{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
5.023 visninger | Oprettet:

utroskab ? skal man blande sig {{forumTopicSubject}}

Hvis du vidste med 100% sikkerhed at en du kendte var utro, ville du så tage snakken med personen og afklare det? Ville du gå til kæresten og fortælle hvad du vidste? Ville du holde det for dig selv og lade personen blive i troen?

jeg kender et par der er ved at flytte sammen. og planlægger børn sammen. og jeg ved at manden er sammen med min veninde. har det så skidt med at vide sådan noget, kan slet ikke forstå man kan få sig til det. der er bare så mange ting der spiller ind. så mange følelser. Men tror bare jeg tier stille. det kommer jo ikke mig ved.. og så alligevel, jeg ville ØNSKE der kom nogle og fortalte mig noget hvis min mand var utro og de vidste det.. i stedet for at blive holdt for nar.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  utroskab ? skal man blande sig
  • #1   7. jul 2013 Ih det er altid så svært, har det ligesom du. Jeg ved ikke om jeg bør blande mig, vælger at lade være men ville selv ønske at andre fortalte mug hvis min kæreste gjorde den slags mod mig smiley

    Kender også en fyr, der forsøger at komme i bukserne på div tøser, mens hans kæreste ikke ved noget om det (kæresten kender jeg ikke)
    Men jeg siger heller ingen ting


  • #2   7. jul 2013 Ja den er svær har det lidt på samme måde da jeg ved at min eks's storesøster har været sin kæreste utro med en til Tønder festival sidste år og det er anden gang hun har været det og de har et barn sammen... Første gang hun var utro blev hendes kæreste sådan helt mere forelsket agtig og ville hende mere end før men denne gang ved han det ikke... I såfald så skal han have fået det afvide efter jeg ikke var sammen med min eks.

    Jeg valgte at holde mund da jeg håber at storesøsteren ville være ærlig overfor sin kæreste men ja det vides ikke...


  • #3   7. jul 2013 nej det er godt nok en svær situation at ende i , og man ville bare ønske man ikke vidste det.
    det er utroligt hvad folk alligevel kan få sig til. hus hund børn, et liv, og så bare lige ud og svinge babbelutter og dingelingen rundt smiley


  • #5   7. jul 2013 Jeg ville ikke kunne holde min mund.
    Jeg ville selv ønske at få det at vide, hvis det var min kæreste. Og jeg ville blive såret, hvis en veninde efterfølgende fortalte hun havde vidst det, men valgt at tie.
    Personen fortjener at vide, hvad der er for en kæreste.

    Jeg blander mig gerne af bekymring og med en venlig tanke bag.


  • #6   7. jul 2013 Jeg ville heller ikke kunne holde kæft. Ville konfrontere manden og give ham en chance for at sige det til kæresten selv og hvis han ikke gjorde ville jeg fortælle det inden de flyttede sammen og sårn smiley

  • #7   7. jul 2013 Jeg ville ikke sige noget - alt andet lige er det ikke noget der kommer andre ved.... Man ved jo aldrig hvad der foregår hjemme ved det faste par - men som regel er der jo en årsag til at en af parterne er utro..... Jeg tror det kan ødelægge mere at sige det end hvis man holder kæft - det skal i hvert fald ikke komme fra en udefra men fra den utro partner så.....

  • #9   7. jul 2013 Natasja, naaaa ;o) vil mene det kommer an på modtager af sådan info og det venskab man har, er det et godt venskab burde det kunne holde til sådan info.

    Ann-Christina, Er hende der bliver udsat for utroskab en rigtig god veninde? så kunne du jo tage en snak med hende hvor emnet falder på utroskab og finde ud af hvordan hun ville tackle sådan viden om et andet parforhold (f.eks. hvis det nu var dit), ville hun sige noget til dig eller tie?

    Var jeg den kvinde i det parforhold du omtaler og vi to er rigtige gode veninder, så ville jeg vide det, jo længere tid der går hvor man intet ved, jo mere vil man føle sig røvrendt og endnu mere ondt vil det gøre når man en dag ved besked, det vil være mindre problematisk at bryde nu end hvis man først er flyttet sammen og der måske også er kommet barn/børn til.....
    Ved at sige det giver du hende en mulighed for at træffe et valg som hun ellers ikke ville kunne træffe da hun pt er uden viden om hvad der sker....
    Mine tanker er også at det vil gøre ekstra ondt inden i, hvis en nær veninde viste besked om noget sådanne og ikke nævnte noget, spildte år kommer jo ikke igen....


