{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Papillon Klæstruplunds Cille 2009

2.724 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Mia Louise H
Kvinde | 35 år | Oprettet: 14. mar 2010


Papillon Klæstruplunds Cille

Fødselsår:
2009
Størrelse:
12 uger: 2,3 kg.
16 uger: 2,5 kg.
½ år: 3,5 kg.
1 år 9 mdr.: 4,2 kg. (steriliseret) men skal ned på 3,7 ifølge dyrlægen tihi så det arbejder vi på:-)
Marts 2012: 2 år 4 mdr: 4,8 kg. For pokker da også! Nu er hun altså kommet på skrump, og stakkels hendes lille prinsessemave, den rumler hele tiden:-(
Temperament
Lidt specielt temperament, men på den gode måde. Da hun var lille, var hun komplet frygtløs, min store hest skulle altid slikkes i næseboret, og de store hunde var klart de sjoveste at lege med. Desuden var hun meget glad for andre hunde, mennesker og specielt børn. Hun har ændret sig en del efter hun er blevet voksen, hun er en anelse reserveret for både dyr og mennesker hun ikke kender - børn gider hun især ikke, hun er dog stadig lige så mild som hun altid har været men sikke et blik hun kan sende... man er ikke i tvivl, når det ikke passer hende. Tilgengæld er hun meget knyttet til mig og min kæreste, hun er utrolig kærlig og hengiven over for os og især holder hun af min bedste veninde og mine forældre; men de forkæler hende også ud over alle grænser!
Tricks
Da mad ikke ligefrem er Cille's helt store interesse, er hun svær at træne. Dog har jeg uden godbidder lært hende sitte, dække, skiftevis pote "1" og "2" samt begge på én gang. Lægge godbid foran hende og hun venter på at få lov til at tage den. Hvis jeg spørger hende, om hun skal med ud og køre i bus, hopper hun op i sin taske.
Den sidste nye er at sidde som et egern, og så er hendes mor altså bare helt solgt, det simpelthen så sødt! :-)
Stævner
Jeg har et ønske om agility og da hun har krudt i måsen, skulle man tro at det lige var sagen... men næ nej, jeg kan da tro om igen; det er ikke noget for den unge dame, desværre:-)
Stamtavle
DRU.
Mor: Klæstruplunds Sussi
Far: Gallinas Wild Bear
Køn
Tæve - en rigtig lille yndig prinsesse, som kniber øjnene sammen når man snakker til hende. Når hun tigger, sætter hun sig pænt ned og blinker langsomt og noget så bedårende med øjnene. Hun er en rigtig dame, reserveret overfor alle former for hankøn og hun vil gerne bestemme det hele, hvis hun kan slippe afsted med det... og det kan hun som oftest:-)
Beskrivelse
Cille er min store drøm, som endelig gik i opfyldelse den 21/2-10.
Jeg har altid ønsket mig en sort og hvid Papillontæve, og da jeg så hende på nettet, var jeg ikke i tvivl - hun skulle bo hos mig! Jeg overtalte min kæreste efter vi i over et år havde talt om at få hund, og vupti, dagen efter blev vi hundeejere for første gang. En biltur på seks timer i sne og slud fra Nordjylland til Amager kunne ikke slå prinsessen ud, og hun faldt til med det samme. Vi havde ikke nået at få købt en kurv til hende, så stakkels Cille måtte sove i vores seng og har gjort det lige siden, ups:-) Cille er virkelig mors hund, og vil helst dele hovedpude. Hun er helt fantastisk og nem at have med og gøre. Første nat hos os, væk fra mor og søskende, sov hun lige otte timer uafbrudt, hun havde helt glemt at hun var hvalp og ikke renlig.
Cille elsker at være med overalt, hun ved ikke noget bedre end at sidde i cykelkurven og holde øje med alting uden at man samtidig behøver at koncentrere sig om at gå! Sidde i tasken og køre med i bus og tog er også lige sagen, eller en tur ude hos min hest. Efter en måned er Cille både renlig og kan være alene hjemme, kan man ønske sig en bedre hund?

