{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.918 visninger | Oprettet:

Epilepsi {{forumTopicSubject}}

Ja som nogen måske har læst, så havde Ozzy et anfald igår. Og jeg har nu snakket med dyrlægen, fortalt og og forklaret , og de syntes også det lyder som et epileptisk anfald, og når/hvis han får et anfald mere, så skal han ned og have taget diverse prøver, for at udelukke andet.

Jeg har fået at vide jeg bare kan ringe hvis vi har flere spørgsmål, og at en dyrlæge gerne giver sig tid til samtale , men jeg fik også lidt oplysninger om hvad vi skal gøre osv i telefonen.

Men visse ting kan de jo kun svare sådan generelt udfra. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre jer som har hunde med epilepsi, hvor mange anfald har jeres haft , og hvor ofte kommer de ca?

Vil også gerne vide hvordan det har udviklet sig hos jeres hunde, altså hvor gamle var de da i opdagede første anfald, og hvordan har det så udviklet sig ?

Jeg ved godt at jeg ikke kan regne med at så er det sådan for Ozzy, og der vil helt sikkert komme forskellige svar. Men jeg har bare brug for folks historier kan jeg mærke.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Epilepsi
  • #1   10. jun 2016 Jeg har haft to epilepsihunde i nærmeste omgangskreds.
    Ved dem begge to er anfaldene begyndt med kønsmodningen (det er som regel det der udløser lidelsen) og er kun eskaleret i styrke med tiden. Begge blev aflivet ca et halvt år efter første anfald.
    Medicin i alle styrker blev afprøvet, men de fjernede ikke anfaldene. Medicinen har en del bivirkninger, og værst af alt ændrer de fleste hunde på den stærkeste medicin adfærd og karaktér.

    Der findes flere former for epilepsi. Den medfødte og arvelige overlever man sjældent.
    Den ene hunds søskende er også aflivet pga sygdommen.

    Jeg tænker at der kan være forskel på behandlingen alt efter om vi snakker brugshund eller hyggehund.


  • #2   10. jun 2016 Det lyder dælme også som et par voldsomme omgange!! Puha smiley

    Vi er enige om at kommer der flere anfald, så skal han have taget de prøver , så andet kan udelukkes, og vi vil også afprøve medicin. Men virker det ikke, og begynder han at få hyppige anfald og voldsomme anfald, så skal han have fred. Og nej vi maler ikke fanden på væggen, det er ikke fordi vi går og tænker at det går så vidt. Men altså det er bare rart lige at have snakket om det fra start, så man er enige smiley

    De nævnte godt fra dyrlægens side, at der er flere typer epilepsi, og de sagde også at selvom vi ikke har oplevet anfald før, kan han jo f.eks godt have haft nogen når vi ikke har været hjemme eller har sovet. Men det sker også at ældre hunde pludselig får det. Han bliver 7 her i næste måned.

    Håber så inderligt ikke vi kommer til at opleve flere anfald, for det var altså virkelig grimt. Men man kan ligeså godt være forberedt, så man ved hvad næste skridt er osv , og nu er det i hvert fald også noteret i hans journal.


  • #3   10. jun 2016 Min hvalp fik da han var 6 måneder sit første anfald. Jeg tror der kom 6-7 stykker på en dag, og dyrlægen blev ved med at berolige mig med at det var ikke farligt, men jeg skulle ringe dagen efter hvis det blev ved. Dagen efter fik han masse anfald igen, bla 3 stk med 5 min mellemrum. Jeg kørte til vagtdyrlægen så hurtigt jeg kunne, og der fik vi beskeden at han ville give mig en recept på epilepsi medicin, og hvis det ikke hjalp inden dagen efter, så skulle han aflives.. Heldigvis har medicinen hjulpet helt vildt, og der har ikke været et eneste anfald siden. Han startede med 4mg om morgenen, men har for nyligt (efter jeg har snakket med dyrlægen) sat ham op i medicin, så han også får 4mg om aftenen. Grunden til det, er at jeg kunne se han blev mere ustabil på sine ben om aftenen, som om han havde rigtig dårlig balance. Men det er forsvundet helt efter han blev sat op i medicin.