    Og... den veninde som han er utro med, tror jeg ville skippe hende hvis hun ved besked om hvad han har af planer med en anden, så vil hun i mine øjne være en skidt person lige som ham den utro....


  • No name
    No name Tilmeldt:
    apr 2013

    Følger: 1 Emner: 39 Svar: 321
    #12   7. jul 2013 Jeg havde en veninde engang, som havde en kæreste.

    En dag stod jeg sammen med en anden kammerats kæreste som fortæller mig at hun havde været min kammerat utro med min venindes kæreste..

    Jeg fortalte det til min veninde, og til min kammerat..
    Min veninde "gik" fra sin kæreste, eller dvs at det havde hun sagt til mig men de var stadig sammen, han endte med at true mig med al vertens ting, og min kammerat som havde kæresten der havde været utro.. Ja ham blev jeg sørme også uvenner med..

    Om jeg ville sige det igen??
    Det ved jeg ærligt ikke..

    Ville jeg ønske nogen ville sige det til mig?
    Ja det kan du tro jeg ville


  • #15   7. jul 2013 Hvis det skal forstås sådan Isabelle, så tvivler jeg på jeg ville sige noget, for så er det ikke en nær veninde også tror jeg det vil virke forkert både på hende men også mig selv at nævne noget... men veninden der er sammen med ham den utro, hende ville jeg nok spørge hvad hun har gang i, fordi jeg synes det er forkert når han er i forhold......

  • #17   7. jul 2013 *Mike/Vega's mor, *Klik* :o) men jeg tror jeg ville stole mere på det hvis det kommer fra en nær veninde/ven/eller nær familiemedlem end fra en bekendt/fremmede, det sidste tror jeg vil virke forkert.... tror også sådan en har nemmer ved at "blive skudt" som Natasja var inde på hehe

  • #18   7. jul 2013 Jeg ville tage den med din veninde.. Om hun ved ham hun knalder med faktisk er i et forhold, og hvordan hun kan få sig selv til det... Hun har et ansvar i mine øjne også..

  • #20   7. jul 2013 *Mike/Vega's mor *klik* = enig ;o) kan godt lide din tankegang, også det jeg skrev højere oppe at man kunne tage en snak med hende (hvis hun er en nær veninde) så man finder ud af hvordan hun selv ville reagere/ønske hvis hun viste noget sådanne/eller selv blev udsat for det...
    (Sry var ikke tilfreds med min sammensætning af ord, så ændrede lige lidt hist og pist i indlægget ;oP)


  • #22   7. jul 2013 Hvis hende han er utro med er klar over han er i et forhold, så ser jeg hende som en skidt person.... med mindre han bilder hende ind han er på vej ud af forholdet, så er hun vel også lidt et "offer"... ved hun intet bør hun oplyses.....

  • #25   7. jul 2013 Jeg tror jeg ville sige det til ham der var utro
    Altså at han enten selv kunne fortælle kæresten det, ellers ville jeg

    Medmindre det var en der stod mig nær så ville jeg 100% fortælle hende det selv


  • #26   7. jul 2013 Mike/Vega's mor, det har du også ret i at det er Ham der gør det og var det ikke hende var det sikkert en anden :o/ men stadigvæk vil det på mig virke forkert af hende som er sammen med ham, hvis altså hun ved noget...
    Jeg kunne ikke det der og vil heller ikke byde et andet menneske sådan ting, synes man skal afslutte ting bag sig når man bliver klar over der ikke er følelser nok til at forblive tro, med mindre andet er aftalt, sådan forhold er der jo også, dette kan måske skyldes begge har lyst til andre, men kan også være pga. sygdom, men anden snak ;o)


  • #27   7. jul 2013 Jeg ville bede enten kæresten selv fortælle det eller bede veninden (forstod det sådan, at det var kærestens veninde?)

  • #28   7. jul 2013 For mig kommer det an på hvor tæt jeg er på personen, for man kan miste folk på den konto.

    Hvis min tætte veninde var hendes mand utro, ville jeg skælde hende ud og håbe på hun stoppede

    Men hvis hendes mand var utro, havde jeg sagt det til hende med det samme, eller tvunget ham selv til at sige det.

