{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.045 visninger | Oprettet:

Bianca er blevet parret i dag - langt {{forumTopicSubject}}

Nu kan jeg godt dele Bianca's parringsforløb med jer. Men inden skal I lige have Bianca's historie, ganske kort. Som 2 årig blev hun parret, men 7 uger henne i drægtigheden gik det galt, og hun fødte absorberede hvalpe i deres fosterhinder. Året efter gentog jeg parringen med samme han, og der kom 6 dejlige hvalpe ud af det. Det var i marts 2009. I oktober 2010 kom 5 skønne hvalpe til verden. Bianca's cyklus er skubbet til at hun går i løbetid hver 11. måned, lige som sin mor. Derfor har det hele tiden været planlagt, at hun skulle have sit 3. kuld (levende) i 2011.

Hanhunden er nøje udvalgt fra en kennel i Sverige. Han er undersøgt og fundet i orden. For små racer kommer hanhunde ofte i avl lige omkring de 2 år, og han er ikke fyldt 2 år endnu. Det er hans 2. parring på en uge, så jeg vidste at det kunne han godt.

Min veninde og jeg tog afsted i går, og det lykkes ikke at gennemføre en parring. Han kunne sagtens parre, men svulmelegemet var ikke i stand til at han kunne holde sig inde i hende. De prøvede 2 x 20 min., og så blev vi enige om at stoppe. Vi fik at vide at han ikke hang sammen mere end 1 min. med den tæve han parrede i sidste uge, og det var på 2. dagen de parrede. Det var tæveejer tilfreds med.

I dag tog min mand og jeg afsted. Igen forsøgte de begge ihærdigt at gennemføre en parring, men uden resultat. Vi gik endda væk fra hanhundeejer med hundene og prøvede om det hjalp. Desværre ikke.

Det gjorde mig urolig, for jeg ville ikke tage hjem i den vished om parringen var gennemført eller ej. Da jeg vidste at han var ganske ung og uerfaren havde jeg inden Bianca skulle parres, fundet en "back-up" han. En han, som jeg ville have anvendt til hende i 2013. Jeg havde forelagt problemet for dennes ejer, og hun var villig til, at hvis det ikke blev til noget, så måtte jeg komme og parre med ham, i stedet for i 2013.

Så på vej hjem fra første han ringede jeg til ejeren af den anden han. De parrede inden der var gået 15 min. Hannen er nøje udvalgt og har passer også perfekt til Bianca, lige som han nr. 1 gør.

Men inden jeg forlod Malmø var jeg godt klar over, at det kunne jo være at der måske kom hvalpe ud af det, men jeg tror det ikke. Men for ikke at "snyde" den første ejer og mig selv også, så fortalte jeg, at jeg ville tage til en anden han og parre i dag. Jeg tilbød ejeren at hvalpene blev DNA testet efter fødsel, og skulle han 1 alligvel være far til en hvalp eller 2, så ville jeg selvfølgelig betale som aftalt i parringsaftalen.

Da jeg vidste at hanne skulle parre 2 tæver til foråret, sagde jeg at hvis der kom hvalpe ud af det, så ville jeg gerne forsøge igen til næste år. For han er min drømmehund, og jeg tror uerfarenhed var en faktor i dag, som måske ikke er der til næste år. Derudover har jeg i den nye parringsaftale med han 2. også noteret at hvalpene DNA testes, så den rette hanhund kommer til at stå i stambogen på hvalpene. Det var ejer med på, for det er vigtigt for mig at den rette han bliver registreret som ejer. Det ville ikke være fair for hvalpekøbere hvis jeg førte dem bag lyset, og hvis avl senere kom på tale. Det kunne jeg ikke drømme om.

Det har været et forløb som jeg ikke kunne forudse, men til trods for det, så havde min 6. sans sagt mig, at jeg ville have en back-up han, in case. Det blev så tilfældet, og jeg synes da ikke det har været særlig sjovt at stå i situationen. Men der er jo ingen skade til at DNA teste sine hvalpe. Det har jeg hørt andre gøre, fordi der har været uvished om der har været 2 hanner på tæven i samme løbetid. Så jeg synes egentlig jeg har prøvet at være så ansvarlig som muligt.

