er gemt noget ganske spændende dernede, om ikke andet kan den bruges som vandskål. Så klamt.
Jeg glæder mig til at vi skal lære hinanden meget mere at kende, men indtil videre føler jeg at vi er et godt match.
Snart bliver hun teenager.. Det skal nok blive spændende..
Maj 2022
Vi er tilbage i København og efter en lang og meget træls periode, er vi ved at være et sted, hvor vi har opnået lidt mere modenhed og impulskontrol. Det holdt hårdt..
Vi kunne være i gang med at lege og så hun noget der var mere spændende, smuttede hun. Kommer hun, når man kalder og lokker med alle sine talenter? Måske hvis hun har tid… Fange hende, glem det.. Og hun ved det, den lille kost. Den kloge narrer den mindre kloge og her trækker jeg ofte det korteste strå. Overlistet af en teenagehund. Jeg måtte forsvinde ind i den nærmeste busk og forsøge at finde min værdighed et sted, mens jeg ventede på at hun opdagede at jeg var forsvundet og begyndte at lede efter mig. Så jeg måske kunne fange hende, hvis hun altså ikke smuttede igen, når hun vidste hvor jeg var..
Men der så småt begyndt at komme lys for enden af tunnellen. Hun er blevet bedre til at lytte og sværere at distrahere. Impulskontrollen har forbedret sig væsentligt, men hun har stadig svært ved at fravælge andre hunde. Hun har fået lov at lege for meget med andre, det er bare meget sjovere end at lege med mig og den fejl kommer jeg ikke til at begå igen.
Hun går meget pænt i snor, vi har taget vores første forsigtige cykelture og jeg har købt en træksele og er begyndt at stå lidt på rulleskøjter med hende. Det er stadig lidt med livet som indsats, men vi gør da fremskridt.
Oktober 22
Vi er startet på PH grundkursus og hun synes det er en fest! Vi er begyndt at få et virkelig godt samarbejde. Hun gør mig stolt. Alt er nyt og spændende for os begge.
December 2022
Vi er færdige med grundkursus og skal videre på kåringsholdet. Vi arbejder frem mod en PH-kåring en skønne dag. Jeg kalder hende 80/20. 80% af tiden er hun eksemplarisk og gør som forudset og aftalt, de sidste 20 % er en ren joker og helt ude for lands lov og ret. De 20% er et ganske uforudsigeligt og anstrengende bekendtskab. Vi fortsætter træningen ufortrødent. Der er lang vej endnu til min drømmehund. Måske lykkes det en dag.
August 2023
Jessie er blevet 2,5 år og det begynder at blive tydeligt at hun er drevet af nogle lidt andre parametre end størstedelen af de andre hunde vi træner med. Hun elsker ros, men søger ikke nødvendigvis at please. Hun når som udgangspunkt ikke til et punkt i driften, hvor hun stresser og kammer over. Hun er ikke fikseret på bold eller andet legetøj, men vil gerne lege og løbe efter det, men ikke på en måde hvor jeg bare kan tage det frem og så er hun i drift. Det betyder bl.a. at hun ikke har et slip-problem, men jeg kan samtidig heller ikke forvente intensitet i en øvelse bare ved at have legetøjet med.
Hun er generelt sensitiv overfor mit humør og overfor mængden af ros hun får en opgave. Hvis hun ikke får nok ros i en opgave, eller man retter på hende, mister hun hurtigt drift og begynder at gå egne veje. Gud forbyde, at jeg bliver irriteret på hende, for så bliver hun helt passiv og så bliver jeg først irriteret. Glæden ved at arbejde med sig selv og sit eget nervesystem..
Hun er en løjerlig blanding af “kan selv, vil selv” attitude kombineret med at hun vil have at jeg roser og hepper på hende hele vejen. Det er lidt svært med hendes af og til knap så heldige påfund, men jeg forsøger da at lægge mig i selen når hun bruger tiden på mine agendaer og ikke på sine egne.