    Men det er skide svært.. især når der er børn involveret. Har man lyst til at være den der måske er skyld i at de går fra hinanden?

    Omvendt ville jeg ønske at dem omkring mig, fortalte mig hvis de vidste min kæreste var utro. Kan slet ikke forestille mig den skuffelse det ville være at få af vide, at nogle omkring mig havde vidst det hele tiden.


  • #29   7. jul 2013 Udover det, så har jeg selv haft fat i et par veninder som hyggede dig med mænd som havde en kæreste. Synes simpelthen det er så strengt! Jeg kunne aldrig røre en mand, som jeg vidste havde en kæreste derhjemme.

    Man kunne lige så godt selv være kæresten derhjemme.


  • #30   7. jul 2013 Syntes man skal lade folk klare det selv.

  • #32   7. jul 2013 Vega/Mike's mor ;o) (*DrilleKrammer* fordi du skriver mit Navn forkert)...
    Jeg ville have samme følelse som du, men jeg ville forsøge at vende den følelse til at det ikke var min skyld parret måske går fra hinanden, men den person som var utro der havde skylden, for havde personen ikke gjort det var de sikkert stadigvæk sammen, at man siger noget gør selvfølgelig der sikkert bliver taget valg med det samme – enten et forsøg på at redde forholdet eller de bryder op…. Siger man intet udsætter det sådan valg til det bliver opdaget….. nu er det omtalte forhold ikke nået til samme adresse osv., så at få besked INDEN forholdet udvikler sig yderligere er langt bedre end meget senere (mener jeg)…. at opdage sådan ting selv vil gøre meget mere ondt.

    Haha jeg har faktisk lige gjort det samme, taget en snak med min gemal om det, han ville gå til personen og sige denne skulle sige det til den anden og ellers ville han, stillede ham så det spørgsmål: hvordan kan du være sikker på det så bliver sagt? Hans svar var at det kunne han selvfølgelig ikke vide, men så havde han gjort hvad han følte han kunne, dog nævnte han at man jo kunne smide anonymt brev til den anden part efter et par uger, hvis man fornemmede intet var sagt.


  • #33   7. jul 2013 Som en der har haft en utro kæreste, så ville jeg rigtig gerne at folk ville have åbnet munden. Sådan som jeg ser det, så har jeg levet flere år af mit liv på en løgn, for jeg ville ikke have kæmpet så længe for forholdet hvis jeg havde vist at han gik rundt og sprang på alt hvad der gad have ham.

    Har ingen følelser for ham i dag og er egentlig ligeglad med at han var utro, men det jeg stadigvæk er bitter over er at jeg spildte 6-7 år af min ungdom på ham, hvilket jeg ikke ville have gjort hvis jeg havde vidst han var utro.

    Men, man skal være 100% sikker inden man siger sådan noget, og hvis muligt prøve at finde ud af om vedkommende vil have sådan noget at vide. Man har jo hørt om folk, der ville ønske de aldrig havde fået det at vide og som hellere vil leve på en dejlig, idyllisk løgn, end en barsk og hård sandhed.


  • #34   7. jul 2013 M. I, *Klik* og *Krammer*

  • #35   7. jul 2013 Jeg ville blande mig udenom. Hvis hun virkelig kender sin kæreste og går op i ham så har hun nok fornemmet at der sker noget... Ellers kan det jo være de har en aftale om at de godt må knalde med andre? Eller hvad nu hvis hans grund til at knalde uden om er, at hun i første omgang har været utro og det er hans hævn.

    Jeg ville blive ret træt af hvis en veninde kom til mig og sagde hun vidste min kæreste havde bollet udenom - hvordan ved hun lige det medmindre det er hende selv eller hun har stået og overværet det?
    Der er SÅ mange tøser som blære sig med at have knaldet en fyr - uden nogensinde at have gjort det.

    Folk må simpelthen selv styre sig og deres samvittighed er deres problem. Jeg kender også en som jævntlig er utro og det kan bare ikke være min hovedpine. Jeg synes da det er synd for hans kæreste. Men hvad nu hvis det er en aftale mellem dem og at hun også er sammen med andre?
    Jeg skal ikke moralisere noget som helst, parforhold kan være skruet sammen på mange måder smiley Og det er kun parret selv der hvad hvad der er rigtigt for dem.



  • #36   7. jul 2013 Jeg ville gerne vide hvis min kæreste var mig utro (hvis jeg altså havde en)..