Tja, jeg kunne også have taget hjem fra 1. han og så ventet på at finde ud af om hun var drægtig eller ej. Hvis nej, så ville der gå knap et år før næste parring. Prøvede jeg så igen med sammen han uden resultat, så var jeg lige vidt. Nu har hannen chancen for at parre andre tæver, som er aftalt, og så får jeg bevis for om det giver genvinst.

Min gevinst bliver at jeg med høj sandsynlighed kan håbe på hvalpe i år, med en han jeg ville have brugt alligevel på et senere tidspunkt.

Har jeg handlet overilet? Det synes jeg ikke selv. Hvad ville I have gjort i min situation? Lad mig høre hvad I synes.

Undskyld det blev lidt langt, men det har fyldt og fylder meget, for det er en situation jeg aldrig har været udsat for før, og håber aldrig jeg skal prøve igen.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Bianca er blevet parret i dag - langt
  • #1   23. jul 2011 hmmmm, ja jeg var lidt igennem det samme med Chloe for godt 2 mdr. siden. 3 parringer uden at de hang sammen

    Jeg kunne ikke drømme om, og tanken ikke engang strejfede mig at sætte en anden han på hende, men jeg ved ikke om det er brugt mere i andre racer ?

    Chloe fødte for 8 dage siden 8 perfekte hvalpe

    Om du har handlet overilet, kan du vel kun selv svare på, men en DNA test slipper du da ihvertfald ikke for, da da er stor sandsynlighed for at der kommer hvalpe fra begge fædre

    Men held og lykke med det, vil da følge det i spænding


  • #2   23. jul 2011 Flatrunner, ja det er spændende, men jeg tror kun der kommer hvalpe fra han nr. 2.

    Gårdhundene har haft specielle parringsregler indtil 1.9. sidste år, fordi typen var ved at skride. Kun chanpion måtte parre uden at skulle ansøge raceklubbens avlsudvalg om lov. Andre skulle have en godkendelse, som blev sendt til DKK, som nøje holdt øje med racens udvikling. Dengang skulle hver tæveejer have en back-.up han i tilfælde af at første han ikke kunne parre. Man måtte godt selv foreslå en han, men blev den afslået, så blev der fundet en han til tæven af avlsuvalget. Det er sket at parring med 1. han ikke kunne gennemføres, og man er taget videre til næste han. Det har dengang ikke været et krav at DNA teste hvalpene for det tror jeg ikke man har tænkt over - det er et gæt som står for egen regning.

    Jeg kunne have været så egoistisk ikke at oplyse om back-up hannen og så været ligeglad med DNA test, men jeg vil også gerne have en fremtid inden for opdræt, og det får jeg kun ved at være ærlig. Det handler også om at være ærlig over for hvalpekøberne, for de har krav på at vide hvem der er far.

    Det er et kendt fænomen i Sverige, at tæver bliver parret med mere end en han for at sikre hvalpe i kuldene og flere hvalpe pr. kuld. Det kunne jeg adrig drømme om. Men som omstændighederne er, så havde jeg ikke noget valg. For jeg tror ikke der kommer hvalpe med den første han. Kommer der hvalpe, så vil jeg være glad, men kom der slet ingen, ville jeg være vældig skuffet over at der slet ikke kommer hvalpe denne gang. Sådan er livet som opdrætter, og det rammer ekstra hårdt, når man kun har et kuld om året.


  • #3   23. jul 2011 ja ok, det ændrer jo situationen lidt, kan jeg godt se, men det virker stadig lidt forkert i mine øjne, er nok lidt konservativ på det område



  • #4   23. jul 2011 Jeg tror ikke jeg forstår den her sætning:

    "Jeg kunne have været så egoistisk ikke at oplyse om back-up hannen og så været ligeglad med DNA test, men jeg vil også gerne have en fremtid inden for opdræt, og det får jeg kun ved at være ærlig. Det handler også om at være ærlig over for hvalpekøberne, for de har krav på at vide hvem der er far."

