{{currentPhoto.text}}
<
Blanding af racer Mille [ Himmelhund] 2005
457 visninger
|
Oprettet:
Blanding af racer Mille
Fødselsår:
2005
Størrelse:
lille men dejlig, jeg ved ikke hvad hun var en blanding af men hun var en blanding
Temperament
stille og rolig, lige en gang i mellem skulle hun lige prøve grænser af men hun var heller ikke så gammel.
Tricks
sit, dæk, gi pote, spille død, holde flag, jagt halen, sidde uden forbenene var på jorden, danse, søge.
Stævner
ingen
Stamtavle
ingen
Køn
tæve
Beskrivelse
hun var den sødeste lille hun og hun var så rolig, da vi fik hende fik vi at vide at hun manglede opmærksomhed og derfor haltede hun, vi kiggede dog hedes jounal igennem men der var intet, ca 6 måneder senere var vi nød til at aflive hende, hun var en gang blevet kørt ned og ingen havde gjort noget ved det, hun fik låst bagpartiet så hun havde smerter hele tiden og vi fik at vide af dyrlægen at nu kom hun nok ikke til at gå igen så vi tog det hårde valg at give hende evig hvile.
jeg var flyttet hjem til ham jeg blev gift med for nogle år tilbage, og jeg havde jo altid haft hund, det samme havde han, så vi gik til den nærmeste kennel for at se hvad de havde, vi fik dog at vide de ingen havde lige for tiden men at gården overfor havde en lille hund de gerne ville af med, så vi gik over til dem for at se hvad det kunne være for en lille dejlig hund.
da vi kom der over bankede vi på og sagde vi var blevet henvist af kennelen på den anden side af vejen, og spurgte så efter hunden, han gik over til laden og åbnede døren ind til alle hans geder, ud kom der en lille forskræmt udsultet hund.
jeg fik helt tårer i øjnene da jeg så hende komme haltende imod mig for at sige hej.
der blev smidt en kop foder på jorden og hun spiste som om hun intet have fået længe.
jeg satte mig ned ved hendes side hun knurrede af mig og jeg blev lidt forskrækket, men efter 10 min kom hun selv hen til mig og hun fik lidt mere mad.
da vi skulle hjem blev jeg lidt ked af det for vi boede et par km væk og var gået der til, så den stakkels hund måtte gå hjem til os, vi snakkede lidt med bonden der havde hende, han fortale os at hun haltede fordi hun ikke fik opmærksomhed nok.
vi blev dog kørt hjem af bonden da vi havde købt hende, og så kom vi hjem og hun fik noget at spise, jeg mærkede forsigtigt på hende og kunne mærke hver eneste knogle i hendes krop, det var helt forfærdeligt, jeg tænkte med det samme at det var godt vi havde fået hende der fra.
hun kom med ud og gå og med tiden blev hendes ben bedre så det ud til.
vi havde hende ved dyrlægen for at få tjekket om det nu var rigtigt det med at hun haltede af den grund vi fik at vide.
dyrlægen sagde at hun nok var blevet påkørt en gang, og at ingen havde gjort noget ved den lille stakkel, så hun havde et dårligt ben vi skulle tage hensyn til, i mellem tiden flyttede vi og fik en anden hund fra den før nævnte kennel, det var chaki.
vi flyttede igen for at få mere have som hundene kunne nyde og der blev vi.
efter nogen tid sammen med hende var hun begyndt at gå normalt der var intet at se på nogen måde, men efter ca. 6 måneder gik det galt, jeg var ude på hendes aften tur hvor vi var kommet ca 200 meter fra vores hjem, da hun smed sig hylende til jorden og kunne slet ikke bevæge sig, jeg tog hende op og jeg bar hende hjem igen.
da jeg kom ind af døren græd jeg, jeg vidste at det nok ikke ville kunne komme til at gå mere, jeg lagde hende på en pude jeg havde siddet og syet til hende hvor hun fik lov at ligge hendes hyl blev mere til piven efter hun havde lagt nogle minutter.
jeg nussede hende og kom med vand til hende og mad hun skulle jo have det godt, efter nogle timer hvor hun ikke havde fået det bedre ringede men mand til dyrlægen klokken var her 2 om natten, og hun spurgte om vi ikke kunne vente til hun åbnede klinikken, min mand blev sur og spurgte om hun selv ville ligge på den måde for han kunne ikke holde ud at se på hans lille elskede hund led.
dyrlægen sagde så at hun kunne godt forstå ham og at hun ville tage til klinikken hurtigt vi boede ikke langt der fra så min mand tog mille i snor og prøvede at få hende til at gå men det gik og ikke så han tog hende op og begyndt at gå, jeg ville ikke med for jeg vidste at hun ikke ville komme tilbage så jeg sagde farvel til hende i døren.
