{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.789 visninger | Oprettet:

Forberedelse i forhold til at få en gadehund...? {{forumTopicSubject}}

Nu har jeg efterhånden mødt flere folk med gadehunde, både på nettet og IRL.
Og mit indtryk er at folk overhovedet ikke er klædt på til at få en gadehund, med alt hvad det indebære. Det kommer vildt bag på folk at en tidligere gadehund kan have store problemer med at være alene. Blive renlig, fungere med andre hunde, og i det hele taget fungere under de forhold folk generelt har hund under i DK. Der bliver jo sat rimelig høje krav til hvordan man skal opføre sig som hund, og hvad man skal kunne, og fungere (godt) med.

Så altså er der nogen der ved hvordan det foregår når folk får en gadehund? Jeg er godt klar over at nogle foreninger nok er bedre end andre osv. smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Forberedelse i forhold til at få en gadehund...?
  • #2   25. sep 2016 Der findes mange grupper på facebook, hvor jeg synes det ser ud til, at en hver kan købe eller få en gadehund. Nogen steder er de gratis! Andre steder koster de op mod 4000 kr.
    Der skal vidst heller ikke ret meget til at blive plejefamilie, men det afhænger nok af hvilken "organisation" der er tale om.


  • #3   25. sep 2016 Noget af det der undrer mig, det er at 8 ud af 10 hunde der kommer hjem, evner at stikke af ..

  • #6   25. sep 2016 Min tidligere underbo har for nyligt fået to styk gadehunde (fra Rumænien tror jeg). Han fik først en, som viste sig at have voldsomme problemer med angst. Udover selv at have brugt mange timer på at prøve at lære den, at verden er ok, har han også haft adfærdsbehandler (anbefalet af foreningen der solgte ham hunden) på. Da heller ikke dette har hjulpet (eller ikke hjulpet nok), kontakter han igen foreningen, som på den ene eller anden måde, får overbevist ham om at det da bare er en hund mere han skal have, så de sælger ham en af hundens kuldsøskende, så han nu, istedet for en angst hund, har to styk, der er skidebange for verden.
    Nu kontakter han så foreningen igen, og taler også om eventuel aflivning, fordi de her hunde har det rigtig skidt. Men det kan de så oplyse ham om, at det må han ikke. I købskontrakten står nemlig, at de ikke må aflives eller omplaceres uden accept fra foreningen.
    De insisterer istedet på, at der skal en clairvoyant/healer på.

    Så nu, nogen måneder efter anskaffelsen af den første, står han altså med to meget angste hunde, som i øvrigt begge ved overtagelse var særdeles underernærede, så man må formode at foreningen ikke engang selv har haft dem i deres varetægt ret længe før de har solgt dem -intet under, at man så ikke har kunnet vurdere om de var egnede til at blive placeret i et hjem i DK.

    Yderligere har foreningen altså solgt disse hunde til en mand som, selvom han er MEGET glad for sine hunde og har haft hund før, ikke ligefrem er ekspert på området (= ingen sådan ekstraordinære kompetencer til problemhunde). Han er også en ældre mand med et mildest talt varierende helbred, tidligere stofmisbruger og fortsat alkoholiker.
    Han er et dejligt menneske, og selvom han drikker, bliver han ikke ubehagelig, så jeg er ikke i tvivl om at de bliver behandlet godt. MEN manden lever næppe så længe som hundene, og han har flere gange været indlagt over længere tid... hvordan skal disse hunde, som er møgbange for alt inkl. mennesker, kunne sendes i pasning ved evt. indlæggelse eller omplaceres den dag han dør?

    Mine bedsteforældre havde tidligere to grækere overtaget på samme tid. Den ene blev aflivet ret kort tid efter anskaffelsen, fordi den var helt ødelagt af hjerte-lungeorm. Den anden var angst, og selvom den blev bedre med årene, blev den aldrig i stand til at kapere verden udenfor matriklen. Dejlig hund, men heller ikke rigtigt egnet til et liv i DK.

    Og så skal vi jo ikke glemme Ribehundene -græske hunde solgt til et sted der ikke kunne tage vare på dem, og uden nogen form for opfølgning, så de havde fået lov at formere sig uhæmmet (inkl. indavl), til den dag de blev fjernet fra stedet i en sørgelig forfatning. Nogen blev aflivet med det samme, fordi de ikke stod til at redde, andre blev aflivet pga fysiske og mentale følger efter det liv de havde levet der. EN hånfuld af dem overlevede.

