Gravhund

Gravhund

 

En gravhund er en stor hund i en lille hunds krop. Hundens sind og ydre format gør racen perfekt som både jagt- og familiehund. På HundeGalleri kan du læse andre brugeres erfaringer med gravhunde. Du kan undersøge, om en gravhund sælges, finde træningstips samt gode råd om pasning og pleje af gravhunde.

 

Flere billeder

Historien om gravhunden

Gravhunden er et resultat af europæisk avl rettet mod en hund, hvis størrelse og figur kunne udnyttes til jagt af grævlinger, ræve, kaniner og andre huleboende dyr. Samtidig skulle hunden være så dygtig til sporing, at den kunne spore sårede dyr under jagt.

Denne type hund renavlede man i Tyskland ved at blande engelske, franske og tyske terriere og jagthunde. Tyskland er således racens hjemland. Den første kilde, der konkret nævner racen gravhund (eller grævlinge-kriger), er fra begyndelsen af 1700-tallet, men racen blev først udbredt senere og nåede til Amerika omkring 1879-1885. I 1888 stiftedes Den Tyske Gravhundeforening, hvorefter avlen blev mere organiseret.

 

I dag er gravhunden både udbredt som familiehund og som jagthund. Der findes mange kenneler i hele verden, hvorfra der foregår opdræt og salg af gravhunde. Desuden er den populær som kæledyr i mange kongehuse (blandt andet i det danske) og har derved fået et særligt, majestætisk ry.

 

Navnet gravhund

En udbredt misforståelse hos folk uden kendskab til racen er, at navnet gravhund refererer til hundens lyst til at grave huller. Denne lyst er ganske rigtigt til stede hos gravhunde, men navnet kommer af hundens funktion som jagthund. En gravhund er avlet til at løbe ned i graven hos fx grævlinger og jage vildtet ud, så jægeren kunne skyde det.

Gravhunden kaldtes oprindeligt Dachs Krieger, som betyder grævlingekriger, hvilket efterhånden udviklede sig til Dachshund, som man også kalder en gravhund på engelsk og mange andre sprog. Danmark er ét af de få lande, hvor racen ikke hedder Dachshund.

 

Flere billeder

Udseende

Gravhunden har et meget karakteristisk udseende og er især kendt for sine korte ben, den lange, smalle krop og den lange snude. Nogle andre særtræk er de liggende ører, der skal sikre øregangen mod frø, jord og snavs, og den buede hale, der gør hunden synlig i høj bevoksning samt gør det muligt for jægeren at trække hunden ud fra et hul, hvis den sidder fast. Alle disse særtræk er bevidst avlet ind i racen til jagtens formål.

 

Gravhunde er små hunde, der findes i flere forskellige farver, tre forskellige størrelser og tre forskellige hårtyper. Alle farver bortset fra helt hvid eller helt sort er tilladt, hvorved gravhunderacen har en rig palet af farvekombinationer. De hyppigste farver er rød, grå eller sort, og de fleste hunde har flere farver. Der findes nogle bestemte betegnelser for særlige farvetyper:

 

-          Black and tan er sort med aftegn i brun

-          Brown and tan er brun med aftegn i lysebrun

-          Brown merle er brun med pletter i mørkere brun

-          Black merle er mørkegrå med pletter i sort

-          Blue merle er sort med pletter i grå

 

Det er dog væsentligt at bemærke, at der findes langt flere farvekombinationer. De ovenstående betegnelser er blot de mest hyppige, populære eller mest specielle.

 

De tre forskellige størrelser i gravhundens figur er standard, dværg og miniature. Disse størrelser varierer i højde og vægt:

 

-          Standardgravhunden vejer omkring 9 kg og måler mere end 35 cm over brystet.  

-          Dværggravhunden vejer omkring 4-5 kg og måler mellem 30 og 35 cm over brystet.

-          Miniaturegravhunden vejer omkring 2-3 kg og måler under 30 cm over brystet.

 

Hårtyperne findes som korthåret, ruhåret og langhåret. Kombinationen af størrelser og hårtyper er vilkårlig.

-          En korthåret gravhund er den traditionelle. Den forekommer i alle farver, men hyppigst rød. Formodentlig opstod denne hårtype ved at krydse en tysk korthåret pinscher og en Bracke.

-          En ruhåret gravhund er oftest grå eller sort og meget sjældent rød. Den var formegentlig et kryds mellem en korthåret gravhund, en Dandie Dinmont terrier og en tysk ruhåret pinscher.

-          En langhåret gravhund kan have alle farver og egner sig ikke så godt til jagt som de andre hårtyper. Denne gravhund har et særligt flot og majestætisk udseende og opstod som en krydsning mellem spanielgruppens små hunderacer, en tysk Stoberhund og en korthåret gravhund.