    Men jeg ville så sandelig gerne have haft at der var nogen som fortalte mig, at min eks som jeg var sammen med i 2½ år, faktisk havde en kæreste som han havde været sammen med i 6-7år IMENS han var kærester med mig (vi gik fra hinanden for 2-3 mdr siden) ! Og de er stadig sammen..

    Jeg er simpelthen så vred på ham og bitter over at jeg har spildt 2 ½ år af mit liv på ham..
    Og tro mig, jeg har virkelig overvejet om jeg skulle skrive et pænt brev til hans kæreste og fortælle hende at han faktisk har været hende utro i så lang tid..


  • #37   7. jul 2013 Nu skriver du en bekendt, så jeg går ud fra at der ikke er tale om at i er venner?
    Jeg ville fortælle det til kæresten. Utroskab er noget jeg bare slet ikke kan tage og jeg har intet tilovers for mennesker - kvinder såvel som mænd - som er deres kærester utro. Jeg synes det er noget af det taveligste man kan gøre overfor mennesker man udgiver sig for at holde af, og de skal dælme have lov at smage konsekvensen af deres latterlige opførsel. Så kan hun også nå at smide ham ud og finde en mand som rent faktisk fortjener hende inden hun vælger at få børn. Bøvs.


  • #39   7. jul 2013 det der gør at jeg simpelthen mener at hun SKAL have det at vide er at de overvejer børn, det er bare ikke ok at hun skal finde ud af det midt i en graviditet eller som nybagt mor, for så hænger hun på idioten resten af livet.

    flere nævner at det kan være at de lever i et åbent forhold, men så sker der jo intet ved at man siger det til hende


  • #40   7. jul 2013 Ditte *Klik* :o)

  • #41   7. jul 2013 Jeg ville ikke tage det med din veninde, hvis hun har samvittighed til at være sammen med manden nu, hvad skulle så få hende til at stoppe fordi du taler med hende .....

    Og ja som andre har skrevet så er det tit budbringeren der står med lorten tilsidst, MEN ... jeg ville skrive et brev til HAM anonymt, at "nogen ved du er utro, om 2 (eller havd man mener er passende) uger vl der blive sendt et brev til din kæreste hvis ikke du enten har afsluttet forholdet til den anden, eller selv har fået meldt klart ud til din kæreste ...."

    Tro som sagt ikke din veninde har nogle moralske skrupler, og konfronterer du manden, så mister du vel nok også veninden ..... men du kan da spørge hende hvorledes hun ville have det i kærestens sted ....


    jeg ville aldrig undlade at gøre noget !


  • #42   7. jul 2013 Carina: åh! Jeg har også været der. To gange! Så jeg er virkelig ked af, at du også skulle opleve det.
    jeg har begge gange fortalt det til den anden. Så er det ude og så kan de træffe en overvejet beslutning- at den ene så lavede en unge med ham og den er forlovet med ham og vil flytte til Korea for ham er så en heeeelt anden sag. Men de skulle sgu have det at vide. Jeg nægter at holde hånden over de røvhuller.


  • #43   7. jul 2013 Og til ts
    Jeg havde sagt det. Kæresten fortjener bedre end at stå med et barn og pludselig selv finde ud af, hvad det er for et svin hun har avlet med


  • #44   7. jul 2013 Julie - Amen jeg er simpelthen bare så uheldig når det kommer til valg af kærester..

    Ham jeg havde sidst, havde som sagt et meget langt forhold til en anden pige imens han var sammen med mig..
    Og ham jeg havde før det, var mig utro og kørte psykisk terror..

    Tror virkelig bare at jeg efterhånden går i cølibat.. Så kan man da ikke blive sårret på den front..


  • #45   7. jul 2013 Carina: ej du må ikke give op. Som min veninde sagde til mig: hvis der findes en Gud, så giver hun kun de store sorger til dem, som kan bære dem.
    Og jeg tror på karma. Efter et fucking crappy og psykisk opslidende forhold i 4,5 år og bagefter endnu en, som kører dobbeltspil, så skylder karma simpelthen mig den lækreste, klogeste, sødeste og mest hengivne kæreste i hele verden. Så det går jeg og glæder mig til smiley


  • #46   7. jul 2013 Julie, er flytningen til USA blevet "slettet"?

