{{currentPhoto.text}}
<
Sankt bernhardshund dolly [Tidl. hund] 2006
659 visninger
|
Oprettet:
Sankt bernhardshund dolly
Fødselsår:
2006
Størrelse:
meget lille af en sådan race, men ægte var hun dog alligevel.
Temperament
stille og rolig, kunne bare på ingen måde lide nye mennesker, og kunne være ret så aggressiv.
Tricks
ikke rigtig nogen overhovedet, hun kom ude fra en går hvor hun bare gik udenfor, fik dog lært hende sit dæk og giv pote.
Stævner
nej
Stamtavle
ja
Køn
tæve
Beskrivelse
hun var en dejlig hund når hun endelig accepterede en, hun kunne faktisk ikke rigtig lide nye mennesker og kunne godt være farlig, hun bed dog aldrig men kunne godt ligne en der ville hvis hun fik lov, det blev dog bedre med tiden, hun fik et kuld hvalpe 12-01-2008, hvilket var alt for tidligt men det skete desværre, hun viste sig og at være en fantastisk mor og fik 11 hvalpe hvoraf den ene var død født, men de 10 andre blev store som sin far der også selv var ægte.
ja da vores lille mille, gik bort havde vi lidt problemer med chaki, så vi kiggede efter en ny hund, og her fandt vi dolly, hun var ikke så stor men hun var dejlig.
da hun kom hjem vidste hun ikke rigtig hvad hun skulle gøre af sig selv, hun var meget tilbageholdende, men det kom jo stille og roligt alt sammen.
der gik noget tid med at vise hende at vi ikke gjorde noget og så fik hun en masse godbidder, og hun blev mere og mere rolig omkring os.
efter det brugte vi en masse tid sammen hende, chaki og mig, min mand var jo for det meste ikke hjemme pga hans arbejde.
hun blev nusset rigtig om så hun kunne falde helt godt til, hun var ca 1½ år da vi fik hende, hun var godt nok uden papir eller noget men hun var dejlig, hun blev ikke så stor som en almindelig sankt bernhardshund, jeg vil sige hun var samme højde som en schæfer men lige så bred som sankt bernhardshund.
hendes snude var også lidt kort men det gjorde jo alt sammen at hun ikke lignede alle de andre og det har jo sin charme.
efter lang tid hjemme hos os lå jeg og sov en lille lur på sofaen jeg var vågen stadig for jeg var ikke faldet helt hen endnu, jeg mærkede en flue landte på min næse, og dolly så det og hun gik efter den, det endte jo i at hun bed mig i næsen, og nøj det gjorde ondt, hun ramte lige så tårende løb, men jeg kunne ikke andet end at grine af det for det var jo ikke mig hun ville bide det var jo fluen, og da jeg åbnede øjnene og holdt mig for næsen, lignede hun en der skammede sig lidt over det, men hun kom hen og blev nusset som et lille undskyld.
der gik noget tid hvor jeg var flyttet fra min mand, og i den tid lod han en sankt bernhardhan springe på hende, jeg skældte ham ud for hun var jo alt for ung til sådan noget endnu, men sket var det, men jeg så ham stadig ind i mellem og hjalp med hundene.
en dag vi var ude at gå med hende mødte vi en mand der kom med hans dobbermann og vi råbte til ham at enten han eller vi skulle gå på den anden side, manden reagerede ikke så vi gik over på den anden side af vejen med dolly, manden gik så kort tid også over vejen med hans dobbermann, og vi råbte igen at det ikke var nogen god idé at vi gik i den samme side, denne gang fik vi svaret at vores lille hund kunne da ikke gøre hans store farlige hund noget som helst, så vi fortsatte og gik hinanden i møde, der skete jo så bare et at da dobbermannen kom tæt på og ville til at snuse bed dolly den i næsen, hun var en sur drægtig tæve, hans dobbermann fik et lille sår på næsen og bløde let der fra, men han sagde ikke noget han gik bare videre.
jeg kom hjem til min mand igen den dag hun skulle føde, dolly selv havde vi fået at vide var blevet taget ved kejsersnit så vi vidste ikke om hun kunne tage sig af hvalpene, i det hun jo både var ung og ikke selv var kommet ud naturligt.
men d 12-01-2008 kom der et dejligt kuld hvalpe, hvor en ene desværre var dødfødt, men der var 10 levende og hun passede dem godt, hun fik en kasse hvor hun kunne være sammen med hvalpene, og vi ville være sikre på hun havde plads nok så den fyldte næsten det halve af stuen.
de små hvalpe blev større og større og voksede fint, og jeg legede med dem når jeg var hjemme og gik med dolly og chaki når de ville ud, jeg stod og lavede mad til hvalpene da de blev så store at det så ud til dolly ikke rigtig kunne følge med mere, så fik de noget supplerende en gang om dagen, og de blev til nogle ritgtig dejlige små bamser.
der var 3 langhåret hvalpe og så var der 2 der ikke havde helt langt hår men de var heller ikke korthårede og de sidste 5 havde helst kort hår som både moren og faren havde det.
da de var 5-6 uger fik vi bygget et lille hegn til dem, så de kunne komme ud, ikke lang tid af gangen men bare så de kunne se at der var også noget udenfor.
da de var 12 uger satte vi dem til salg, jeg lagde dog mærke til at en af hvalpene stadig havde blå øjn, hvilket jeg synes var vildt for det plejer sådan nogen ikke at have, og huskyen vi havde var kastreret så han kunne jo ikke lave noget.
nå men det gik stille og roligt med at komme af med de lækre små hvalpe, de fleste endte ved nogen vi kendte og den ene hvalp kom hjem til ejeren af faren.
hun er den eneste hvalp jeg har lidt kontakt med endnu.