    Han er nu 9 måneder, og har det super godt. Han er en utrolig aktiv dreng, og man kan slet ikke se på nogen måder at han er syg. Dyrlægen håber vi på et tidspunkt kan trappe ned i medicin, men det er ikke noget vi tør gøre endnu.

    Håber ikke i oplever flere anfald, for det er godt nok forfærdeligt at opleve..!


  • #4   10. jun 2016 Wow, det var da dælme også en voldsom omgang Mims smiley Men dejligt at høre at det gør så godt smiley

    Jeg håber virkelig ikke at Ozzy`s udvikler sig så grimt, og er også tryg ved at det nu står i hans journal, og vi ved hvad næste skridt er hvis der kommer et anfald mere, og at vi ved hvornår vi skal ringe NU, og hvornår vi godt kan vente til de åbner igen osv.


  • #5   10. jun 2016 Min fars gamle hund havde epilepsi og fik medicin (en halv pille) hver aften i mange år. Han blev aflivet da han fik så vildsomt et anfald hvor min far lå og gav ham kunstigt åndedræt imens de ventede på dyrlægen kom. Dyrlægen sagde han kunne give ham en sprøjte så kramperne stoppede, men han var ikke sikker på det var gode gamle kvik der vågnede. Derfor fik han en aflivede sprøjte.

  • #6   10. jun 2016 Fy for pokker for en oplevelse Vibeke!!

  • #7   10. jun 2016 Vores den ene pige har epilepsi.

    Hun fik det omkring 1,5 års alderen (4 år nu).
    Hendes startede utrolig mildt ud, aldrig "rigtige" krampeanfald som mange kender dem. Hun havde udelukkende trækninger i hovedet og "panic attacks", hvor hun løb småforvirret rundt, men kontaktbar.

    Det var først, da hun blev sat på medicin, at det hele eskalerede, det er desværre hørt mange gange før (specielt fra udlandet?!) med denne type medicin og hun fik de "rigtige" anfald med krampe i hele kroppen.
    Hun blev derfor sat på anden medicin, som virkede fint et stykke tid.
    Desværre gik der ikke længe, før dosis blev nødt til at blive sat op. Senere kom andre medikamenter til og hun får i dag 3 forskellig slags og høj dosis.
    Hun reagerer stadig ikke godt på medicinen, anfaldene er dog af mildere karakter, men hun har mange af dem!

    Hun er stadig en glad pige, men desværre viser blodprøverne, at leveren nu begynder at brokke sig.
    Vi har før haft dette problem, da vi fik hende hjem fra England. Her var hun på endnu højere dosis end på nuværende tidspunkt, og det slog hende næsten ihjel.

    Vi skal have taget nye blodprøver om et par uger, for at se om levertallene fortsætter med at stige, eller om de stagnerer og så må vi se, hvad der sker herefter.

    Desværre ikke den bedste historie, men vores pige har været utrolig glad mellem anfaldene og har kunnet være HUND, hvilket har været vigtigst for os.
    Vi ved dog også, at vi nok desværre ikke har hende meget længere, vi vil hellere sige farvel inden leveren bliver et rigtigt problem igen (det var forfærdeligt første gang!), så hun er en glad pige til det sidste.


  • #9   10. jun 2016 Øv hvor er det en trist historie at læse Trine stakkels jer og stakkels hund smiley

    Jeg håber så inderligt ikke at Ozzy`s bliver så slemt, og allerest håber jeg selvfølgelig på at vi slet ikke kommer til at opleve flere anfald, men altså det aner vi jo ikke en dyt om.



  • #10   10. jun 2016 Zarah: Vi snakkede faktisk om det tidligere, det var så mere i forbindelse med hvis Ozzy nu f.eks får et anfald mens han står i sengen , og så vælter ned ovenpå Mailo.

    Men han får slet ikke lov til at være alene hjemme de næste dage, det er jeg overhovedet ikke tryg ved. Svigermor holder fødselsdag på søndag, og jeg har meldt afbud. Jeg føler mig overhovedet ikke tryg ved at efterlade ham SÅ hurtigt efter en anfald, nu hvor det hele er så nyt.


  • #11   10. jun 2016 Ja, det er super trist. Hun er super glad stadig, men vi ved også, at vi skal passe på med at strække den for længe, hvorfor vi får tager blodprøver hver 4. uge lige pt.
    Det vigtigste er, at hun er glad og kan være hund.