  • #47   7. jul 2013 Julie - Hehe, ja det kan jeg godt forstå at du går og glæder dig til.. smiley

    Ej det virker bare så umuligt at finde en ordentlig kæreste.. Godt nok har jeg kun haft 2 forhold (på trods af at jeg er 23), men de har sgu begge 2 været nogle røvhuller..

    Et eller andet sted findes der vel nok den rigtige.. Men han behøver dælmer ikke at gemme sig SÅ godt ! smiley


  • #49   7. jul 2013 Aino: jep. Han fandt sammen med sin ex, inden han tog til usa og bestemte sig til sidst for at være sammen med hende. Så de blev forlovet den weekend, vi skulle være blevet gift. Han fortalte selvfølgelig ikke mig om det- han stoppede bare brevene og blokerede mig på facebook. Jeg har først fundet ud af det her måneder efter. Så jeg takker bare, hvem der end har holdt hånden over mig, at jeg ikke nåede at gifte mig med røvhullet.

    Carina: det er ligesom når man søger job. Jo det er røv at være arbejdsløs og virker uoverskueligt at sende tusind ansøgninger og få afslag gang på gang- men du behøer jo altså også kun at få ét job. Du skal kun være heldig én gang. Så det skal nok komme smiley


  • #50   7. jul 2013 isabelle
    det er jeg enig i, men hvis man nu er blevet dårligt behandlet hele livet, så har man ikke så høje tanker om sig selv at man tror på det, og så har man da bestemt ikke fortjent mere lort


  • #51   7. jul 2013 Det kommer lidt an på situationen. Hvis min veninde/vens kæreste var utro imod hende/ham ville jeg fortælle det med det samme, min samvittighed ville ikke kunne holde til andet.
    Men var det min veninde/ven der var utro imod sin kæreste, så ville jeg opfordre hende/ham til selv at fortælle kæresten om det, men ville hun/han ikke det så ville jeg lade den ligge.
    Hvis ingen af dem var nogle jeg kendte særlig godt, så ville jeg ikke blande mig - da jeg ikke ved hvilke aftaler de har i forholdet, og jeg aldrig ville kunne vide mig sikker på at den "uskyldige" part overhovedet ønsker at kende til utroskaben. Desuden bryder jeg mig heller ikke selv om fremmede der blander sig i mit forhold.


  • #52   7. jul 2013 Isabelle - Jeg syntes, mener og tror på at jeg fortjener en god og ordentlig kæreste..
    Men han dukker ikke op.. smiley

    Måske jeg skal begynde at gå i byen igen, eller så må det vente til januar hvor jeg satser meget på at starte i skole igen.. smiley

    Julie - Lige præcis.. smiley


  • #55   7. jul 2013 Isabelle - Hvordan mener du at ens forældre spiller en rolle mht valg af kærester? smiley
    Nu bliver jeg jo lidt nysgerrig.. smiley

    Mht. det du skriver med at få ændret ens eget selvbillede.. Så er det sjovt at du nævner terapi.. Jeg går nemlig til terapi hos en psykoterapeut, men det er i kræft af at jeg har angst..


  • #56   7. jul 2013 @ Isabelle, det er jeg meget enig i .... at børnene sådan lidt "lærer" af den måde forældrene er i et forhold, at de så at sige viser vej via eksemplets magt .... er børn vokset op hvor far eks er dominerende, så kan pigerne måske tro, jamen det er sådan kvinder "skal" behandles, og de finder så mpske netop fyre der er ligesådan ...

  • #58   7. jul 2013 Hmmm..

    Mine forældre blev gift i 89, separeret i 91 og siden hen skilt.. Men de boede sammen i et pænt stykke tid efter de blev skilt..
    Min far har altid prioriteret arbejde højest, og han har nok også altid været lidt for glad for de grønne glasflasker..
    Ser ikke min far så tit, max 3 gange om året.. Men vi skriver da sammen på SMS og på facebook et par gange om ugen og snakker i Tlf sammen en gang i mellem.. Men jeg får altid af vide at han elsker mig..
    Kan ikke huske hvordan min mors og fars forhold var dengang, og idag snakker de slet ikke sammen.. Der har været et par undtagelser, som f.eks min farmors død i april sidste år..