    Det siger vel sig selv at du selvfølgelig skal DNA-teste de hvalpe, når der har været to hanner på hende? Du har vel kun lavet den/de parringer, fordi at du selv er interesseret i afkommet og der er det selvfølgelig nødvendigt at du ved hvilken han der er far til hvilke hvalpe?


  • #5   23. jul 2011 Mie, jeg siger bare, at jeg kunne ikke drømme om at snyde nogen. Moral er vigtig for mig, og de der kender mig, vil helt sikker sige, at det kender de mig for. Jeg skrev det for at sætte tingene i perspektiv.

    Jeg sidder da her med følelsen af at denne her dag ville jeg gerne have været foruden. Men forvarslet var i går, da det foregik på nøjagtig samme måde som i dag, og så prøvede vi endda at parre uden for hjemmet, for det kunne have gjort en forskel. Alternativet var at jeg igen var taget til han nr. 1 i morgen og forsøgt endnu engang. Men jeg vurderede at det ikke ville føre til noget, sådan som de her 2 dage er gået. Min veninde, som også er opdrætter var med i går, og hun ville have gjort det samme, hvis hun havde en tæve med samme løbetidscyklus som Bianca.

    Jeg har spillet med åbne kort, og jeg talte med han nr. 1's opdrætter for at få råd til en bedre parring, og da det ikke lykkes, talte vi sammen igen, om jeg kunne gøre som jeg har gjort, altså anvende back-up hannen. Ejer er lige så uerfaren som hannen, og derfor var det naturligt, at vi begge ville gøre det der var bedst, og derfor spurgte vi opdrætter til råds inden jeg traf beslutningen om at gøre det. Så jeg har ikke gjort noget uden samtykke, og det er nedfældet i et tillæg til parringsaftalen for han 1.

    Jeg kunne ikke drømme om at "spekulere" i at sætte 2 hanner på hver parring, men i den her situation, hvor hannen er så ung og uerfaren følte jeg at det var nødvendigt for mig at gøre.


  • #6   23. jul 2011 Mit spørgsmål gik ikke på dit valg af at sætte to hanner på, det er jeg egentlig ligeglad med, jeg undrede mig blot over at du skriver som du gør mht. at KUNNE have ladet være med at fortælle at der havde været to hanner på din tæve. For det giver jo ikke nogen mening i forhold til at det vel er dit videre avlsmateriale, der kommer ud af den kombination og derfor er det selvfølgelig vigtigt at vide hvilken han der er far til hvilke hvalpe - også i forhold til hvem du skal beholde hvalp efter.

  • #7   23. jul 2011 Som vi så tit hører om, så er der "altid" brodne kar, og sådan en har jeg ingen intention om at være eller få hæftet på mig. Derfor skrevet jeg det for at overdrivelse fremmer forståelsen for at jeg har handlet ud fra min moral og ærlighed omkring avl.

    Læg ikke mere i det, end hvad jeg har skrevet.


  • #8   23. jul 2011 Uden desideret at have en mening om dette, andet end jeg siger stort tillykke hvis parringen er gennemført. Bliver jeg nød til at spørge, hvorfor i ikke inserminerede hende, når nu i var i tvivl om det var hanhundens uerfarenhed. Jeg skal jo op med Emma til Junior, når æggeløsningstesten viser hun er klar. Jeg har ikke en back up hanhund i baghånden, idet jeg kun vil bruge Junior smiley Dog er jeg klar over, både hanhund og tæve er førstegangs. Derfor jeg tager en erfaren opdrætter med, der ville kunne inserminere hende, hvis parringen ikke lige forgår som planlagt smiley
    Men igen tillykke, håber parringen har båret frugt, med drømme hanhunden :-))


  • #9   23. jul 2011 Godt, så lad mig spørge på en anden måde. Du fremhæver dit opdræt i fremtiden og dine hvalpekøbere som årsag til ærlighed omkring de to hanner. Fint nok, det er bestemt også vigtigt at være ærlig på den front, men hvor er tankerne om dit kommende opdræt med denne/disse parringer?