    Der ER altså også succes historier, det må du ikke glemme smiley
    Og ja, det er jo slet ikke sikkert, at der kommer flere anfald, det krydser vi fingre for smiley


  • #12   10. jun 2016 Vi har slet heller ikke malet fanden på væggen endnu Trine smiley Jeg er bare typen der har brug for viden, folks erfaringer osv, fordi det så beroliger mig.

    Vi satser jo på at han ikke får flere anfald, eller at de er milde og få gange om året. Men nu ved vi i hvert fald hvad næste skridt er i forhold til dyrlægen osv. De gav sig super god tid til at snakke med mig da jeg ringede.


  • #14   10. jun 2016 Jamen det var skam også i fremtiden vi snakkede om, at han kan få et anfald og falde ned ovenpå Mailo, eller hvis han bliver aggressiv og bider ham eller noget. Så de bliver skilt af fremover når de skal være alene.
    Det er heldigvis ikke særlig tit de er alene hjemme, da jeg jo er hjemmegående.

    Men tak for at nævne det, jeg vidste jo f.eks ikke den grund du nævnte smiley


  • #15   10. jun 2016 Epilepsi er svær at konstatere via prøver. Det er sådan lidt udelukkelsesmetoden, for årsagerne kan være enormt mange.
    Du skal have scannet hundens hjerne for seriøs udredning.
    Jeg håber for jer, at der bare var tale om noget helt andet.


  • #16   10. jun 2016 Det er jo også det jeg skriver, at han skal have taget prøver for at udelukke andet, hvis han får flere anfald smiley

    Men ja vi håber virkelig heller ikke på flere anfald, men altså det er vi jo desværre ikke selv herre over, så vi må bare se tiden an og så håbe på det bedste. Nu er vi i hvert fald oplyst fra dyrlægen omkring hvad vi skal være obs på, og hvordan og hvorledes vi skal handle og reagere, og så må vi tage den derfra hvis der kommer et nyt anfald.

    Vi er så blevet opmærksom på at han måske han have haft flere anfald vi har set, bare uden kramper. Men ja vi må tage en dag af gangen, og så bare håbe på det bedste.

    Her de næste par dage tager jeg ingen steder, kan mærke at jeg lige skal falde ned ovenpå det chok det gav, inden jeg tør forlade ham.


  • #17   10. jun 2016 Man kan ikke konstatere epilepsi, så der gælder det om at udelukke.

    Da jeg troede Zenta havde epilepsi, der var dyrlægen ikke overbevist og det irriterede mig lidt. Ikke fordi jeg ønsker mig en hund med epilepsi, for det gør jeg ikke, jeg havde det bare sådan, efter 3 anfald, at hun skulle have den medicin hun havde brug for.
    Dyrlægen valgte jo at gå en anden vej, nemlig at sende hende til kiropraktor.
    Det er ingen hemmelighed at jeg ikke var enig.
    For det første kunne jeg ikke selv se at Zenta var låst i hele kroppen og for det andet mente jeg ikke at det ville kunne udløse anfald.
    Dyrlægen fik ret og jeg er den dag i dag glad for at jeg ikke har en dyrlæge der bare skreg "Epilepsi" efter 3 anfald.
    Jeg ville være ked af at proppe min hund med medicin mod epilepsi den ikke havde brug for og samtidig ville jeg da være ked af at hun fik diagnosen epilepsi når det ikke var sandt.
    Det jeg vil frem til er at jeg, udfra egen erfaring, vil anbefale jer et enkelt besøg hos en kiropraktor.
    Det er muligt at jeg ikke har ret og han HAR epilepsi, men det er altså et forsøg værd.
    Det giver ret god mening at der er ting der trykker på nerverne hvis hunden er spændt i hele kroppen.
    Jeg forstår du er utryg ved det, det var jeg da også selv, men samtidig skal du huske at der kan gå lang tid imellem anfald.
    Der gik jo 1 år mellem første og andet anfald her og så kun en måned mellem anfald 2 og 3.