    Så sorry, men jeg har INTET til overs for de foreninger, og jeg vil råde enhver til ikke at købe der.
    Vil man gerne støtte arbejdet med gadehunde, så støt lokale internater og dyrlæger som arbejder med sterilisations-programmer og oplysning af lokalbefolkningen, eller støt de (meget få) foreninger, som hjælper hundene der hvor de er, istedet for at sende dem ukritisk afsted til andre lande.
    At købe hunde hos de foreninger er i mine øjne lige så slemt som at støtte hvalpefabrikker mm.
    JA der er også hunde imellem som er mentalt sunde og kommer til at leve gode liv i DK, heldigvis. Men foreninger der sælger gadehunde skal ikke støttes.


  • #8   25. sep 2016 Jamen John -de der gadehunde er det jo meget mere synd for, så der er ligesom meget mere prestige i at redde sådan en, kan du vel nok forstå smiley

    Altså folk må selvfølgelig købe deres hunde, hvor de vil. Men jeg forstår heller ikke at man hellere vil hive en hund herop fra et liv som gadehund. En hund man ikke har mulighed for at møde inden, som man ikke kan være tilnærmelsesvist sikker på faktisk kan indordne sig et liv som familiehund i DK, som man ikke kan være sikker på at testet for de parasitter der findes andre steder i verden osv. end man vil køre ud til et dansk internat (eller privat person for den sags skyld), møde hundene og have en nogenlunde chance for at se hvad det er man køber.


  • #9   25. sep 2016 Jeg er imod alt det med at "redde" gadehunde, går mere ind for at aflive dem,, ja sorry men sådan ser jeg på det,, hvorfor skal en hund som har fået en kummerlig opvækst, med risiko for alverdens skavanker, ikke mindst psykisk, transporteres flere 1000km i bil/fly, total skræmte osv, for at komme op til forhold og et liv der er total modsat, folk aner ikke hvad de har købt osv.. nej jeg syntes det er forkert, har snakket med nogle stykker der har haft sådan hunde og ingen af dem lever i dag, deres psyke eller generelle helbred var for dårlig til at de kunne få et godt liv. Så skal de stakkels vovser reddes, så skal de aflives eller reddes i eget land

  • #10   25. sep 2016 Det er ikke nogen hemmelighed at jeg synes at det er en pisseringe ide at importere gadehunde. Også pga. de sygdomme de kan hive med herop.
    Men jeg synes det er rystende hvis man bare kan komme ind fra gaden (no pun intended smiley ) og få en gadehund udleveret.


  • #12   26. sep 2016 Jeg har 3 stk. tidligere spanske "gadehunde" som fungerer ret fornuftigt. Den ene er utryg ved fremmede mennesker, specielt mænd. Men er ikke overdrevent usikker, og fungerer fint. De 2 andre er ret ukomplicerede.

    De foreninger, som jeg adopterede igennem, var meget seriøse omkring udvælgelsen af folk der kunne få hund. Man startede med mail og telefonisk kontakt, hvis folk lød seriøse omkring det. Blev det fulgt op med hjemmebesøg, hvor der bl.a blev informeret omkring de problemer der kan følge med en gadehund (udbrydertrang, angst, sygdom, skavanker osv.).
    Foreningerne havde tæt kontakt til de spanske internater, som man samarbejdede med, bl.a for at have en god idé om temperamentet på de udvalgte hunde. Desuden bliver alle hundene neutraliseret, dyrlægekontrolleret, vaccineret, loppebehandlet og bragt i god foderstand, inden de forlader internatet.
    Desuden er der en del hunde, som bliver vurderet til ikke at være egnet til adoption (temperament/sygdom eller lign.) Der forsøger man i stedet at få sponsorer til at betale for hundens ophold på internatet resten af livet.
    Begge de foreninger, som jeg adopterede igennem, tog hundene retur, hvis ikke det fungerede hos den nye familie.
    Har indtryk af at den græske forening er lige så seriøs.
    Desværre er mit indtryk at de foreninger, som henter hunde i Østeuropa, ikke er helt så seriøse smiley

    Gadehunde kan være noget af en udfordring, bl.a mht. udbrydertrang, og selvom folk bliver gjort opmærksomme på det, så er det bare ikke alle, som tager det helt så seriøst, som de burde. Desværre.
    Nå det så er sagt, så kan gadehunde også være nogle af de skønneste og ukomplicerede hunde man kan have.
    Jeg har i hvertfald ikke fortrudt mine 3 skønne banditter smiley

    Skulle jeg have gadehund igen, ville det helt klart blive fra Spanien, da jeg også ved at internaterne dernede gør et stort og seriøst arbejde for at få styr på problemerne omkring gadehunde.


