{{currentPhoto.text}}
<
Pomeranian Max [ Himmelhund] 2000
748 visninger
|
Oprettet:
Pomeranian Max
Fødselsår:
2000
Størrelse:
Genemsnitlig størelse, ikke en af de store, og ikke en af de små. men bestemt en af de smukkeste. ;-D
Temperament
han havde en hår opvægst, så han var meget følsom, men samtidig skulle han vide hvad han måtte og IKKE måtte.
Tricks
han kunne alt, snøft..
Stævner
hvis damer er et stævne så ja. hehe.
Stamtavle
ja.
kan ikke lige huske alle navnene.
kan ikke lige huske alle navnene.
Køn
Han var hanhund med stort H
Beskrivelse
jamen hvad skal jeg skrive om ham, han var jo alt. mit et og alt.
jeg skriver mere om ham og vores liv sammen når, jeg ikke har svært ved at se skørmen for tåre....
puuh... nu vil jeg prøve at fortælle lidt om vores liv sammen.
Da jeg var barn fik vi hund (Mimi) og så efter nogle år skulle vi jo prøve at have hvalpe, med en avler i bag hånden selvfølgelig.
Vi fik i alt 3 kuld. men Max var i første kuld. Vi solgte ham lige som alle de andre, til gode hjem. Ham vi solgte Max til en som boede på den anden side af vejen, så han var jævenlig på besøg.
Men efter 4 år (og jeg hade fået min egen lejlighed, og boede alene. jeg var meget langt nede psykisk på det tidspungt) blev min mor spurgt om hun ville have Max igen for han kunne ikke have ham mere, men min mor vil ikke have hanhunde, men det falt jo også for mine øre, og var ikke så vild med at være alene, så jeg fik ham hjem.................
Det var lidt af en udfordring, for han var ikke renlig, meget selv-bestemene og blev styret meget af homoner. så hvis døren stod bare lidt open, så var han væ kunk, og selv om at han kun var 50m væk kunne jeg ikke ked siden alde ham til mig.
jeg kunne ikke børste ham før, så blev han virkelig sur. så hvis jeg tog børsten, lage han sig under spise boret, og selv om det kun var 1-2m fra mig, ville han bare ikke komme....
Sååå. jeg begyndte at sætte mig på gulvet, med børstene ved siden af, mens vi leget, og når han var tryk ved det, fik han et par strøg med kamen, også leget vi vider. sener trænede vi at han skulle komme, når jeg haede børsten i hånden, ja det tog sommetider sin tid, helt op til 20min nogle gange, jeg sad der bare, og "spurgte" om han ville komme, kaldte bestemt på ham, eller vi bare kiggede på hinanden. Jeg "vandt" hans tilid til sidst. det hjalp også på lydigheden generaldt. så begyndte at træne i skoven. og efter ca. 2 mdr. gik han næsten aldrig i snor, der var heller ikke problemer med at møde andre hunde. (elsker ham stadig)
han blev renlig ved bare at blive luftet. der var upser når der var damer, eller han for tit blev ladt alene, altså kom hjem og kørte igen og sådan.
Et digt til dig min ven:
Nogle vil sige, at du blot er en hund
Men du er mere og ikke blot et "kun"
Men du er altid til at stole på
Sød og god som få
En ven som dig får man ikke tit
Du gør livet mindre skidt
I dit hundeliv er du stor
Den bedste ven på jord
Du kommer når jeg er trist
Som om du kender min brist
Så ser jeg i dine brune øjne
Kun godhed og ingen løgne
Du forstår mit sprog
Tror du er klog
Ikke altid du er til at styre
Når drifterne får hyre!
Du er altid klar til en leg
Og der er du sej
Bolde og pinde
Kan du altid finde
Altid er du klar til at kæle
Du sætter dig blot uden mæle
Så går mit hjerte i min hånd
Kæler og føler et bånd
En dag rinder vores timeglas ud
Og vi skal møde vores gud
Så skal vi mødes igen
Og du vil atter være min ven
jeg skriver mere om ham og vores liv sammen når, jeg ikke har svært ved at se skørmen for tåre....
puuh... nu vil jeg prøve at fortælle lidt om vores liv sammen.
Da jeg var barn fik vi hund (Mimi) og så efter nogle år skulle vi jo prøve at have hvalpe, med en avler i bag hånden selvfølgelig.
Vi fik i alt 3 kuld. men Max var i første kuld. Vi solgte ham lige som alle de andre, til gode hjem. Ham vi solgte Max til en som boede på den anden side af vejen, så han var jævenlig på besøg.
