Ak ja, at være en smålig hundeejer. {{forumTopicSubject}}
Jeps, jeg oprette denne tråd i et anfald af smålighed.
Sagen er at min tidligere sambo/Sigurts tidligere medejer har et fotoalbum med overskriften "Min elskede Sigurt" og hendes profilbillede forestiller hende og Sigurt. Her er det så jeg bliver smålig tøsesur, for Sigurt har ikke været hendes hund i 2 år (det var hendes valg), hun nægtede pure at betale sin del af den sidste dyrlægeregning der kom på Sigurt mens vi stadig boede sammen og hun var ærlig talt ikke særlig deltagende i Sigurts pasning efter de første 8 måneder. Han var åbenbart for besværlig, og jo det var/ er han ski også, men jeg har det bare sådan at når man vælger at anskaffe en hund så tager man det med også. Nå men det er en helt anden diskution.....
Sigurt har også været meget syg og det har min tidligere sambo godt vist, men hun har ikke på noget tidspunkt spurgt til ham eller tilbudt at passe ham en weekend (efter han er blevet rask). Jeg har lige fra hun flyttede sagt at hun kunne bare sige til hvis hun ville have ham i en weekend eller noget...
Så ordet "elskede" har nok en anden betydning for hende end det har for mig....
Jeg har self ikke tænkt mig at bede hende slette billedet eller anbummet eller noget i den retning. Det er jo mig der er smålig *s*
Hvis der er andre der bliver ramt at smålighed er i velkomne til at angre jeres synder i denne tråd *G*
aug 2008
Følger: 18 Følgere: 15 Hunde: 3 Emner: 127 Svar: 3.640
maj 2007
Følger: 5 Følgere: 35 Hunde: 4 Emner: 420 Svar: 13.053
Nå jeg smutter lige ud for at handle, kigger tid tråden når jeg kommer tilbage.
okt 2008
Følger: 10 Følgere: 32 Hunde: 2 Emner: 118 Svar: 8.195
aug 2008
Følger: 18 Følgere: 15 Hunde: 3 Emner: 127 Svar: 3.640
dec 2008
Følger: 7 Følgere: 6 Hunde: 2 Emner: 260 Svar: 7.957
Jeg kender et par fædre, som ikke er så vilde med det der ble-halløj og som langt fra går så meget op i baby-rytmik, baby-svømning, grøntsagsmos og tandfrembrud som mødrene, men jeg tror nu ikke, de elsker deres børn mindre af den grund. De er dog godt klar over, at det er mødrene, der tager den største del af "slæbet"
maj 2007
Følger: 5 Følgere: 35 Hunde: 4 Emner: 420 Svar: 13.053
feb 2008
Følger: 21 Følgere: 16 Hunde: 1 Emner: 443 Svar: 2.855
i mit profilnavn skriver jeg "min dejlige dreng"... dette er min tidligere plejemors yngste datter Kirsten's, som er voksen, gift og har børn, hund.
den hund har jeg kendt fra de var ude og vælge ham (vi var med - ved ikke hvorfor, men det var en skøn oplevelse), jeg luftede ham efter skole hver dag, efter jeg havde luftet vores egen. jeg lærte ham nogle småting da han var lille, blandt andet at gå pæn og på plads, og hver gang jeg kom derhen, så MÅTTE vi simpelthen ud og gå, så hurtigt som muligt
jeg var dum og stak fra mine plejeforældre, men da jeg fik kontakt med dem 3 år senere, og begyndte at komme hos dem, ville jeg en dag og til Kirsten, og efter 3 år, var hunden IKKE i tvivl om hvem jeg var, og hvor var han glad for at se mig, og selvfølgelig ud og gå en tur på et par timer... så flyttede jeg til Sønderjylland, og flyttede tilbage til Sjælland efter 2½ år, og der kunne han stadig huske mig... og så begyndte jeg at komme hos dem tit, og når jeg kom, havde vi vores helt egen lille hilse-tradition, og så ud og gå efter jeg havde været inde og sige at jeg var kommet... hvis jeg blev inde i mere end 15 sekunder (eller lignende... bare meget kort tid) satte han sig og peb helt vildt til jeg kom ud igen.
En dag, da jeg var inde, kom Kirstens mand hjem, mens jeg tog sko på for at gå med hunden. Jeg hørte at han spurgte hunden hvorfor han hoppede sådan rundt, så åbnede han døren og så mig, og så vidste han jo godt, hvorfor han hoppede sådan rundt og peb...
jeg passede ham i påsken sidste år, og da de kom med ham, var det deres næstældste datter på 10 der holdt ham. hun kunne ikke holde ham, da han hørte min stemme, og blev også bare sluppet. han styrtede ind til mig, som sad på hug, og rendte faktisk lige ind i mig mens jeg krammede om ham og han var bare SÅ glad...
han døde desværre tirsdag inden Grundlovsdag sidste år, og jeg græd i timevis over ham.
Kirsten og jeg snakker en gang i mellem om ham, og hun siger, at Valde var min hund... jeg bliver så glad når hun siger det, men det var jo deres, og kan ikke rigtig finde ud af, hvordan jeg skulle reagere...
maj 2009
Følger: 18 Følgere: 18 Hunde: 1 Emner: 74 Svar: 956
men jeg forstår dig udmærket godt.
De dyr man har noget med at gøre med knytter man sig selvfølgelig til
jeg tror snart jeg har en lang liste især efter jeg har være i praktik på et internat selvfølgelig tænker jeg på de hunde og katte jeg passede engang imellem og spekulere på hvor de er endt henne og om de har det godt
Jeg er så smålig på et andet område.
Min storebror døde for 3 år siden
han fik inden da samme med sin kæreste og hendes 2 børn en Golden retriever som var i hendes navn fordi han ikke boede der officielt men det var hans hund det var ham der trænede med ham og gik ture med ham og min storebror var klart hundens favorit person i hele verden. jeg har så tit passet ham og gået ture med ham. men efter min bror døde ville hans kæreste bare af med alle hans ting undtagen de ting der var penge værd. en af grundende til vi ikke snakker med hende mere. hun beholdt selvfølge også hunden og på en eller anden måde syntes jeg ikke hun fortjener at beholde min storebrors øjesten når hun havde så travlt med at få alt der mindede hende om ham ud af hendes liv.
Ak ja, at være en smålig hundeejer.