    Min mor har en kæreste og de har været sammen siden 97 eller 98..
    Han er ikke typen det siger jeg elsker dig, giver folk en krammer osv.. Men det har noget at gøre med den måde han blev opdraget på..
    Han krammer og siger dog jeg elsker dig til mine små søstre (min mors og hans børn).. Han har altid været der for min bror og jeg..
    De har et ret godt forhold.. Bevares de skændes en gang imellem, men det gør de fleste nok på et eller andet tidspunkt.,

    Syntes dog ikke at mine 2 eks kærester har mindet om min far eller stedfar på nogen måder..


  • #59   7. jul 2013 Har ikke læst alle svarene men har selv stået med en utro kæreste hvor jeg selv måtte gøre rimelig meget for at bekrafte at han rent faktisk var det!

    Næsten alle andre end mig vidste det ( hans venner) og ikke én havde givet ham et ultimatum hvilket jeg virkelig havde håbet på og jeg selv vil gøre hvis jeg kendte til det!

    Jeg vil give ham chancen for at gå til bekendelse og ellers vil jeg selv sige det!

    Og det er også det jeg håber sker vvis jeg sku komme ud for det igen!


  • #60   7. jul 2013 @isabelle
    Igen helt enig


  • #61   7. jul 2013 Aino K: Tak. smiley

  • #63   7. jul 2013 Var det en tæt veninde han var utro på, ville jeg sige det videre. Ellers ville jeg holde der for mig selv.

    At du letter dit hjerte hjælper ikke andre.
    De fleste ved inderst inde godt at deres partner er utro, men de ignorerer og blokerer det. De vil nok ikke sætte pris på at få den slags Konflikter i hovedet.


    Folk må selv ligge og rode med deres forhold..


  • #64   7. jul 2013 Hvorfor ikke gå til manden - fortælle ham, hvad du ved - og ad den vej give ham et spark i røven for at gøre det rigtige, nemlig SELV at gå til bekendelse?

  • #65   7. jul 2013 Jeg har kun læst start indlægget, ikke svarene.

    Jeg ville ikke kunne vende ryggen til, især ikke hvis nogen jeg holdt af var indblandet..
    Har du snakket med din veninde, er hun forelsket i fyren eller hvad?

    Jeg ville tage en snak med ham, og gøre opmærksom på at du ved besked, og så håbe på at han er mand nok til at fortælle kæresten sandheden.

    Er han ikke det, må du jo fortælle hende hvordan det står til.

    Hellere nu end når de først har fået børn..


  • #66   7. jul 2013 Julie, sikke en måde at blive ”dumpet” på :o( er ked af du skulle opleve noget sådanne, men ja hvor var det godt det ikke nåede længere!
    Blev det fortalt til kvinden der sidder uden viden om kærestens utroskab, kan man håbe hun tager det som du, positivt fordi øjnene pludselig bliver åbnet, kærlighed gør tit blind…. Positivt vil man nok ikke tage det lige til at starte med, der er sikkert først en del tåre – vrede osv, men derefter vil man sikkert prise sig lykkelig for nogen synes man betød så meget at man blev advaret.

    Mike/Vega’s mor, dejligt ;o) ilm til dig :o) hehehe det er vist en værre iPad ;oP

    Isabelle, du har ret, man bør kæmpe for at stole/tro på sig selv, så hviler man meget bedre i sig selv og giver en hel anden udstråling omkring sig end hvis man tænker skidt om sig selv :o)

    Nu du nævner det med en Far spiller en stor rolle, så kommer jeg til at tænke, for nogle år tilbage fortalte min ”Far” mig pludselig at han Aldrig havde elsket min Mor, ved overhovedet ikke hvad jeg skulle med den viden andet end at føle ubehag… en meget ubehagelig besked synes jeg når man tænker på der blev 3 børn ud af det…. Efter den besked tænkte jeg en del over hvad der egentlig skete igennem barndommen og i ens voksenliv, hvordan han behandlede Mor – os børn og sin nye kone, kom frem til jeg egentlig ikke har meget godt at sige om ham andet end han har gjort meget for ”fremmede” mennesker….. jeg er vist den eneste der har sagt til ham jeg ikke ønsker at havde kontakt, til det fik jeg besked om jeg skulle tage og blive voksen, bare tanken om de ord kommer jeg stadigvæk til at smile af, for hvis han kalder det han har været for voksen, så ønsker man skisme ikke at blive voksen ;o)
    Noget tid efter min Far forlod min Mor (da vi børn var 4 – 2 – 1 år) til fordel for en anden kvinde, der mødte Mor ” den gamle” som hun stadigvæk er sammen med i dag :o) nå men, synes ikke min gemal minder om min ”Far” hvilket nok er en god ting, for så kan jeg føle mig elsket af min gemal når det med datteren der burde have følte sig elsket af sin ”Far” glippede ;o)