Hun er fortsat yderst opmærksom på sine omgivelser, med en irriterende kombination af at handle impulsivt i et relativt uforudsigeligt mønster. Det som trigger en impulsiv handling den ene gang, gør ikke nødvendigvis den næste gang. Det er de uforudsigelige 20% af adfærden vi stadig arbejder på at bringe ned til en lavere procentsats. Heldigvis forbedrer min indsats sig også, og jeg lærer at blive bedre til at forudse hendes triggerpoints, så hun ikke når at handle på impulsen. Af og til strejfer tanken om afhentning af gratis-hund-annoncer på gul og gratis stadig..
Hun shiner når hun får lov at arbejde selvstændigt med at løse problemer. Hvad enten hun skal finde ind til en bold i en indhegning eller finde en måde at komme op til mig på et legestativ osv. Der er ingen tvivl om hendes intelligens og list, når hun først sætter sig for at opnå noget. Hvad enten det er at charmere sig op på skødet af en hun kender for at stjæle en bold på bordet eller finde et hul i hækken.
Efteråret skal bruges på at træne forsvars-delen i PH-kåringen, nu hvor vi er kommet på bid-holdet. Indtil nu har vi brugt meget tid på indledende øvelser i byttedrift til bid og rundering, helt uden pres og en masse forskellige figuranter.
Siden den sidste opdatering er der sket meget og der har været mange frem- og tilbageskridt. Mest af alt er jeg blevet meget klogere på, hvad der er en motivation i en øvelse og hvad der skaber støj. Selvom jeg har haft hund før, er alt hvad vi foretager os første gang med hende og læringskurven er meget stejl. Jeg laver også mange rookie-mistakes og vi er stadig i gang med at finde hinanden. Jeg er sikker på, at Jessie fortsat vil gøre mig opmærksom på en masse flere uopdagede evner i vores følgeskab på livets vej i fremtiden. Hun er og bliver min yndlings diva!
Februar 2026
Sikke en masse som er hændt siden sidst :)
2024 startede noget sløvt ud. Jeg havde håbet at stille op til prøvekåring i PH i foråret, men sådan blev det ikke. Grundet Påskedysten (en klub tradition for ukårede equipager) der først blev afholdt i maj, kom prøvekåringen først derefter.
Jessie og jeg havde kæmpet en del med runderingsøvelsen som hun ikke udviste stabilitet i. I øvelsen skal hunden opspore og finde en figurant i skoven og bevogte vedkommende til HF ankommer. Vi slog os på den anvendte træningsmetode, som i høj grad er tilpasset hunde med høj byttedrift. Ikke en selvstændig, forsvarsdriftig hollænder, hvis egne anliggende ligger langt højere på to-do-listen end at sidde og bevogte en figurant der ikke udgør nogen trussel. Hvorfor ikke bare finde en vandpyt at fordrive tiden i, imens man venter på sin langsomme HF? Desuden er Jessie en ganske reserveret dame, som ikke nødvendigvis betragtede en fremmed figurant som værende en del af legen. For det meste gik det godt og hun blev i bevogtningen, men en gang imellem smuttede hun, når hun lige skulle noget vigtigt.
Jeg følte mig afmægtig. Jeg turde ikke omlægge træningen fordi jeg hele tiden troede at vi skulle op til prøve i næste måned, jeg vidste at det ville kræve at vi startede helt forfra og som regel blev hun i bevogtningen. Så jeg satsede og ventede på at vi kunne stille til prøvekåring.
På prøvekåringensdagen til runderingsøvelsen dumpede med et brag da hun smuttede fra figuranten. 14 dage før til Påskedysten, klarede hun øvelsen med bravour. Det blev tydeligt, at hun ikke forstod, hvad der forventes af hende i den øvelse. Jeg ville ikke stille op til en ny prøvekåring før vi havde fået styr på øvelsen, så jeg stoppede med at komme til klubbens runderingstræninger i skoven om søndagen og gik solo. Det gav ikke mening at fortsætte med en træningsmetode, hun tydeligvis ikke responderede tilfredsstillende på. Øvelsen skulle startes forfra og genoptrænes sekvens for sekvens med en helt anden tilgang. I PH klasserne efter kåringen skal hunden også kunne rundere på genstande. Derfor begyndte vi at øve os med genstande og genintroducere figuranter senere. Jessie skulle have en grundforståelse for, hvilken adfærd der førte til succes i øvelsen, før vi senere hen kunne bygge mere forstyrrende elementer på. Det tog, som forudset, måneder. Målet var at runderingen skulle blive vores stærkeste øvelse.
