Blanding af racer Fiona 2008

813 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 10 Kommentarer
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Maiken H
Kvinde | 45 år | Oprettet: 4. okt 2009
Du følgerFølg ikke

Afspil videoAfspil video

Blanding af racer Fiona

Fødselsår:
2008
Størrelse:
Lille tæt hund på 7,9 kg
Temperament
Hun har et super dejligt temprament. Hun er god til børn og elsker at lege.
Tricks
Vi er igang med at lære hende agility
Stævner
Ingen endnu
Stamtavle
Mor: Muddi ( 50 % mops og 50 % Griffon)

Far: Skipper (100 % mops)
Køn
Tæve
Beskrivelse
Fiona er vores første hund og dermed også vores drømme hund. Hun er 75 % mops og 25% griffon og hendes farve er fawn. Hun har desværre fået en rigtig dårlig start her i livet, men er nu heldigvis en sund og glad hund.
Vi købte hende i Skive d. 12. okt 2008 og hun tog køreturen hjem til sydsjælland i stiv pote :-) Vi fik af vide af sælger at Fiona var blevet født med lyskebrok og derfor var blevet opereret. Så allerede indenfor de første 3 mdr af hendes liv havde hun været igennem sin første operation. Efter vi har haft Fiona 1 mdr begynder hun at hæve i ansigtet og tabe sine hår. Vi søger straks dyrlæge som kan fortælle at hun har hudbetændelse. Umiddelbart virker det harmløst og en behandling uden problemer. Men efter et par uger hvor behandlingen skulle ha hjulpet er det kun blevet værre. Nu begynder hun også at tabe pels på kroppen, så jeg går straks på nettet og finder ud af at hun muligvis lider af hårsækmider! Jeg læser den ene skræk historie efter den anden, men får heldigvis kontakt med en dame som anbefaler mig at kontakte en dyrlæge i Hillerød som skulle være specialist i denne hudsygdom. Jeg ringer straks til Trollesminde dyreklinik (som jeg fik anbefalet) og får en tid efter jul 08. D. 2 januar 09 køre vi til Trollesminde dyreklinik i Hillerød, hvor dyrelæge og hudspecialist Lisbeth kigger på Fiona. Desværre ser det ikke for godt ud da Fiona er meget angrebet, og Lisbeth forbereder os på at Fiona måske skal være på medicin resten af hendes liv. Lisbeth starter behandlingen af Fiona og vi får af vide at vi i de næste par måneder skal komme til kontrol hver 3 uge. Allerede efter de første 3 uger kunne vi se tydelig forandring på Fiona - nu begyndte hun også at ta på i vægt :-) Efter 3 mdr. behandling og tegn på bedring vælger vi i samråd med dyrlægen at Fiona skal sterilleseres, da hårsækmiderne kan blusse op når hun kommer i løbetid. Operationen går fint og dagen efter er lille Fiona frisk igen.
D. 15 juni 09 er glædens dag. Fiona bliver erklæret rask og fri for hårsækmider. Efter 6 mdr behandling er det nu endelig slut. Det har været økonomisk og følesesmæssigt hårdt og det var bare rigtig skønt at vide at Fiona nu var rask. Fiona skulle heldigvis ikke være på medicin resten af hendes liv og Lisbeth (dyrlægen) sagde at Fiona var kommet igennem det her så hurtigt og uden men fordi hun er en frisk og glad lille hund.
Efter at Fiona er blevet rask er vi startet til hundetræning og det elsker hun. Hun kan bedst lide når vi skal træne lidt agility og det tror vi at hun bliver god til. Så til foråret 2010 starter vi på et rent agility hold.
Det var lidt om Fiona :-)
Kommentér på:
Blanding af racer Fiona
Annonce