    Nå det var mine tanker om det smiley


  • #18   10. jun 2016 Jeg har selv haft en hund med en meget mild form for epilepsi, som sjældent fik anfald, og aldrig de meget store og voldsomme kramper, hvor du mister al kontakt til dem. Hun fik ikke epilepsi medicin, da anfaldene var små og sjældne, og der desværre er en del bivirkninger ved medicinen, og den er svær at regulere. Hun var tidligere spansk gadehund, og kan jo både have fået slag i hovedet, eller arvet problemet. Hun blev aflivet pga. adfærdsproblemer. De små krampeanfald levede hun sådan set fint med, i de 4 år jeg havde hende. Men hun var i bur, når hundene var alene hjemme, da jeg var bange for at mine andre hunde ville reagere på hendes krampeanfald.
    Én af mine veninder fik galgo fra Spanien, med epilepsi. Hun havde kun hunden i forholdsvis kort tid, da hendes andre hunde angreb hunden, mens de var alene, højst sandsynligt pga. krampeanfald. Hunden blev aflivet pga. bidskaderne smiley
    Min kusine har en labrador, som fik svær epilepsi som teenager (mener at den var 1 1/2 år). Den har meget voldsomme kramper (fråde om munden, totalt ukontaktbar, bider, pisser og/eller skider). Den får medicin, og har fået det i 4-6 år (kan ikke lige huske hvor gammel den er smiley ), men får stadig store krampeanfald af og til, desværre.
    En tidligere venindes søster, havde en sort schæfer, som fik epilepsi i forbindelse med at den blev kønsmoden. Den havde voldsomme krampeanfald, hvor den bed under anfaldene, og angreb dem, lige når anfaldene var overstået (den var ikke sig selv), og endte med at blive aflivet.

    Epilepsi er en skod sygdom, og kan udvikle sig meget, meget forskelligt. Hvis jeres Ozzy får flere anfald, så vær obs på at det ikke er usædvanligt at hunde med de voldsomme/svære krampeanfald kan finde på at bide mens kramperne står på, og at der kan gå et stykke tid, efter anfaldet er overstået, hvor de ikke er sig selv, og kan reagere voldsomt.
    Som Zarah foreslår, skal hundene holdes adskilt, når de er alene, da der er risiko for at hundene kan komme op at slås. Fordi Ozzy ikke er sig selv.
    Håber at det "kun" var et enkeltstående tilfælde for Ozzy !


  • #19   10. jun 2016 Jeg har opdrættet 2 hunde, der fik epilepsi og har haft en nær veninde med en epilepsi hund, og jeg har haft mulighed for at følge de 3 hunde tæt på. Alle var pyreneere.

    De startede med krampeanfald i perioden 2-4 år, de blev alle forsøgt med fenemal. Nu er det en del år siden, og der er måske bedre produkter nu, men ingen af de 3 hunde kunne holdes anfaldsfri eller bare på acceptabelt niveau på fenemal. Den ene levede vel ca 3/4 år efter det startede, de andre omkring 2 år.

    Så beklager også dårlig erfaring herfra. Det er virkelig en skrækkelig sygdom.

    Det skal tilføjes, at jeg har også kendskab til hunde, hvor det har kunne holdes nede. Det har været hunde, hvor det er startet noget senere i livet.


  • #20   10. jun 2016 Måske lidt off topic, jeg har haft en kat med epilepsi, og hun blev anfaldsfri, da hun blev steriliseret, og hun levede mange år efter det og var aldrig på medicin.

    Det virkede til, at hendes anfald var stress relateret, Det er jeg så godt klar over ikke altid er tilfældet med hunde.


  • #21   10. jun 2016 Som Sprællemand gør det ondt, at høre, at man afliver for et godt ord. Det er selvfølgelig dejligt, at høre, at man kan afhjælpe disse kramper med Kiropraktik.

    Hvad er alle disse ubehagelige bivirkninger, som der er i Veterinær Epi-medikamenter?
    Jeg mener... Det kan vel ikke være så meget værre end et præparat, jeg kortvarigt fik, som havde været ude længe.
    1 ud af 1.000 kunne få selvmordstanker og 1 ud af 100.000 tog sig af dage. Nyresvigt og andre "rare" ting var heldigvis mere usandsynligt (heldigvis var det ikke nogle af de ovennævnte bivirkninger, jeg fik)...

    Så hvad er de bivirkninger, som der er tale om? Fedme? Nedsat appetit? Noget med balancen?
    Tror ikke det er så slemt endda, - ej heller for vovserne :-)...