Opdatering 16/7-10.
Idag kom Cille i løbetid. Hun har efterfølgende på ingen måde ændret adfærd, hverken overfor mig eller andre hunde. I det hele taget er hun bare en helt fantastisk hund, jeg kunne ikke have ønsket mig noget bedre. Hun er så dejlig og jeg er stadig ligeså forelsket i hende, som den første gang jeg så hende. Jeg kan ikke undvære hende for længe af gangen og jeg smiler bare ved tanken om hende. Skønne lille pige :-) hun er utrolig nem, altid glad og elsker andre hunde og mennesker. Hun er dog blevet lidt mere tilbageholdende efter hun er blevet ældre, men stadig ligeså nysgerrig og med en masse mod på livet. Jeg håber at Cille bliver mindst 15 år gammel, så vi kan nå at opleve endnu mere end vi har allerede har nået på bare et halvt år. Cille skal ihvertflad blive hos os for evigt. Ligemeget hvad.

Opdatering 8/10-10
Idag er min lille Cillepige blevet steriliseret. Puha hvor var jeg nervøs! - Dyrlægen spurgte mig om jeg var dårlig og ville sidde ned; man skulle næsten tro, at det var mig som skulle steriliseres... men jeg valgte det i håb om at kunne få lov til at beholde mit lille pus i rigtig mange år. Hun er meget træt, men hun er så dygtig og klarer det rigtig flot. Hun er bare min lille prinsesse:-)

OPDATERING juli 2011: Som tiden dog går... Cille er blevet en voksen dame, med så meget personlighed og stadig helt sin egen. Vi har været hos dyrlægen og blive tjekket igennem fra top til tå, hun er jo begyndt at hænge med halen selvom Papillon'en er kendt for en oprullet hale som ligger henover ryggen, så vi var bange for den var brækket; men næ nej, det bare fordi hun føler sig tryg og afslappet siger dyrlægen - nå :-D det første dyrlægen sagde var at hun da godt nok havde lidt ekstra på sidebenene, og hun spurgte hvad vi fodrede hende med; øhm... Fish4dogs om morgenen, 4 forskellige slags wolfsblut til aften samt et råt ben hveranden dag... Ja altså, jeg er jo bare så glad for at min pige endelig har fået ædelyst, men ordren lød altså på at hun skal smide ½ kilo. Og så fik hun tjekket sine knæ og ben og dyrlægen var meget imponeret over hendes stærke muskulatur og der var ikke det mindste tegn på patella... så bliver "mor" altså stolt :-D desuden fik hun tjekket sine bisser og havde hverken tandsten eller noget, dog var dyrlægen lidt betænkelig ved hendes underbid (som jeg elsker over alt på jorden:-D) og derfor blev en tandspecialist tilkaldt; han kiggede på dem og havde kun én kommentar: "det eneste du skal være opmærksom på er, at hun har lukket mund når I går tur i regnvejr, så hun ikke drukner" - og så stod begge dyrlæger og veterinærsygeplejersken ellers og fik dagens grin, og Cille sprang op i armene på mig og ville slet ikke kigge nogen af os i øjnene... årh ja, hvor tarveligt, godt hun får masser af kærlighed til dagligt så hun ikke går ned over det smiler;-) til august skal vi begynde til hundetræning hvilket jeg har glædet mig til lige siden jeg fik hende. Nu er hun blevet madglad og så håber vi det går lidt nemmere end til hvalpetræning, hvor hun ikke engang ville spise trænerens hjemmelavede fiskefrikadeller;-)

Oktober 2011: Cille bliver 2 år i næste måned og vi håber på at hun inden længe bliver "storesøster" - vi er ikke i tvivl om at det er det helt rette tidspunkt for Cille med en lille ny hvalp i huset, og samtidig står vi på venteliste til - i mine øjne - den perfekte chihuahuakennel, så vi krydser alt hvad vi kan for at planen lykkedes! :-)
Kommentér på:
Papillon Klæstruplunds Cille
Annonce