da min mand kom hjem græd han og sagde, dyrlægen sagde at der intet var at gøre og at det ville være synd at holde hende i live så hun fik fred, jeg græd sammen med min mand og nussede vores anden hund.
jeg kan stadig komme til at græde den dag i dag, for hun var bare en dejlig hund, jeg brugte så meget tid på at rede hende hver eneste dag og på turene når hun løb og var glad.
hun blev desværre ikke andet end 2 år gammel.
jeg var flyttet hjem til ham jeg blev gift med for nogle år tilbage, og jeg havde jo altid haft hund, det samme havde han, så vi gik til den nærmeste kennel for at se hvad de havde, vi fik dog at vide de ingen havde lige for tiden men at gården overfor havde en lille hund de gerne ville af med, så vi gik over til dem for at se hvad det kunne være for en lille dejlig hund.
da vi kom der over bankede vi på og sagde vi var blevet henvist af kennelen på den anden side af vejen, og spurgte så efter hunden, han gik over til laden og åbnede døren ind til alle hans geder, ud kom der en lille forskræmt udsultet hund.
jeg fik helt tårer i øjnene da jeg så hende komme haltende imod mig for at sige hej.
der blev smidt en kop foder på jorden og hun spiste som om hun intet have fået længe.
jeg satte mig ned ved hendes side hun knurrede af mig og jeg blev lidt forskrækket, men efter 10 min kom hun selv hen til mig og hun fik lidt mere mad.
da vi skulle hjem blev jeg lidt ked af det for vi boede et par km væk og var gået der til, så den stakkels hund måtte gå hjem til os, vi snakkede lidt med bonden der havde hende, han fortale os at hun haltede fordi hun ikke fik opmærksomhed nok.
vi blev dog kørt hjem af bonden da vi havde købt hende, og så kom vi hjem og hun fik noget at spise, jeg mærkede forsigtigt på hende og kunne mærke hver eneste knogle i hendes krop, det var helt forfærdeligt, jeg tænkte med det samme at det var godt vi havde fået hende der fra.
hun kom med ud og gå og med tiden blev hendes ben bedre så det ud til.
vi havde hende ved dyrlægen for at få tjekket om det nu var rigtigt det med at hun haltede af den grund vi fik at vide.
dyrlægen sagde at hun nok var blevet påkørt en gang, og at ingen havde gjort noget ved den lille stakkel, så hun havde et dårligt ben vi skulle tage hensyn til, i mellem tiden flyttede vi og fik en anden hund fra den før nævnte kennel, det var chaki.
vi flyttede igen for at få mere have som hundene kunne nyde og der blev vi.
efter nogen tid sammen med hende var hun begyndt at gå normalt der var intet at se på nogen måde, men efter ca. 6 måneder gik det galt, jeg var ude på hendes aften tur hvor vi var kommet ca 200 meter fra vores hjem, da hun smed sig hylende til jorden og kunne slet ikke bevæge sig, jeg tog hende op og jeg bar hende hjem igen.
da jeg kom ind af døren græd jeg, jeg vidste at det nok ikke ville kunne komme til at gå mere, jeg lagde hende på en pude jeg havde siddet og syet til hende hvor hun fik lov at ligge hendes hyl blev mere til piven efter hun havde lagt nogle minutter.
jeg nussede hende og kom med vand til hende og mad hun skulle jo have det godt, efter nogle timer hvor hun ikke havde fået det bedre ringede men mand til dyrlægen klokken var her 2 om natten, og hun spurgte om vi ikke kunne vente til hun åbnede klinikken, min mand blev sur og spurgte om hun selv ville ligge på den måde for han kunne ikke holde ud at se på hans lille elskede hund led.
dyrlægen sagde så at hun kunne godt forstå ham og at hun ville tage til klinikken hurtigt vi boede ikke langt der fra så min mand tog mille i snor og prøvede at få hende til at gå men det gik og ikke så han tog hende op og begyndt at gå, jeg ville ikke med for jeg vidste at hun ikke ville komme tilbage så jeg sagde farvel til hende i døren.
da min mand kom hjem græd han og sagde, dyrlægen sagde at der intet var at gøre og at det ville være synd at holde hende i live så hun fik fred, jeg græd sammen med min mand og nussede vores anden hund.
jeg kan stadig komme til at græde den dag i dag, for hun var bare en dejlig hund, jeg brugte så meget tid på at rede hende hver eneste dag og på turene når hun løb og var glad.
hun blev desværre ikke andet end 2 år gammel.
Blanding af racer Mille
aug 2009
Følger: 4 Følgere: 3 Hunde: 13
mange tak
feb 2006
Følger: 49 Følgere: 46 Hunde: 2 Emner: 207 Svar: 2.381
sender en høj når du kommer ind...