  • #16   26. sep 2016 Jamen hvis folk blev "klædt på" inden køb og fik klar besked om alle problematikkerne så var det jo de færreste der gad at have en, så det er da meget smart at foreningerne kun spiller på følelser og har knap så travlt med at fortælle om alt det negative smiley

  • #22   26. sep 2016 Én ting der kan irretere mig grænseløst, det er når jeg ser udenlandske gadehunde på de danske internater. Det er bare ikke ok. Så skulle hundene slet ikke have været herop.
    Det mindste disse foreninger kan gøre, er at tage ansvar for "deres" hunde, når nu de er blevet fragtet herop.
    Der burde opsætte nogle regler for at kunne importere/formidle gadehunde. Som sagt er mit indtryk, at de spanske og græske foreninger at de er meget seriøse. Men det ser knapt så godt ud med de Østeuropæiske.
    Fint at folk gerne vil hjælpe, men det skal ikke være ensbetydende med at det så bare handler om at slæbe så mange hunde til DK som muligt. Det vigtigste er at der bliver hjulpet i hundenes hjemlande.

    At stoppe for importen af gadehunde, for at forhindre sygdom i at komme til Dk er naivt. Så skal vi også sætte en stopper for import af racehunde, sætte en stopper for udstillinger med racehunde fra udlandet, sætte en stopper for at folk kan tage familiehunden med på ferie sydpå, samt lukke grænsen hermetisk, så vi ikke får ræve, ulve og lign. ind over grænsen, som evt. kan være smittebærere.


  • #24   26. sep 2016 Pia: fint nok at det ikke giver mening for dig at hente en gadehund i udlandet.
    For mig gav det masser af mening. Når først man har set hvilke forhold og grusomheder de spanske hunde bliver udsat for, så er det svært at vende ryggen til. At jeg har adopteret 3 gadehunde, har samtidig været med til at give plads til at redde 3 hunde mere, udover at den økonomiske støtte så også har givet internaterne mulighed for at kæmpe videre for at mindske problemerne med gadehunde.

    Hvis der opstod en dødelig hundesygdom i Sydeuropa, som kom den her til Dk uanset om vi henter gadehunde eller ej.


  • #26   26. sep 2016 Ann-Marie -de græske er nu ikke bedre. Som skrevet længere oppe, havde mine bedsteforældre to styk grækere. Den ene måtte aflives grundet svære skader efter hjerte-lungeorm (noget de åbenbart ikke fandt relevant at tjekke, før de sendte hunden herop og ud til en familie?). Den anden havde angst-problemer, men formåede dog at få et godt liv her, så længe den ikke skulle forlade matriklen.

    Og så er der Ribehundene -som også var startet med et par grækere.


  • #28   27. sep 2016 Som sagt, kender jeg ikke voldsomt meget til de græske, da jeg aldrig har adopteret igennem dem. Men kender nogen som har.
    De østeuropæiske kender jeg ikke noget til, udover de historier som jeg har læst/hørt.