    Livet sætter forskellige spor hos hver enkelte, nogen kan bryde et mønster – sige fra, andre kan desværre ikke, det kan gøre utrolig ondt at sige fra, men også hvis man ikke gør det, et par spørgsmål man egentlig bør stille sig selv er ”Er jeg ikke mere værd end at blive røvrendt” – ”Vil jeg fortsætte mit liv sådan her”, ville ønske alle kunne have det rigtig godt, men vi har sikkert alle noget vi slæber rundt på, valget er så op til en selv hvor meget man vil det skal fylde.

    Muhahaha det blev skisme da lidt langt sry håber det var værd at nå hertil for dem der gad læse det ;o)


  • #67   7. jul 2013 Du får lige en god gammeldags (y) (thumps up) fra mig Aino smiley Allermest fordi du pointere det med, at man ikke selv har valgt sine forældre smiley

  • #68   7. jul 2013 Tak fordi du læste mit lange indlæg Line :o)

    Livet kan give lidt eller mange knubs, men selv i noget negativt kan der være noget positivt at finde, jeg fandt selv på denne her engang "No matter where you are or what you do, there will always be a good and a bad side!!"
    Oversat til dansk "lige gyldig hvor du er og hvad du laver, vil der altid være en god og en dårlig side"... ja man græder snot over det dårlige, men man bør forsøge at hive det gode frem så man kan komme videre :o)


  • #69   8. jul 2013 Jeg ville ikke kunne holde mund. Og jeg ville håbe, at hvis jeg en dag havde en utro kæreste, så var der en der ville fortælle mig det. Hellere det, end at gå og blive holdt for nar.

  • #71   8. jul 2013 Isabelle, nemlig, øjnene skal åbnes, derefter få bearbejdet hvad det nu end måtte være, måske man finder ud af man må droppe forbindelsen til nogen man ellers har kær, men bliver man ved at "sumpe" (f.eks. bibeholder en kontakt der egentlig ikke er god) får man det ikke bedre i sin hverdag, man kan blive nød til at tage hårde valg engang imellem hvis man da ellers ikke ønsker at gå ned med flaget.
    Jeg plejer at sige at man har bagage i rygsækken, ligger dette og roder og man tit er i den er det en skidt ting, ligger det pænt er det ikke nødvendigt at kigge tit i den, at øjnene så kan falde på den og man mærker et stik er okay, for ja nogen ting vil altid gøre ondt selvom man er sikker på man har taget de rigtige valg for sig.

    Jow, det synes jeg selvom han ikke er min rigtige Far så føler jeg han har været der på mange måder :o) de mennesker man omgås - møder på sin vej påvirker da en hist og pist, tænker selv at det måske er derfor en har fundet på "Smil og verden smiler til dig" ;o)

    Undskylder også, tråde har det med at dreje lidt engang imellem. Håber Ann-Christina giver lyd fra sig lige pludselig :o)


  • #72   11. jul 2013 kæresten mand og kæresten pige, er mine bekendte, som jeg har gået lidt i byen med og kun været sammen med engang imellem. og veninden som er sammen med manden er min rigtig gode veninde, som lige har fået en brist, (gået fra sin kæreste som hun har været sammen med siden de var 16 , og nu skal der festet og laves ballade og te sig.)
    Hun fortæller med glæde om sit ... liv.. i alle detaljer .. og da jeg hørte hvem hun var sammen med blev jeg helt dårlig indeni, kunne slet ikke kigge på hende. sad bare med dårlig smag i munden på hendes vegne, og nu havde hun fortalt mig det. og argh. Blev bare i tvivl om hvad dælen jeg skulle gøre.

    jeg ville ønske at folk sagde det til mig hvis min kæreste gjorde noget, eller vidste der kom en tøs her mens jeg ikke var hjemme. Veninder er meget velkomne i huset, men det skal også bare være veninder så smiley

    tror jeg bruger en af ideerne og skriver et annonymt brev. så får jeg ikke noget i klemme med nogle af dem. Vil heller ikke gøre mig uvenner med nogle så den er dælme lidt træls at stå i den her situation.