 

Gravhundens særlige hårlag er funktionelt i al slags vejr. Yderpelsen er vandafvisende mens underpelsen isolerer godt om vinteren og næsten ikke er synligt om sommeren.

 

Flere billeder

Temperament

Det særligt stædige og egenrådige temperament er et kendetegn ved gravhunden. Den er yderst intelligent og årvågen, kvik, kontaktsøgende, modig og godmodig, men samtidig også stolt og majestætisk. En gravhund vil meget gerne bestemme tingenes tilstand, men er til gengæld god til at tilpasse sig nye situationer, hvis blot dens værdighed ikke bliver tråd på. Dens intelligente og loyale sind gør den i stand til hurtigt at kunne omstille sig fra at være en livlig jagthund til en kærlig familiehund. En gravhund er en meget social hund, som er glad for ros og nærkontakt både under jagt og i familielivet. Den ved intet bedre end at kravle ind under dynen hos sin ejer, ligge på skødet eller få ros for at gøre noget rigtigt. Som regel er den frimodig over for fremmede mennesker, hunde eller andre dyr og går gerne i flok.

 

Gravhundens sygdomme og svagheder

Lidelser hos gravhunde omfatter oftest ryg-, øjen-, hjerte- eller tandproblemer.

På grund af den lange ryg har gravhunden tendens til smerter, hvis den fx i mange år har gået op og ned ad trapper, hvis den ofte har skullet hoppe op og ned fra ting, eller hvis den er blevet overvægtig.

 

Der findes ingen konkret forklaring på de øjen- og tandproblemer der forekommer hos gravhunde. Den hyppigste øjensygdom er keratitis punctata, der optræder som sår i hornhinden. Den kan dog holdes under kontrol med daglig øjendryp. Tandsygdommen er oftest paradentose, som i sidste instans kan resultere i, at tænderne løsnes og falder ud. Denne sygdom ledsages af en meget ubehagelig lugt hos hunden, der er svær at slippe af med. Sygdommen kan forebygges af regelmæssig tandbørstning.

 

Endvidere har gravhunde tendens til utætte hjerteklapper, hvorved der opstår en susen i hjertet, som øger risikoen for infektioner på hjerteklapperne. Dette har oftest ingen særlig betydning for hundens levestandard.

 

Flere billeder

Pleje og trivsel

En gravhund er ikke behov for så meget motion som andre hunde. En daglig gåtur suppleret af flere små lufteture er som regel nok. Ligeledes behøver gravhunden på grund af sin størrelse og aktivitetsbehov ikke en stor mængde foder, men kan nøjes med en skål tørfoder morgen og aften. Dog bør aktivitetsniveau og fodermængde justeres efter hinanden – en meget aktiv jagthund kræver selvfølgelig mere foder end en familiehund.

 

En korthåret og ruhåret gravhund kræver ikke megen pelspleje, mens en langhåret gravhund bør børstes ofte.

 

Det vigtigste man som ejer kan gøre for gravhundens trivsel er mest af alt at give den en masse opmærksomhed og ros – så føler den stolte hund sig værdsat.

 

Træning af gravhunde

Det er vigtigt at have i baghovedet under træning, at gravhunden er avlet til jagt i grave og sporing af vildt – ikke til dressur og voldsom fysisk udfoldelse. Derfor er agility eller løb en meget dårlig sport til gravhunden. Racen egner sig bedst til intellektuelle udfordringer som fx sportræning og motiverende opgaveløsning.

 På grund af racens egenrådige og viljestærke temperament bør den trænes med en fast og kærlig hånd, så den ikke er i tvivl om, hvem der bestemmer. Af samme grund kan det være givtigt at lave mange tillidsøvelser og træne hunden i at lystre dig som ejer og træner.

 

Vil du købe en gravhund?

Hvis du vil købe en gravhund, bør du være opmærksom på, at en gravhund kræver meget konsekvent træning helt fra hvalp. Det er en meget selvstændig og klog hund, der med den rette træning kan blive den sødeste familiehund eller den mest loyale og motiverede jagthund. Du bør være forberedt på, at en gravhunden ofte gør ad ukendte ting eller mennesker, hvormed den er god som vagthund i hjemmet. Det kræver meget tid at lade gravhunden forstå, at det er dig, der bestemmer, og man skal i begyndelsen have tålmodighed både med renlighedstræning og almindelig lystren. På HundeGalleri kan du få gode råd om træning og pasning af gravhunde. Du kan fx finde en gravhundeblanding eller gravhund til salg, læse andre brugeres erfaringer med en bestemt kennel, eller måske hjælpe til, hvis en gravhund søger nyt hjem.

Hvis du søger information om andre hunderacer, kan du se mere her: hunderaceoversigt

x