Månederne gik og det blev sommerferie, hvor vi tog på vores første kør-selv tur til Norge og det var et kæmpe hit. Hun er en fantastisk rejsemakker, når man skal på vandreture og generelt godt kan lide lidt naturoplevelser. Jeg havde lidt problemer med, at hun udviste territorial adfærd omkring bilen og min bror og hans kæreste. Det skabte dog også en mulighed for at kunne arbejde med denne side af hende på en ny måde i andre omgivelser. Hendes forsvarsdrift er en evig udfordring, som kommer til udtryk på et hav af forskellige måder. Jeg var generelt helt høj efter turen og drømte om at komme af sted på kør-selv-ferie igen.
Sensommeren gik på hæld og vi kæmpede også i forsvarsarbejdet. Klubben havde ingen figurant længere. Det skulle vise sig at være en sand udfordring at finde en figurant med en grundlæggende forståelse for en hollænder avlet på ring-linjer. Derudover var jeg ved at være træt af at bruge så meget tid på hundetræning. Jeg har mange gange kørt forgæves til bid-træninger, brugt timer på at planlægge og ønske fri fra arbejde, til ære for diverse træninger som blev aflyst i sidste øjeblik.
I september startede jeg til undervandsrugby, og det trak væsentligt mere, end at dukke op til de samme træninger og jagte bidfiguranter som alligevel ikke havde forståelse for min hunds drift. Igen røg motivationen, der gik for langt imellem at vi fik lov at stille. I efteråret var vi klar og igen måtte vi vente i flere måneder på at stille. Til min store frustration blev det først i februar 2025 vi fik en prøvekåring. Jessie præsterede ovenud på dagen og vi hev 108,1/110 point hjem. I runderingen var hun sublim og i forsvarsarbejdet var vi heldige. Vi havde fået hjælp, men vi manglede fortsat noget mere skemalagt bidtræning med en figurant.
I marts blev hun kåret og i april stillede vi op i unghundeklassen, hvor vi fik en halv oprykning. Derefter holdt vi pause, næste mulighed for en oprykning var i november, der var jo en evighed til. Alt for langt ude i fremtiden til at min hjerne kan holde fokus.
Vi fik en fuld oprykning og i november 2025 blev Jessie patruljehund. Den ene forsvarsøvelse havde vi aldrig trænet, for jeg havde først 14 dage inden, fundet en figurant vi kunne træne med. Jeg var enormt stolt over vores resultat. Jeg synes hun præsterede eminent på trods af at jeg ikke havde været så flittig med træningen forud for oprykningen. Jeg er ikke stor fan af at træne det samme igen og igen, jeg keder mig hurtigt og mister fokus, heldigvis kan vores relation og tidligere ihærdighed kompensere lidt for det problem.
Tidligere i sensommeren 2025 var vi på den mest fantastiske kør-selv-ferie og jeg planlægger en tur mere i 2026.
Hun er min yndlings rejsemakker <3 Jeg bliver så varm og stolt når vi er på eventyr, det er langt mere betydningsfuldt hvordan hun gebærder sig i livet end i en konkurrence. Vi har vandret i bjerge, gemmen kløfter, svømmet i søer, overnattet mere end 10 forskellige steder, været på byvandring og stået i et virvar af en madkø på et travlt markedet midt inde i en fremmed hovedstad og hun forholdt sig helt neutral. En skærende kontrast til den unghund jeg vendte hjem til København i sensommeren 2021, efter vi havde boet på min venindes gård i de første måneder af hendes liv. Cykler, biler, busser, fodgængere, barnevogne og alt andet godt i byens gader. Sikke en omvæltning det var for en ung hollænder at lære ikke at forholde sig til.
I dag høster jeg alle de frugter af det store arbejde jeg lagde i hende i hendes første 2-3 leveår. Det spinder helt ind i hjertet at se den hund hun har udviklet sig til at være. Det er netop derfor jeg bruger denne side. For at fejre vores sejre, for at mindes og for at se udviklingen over tid. Vores makkerskab, sikke en bedrift, og hvor er jeg taknemmelig for at have hende i mit liv.