    Jeg har ikke lige været på computeren de sidste dage. smiley men nu er jeg her igen. Undskyld det sene svar smiley


  • #73   11. jul 2013 I sådan en situation er det i hvert fald altid godt at have overvejet hvordan budskabet bliver modtaget.

    Jeg har prøvet at stå i begge ender af sådan en situation.
    Som teenager havde jeg en kæreste der var mig utro - og selv om min bedste veninde (som var veninde med hende/en af dem min kæreste var mig utro med) fortalte mig det og fremlagde alle beviser (sms'er mellem dem og den slags) troede jeg simpelthen ikke på hende. Det endte med at ødelægge vores venskab, fordi jeg ikke troede på hende. Jeg fandt ud af (år senere) at det var sandt, men da jeg stod i situationen kunne jeg bare ikke bruge det hun sagde til noget.
    Indrømmet han var en lorte kæreste - han bragte mig flere bekymringer end glæder, og heldigvis flyttede han langt væk så jeg aldrig behøvede at se ham igen - men man skal i hvert fald være klar over at det kan ødelægge mere end det gavner at fortælle en veninde, eller bekendt, et familiemedlem eller hvem det nu er, at deres partner er utro.

    Jeg har også stået i den anden situation: At se min venindes kæreste stå og aftale at tage med en anden pige hjem. Jeg gav ham en ordentlig svada, men sagde ikke noget til vendinden.
    Jeg kender hende, og ved fra andres erfaringer at budbringeren får en kugle for panden - hun stolede fuldt og fast på hvad hendes kæreste fortalte, og vi andre var bare fulde af løgn (sådan var jeg også selv i fornævnte situation).
    De er efterfølgende gået fra hinanden fordi han selv indrømmede utroskab.

    Uroskab er bestemt ikke sjovt, og kan ødelægge så mange forhold - både romantiske forhold og venskaber.


  • #74   19. jul 2013 Man kunne jo vise veninden en lignende tråd som denne, spørge hende hvad hun synes om det, hvis hun siger at hun ville vide det hvis det var hende, så har hun jo sagt GO og du kan fortælle hvad du ved, og få lettet din samvittighed, og derfra er det ikke i dine hænder mere.
    Vil også sige at de unge fyre jo er mere DOGS, som de siger udenbys, de render rundt og forsøger at sprede deres rogn hid og did.
    I sine unge dage fik man jo stådreng bare man så et stykke bart hud, og det er vel ikke anderledes i dag for drengene. Bare er de nu mere oplyste om risiko osv og kan beskytte sig mod uønskede hændelser.
    Drenge der har mange erobringer er tyre og piger der har mange er køer eller det der er værrere. Dobbeltmoral ja, men sådan er normerne, og det vil de sikkert altid være. Uretfærdigt, men sådan er det.


  • #75   19. jul 2013 Har det som Minion. smiley

  • #77   28. dec 2013 Line - Det kan man så godt og glad for jeg ikke skal være sammen med en der har et så forskruet syn på forhold.

    Bare fordi man ikke er gift betyder det fanme ikke at det ok, at være sammen med andre når man har en kæreste.

    Men gudskelov er det da en selv der sætter de grænser og det er IKKE kun din mening der er rigtig.


  • #78   28. dec 2013 Jeg har en drengeven som har været sin kæreste utro mange mange gange. Kæresten (pigen) ved at han har været hende utro 2 gange men sandheden er nok nærmere at han har kysset på de første 100 piger og gået hele vejen med 20-30 stykker. De har været sammen siden de var 16 år og er nu 28. Jeg har virkelig haft lyst til at fortælle hende det mange gange, da jeg efterhånden kender hende ret godt, men idet det er fyren som er min oprindelige ven har jeg aldrig gjort det. Ved jeg ville miste flere venner,hvis jeg fortalte hende det, men har godt nok haft det dårligt over at hun går rundt i uvished mens hele vennekredsen ved det. Har flere gange diskuteret med ham i byen, hvor jeg har fundet ham sammen med en en eller anden tøs, da jeg simpelhen ikke gider kigge på det.
    Nu har han heldigvis taget sig sammen og har ifølge ham selv ikke været utro i over 4 år. De skal giftes og snakker om børn så håber virkelig at han ikke falder i igen.

    Hvis jeg vidste at en af mine tætte veninders kæreste var utro ville jeg fortælle det.


Kommentér på:
utroskab ? skal man blande sig

Annonce