    For du har vel lavet parringer med to spændende hanhunde fordi du skal beholde noget selv til videre avl - fra begge hanner så?


  • #11   23. jul 2011 Mie, mine tanker går hen imod at hvis kombinationen med en "drømme"han er "tip top", så vil jeg gentage kombinationen i tævens sidste kuld, og beholde noget derfra. Så det er mine planer. Det finder jeg kun ud af ved at lave parringen.

  • #12   23. jul 2011 Med din races baggrund forstår jeg godt at du tænker i de baner med back-up, men jeg ville aldrig selv tænke den tanke.
    Da Lúa skulle parres skete der ikke rigtig noget, selvom damen var yderst desperat. Hanhunden kom bare ikke ordentligt op på hende. Vi prøvede 10 min. ad gangen hele dagen - det lykkedes bare ikke. Han fik udløsning udenfor hende. Da mørket faldt på, prøvede vi igen - og bang, så lykkedes det. Først da var temperaturen så lav, at hannen orkede at hoppe korrekt op på hende. Så der kan være mange årsager bag at en parring ikke lykkes i første forsøg.
    Den næste parringsdag ventede vi til sen aften med at forsøge, og der var gevinst i første forsøg.

    Jeg nåede da at tænke mange tanker under de mange mislykkede forsøg, men på intet tidspunkt overvejede jeg en anden hanhund. Jeg tænker at der sikkert er mange gode match derude, men kun få perfekte. Og hos os var det ham eller ingen.

    Rigtig god fornøjelse med projektet. Jeg vil se frem til at høre afslutningen på sagen smiley

    Venligst Malene


  • #13   23. jul 2011 Okay, så det er et prøvekuld, det her?


  • #14   23. jul 2011 Mie, jeg undrer mig over du bliver ved med at spørge. Ser du et problem i det, for det gør jeg ikke. Det er slet og ret logik at det er et "spil" i lotteriet at stå med 2 gode avlshunde uden garanti for om afkommet bliver super. Derfor vil jeg da synes det er logisk at se man har ret i at det er den rette kombination man har valgt. Det finder man kun ud af ved at prøve det. Jeg kender opdrættere der har lavet den samme kombination 2 gange, og dette for at kunne beholde noget selv.

    At 2 parringer imellem samme avlshunde bør give samme resultat vil jeg da synes er meget nærliggende. Det er jo den samme genmasse der ligger til grund hvis det er samme han og tæve.


  • #15   23. jul 2011 Det lyder jo til at det du har gjort har været meget velovervejet.
    Mine oplevelser viser dog at både i kuldet og i et senere kuld, kan der være en kæmpe stor forskel på hundene.


  • #16   23. jul 2011 Syntes du handlet helt korrekt Gitte, håber på det bedste.

  • #17   23. jul 2011 Tak Charlotte og Anne Mette. Jeg synes også det er velovervejet, men der bliver set forskelligt på det, og det vil der jo altid blive. Vi er forskelllige i tankegang. Så længe jeg kan stå inde for mig selv, så har jeg det fint med det.

  • #18   23. jul 2011 Der er intet til hinter for at hannen svulmer udenfor tævens vulva. De skal bare holdes sammen manuelt indtil han fælder igen. Det har vi gjort før. Unge hæmmer skal hjælpes og guides med hænder. Ellers havde jeg insemineret uden at blinke. Det generer mig ikke det fjerneste når jeg ved problemerne skyldes uerfarenhed. Har i øvrigt flere gange observeret at en ung han nemmere har ved at parre hvis tæven er insemineret først og lugter af hannen.
    Om du beholder noget selv, er ikke op til mig at dømme. Vi har da absolut ikke holdt noget fra hvert kuld men hver andet ca.
    Jeg venter spændt på hvad dna vesten viser - er sku da lidt nysgerrig. Held og lykke med hende:-)


  • #19   23. jul 2011 Vi hjalp skam til, men hannen trak sig hver gang. Jeg tror han var usikker pga hans uerfarenhed. Derfor venter jeg også spændt på at høre om de 2 næste tæver han skal parre i foråret 2012 giver resultat. For så tilskriver jeg det ham hans unge alder.