Men på trods af al den positive udvikling og hendes neutralitet i langt de fleste situationer, reagerer hun stadig prompte på alt hvad hun opfatter som en trussel mod mig, hende selv eller hendes territorium. Hun er loyal overfor hendes flok helt ind i knoglerne. Hun er ikke som min venindes godmodige golden retrievers. Hun kræver omtanke. Forståelse for hvordan hun læser verden og hvilke potentielle triggers vi vil møde undervejs. Det bliver aldrig ukompliceret at have hende på den måde det var ukompliceret at have min gravhund Jaques. Selvom han var væsentligt dårligere trænet, var reaktiv overfor nogle andre hunde, så var han aldrig til fare for andre end sig selv med sit umådeholdne store ego. Folk blev ikke skræmte over en hidsig gravhund, men en hidsig hollænder er langt mere overbevisende. Jessie flytter på folk når hun går i drift, hun er avlet til at være overbevisende og reagere skarpt på potentielle trusler. Hun har en evigt underliggende opmærksomhed på sine omgivelser, som ligger dybt i hende. Den er altid med, også til diverse familiesammenkomster. Den bliver aktiveret hvis der er folk, hun ikke kender, som udsender sketchy kropssprog og mærkelige signaler. Dårlig kombi med en hund der er forprogrammeret til at reagere. Derfor kommer hun ikke med, medmindre jeg ved at hun kender alle der kommer, eller at de er neutrale i deres kropssprog omkring hunde. Der er langt imellem. Desværre. Jeg savner at kunne have min hund med overalt uden at skulle bekymre for andet end om nogen faldt over ham, fordi han havde placeret sig i det hektiske centrum i køkkenet 2 min inden servering.
Jeg savner af og til det ukomplicerede, men jeg er også bevidst om at jeg ikke ville have udviklet mig på det niveau jeg har med hende. Min mor valgte vores gravhund, da jeg valgte en hollænder, var det også med et ønske om at få en hund der ville udfordre mig og tvinge mig op på tæerne. Det må jeg sige jeg har fået.
Jeg elsker Jess og jeg er overvældende taknemmelig for alt det hun har lært mig om hunde, om træning, og ikke mindst mig selv som menneske og hundefører. Det har været en vanvittig rejse at stå her i dag med en 5 årig hund der opdragelses- og træningsmæssigt er formet ligesom jeg havde drømt om. Men der er sider jeg ikke kan pille ud. De sider som gør at jeg altid må være lidt på tæerne for at følge med hende <3
Forår 2021
Jessie er hentet i Frankrig. Efter en del research og med den rette timing på kuldet faldt valget på hendes opdrætter i Frankrig. Det har jeg bestemt ikke fortrudt. Jeg er ikke i tvivl om at hun har haft de bedste betingelser i hendes første levetid.
Hun er meget racetypisk såvidt jeg kan læse mig frem til.
En reserveret dame, som knytter sig meget til en person. Man skal gøre sig fortjent til hendes gunst, når den opnås, følger en masse hvalpe-goder med som indeholder en del savl, småskrammer på hænderne og hundepoter på tøjet blandet med en masse entusiasme.
Vagtsom ved nye lyde og fremmede, men følger hurtigt anvisninger og falder til ro igen.
Meget opmærksom på sine omgivelser sammenlignet med min gravhund, hvor man kunne sprænge en bombe ved siden af, uden at han ville ha’ opdaget det. Hun kopierer ofte min adfærd, når hun befinder sig i nye situationer. Hun vil gerne samarbejde og har lyst til at lære og lave noget, men har også brug for friheden til at løse opgaver selv. Tror der er en velbevaret hyrde i hende, men er ikke helt sikker for har ikke haft en før. Hun finder hurtigt ro indendørs når vi har været ude og udforske verden lidt. Det er nemt at mærke, om hun er i balance, for det er tydeligt, når hun ikke er.
