{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}

Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  hvornår afliver man en gammel hund
  • #5   20. okt 2016 Når der er flere dårlige dage end gode.. Men tror man som hundeejer kan mærke hvornår det er "rigtigt", det er jo meget individuelt hvornår rette tid er..

  • #6   20. okt 2016 Det samme som de andre skriver. Vi sagde stop da Magnus mistede glimtet i øjet. Han blev aflivet en fredag og i den uge der gik, begyndte han at blive urenlig. Han urin blev misfarvet og ildelugtende. Nyrene sagde stop og det samme gjorde vi. Ugerne op til begyndte han at trække sig mere og mere væk fra de andre. Han javde været næsten døv og svagtseende i nogle år. Bentøjet var ikke det bedste men så længe glimtet var der, så skyldte vi ham at blive, trods det at han på mange måneder var en hemsko.
    Jeg føler at vi fik sagt farvel på det rette tidspunkt. Han blev 14,5 år.
    Men det er en meget svær balancegang.


  • #7   20. okt 2016 Det er et svært spørgsmål...

    To af mine er blevet aflivet den dag, de ikke længere ville med ud og gå tur. Jeg har følt, at det var deres måde at sige "stop" på.

    Min Lanka er 14 år nu, så jeg går med lidt de samme tanker som dig. Men jeg tror på, at hun nok skal fortælle mig, når det er tid.


  • #9   20. okt 2016 At være gammel er ikke en sygdom og mange hunde klare sig altså fint som døve eller blinde i de sidste år.

  • #11   20. okt 2016 Meget enig med Crazy smiley
    Jeg står også med en gammelmand på 15 om få dage, og jeg vurderer ham løbende.
    Han er døv og slidt i bagtøjet, men er ellers rask og glad, har god appetit og vil gerne ud og gå sin tilpassede pensionist-tur.
    Og så længe han er sådan, og de øvrige hunde i flokken respekterer ham - ja så skal han da have lov at leve og være husets sære gammelmand smiley


  • #24   20. okt 2016 Ej roolig nu, snakker vi ikke om at en eller anden person har fortalt, at der ikke er plads til bekymring og kærlighed samtidig?

    Det er jeg da heller ikke sådan bare lige enig i - for mit vedkommende altså! Jeg kan sagtens elske min hund, men da stadig blive bekymret, hvis den en dag halter. Det kan sagtens være, at ren kærlighed for andre folk totalt udelukker følelsen af bekymring, eller at man ikke kan føle at man elsker sin hund hvis man bekymrer sig om den, men jeg har da aldrig oplevet, at der IKKE er plads til begge følelser samtidig - det ville virke underligt, hvis der ikke var plads til at føle bekymring for min hund fordi jeg elskede den, men måske det er ment på en romantisk metaforisk måde, måske man skal have indsigt i en personlig historie vi andre ikke lige umiddelbart kender til? smiley


  • #26   20. okt 2016 Hehe, jeg tror ikke helt jeg er med - altså når man bekymrer sig, så mener du ikke at følelsen er bekymring, men en følelse af empati? Tjoo det giver også fint mening for mig smiley

  • #28   20. okt 2016 Det er bare så svært at stå med en gammel hund, og vide at det snart er slut. Har selv en flok ældre, gamle hunde, som er mere eller mindre halvdøve/halvblinde allesammen. De sover mere, og er knapt så aktive. Men så længe at de udviser glæde, spiser, gerne vil ud at gå tur, tigger når jeg spiser aftensmad, løber rundt og tæsker yndlingsbamsen af og til, og stadig har glimt i øjet. Så får de lov til at leve, og jeg nyder hvert et øjeblik med mine gamle, sære hunde smiley

    Når lyset slukkes i deres øjne, og de mister lysten til livet, eller bliver syge, så er det tid til at tage afsked. Du kender din hund bedst, og ved hvilke vaner din hund har. Så jeg er sikker på at du godt selv ved hvornår det er på tide at sige farvel.


  • #29   21. okt 2016 Molly blev aflivet da hun begyndte at ligge sig udenfor i læhegnene og sove uanset vejret, samtidig med at hun begyndte at miste gnisten i øjnene. Jeg var bange for hun ville lægge sig et sted og dø og jeg så ikke ville finde hende. Hun var så også dement og havde været det i et par år.

  • #30   21. okt 2016 Det er rigtig svært at svare på..

    Det er helt sikkert at man ikke kan opstille rammer, for hvornår man skal aflive sin gamle hund, det handler om at mærke efter.

    Hunden bør ikke nå, at have flere dårlige end gode dage efter min mening, men det handler om at mærke efter på sig selv og sin hund.

    Det er ubeskriveligt hårdt, at tage dén beslutning om sin bedste ven og tro følgesvend.
    Desværre er det jo noget, vi vælger når vi køber os en hund. Men alle de smil/grin og positive oplevelser, som hunden giver os igennem dens liv opvejer klart den sorg det er at sige farvel til den. Dér er det så vigtigt netop at huske på alle de gode minder man har haft med sin hund.

    Jeg sagde farvel til min cavalier "Angel" sidste år. Gennem 14år hyggede vi os, morede os, cyklede til nær og fjern, blev klubmestre i agility og jeg lærte at hunden virkelig er min bedste ven . Hun trøstede mig gennem hårde tider, når jeg var ked af det, hun gav mig et smil på læben hver dag, hun logrede altid med halen, hun var der altid for mig.