  • #22   10. jun 2016 Man kan ikke afhjælpe epilepsi med kiropraktor.
    Men man kan give kiropraktor et forsøg, for disse anfald behøves ikke at være epilepsi.
    Min hund havde jo anfald, men hun har ikke epilepsi.
    Jeg er glad for at min dyrlæge, selv efter 3 anfald ikke bare skreg at det var epilepsi.


  • #23   10. jun 2016 Erik K: F.eks. leverskade er en rigtig trist bivirkning ved fenemalen. Vi har været ved at miste vores til det (hun var indlagt en hel måned, ikke en sjov tid hverken for hende eller os).
    Så jo, det kan være meget slemt, desværre.

    Vi har sagt, at så længe vores pige er glad og normal mellem anfaldene, så skal hun være her, men da blodprøverne igen begynder at vise tegn på noget lever-halløj er vi selvfølgelig lidt nervøse.
    Hun får i forvejen foder beregnet til "lever-hunde" samt tilskud hver dag, er bare som om, at det ikke helt er nok længere, desværre (vi blev nødt til at sætte hende op i medicin grundet forværring af typen af anfald, de er nu blevet lidt mildere igen).



  • #24   10. jun 2016 @Zenta
    Det er heller ikke alle krampeanfald, som er epi-relaterede.
    Mindes jeg skrev, at man forsøgte, at afhjælpe krampeanfald med Kiropraktik, men jeg skal da undersøge igen.


  • #25   10. jun 2016 @Trine
    Tak, det var det, jeg søgte. Ulykkeligt at høre.
    Selvfølgelig bestemmer man jo selv over sin hund, men jeg synes bare ikke at aflivning er den absolut eneste løsning.

    Har I forhørt jer om et andet præparat? Evt. Internationalt? Det kan jo være nogle i lignende situation har haft glæde af noget andet.


  • #27   10. jun 2016 Erik: Nej, jeg synes heller ikke epilepsi er = aflivning. Hvis vi mente det, så havde vi sagt farvel for lææænge siden. Hun ER et svært tilfælde, da hun ikke responderer godt nok på medicinen, det eneste hun responderer OK på (og så alligevel ikke nok) er Fenemal.
    Men jeg vil så også sige, at de hunde som ER påvirket af det i flere dage efter, og ikke kan føre et normalt hundeliv (nogen kan f.eks. ikke løbe rundt at lege, da stress kan være en trigger), så synes jeg faktisk ikke det er værdigt at lade hunden leve. Den skal kunne være HUND med alt hvad det indebærer og ikke gå og være påvirket.

    Vores får pt. 3 forskellig slags. Og hun har prøvet et 4. (det første, hvorefter det hele eskalerede helt vildt).
    Der er faktsisk ikke meget anden medicin at komme efter i udlandet (andre navne, samme virkestof), så skal man se til USA - men det er stort set umuligt at få import tilladelse.

    Vi valgte også at sterilisere hende, for at se om det kunne have nogen effekt (det menes, at østrogen kan være en trigger), desværre uden held - men så er det afprøvet og vi tænker ikke "hvis vi nu havde forsøgt os med det...".

    Det er 1,5 år siden hun havde voldsom leverskade, men ja, vi frygter lidt det er på vej derhen igen, nu må vi se, det kan også være, at blodprøverne næste gang ikke har rykket sig - det kan vi aldrig vide (kryds fingre!).


  • #28   10. jun 2016 @Trine
    Er sket for længst :-/...


  • #29   10. jun 2016 Det er ikke bare bivirkninger ved medicinen, der kan et problem. De tilfælde, jeg nævnte, der var medicinen ikke effektiv nok. Efterhånden fik de så mange og så voldsomme anfald, at det påvirkede deres psyke og deres livkvalitet var voldsomt forringet.

    Hvor mange år skal man lade en hund leve et dårligt liv, mens man håber på, at der opfindes et effektivt middel ?


  • #30   10. jun 2016 Charlie som vi mistede for 2 år siden havde epilepsi. Fik det første anfald som ca. 1 årig.
    Vi snakkede med dyrlægen og han skulle først medicinernes når han havde mere end 1 anfald pr måned (mener jeg det var) og det blev det da han var ca. 2 år. Charlies fik stadig hyppige anfald trods både Fenemal (epilepsimedicinen ) og Kaliumbromid som gør at Fenemalen bliver bedre optaget. Medicinen har bivirkninger. Charlie fik en del væske i kroppen så han så tyk ud. Han sov stille ind herhjemme en nat, hans krop var slidt. Og han blev 6½ år.