Vi bor på min venindes gård i Holbæk, for min lejlighed i København er under renovering. Det er skønt for hende med højt til loftet, killinger i gården, heste på folden og høns på matriklen. Hun hjælper med at muge ud i stalden, jagter hønsene, når jeg er uopmærksom og får masser af frisk luft hver dag.. Hun lærer meget om livet her i et roligt tempo. Også ting som ikke var meningen, jeg må låse dørene efter mig, for hun har lært sig selv at åbne dem, når jeg lukker en dør imellem os. Hun er mere snu end hvad godt er. Jeg har også fundet små lagre af mad hun har gemt rundt omkring i hemmelighed.
Hun er kvik og intelligent på en måde jeg ikke har oplevet med en hund før. Hun er observant på sine omgivelser og ofte agerer hun ud fra sin helt egen agenda. Særligt når jeg taler i telefon, er der frit spil til unoder. Jeg er slet ikke vant til en hund som er så lærenem, også på de ting jeg ikke synes hun skal lære. Det går jo begge veje.
Hun elsker bolde og hun er særdeles god til at arbejde med at søge efter den. Men det bedste hun ved er mig og det kan jeg tydeligt mærke på hendes behov for kropskontakt. Jeg har fået mig en skygge. Hun sniger sig rundt og følger mig helst alle steder. Sniger sig ind mellem køkkenbordet og mine ben, ligger på håndklædet, når man kommer ud fra badet og gud forbyde at man forsøger at få en smule privatliv på toilettet. Man lærer også hurtigt at slå toiletlåget ned, ellers har hun hele hovedet nede i toilettet, overbevist om at der er gemt noget ganske spændende dernede, om ikke andet kan den bruges som vandskål. Så klamt.
Jeg glæder mig til at vi skal lære hinanden meget mere at kende, men indtil videre føler jeg at vi er et godt match.
Snart bliver hun teenager.. Det skal nok blive spændende..
Maj 2022
Vi er tilbage i København og efter en lang og meget træls periode, er vi ved at være et sted, hvor vi har opnået lidt mere modenhed og impulskontrol. Det holdt hårdt..
Vi kunne være i gang med at lege og så hun noget der var mere spændende, smuttede hun. Kommer hun, når man kalder og lokker med alle sine talenter? Måske hvis hun har tid… Fange hende, glem det.. Og hun ved det, den lille kost. Den kloge narrer den mindre kloge og her trækker jeg ofte det korteste strå. Overlistet af en teenagehund. Jeg måtte forsvinde ind i den nærmeste busk og forsøge at finde min værdighed et sted, mens jeg ventede på at hun opdagede at jeg var forsvundet og begyndte at lede efter mig. Så jeg måske kunne fange hende, hvis hun altså ikke smuttede igen, når hun vidste hvor jeg var..
Men der så småt begyndt at komme lys for enden af tunnellen. Hun er blevet bedre til at lytte og sværere at distrahere. Impulskontrollen har forbedret sig væsentligt, men hun har stadig svært ved at fravælge andre hunde. Hun har fået lov at lege for meget med andre, det er bare meget sjovere end at lege med mig og den fejl kommer jeg ikke til at begå igen.
Hun går meget pænt i snor, vi har taget vores første forsigtige cykelture og jeg har købt en træksele og er begyndt at stå lidt på rulleskøjter med hende. Det er stadig lidt med livet som indsats, men vi gør da fremskridt.
Oktober 22
Vi er startet på PH grundkursus og hun synes det er en fest! Vi er begyndt at få et virkelig godt samarbejde. Hun gør mig stolt. Alt er nyt og spændende for os begge.
December 2022
Vi er færdige med grundkursus og skal videre på kåringsholdet. Vi arbejder frem mod en PH-kåring en skønne dag. Jeg kalder hende 80/20. 80% af tiden er hun eksemplarisk og gør som forudset og aftalt, de sidste 20 % er en ren joker og helt ude for lands lov og ret. De 20% er et ganske uforudsigeligt og anstrengende bekendtskab. Vi fortsætter træningen ufortrødent. Der er lang vej endnu til min drømmehund. Måske lykkes det en dag.