Men efter 4 år (og jeg hade fået min egen lejlighed, og boede alene. jeg var meget langt nede psykisk på det tidspungt) blev min mor spurgt om hun ville have Max igen for han kunne ikke have ham mere, men min mor vil ikke have hanhunde, men det falt jo også for mine øre, og var ikke så vild med at være alene, så jeg fik ham hjem.................
Det var lidt af en udfordring, for han var ikke renlig, meget selv-bestemene og blev styret meget af homoner. så hvis døren stod bare lidt open, så var han væ kunk, og selv om at han kun var 50m væk kunne jeg ikke ked siden alde ham til mig.
jeg kunne ikke børste ham før, så blev han virkelig sur. så hvis jeg tog børsten, lage han sig under spise boret, og selv om det kun var 1-2m fra mig, ville han bare ikke komme....
Sååå. jeg begyndte at sætte mig på gulvet, med børstene ved siden af, mens vi leget, og når han var tryk ved det, fik han et par strøg med kamen, også leget vi vider. sener trænede vi at han skulle komme, når jeg haede børsten i hånden, ja det tog sommetider sin tid, helt op til 20min nogle gange, jeg sad der bare, og "spurgte" om han ville komme, kaldte bestemt på ham, eller vi bare kiggede på hinanden. Jeg "vandt" hans tilid til sidst. det hjalp også på lydigheden generaldt. så begyndte at træne i skoven. og efter ca. 2 mdr. gik han næsten aldrig i snor, der var heller ikke problemer med at møde andre hunde. (elsker ham stadig)
han blev renlig ved bare at blive luftet. der var upser når der var damer, eller han for tit blev ladt alene, altså kom hjem og kørte igen og sådan.
Et digt til dig min ven:
Nogle vil sige, at du blot er en hund
Men du er mere og ikke blot et "kun"
Men du er altid til at stole på
Sød og god som få
En ven som dig får man ikke tit
Du gør livet mindre skidt
I dit hundeliv er du stor
Den bedste ven på jord
Du kommer når jeg er trist
Som om du kender min brist
Så ser jeg i dine brune øjne
Kun godhed og ingen løgne
Du forstår mit sprog
Tror du er klog
Ikke altid du er til at styre
Når drifterne får hyre!
Du er altid klar til en leg
Og der er du sej
Bolde og pinde
Kan du altid finde
Altid er du klar til at kæle
Du sætter dig blot uden mæle
Så går mit hjerte i min hånd
Kæler og føler et bånd
En dag rinder vores timeglas ud
Og vi skal møde vores gud
Så skal vi mødes igen
Og du vil atter være min ven
Pomeranian Max
okt 2011
Følger: 35 Følgere: 34 Hunde: 1 Emner: 66 Svar: 370
Hvor er han bare en super smuk pomeranian
okt 2010
Følger: 15 Følgere: 13 Hunde: 1 Svar: 2
sikke en pels...
Jeg har selv mistet en pommeranian for 5 år siden. Elskede den hund så højt. Puha det var hårdt. Han var en lille en og blev kun 8,5 mdr. Så fik jeg MY og hun er en skøn en. Kan se du også har fået en hund igen. De gør en SÅ glad...
feb 2009
Følger: 6 Følgere: 5 Hunde: 2 Svar: 1
kan det passe vi har gået på efter skole sammen..
din max er godt nok fin:-)
jun 2009
Følger: 230 Følgere: 101 Hunde: 11 Emner: 140 Svar: 2.992
en høj til Max es minde...pyyyhhha det var hård læsning, sorgen var så stor...tanken går til Rødtop også årgang 2000....tiden til farvel kommer nærmere. stor hilsen Ane
jan 2010
Følger: 9 Følgere: 8 Hunde: 1 Svar: 25
Max.. Høj er givet.
nov 2006
Følger: 61 Følgere: 52 Hunde: 5 Emner: 102 Svar: 321
wow, en lækkerhed
- Elsker pomser
Min Pax er halv pomeranian
Kig gerne forbi ham med en bedømmelse :o) ?
nov 2007
Følger: 52 Følgere: 49 Hunde: 2 Emner: 3 Svar: 94
nej hvor er den flot. virkelig dejlig farve.
høj er sendt. kig forbi mine.
feb 2010
Følger: 21 Følgere: 19 Hunde: 1 Emner: 41 Svar: 102
Cuuute =) Høj givet. Kig forbi
jan 2010
Følger: 3 Følgere: 2 Hunde: 1 Emner: 2 Svar: 4
Nøj hvor var Max en smuk hund.
Han ligner en rigtig puttegøj, som os kunne li noget ballade:)
Høj herfra:) kig forbi min Joey:)