    Jeg tror på at hun bliver drægtig, men kun med han nr. 2. Det skal jeg nok love at fortælle nærmere om, når jeg om hun er drægtig og efter DNA test er foretaget.

    Godnat for i dag. Det har været 2 hårde dage, og med en manglende nattesøvn natten til i dag, hvor jeg spekulerede mig grøn i hovedet over hvad jeg skulle gøre hvis det ikke lykkes med han 1 i dag har tæret al energi ud af mig.


  • #20   23. jul 2011 Sov velsignet:-)

  • #21   23. jul 2011 jeg synes at det er helt fint, at i har parret med 2 hanner for det er da ikke sjovt at gå med den i maven, at man ikke er sikker på om der kommer hvalpe...

    og ja når hvalpene dna testes, så er der jo ikke noget at komme efter..mener det koster omkring 500/hund, der skal testes...


  • #22   23. jul 2011 Gitte, når der er noget man ikke forstår, så må man jo spørge.

    Som sagt ser jeg ikke noget problem i at parre med to hanner, hvis der er et formål med det. Men jeg forstår ikke konceptet med at lave prøvekuld og en masse hvalpe uden at beholde noget til egen avl.


  • #23   23. jul 2011 Jeg kan ikke se noget galt i dit valg, for du har jo virkelig tænkt det igennem, og han 2 er ikke af ringere kvalitet; ingen hovsa-løsning men blot en fremrykkelse af parringen med han 2. Og du har fulgt alle skikke for god moral samt alle regler, så ja, jeg ka ik se noget forkert i det smiley

    Dog havde jeg nok valgt anderledes - jeg havde valgt at inseminere.. Men det ene er ikke mere rigtigt end det andet i mine øjne smiley

    Er det normalt at lade en tæve parre 5 gange (også selvom det ene kuld var dødfødt)? Jeg synes umiddelbart det lyder af meget, men ska på ingen måde stille mig til dommer, er bare nysgerrig smiley


  • #24   23. jul 2011 Bianca har kun haft 2 kuld levedygtige hvalpe, og den første gang kom der jo ik nogle. Hvilket så vidt jeg har forstået i menneskelige forstand, betegner som en abort. Ret mig hvis det ik passer Gitte.

    Mener det etiske i DKK er 5-6 kuld hvalpe, ka ik huske det helt præcise.

    Så Bianca ha vel kun indtil videre haft 2 kuld hvalpe.


  • #25   23. jul 2011 sunshine: mente også bare det var max grænse. Er ked af hvis det stod noget andet.

  • #26   23. jul 2011 Jackie & Billie - Jeg tæller det forhåbentlig kommende kuld med... Også planlægger Gitte jo et kuld mere i 2013 på samme tæve.. Deraf 5 kuld hvoraf et har været dødsfødt smiley

    Derudover er det jo netop heller ikke en anbefaling men en maks grænse - der er sikkert tilfælde, hvor der er en god grund til at få så mange kuld på tæven, og hvor tæven samtidig kan klare det. MEN umiddelbart ville jeg ik tage mere end 2-3 kuld på en tæve...


  • #27   23. jul 2011 *Michélle aka Fie *: li netop ved den dansk/svenske som er rimelig ny, og selvfølgelig hvis Bianca kan klare det. Ka jeg ik se der er problemmer med det antal kuld der er nævnt.
    Ved at det er en forholdsvis ny race, er man nød til at "pejle" sig ind på hva det bedste match til ens tæve er. For at få noget der dur, hvis i forstår. Og det mener jeg ik man kan med en 2-3 kuld, og det jeg skriver er for min egen regning ikke Gitte's.
    Men jeg er heller ik opdrætter, men det er bare hva jeg har erfaret med racen.

    Og jeg har set Biaca efter en fødsel og li på dagen hvor hun må udstille igen, gå ind og tage alle med storm i en ring. Og ellers være i god fysisk form efter en fødsel og efter at ha haft hvalpe.