August 2023
Jessie er blevet 2,5 år og det begynder at blive tydeligt at hun er drevet af nogle lidt andre parametre end størstedelen af de andre hunde vi træner med. Hun elsker ros, men søger ikke nødvendigvis at please. Hun når som udgangspunkt ikke til et punkt i driften, hvor hun stresser og kammer over. Hun er ikke fikseret på bold eller andet legetøj, men vil gerne lege og løbe efter det, men ikke på en måde hvor jeg bare kan tage det frem og så er hun i drift. Det betyder bl.a. at hun ikke har et slip-problem, men jeg kan samtidig heller ikke forvente intensitet i en øvelse bare ved at have legetøjet med.
Hun er generelt sensitiv overfor mit humør og overfor mængden af ros hun får en opgave. Hvis hun ikke får nok ros i en opgave, eller man retter på hende, mister hun hurtigt drift og begynder at gå egne veje. Gud forbyde, at jeg bliver irriteret på hende, for så bliver hun helt passiv og så bliver jeg først irriteret. Glæden ved at arbejde med sig selv og sit eget nervesystem..
Hun er en løjerlig blanding af “kan selv, vil selv” attitude kombineret med at hun vil have at jeg roser og hepper på hende hele vejen. Det er lidt svært med hendes af og til knap så heldige påfund, men jeg forsøger da at lægge mig i selen når hun bruger tiden på mine agendaer og ikke på sine egne.
Hun er fortsat yderst opmærksom på sine omgivelser, med en irriterende kombination af at handle impulsivt i et relativt uforudsigeligt mønster. Det som trigger en impulsiv handling den ene gang, gør ikke nødvendigvis den næste gang. Det er de uforudsigelige 20% af adfærden vi stadig arbejder på at bringe ned til en lavere procentsats. Heldigvis forbedrer min indsats sig også, og jeg lærer at blive bedre til at forudse hendes triggerpoints, så hun ikke når at handle på impulsen. Af og til strejfer tanken om afhentning af gratis-hund-annoncer på gul og gratis stadig..
Hun shiner når hun får lov at arbejde selvstændigt med at løse problemer. Hvad enten hun skal finde ind til en bold i en indhegning eller finde en måde at komme op til mig på et legestativ osv. Der er ingen tvivl om hendes intelligens og list, når hun først sætter sig for at opnå noget. Hvad enten det er at charmere sig op på skødet af en hun kender for at stjæle en bold på bordet eller finde et hul i hækken.
Efteråret skal bruges på at træne forsvars-delen i PH-kåringen, nu hvor vi er kommet på bid-holdet. Indtil nu har vi brugt meget tid på indledende øvelser i byttedrift til bid og rundering, helt uden pres og en masse forskellige figuranter.
Siden den sidste opdatering er der sket meget og der har været mange frem- og tilbageskridt. Mest af alt er jeg blevet meget klogere på, hvad der er en motivation i en øvelse og hvad der skaber støj. Selvom jeg har haft hund før, er alt hvad vi foretager os første gang med hende og læringskurven er meget stejl. Jeg laver også mange rookie-mistakes og vi er stadig i gang med at finde hinanden. Jeg er sikker på, at Jessie fortsat vil gøre mig opmærksom på en masse flere uopdagede evner i vores følgeskab på livets vej i fremtiden. Hun er og bliver min yndlings diva!
Februar 2026
Sikke en masse som er hændt siden sidst :)
2024 startede noget sløvt ud. Jeg havde håbet at stille op til prøvekåring i PH i foråret, men sådan blev det ikke. Grundet Påskedysten (en klub tradition for ukårede equipager) der først blev afholdt i maj, kom prøvekåringen først derefter.
Jessie og jeg havde kæmpet en del med runderingsøvelsen som hun ikke udviste stabilitet i. I øvelsen skal hunden opspore og finde en figurant i skoven og bevogte vedkommende til HF ankommer. Vi slog os på den anvendte træningsmetode, som i høj grad er tilpasset hunde med høj byttedrift. Ikke en selvstændig, forsvarsdriftig hollænder, hvis egne anliggende ligger langt højere på to-do-listen end at sidde og bevogte en figurant der ikke udgør nogen trussel. Hvorfor ikke bare finde en vandpyt at fordrive tiden i, imens man venter på sin langsomme HF? Desuden er Jessie en ganske reserveret dame, som ikke nødvendigvis betragtede en fremmed figurant som værende en del af legen. For det meste gik det godt og hun blev i bevogtningen, men en gang imellem smuttede hun, når hun lige skulle noget vigtigt.