    Ét år er lang tid, men sorgen er der stadig, selv nu kan jeg sidde og få en klump i halsen og våde øjne. Hold op hvor har min lille Angel betydet meget for mig.

    Det sidste stykke tid mistede hun appetitten (som så mange ældre gør), vi blandede lidt lækkert i, så hun ville spise sin mad. Hun orkede ikke de lange ture. Så istedet blev det til flere SMÅ ture. Hun ville stadig gerne lege med sin bedste ven(mig) og løbe en frisk, omend nu lidt vaklende galop på stranden, men så sov hun også resten af dagen. Selvom hun stadig logrede meget, var det ikke som i de unge dage og jeg kunne godt se, selvom jeg ikke ville se det, at hun ikke længere havde den helt samme gnist i sit udtryk.
    Jeg ved hun ville gøre alt for mig, og hun ville være blevet hos mig, til hun slet ikke kunne mere, men det kunne jeg ikke nænne hende.
    Familien og jeg kunne se at det gik ned af bakke og valgte at hun skulle have fred mens hun stadig var tildels rørig og frisk.
    Jeg følte det var det rigtige tidspunkt- at stoppe mens legen er god.
    Men hvor er det hårdt.
    Jeg glemmer hende aldrig og er evigt taknemmelig for, at hun har været en del af mit liv igennem 14 år. "Tak for alt min Angel".

    Så mit bedste råd må være:"mærk efter på dig selv og din hund".


  • #33   23. okt 2016 Håber i alligevel kan nyde dagen, hvis det bliver den sidste. smiley

  • #35   23. okt 2016 Det gør mig ondt, men nyd dagen med hende, man ved aldrig hvad dagen i morgen bringer.

  • #40   23. okt 2016 Åh nej, Birgitta. Håber at Silke "bare" havde en dårlig dag, så I kan få lidt mere tid sammen. Er sikker på at du har helt styr på hvornår det er tid til at sige farvel. Mange tanker og et stort kram til dig og Silke her fra smiley

  • #43   24. okt 2016 Puha, det var godt at høre, at det går så meget bedre i dag. smiley

  • #44   24. okt 2016 Godt at høre. Blev helt bekymret smiley

    Har du overvejet skridsikre sokker til hendes poter, når gulvet er glat smiley


  • #45   24. okt 2016 Og skambed mange flere.

    Det ville jeg passe på med, sådan som skambidsloven er smiley


  • #51   24. okt 2016 Jeg tænkte på jer, Birgitta da jeg var gået i seng igår.
    Jeg kom til at tænke på en episode jeg havde med Laika for nogle måneder siden.
    Vi har trægulv overalt i huset og normalt giver det ingen problemer, jo hundene er da røget på røven en gang imellem når de bliver for ivrige, men ikke noget af betydning.
    Men med episoden med Laika var hun gået ind i sengen.
    Der er ikke ben på sengen, det har der ikke været siden Laika fik fjernet en tå for et års tid siden, vi pillede benene af sengen så Laika fortsat kunne komme op og ned af sengen med sin dårlige pote og med skærm på.
    Siden er benene ikke kommet på igen, da jeg faktisk har det bedst med at hun ikke skal hoppe op og ned når jeg ikke er hjemme. Laika råder over sengen når de er alene, mens Zenta styre sofaen og holder vagt, en fordeling de selv har lavet smiley
    Nå men Laika var som sagt gået ind i sengen.
    Jeg kunne dog blive ved med at høre kløer på gulvet. Ikke noget vildt og ikke i panik. Bare stille og roligt. Lød som om hun gik rundt derinde, men det synes jeg var underligt, hun går jo derind for at sove indtil hun rejser sig og kommer retur til stuen.
    Efter 5 minutter tror jeg, rejste jeg mig, for at liste ind og se hvad hun lavede?
    Hun lå med kroppen oppe i sengen (Box-madras) på gulvet, men hendes forben lå nede på gulvet.
    Hun havde altså fået lagt sig på sådan en måde at hendes bagkrop ikke var stærk nok til at hun kunne rejse sig, når hendes forben/forpoter gled på det glatte gulv og derfor ikke kunne få fodfæste!
    Jeg løb hen til hende og fik hende støttet og hjulpet op, Laika var hurtigt OK, men jeg havde det SÅ dårligt, tænk hvis ikke jeg havde været hjemme?
    Jeg har løst problemet ved at jeg har lagt en smudsmåtte på gulvet foran sengen.
    Det betyder at Laika ALTID kan få fodfæste hvis det samme skulle ske igen.

    Nå men det jeg vil frem til er at jeg faktisk fik den tanke at det samme var sket for Silke, at hun simpelthen var gledet/havde fået lagt sig i en position hvor hun simpelthen ikke kunne komme op igen, ved egen hjælp?

    Derfor varmer det mit hjerte at se at I vist slap med skrækken smiley


  • #53   26. okt 2016 Sikken en dejlig opdatering smiley Det lyder som om at Silke og dig har flere gode dage tilgode smiley

  • #56   27. okt 2016 Smukke Silke smiley
    Dejligt at hun "bare" havde en enkelt dårlig dag smiley


Kommentér på:
hvornår afliver man en gammel hund

Annonce