    For de spanske hundes vedkommende, gør det en stor forskel, at nogen udenfor Spanien er villige til at hjælpe. Mange af internaterne dernede er ejet af udlændinge (bl.a Englændere og Hollændere), det i sig selv, er et tydeligt signal til den spanske regering om at de måske skulle overveje at tænke sig om mht. gadehundene. Turisterne skulle jo nødigt blive skræmt væk.
    At jeg har 3 gadehunde boende, ændrer ingenting i Spanien, det resulterer hverken i færre eller flere hunde på gaden. Det kræver en holdningsændring hos det spanske folk, hvor man begynder at tage ansvar for sin hund, i stedet for blot at smide den på gaden, når man er træt af den. Internaterne arbejder hårdt på at ændre folks holdning.
    Den spanske regerings løsning på problemet er killingstations (hundefangere), hvor hundene venter i 14 dage, inden de bliver aflivet. I nogle tilfælde er hundene selvfølgelig bedre tjent med at blive aflivet, fremfor at blive sendt på internat. De spanske internater henter så mange hunde som muligt, fra de forskellige killingstations. Ud fra en hurtig vurdering af hvilke hunde der egner sig til adoption.
    Jeg hader tanken om alle de uskyldige hunde der bliver aflivet i Spanien, i Danmark og i resten af verden. Det er frygteligt at vi mennesker er så ligeglade/egoistiske.
    At jeg adopterede 3 gadehunde, har ikke gjort den store forskel i Spanien. Men jeg har støttet en god sag (internaternes kamp for et bedre hundeliv i Spanien), og jeg har gjort en KÆMPE forskel i mine 3 gadehundes liv. De kommer aldrig nogensinde igen til at opleve at sulte eller få tæsk. Og det har jeg det rigtigt godt med.
    At adoptere en gadehund er et kæmpe ansvar, både for den nye ejer, og så sandelig også for foreningen, som formidler hundene. Det gør mig både trist og rasende at nogen ikke lever op til deres ansvar.


  • #31   27. sep 2016 Pia: Er sådan set ret enig i at man ikke skal redde alle dyr. Nogle af dyrene er bedre tjent med at blive aflivet. Internater med No kill policey forstår jeg heller ikke.
    Men når det så er sagt, så er det forbavsende hvor velfungerende hundene kan blive, bare med lidt foder og kærlig pleje. Mange af internathundene har ikke flere problemer end "helt almindelige" danske familiehunde, som er købt som hvalpe, og opvokset i trygge rammer. Specielt de spanske mynder (galgoerne) er imponerende gode til at finde sig til rette med et liv i sofaen, på trods af en meget barsk start på livet.
    Vi er alle meget forskellige, og har forskellige grænser for hvad vi kan leve med af problemer hos vores hunde. Så det der virker uoverskueligt for én, virker problemfrit for en anden.
    Jeg er helt enig i at foreningerne skal gøre alt for at hund og ny ejer bliver et godt match. Desværre kan det godt være en ret vanskelig opgave, da folk ikke altid er helt ærlige omkring deres formåen/evner. Det oplever danske opdrættere jo desværre også forholdsvis ofte.


  • #35   28. sep 2016 Rødovre fx. gør..... De har også videreformidlet listehunde....

  • #39   28. sep 2016 Palle Når et internat har en no kill politik, så BLIVER der solgt hunde med masse problemer. Det er klart nok ikke dem alle der har problemer, men når nu man nægter at aflive, så bliver de der har problemer altså solgt på lige fod med de der er uden problemer.
    Og netop Dyreværnet i Rødovre er sådan et internat.


  • #41   28. sep 2016 Lenschow -og så er det altså ikke nemt, hvis kræet helst skal finde sin nye familie inden alt for længe. Så skal den nye familie overtage arbejdet -og langt de fleste der får hund, er altså helt almindelige mennesker uden nogen særlige forudsætninger for at tage sig af en problemhund.
    Yderligere er der rigtigt mange problemer som er "kontrollerbare" for den rette hundeejer. Det er IKKE det samme som at de kan kureres. Og problemer som ved første øjekast ikke syner slemt, men som, når man lærer hunden at kende og den falder til, viser sig at være det.

    At en hund har problemer, er i sig selv ikke = at den bør aflives. Men når vi snakker omplacering til hr. og fru Danmark, så er det altså noget hø, hvis hunden har problemer (sådan i lidt større omfang end at trække lidt i snoren e.l. selvfølgelig).


  • #45   29. sep 2016 Problemet med genbrugshunde, uanset om de kommer fra et internat, eller ej, er jo netop at det er levende væsner, og at de reagerer på deres omgivelser. En hund kan ændre adfærd, alt efter hvor den bor (hos hvilke mennesker), så det kan være særdeles svært at vurdere om en problemadfærd bliver værre, eller bedre hos en ny ejer.
    Men uanset hvad, så skal ny ejer i hvert fald forberedes og udvælges grundigt. Det er i alles interesse.


Kommentér på:
Forberedelse i forhold til at få en gadehund...?

Annonce