Jeg følte mig afmægtig. Jeg turde ikke omlægge træningen fordi jeg hele tiden troede at vi skulle op til prøve i næste måned, jeg vidste at det ville kræve at vi startede helt forfra og som regel blev hun i bevogtningen. Så jeg satsede og ventede på at vi kunne stille til prøvekåring.
På prøvekåringensdagen til runderingsøvelsen dumpede med et brag da hun smuttede fra figuranten. 14 dage før til Påskedysten, klarede hun øvelsen med bravour. Det blev tydeligt, at hun ikke forstod, hvad der forventes af hende i den øvelse. Jeg ville ikke stille op til en ny prøvekåring før vi havde fået styr på øvelsen, så jeg stoppede med at komme til klubbens runderingstræninger i skoven om søndagen og gik solo. Det gav ikke mening at fortsætte med en træningsmetode, hun tydeligvis ikke responderede tilfredsstillende på. Øvelsen skulle startes forfra og genoptrænes sekvens for sekvens med en helt anden tilgang. I PH klasserne efter kåringen skal hunden også kunne rundere på genstande. Derfor begyndte vi at øve os med genstande og genintroducere figuranter senere. Jessie skulle have en grundforståelse for, hvilken adfærd der førte til succes i øvelsen, før vi senere hen kunne bygge mere forstyrrende elementer på. Det tog, som forudset, måneder. Målet var at runderingen skulle blive vores stærkeste øvelse.
Månederne gik og det blev sommerferie, hvor vi tog på vores første kør-selv tur til Norge og det var et kæmpe hit. Hun er en fantastisk rejsemakker, når man skal på vandreture og generelt godt kan lide lidt naturoplevelser. Jeg havde lidt problemer med, at hun udviste territorial adfærd omkring bilen og min bror og hans kæreste. Det skabte dog også en mulighed for at kunne arbejde med denne side af hende på en ny måde i andre omgivelser. Hendes forsvarsdrift er en evig udfordring, som kommer til udtryk på et hav af forskellige måder. Jeg var generelt helt høj efter turen og drømte om at komme af sted på kør-selv-ferie igen.
Sensommeren gik på hæld og vi kæmpede også i forsvarsarbejdet. Klubben havde ingen figurant længere. Det skulle vise sig at være en sand udfordring at finde en figurant med en grundlæggende forståelse for en hollænder avlet på ring-linjer. Derudover var jeg ved at være træt af at bruge så meget tid på hundetræning. Jeg har mange gange kørt forgæves til bid-træninger, brugt timer på at planlægge og ønske fri fra arbejde, til ære for diverse træninger som blev aflyst i sidste øjeblik.
I september startede jeg til undervandsrugby, og det trak væsentligt mere, end at dukke op til de samme træninger og jagte bidfiguranter som alligevel ikke havde forståelse for min hunds drift. Igen røg motivationen, der gik for langt imellem at vi fik lov at stille. I efteråret var vi klar og igen måtte vi vente i flere måneder på at stille. Til min store frustration blev det først i februar 2025 vi fik en prøvekåring. Jessie præsterede ovenud på dagen og vi hev 108,1/110 point hjem. I runderingen var hun sublim og i forsvarsarbejdet var vi heldige. Vi havde fået hjælp, men vi manglede fortsat noget mere skemalagt bidtræning med en figurant.
I marts blev hun kåret og i april stillede vi op i unghundeklassen, hvor vi fik en halv oprykning. Derefter holdt vi pause, næste mulighed for en oprykning var i november, der var jo en evighed til. Alt for langt ude i fremtiden til at min hjerne kan holde fokus.
Vi fik en fuld oprykning og i november 2025 blev Jessie patruljehund. Den ene forsvarsøvelse havde vi aldrig trænet, for jeg havde først 14 dage inden, fundet en figurant vi kunne træne med. Jeg var enormt stolt over vores resultat. Jeg synes hun præsterede eminent på trods af at jeg ikke havde været så flittig med træningen forud for oprykningen. Jeg er ikke stor fan af at træne det samme igen og igen, jeg keder mig hurtigt og mister fokus, heldigvis kan vores relation og tidligere ihærdighed kompensere lidt for det problem.