ellers kom de jo rundt over næsten hele danmark, og jeg håber da at folk er blevet glade for dem.
nå men det var så her efter at jeg flyttede for alvor og jeg har kun hørt at min eks mand skulle have haft ende lige til ham og kæresten fik et barn for når de fik besøg af sundhedsplejersken gik dolly amok og var ved at bide hende, så de blev nød til at komme af med hende, desværre.
ja da vores lille mille, gik bort havde vi lidt problemer med chaki, så vi kiggede efter en ny hund, og her fandt vi dolly, hun var ikke så stor men hun var dejlig.
da hun kom hjem vidste hun ikke rigtig hvad hun skulle gøre af sig selv, hun var meget tilbageholdende, men det kom jo stille og roligt alt sammen.
der gik noget tid med at vise hende at vi ikke gjorde noget og så fik hun en masse godbidder, og hun blev mere og mere rolig omkring os.
efter det brugte vi en masse tid sammen hende, chaki og mig, min mand var jo for det meste ikke hjemme pga hans arbejde.
hun blev nusset rigtig om så hun kunne falde helt godt til, hun var ca 1½ år da vi fik hende, hun var godt nok uden papir eller noget men hun var dejlig, hun blev ikke så stor som en almindelig sankt bernhardshund, jeg vil sige hun var samme højde som en schæfer men lige så bred som sankt bernhardshund.
hendes snude var også lidt kort men det gjorde jo alt sammen at hun ikke lignede alle de andre og det har jo sin charme.
efter lang tid hjemme hos os lå jeg og sov en lille lur på sofaen jeg var vågen stadig for jeg var ikke faldet helt hen endnu, jeg mærkede en flue landte på min næse, og dolly så det og hun gik efter den, det endte jo i at hun bed mig i næsen, og nøj det gjorde ondt, hun ramte lige så tårende løb, men jeg kunne ikke andet end at grine af det for det var jo ikke mig hun ville bide det var jo fluen, og da jeg åbnede øjnene og holdt mig for næsen, lignede hun en der skammede sig lidt over det, men hun kom hen og blev nusset som et lille undskyld.
der gik noget tid hvor jeg var flyttet fra min mand, og i den tid lod han en sankt bernhardhan springe på hende, jeg skældte ham ud for hun var jo alt for ung til sådan noget endnu, men sket var det, men jeg så ham stadig ind i mellem og hjalp med hundene.
en dag vi var ude at gå med hende mødte vi en mand der kom med hans dobbermann og vi råbte til ham at enten han eller vi skulle gå på den anden side, manden reagerede ikke så vi gik over på den anden side af vejen med dolly, manden gik så kort tid også over vejen med hans dobbermann, og vi råbte igen at det ikke var nogen god idé at vi gik i den samme side, denne gang fik vi svaret at vores lille hund kunne da ikke gøre hans store farlige hund noget som helst, så vi fortsatte og gik hinanden i møde, der skete jo så bare et at da dobbermannen kom tæt på og ville til at snuse bed dolly den i næsen, hun var en sur drægtig tæve, hans dobbermann fik et lille sår på næsen og bløde let der fra, men han sagde ikke noget han gik bare videre.
jeg kom hjem til min mand igen den dag hun skulle føde, dolly selv havde vi fået at vide var blevet taget ved kejsersnit så vi vidste ikke om hun kunne tage sig af hvalpene, i det hun jo både var ung og ikke selv var kommet ud naturligt.
men d 12-01-2008 kom der et dejligt kuld hvalpe, hvor en ene desværre var dødfødt, men der var 10 levende og hun passede dem godt, hun fik en kasse hvor hun kunne være sammen med hvalpene, og vi ville være sikre på hun havde plads nok så den fyldte næsten det halve af stuen.
de små hvalpe blev større og større og voksede fint, og jeg legede med dem når jeg var hjemme og gik med dolly og chaki når de ville ud, jeg stod og lavede mad til hvalpene da de blev så store at det så ud til dolly ikke rigtig kunne følge med mere, så fik de noget supplerende en gang om dagen, og de blev til nogle ritgtig dejlige små bamser.
der var 3 langhåret hvalpe og så var der 2 der ikke havde helt langt hår men de var heller ikke korthårede og de sidste 5 havde helst kort hår som både moren og faren havde det.
da de var 5-6 uger fik vi bygget et lille hegn til dem, så de kunne komme ud, ikke lang tid af gangen men bare så de kunne se at der var også noget udenfor.
da de var 12 uger satte vi dem til salg, jeg lagde dog mærke til at en af hvalpene stadig havde blå øjn, hvilket jeg synes var vildt for det plejer sådan nogen ikke at have, og huskyen vi havde var kastreret så han kunne jo ikke lave noget.
nå men det gik stille og roligt med at komme af med de lækre små hvalpe, de fleste endte ved nogen vi kendte og den ene hvalp kom hjem til ejeren af faren.
hun er den eneste hvalp jeg har lidt kontakt med endnu.
ellers kom de jo rundt over næsten hele danmark, og jeg håber da at folk er blevet glade for dem.
nå men det var så her efter at jeg flyttede for alvor og jeg har kun hørt at min eks mand skulle have haft ende lige til ham og kæresten fik et barn for når de fik besøg af sundhedsplejersken gik dolly amok og var ved at bide hende, så de blev nød til at komme af med hende, desværre.
Sankt bernhardshund dolly
aug 2009
Følger: 4 Følgere: 3 Hunde: 13
det ved jeg ikke jeg har hende desværre ikke mere og ved faktisk ikke hvor hun er da det er min eks mand der tog hende da vi gik fra hinanden.
okt 2011
Følger: 19 Følgere: 18 Hunde: 1 Emner: 65 Svar: 605
fin vovse har hun hvalpe nu???
-kig gerne forbi tøzen