    Men Rikke jeg ved at der findes en gruppe på fb med hunde der har epilepsi


  • #31   10. jun 2016 Tusinde tak for alle jeres svar. Jeg har sovet hele dagen, da jeg først kunne finde ro ved middagstid.

    Jeg er mere rolig nu, men derfor er jeg selvfølgelig stadig bekymret, og håber stadig at vi slipper for flere anfald.

    Janni: Vores dyrlæge har jo altså heller ikke stillet nogen diagnose, men udfra hvad jeg har fortalt, hvad de kender til Ozzy osv, så syntes de også det lyder som epilepsi. Jeg håber selvfølgelig ikke det er det, men vi vælger at følge deres anvisning og se tiden an, og så kontakte dem hvis der kommer et anfald mere, og så må vi tage den derfra.


  • #32   10. jun 2016 Ja men Zentas lød jo også som epilepsi, men der var alligevel noget der sagde dem at vi skulle gå den anden vej først og heldigvis for det da.
    Hvis ikke det er noget I vil prøve, så lader I jo bare være med det.


  • #33   13. sep 2020 Jeg har i fredags aflivet min elskede hund. En sort Cocker spaniel på 3år og 2mdr. Som led af Rigtig mange Og langvarige anfald.
    Har noterer hele hans forløb fra han fik sit første anfald og til nu.

    Svend epeleptisk anfald

    D. 20/6. 2020: 08.00-08:10 (stuen)
    D. 5/7. 00.35-00.42 (stuen)
    D. 14/7. 07.00-07.08 (Hannas værelse)

    Opstart på medicin d. 17/7-2020.
    400mg dagligt, 1/2 pille morgen og aften.

    D. 19/7. 08.00-08.04 (soveværelset)
    D. 29/7. 08:30-08:35 (Svend alene)
    D. 4/8. 06:40-06.43 (stuen)

    Sætte dosis op på medicinen d. 4/8-2020.
    800mg dagligt, 1 pille morgen og aften.

    D. 12/8. 01.45-01.46 (køkkenet)
    D. 12/8. 06:15-06:17 (stuen)
    D. 20/8. 02:50-02:54 (bryggers)

    D. 2/9: Medicinsk kastration

    D. 8/9. 13:15-13:18 (udenfor terrassedøren)
    D. 9/9. 03:15-03:18 (stuen)
    D. 9/9. 03:50-03:52 (badekaret)

    Snakkede med dyrlægen om at få ham over på boget andet medicin.

    D. 9/9. 20:00-20:04 (soveværelset)
    D. 9/9. 22:48-22:51 (soveværelset)
    (Gik efter det anfald hvileløst rundt i huset i 2 timer imens han gik ind i ting og stirrede ind i væggen længe af gangen, om morgenen d. 10/9 pev han insisterende ved min side af sengen imens han farede sammen over en stikkontakt)??
    D. 10/9 09:57-10:00 (stuen)

    Opstart på Phenoleptil 100mg morgen og aften.
    (Og 400mg pexion som ekstra til at bremse strømmen af anfald)

    Svend havde ændret adfærd. Han virkede som om hans syn havde taget skade. Han gik ind i ting, gik i ring, pev, blev bange for det mindste, kunne stå længe og stirre ind i væggen. Væltede lysestager og andet som stod på gulvet. Begyndte at tisse inde (har han aldrig gjort før), blev svær at få kontakt med, blev urolig og kunne ikke finde ro. Rigtig rigtig trist og hårdt at de sin elskede hund ha det sådan.

    D. 11/9 kl. 15:45 blev svend aflivet.


  • #34   13. sep 2020

    profilbillede
  • #35   13. sep 2020

    profilbillede
  • #36   13. sep 2020 Det gør mig ondt, Julie. Det er en lortesygdom. smiley

  • #37   13. sep 2020 smiley

  • #38   18. sep 2020 Trist læsning, Julie smiley
    Alt for mange hunde mister livet pga. epilepsi smiley


Kommentér på:
Epilepsi

Annonce