  • #28   23. jul 2011 Jeg kan nu ikke se, hvorfor det skal diskuteres i denne tråd om hunden skal have 4 eller 10 kuld hvalpe, nu drejede det sig vist om at hun var parret med 2 forskellige hanner...og overvejelserne omkring det..

  • #29   23. jul 2011 Lykke: sku til at skrive je gik ville spamme tråden, men blev forstyret. Du kom mig i forkøbet, og selvfølgelig ska det ik diskuteres her.

  • #30   24. jul 2011 Nu er det jo et debatforum, og det står heldigvis alle frit for hvad de ønsker at skrive, så længe man overholder reglerne :O)

    Der er sjovt nok ingen andre end tS der klager, når der bliver kommenteret på andet end det oprindelige emner i mange andre tråde, fx om parringer og hvalpe uden stamtavle!! Besynderligt....

    Og jeg diskuterer absolut ikke hvorvidt tæven skal have 5 eller 10 kuld - jeg stiller et simpelt spørgsmål. Og så kan Gitte vælge at svare eller lade vær - det er vel næppe noget du, Lykke, behøver blande dig i...

    Jackie og Billie - som skrevet er der sikkert tilfælde, hvor der er god grund til at få flere kuld. Udfra hvad jeg kan forstå på dig er her tale om en forholdsvis ny race med få individer og samtidig er tæven af prima kvalitet og fysisk i stand til at få 4. kuld - så det giver jo god mening :O))

    Mine egne racer er også antalsmæssigt små, så der ville det klart også være værd at overveje, såfremt man har en tæve af excellent kvalitet smiley


  • #31   24. jul 2011 Michélle: det må jeg vel lige såvel blande mig i, som du skal blande dig i hvor mange kuld hun har tænkt sig at avle på hendes tæve...

    Man opretter vel en tråd om et emne for at få det berørt, og vendt med andre hoveder herinde...havde hun villet vide, hvor mange kuld hun inden for rimelighedens grænse må trække på sin hund, havde hun vel lavet en tråd om det i stedet for...det er tilladt at skrive en pb, hvis du vil have svar på dine spørgsmål...


  • #32   24. jul 2011 Først vil jeg sige, at jeg lukkede ned efter mit sidste indlæg, så jeg har kun lige læse hvad der er skrevet efterfølgende.

    Jeg ved godt hvor mange kuld Bianca må få, og selvfølgelig er det en løbende vurdering. Vil så lige give Anne Mette (Jackie og Billie) medhold i at Bianca er super, super til at komme igen efter en fødsel. 2 gange i 2009 og 2010 har hun haft hvalpe men alligevel formået at være udstillingsklar på dagen hvor det er tilladt og gå højt på udstillinger.

    Racen er forholdsvis ny og lille, så der er ikke meget avlsmateriale. Derfor har man også en interesse i, at være med til at videreføre racen. Selvfølgelig ikke på bekostning af selve hunden, men det mener jeg helt bestemt ikke at jeg gør.

    Der er ingen der stiller ? ved om tæverne i racen får 5 kuld, hvis det er muligt uden tæven lider overlast. Biancas mor fik 5 kuld, og der var ingen problemer. Der er sket det at nogle opdrættere har søgt om dispensation til et 6. kuld og det har de fået, og tæverne har ikke lidt overlast ved det.

    Se det ud fra hvilken race det er (og selvfølgelig tæverne også), så ser det rimeligt ud med 5 kuld. Havde det f.eks. være labrador eller andre racer med større avlsmateriale, så er 4 kuld rimeligt, og i visse tilfælde kan et 5. kuld komme på tale.

    Jeg håber det giver mening, og selvfølgelig må man skrive lige hvad man vil i en tråd, så længe det er i sober tone, og det synes jeg bestemt denne tråd er.