Tidligere i sensommeren 2025 var vi på den mest fantastiske kør-selv-ferie og jeg planlægger en tur mere i 2026.
Hun er min yndlings rejsemakker <3 Jeg bliver så varm og stolt når vi er på eventyr, det er langt mere betydningsfuldt hvordan hun gebærder sig i livet end i en konkurrence. Vi har vandret i bjerge, gemmen kløfter, svømmet i søer, overnattet mere end 10 forskellige steder, været på byvandring og stået i et virvar af en madkø på et travlt markedet midt inde i en fremmed hovedstad og hun forholdt sig helt neutral. En skærende kontrast til den unghund jeg vendte hjem til København i sensommeren 2021, efter vi havde boet på min venindes gård i de første måneder af hendes liv. Cykler, biler, busser, fodgængere, barnevogne og alt andet godt i byens gader. Sikke en omvæltning det var for en ung hollænder at lære ikke at forholde sig til.
I dag høster jeg alle de frugter af det store arbejde jeg lagde i hende i hendes første 2-3 leveår. Det spinder helt ind i hjertet at se den hund hun har udviklet sig til at være. Det er netop derfor jeg bruger denne side. For at fejre vores sejre, for at mindes og for at se udviklingen over tid. Vores makkerskab, sikke en bedrift, og hvor er jeg taknemmelig for at have hende i mit liv.
Men på trods af al den positive udvikling og hendes neutralitet i langt de fleste situationer, reagerer hun stadig prompte på alt hvad hun opfatter som en trussel mod mig, hende selv eller hendes territorium. Hun er loyal overfor hendes flok helt ind i knoglerne. Hun er ikke som min venindes godmodige golden retrievers. Hun kræver omtanke. Forståelse for hvordan hun læser verden og hvilke potentielle triggers vi vil møde undervejs. Det bliver aldrig ukompliceret at have hende på den måde det var ukompliceret at have min gravhund Jaques. Selvom han var væsentligt dårligere trænet, var reaktiv overfor nogle andre hunde, så var han aldrig til fare for andre end sig selv med sit umådeholdne store ego. Folk blev ikke skræmte over en hidsig gravhund, men en hidsig hollænder er langt mere overbevisende. Jessie flytter på folk når hun går i drift, hun er avlet til at være overbevisende og reagere skarpt på potentielle trusler. Hun har en evigt underliggende opmærksomhed på sine omgivelser, som ligger dybt i hende. Den er altid med, også til diverse familiesammenkomster. Den bliver aktiveret hvis der er folk, hun ikke kender, som udsender sketchy kropssprog og mærkelige signaler. Dårlig kombi med en hund der er forprogrammeret til at reagere. Derfor kommer hun ikke med, medmindre jeg ved at hun kender alle der kommer, eller at de er neutrale i deres kropssprog omkring hunde. Der er langt imellem. Desværre. Jeg savner at kunne have min hund med overalt uden at skulle bekymre for andet end om nogen faldt over ham, fordi han havde placeret sig i det hektiske centrum i køkkenet 2 min inden servering.
Jeg savner af og til det ukomplicerede, men jeg er også bevidst om at jeg ikke ville have udviklet mig på det niveau jeg har med hende. Min mor valgte vores gravhund, da jeg valgte en hollænder, var det også med et ønske om at få en hund der ville udfordre mig og tvinge mig op på tæerne. Det må jeg sige jeg har fået.
Jeg elsker Jess og jeg er overvældende taknemmelig for alt det hun har lært mig om hunde, om træning, og ikke mindst mig selv som menneske og hundefører. Det har været en vanvittig rejse at stå her i dag med en 5 årig hund der opdragelses- og træningsmæssigt er formet ligesom jeg havde drømt om. Men der er sider jeg ikke kan pille ud. De sider som gør at jeg altid må være lidt på tæerne for at følge med hende <3
Hollandsk hyrdehund Jessie
nov 2005
Følger: 4 Følgere: 35 Hunde: 4 Emner: 26 Svar: 1.766
sep 2011
Følger: 3 Følgere: 10 Hunde: 8 Emner: 5 Svar: 74