    Mie, der er så meget man kan være uenige om, og vi har hver især vores bevæggrunde for at gøre det vi gør. Så længe det er velovervejet og ud fra etiske regler, så er der ikke noget galt i det. Også selvom andre ikke ville kunne finde på at gøre det, så er hver enkelts valg, det rette, for ellers havde man ikke truffet det. Der er ikke meget avlsmateriale for racen, og for at finde det perfekte match for at finde en "afløser" for Bianca, så vil jeg ikke gemme noget fra det første kuld, selvom det er drømmehunden. Jeg ved jo ikke hvordan kuldet bliver. Men viser det sig, at det er KULDET, så ville jeg da være "åndsvag" hvis jeg ikke gentog parringen.

    Jeg har vendt og drejet mig det meste af natten, for de seneste 2 dage har været ud over det jeg nogensinde har oplevet. Men jeg har haft kontakt med de mennesker som er involveret i mit valg, og jeg har fået deres opbakning og accept på det valg jeg har truffet. Så det vil jeg holde mig til, og ser frem til Biancas drægtighed og efterfølgende DNA test. Jeg tror nemlig kun at der er en far til kuldet. Det siger min "gutfeeling" mig, men jeg kan også blive overrasket, men det gør ikke, at jeg fortryder mit valg.

    Nu tager vi afsted til sidste parring, og så er der kun ventetiden til første tegn på drægtighed det står på.


  • #33   24. jul 2011 kender til maaaange parringer hvor de ikke har hængt sammen og der er kommet fuldt kuld alligevel.
    Kan godt forstå at med 11 mdr imellem at du valgte den sikre måde og parrede efter med en anden han - når vi nu har DNA test, så er der jo ikke noget problem - jeg er sikker på at du får et kuld med hvalpe med 2 forskellige fædre - men så har du fået 2 kombinationer i et forsøg og det er jo ikke så ringe endda smiley


  • #34   24. jul 2011 hvis tæven er i fin form, så ser jeg ingen problemer i at den fået 5 kuld.

  • #35   24. jul 2011 Jeg fik hvalpe, efter de ikke hang sammen............men kun 2.

    Kan sagtens lade sig gøre.


  • #36   24. jul 2011 Jamen, så bliver det jo ren bonus, hvis der er hvalpe fra begge fædre. For så har jeg jo al mulighed for at finde ud af om Icaros (den unge han) giver et drømmekuld med Bianca.

    Jeg satser nu på at begge hanner er af så god kvalitet, at hvalpene bliver af prima kvalitet.

    Nu er det bare ventetiden, som jeg må holde ud indtil jeg får vished for om hun er drægtig.


  • #37   24. jul 2011 Ja vores tæver løber også hver 11. måned og det er egentligt noget møg når man opdrætter. Vi er "nødt til" at parre når der er løb. Kan ikke bare vente 6-8 mdr.
    Gitte jeg til bare sige at vi har gentaget en parring. De 2 kuld gav ialt 6 forskellige hvalpe. De er alle smukke og racetypiske men vidt forskellig type. Behold en hvalp hvis du synes om den. Der kommer nødvendigvis ikke én magen til i næste parring.
    Jeg krydser fingre for hvalpe:-)


  • #38   24. jul 2011 Tak for dit råd Louise. Det er rart at høre andres erfaringer. Jeg har jo ikke prøvet at parre med den samme han, så andres historier er guld værd for mig.

    Men der venter en "Cadillac Cissie", hvis den rette tævehvalp viser sig. Det er så uanset hvem af hannerne der er far til hvalpen.


  • #39   24. jul 2011 Gitte - mange tak for dit uddybende svar :O) Som skrevet til Anne Mette, så giver det jo fuldt ud mening med tanke på racen situation, og Bianca som mor :O)

    Måske jeg ville gøre det samme, hvis jeg havde en tæve af super god kvalitet, som samtidig kom sig hurtigt efter kuldene - min race er nemlig antalsmæssigt lille, og vi har både sygdom og dårlig type at kæmpe med..


  • #40   25. jul 2011 Jeg synes ikke der er noget problem i det.
    Hvis der kun kommer hvalpe fra den ene han så er det fint, og kommer der fra begge bliver hvalpene jo bare stambogsført med hver deres fædre. Og hvis begge sundheds- og typemæssigt lever op til dine krav er det da bare helt perfekt smiley


Kommentér på:
Bianca er blevet parret i dag - langt

Annonce