{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
902 visninger | Oprettet:

Stresset unghunde tæve på 14 mdr. {{forumTopicSubject}}

Hej HG,

Jeg vil hører om i andre har/ har haft en stresset hund og hvad I evt. har gjort ved det?

Baggrunden:

Vi fik Coco i januar ( som 5 mdr.) alt er gået godt, hun fik hilst på den nærmeste omgangskreds hvilken hun har accepteret.
Indkald og hendes navn havde hun helt styr på.

Vi startede træning i februar ( tjenestehund i hjemmeværnet) i maj/juni begyndte vi træning i PH.

Efterfølgende er hun begyndt ikke at acceptere andre mennesker, hun trækker sig, eller snapper efter dem.
Hun registrerer godt nok vi kalder, men hvis der er noget der er mere spændende kommer hun ikke. det gjorde hun i starten vi havde hende.
vi har haft kontakt til en adfærdsbehandler som vi ikke rigtig synes kom med nogle brugbare løsninger.

Jeg er begyndt at tænke på om hun kan være stresset, da hendes opførsel tyder meget på det?! - men ved ikke helt hvad jeg skal gøre. - Jeg har bestilt nogle antixane som vi vil prøve, og jeg vil skrue lidt ned for træningen for ikke at presse hende for hårdt.

Men er i tvivl om det er det rigtige?

Anders


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Stresset unghunde tæve på 14 mdr.
  • #1   27. okt 2020 Hmm, jeg kan ikke se, at hendes opførsel skulle tyde meget på stress. Hvorfor tænker du det?
    Hun trækker sig fra fremmede mennesker og er blevet en røv til indkald. Men kønsmodningen er altså også i fuldt flor og din hund er i gang med at blive voksen.

    Hvilke løsninger fik I af adfærdsbehandleren? Er det alle andre mennesker eller bare fremmede mennesker, hun trækker sig fra?

    Ikke at jeg sådan skal sidde her og spille klog over internettet - men jeres hund er altså under gevaldig ombygning og det er nu, at dens personlighed viser sig. Det lyder som sådan ikke spøjst med en voksen hund (afhængig af race), der ikke gider fremmede mennesker, og som pludselig hører med røven fordi andet er mere spændende.


  • #2   27. okt 2020 Det er alle andre, og hun virker mega angst eller utryg ved andre, hun gør og hopper af dem, og snapper, det gør hun ikke ved dem hun kender. det er svært at forklarer hendes opførsel

    Vi fik det råd helt at holde hende fra andre mennesker.

    Det skal siges hun ikke var vant til ret meget menneskelig kontakt før vi overtog hende.


  • #3   27. okt 2020 Okay, det lyder sørme ikke helt normalt nej - altså, hvis hun aktivt opsøger folk på denne måde. Går de over hendes grænser synes jeg det lyder mere rimeligt taget hendes baggrund i betragtning. Men det er selvfølgelig ikke noget man kan sidde og vurdere over internettet.

    Hvor fandt I en adfærdsbehandler? Det er desværre ikke en beskyttet titel, så alle kan reelt kalde sig adfærdsdims og komme med råd. Her kan du finde en liste over eksaminerede adfærdsrådgivere:
    https://sea-hund.dk/find-en-adfrdsradgiver


  • #4   27. okt 2020 Så hun opsøger selv folk, og når de giver hende opmærksomhed, snapper hun?

    Det er ikke sådan super sjældent set blandt schæfere. Der er ret meget dårligt temperament i racen, og det her med at være nysgerrig og så alligevel blive usikker og reagere (snappe, gø) er ikke ualmindeligt.

    Hvis hun er god på træningspladsen og fungerer i det setup I har der, så er I kommet et godt stykke allerede. For så kan hun abstrahere fra sin usikkerhed når hun arbejder. Og ret beset behøver hun vel ikke hilse på særlig mange nye mennesker? Det er i hvert fald ikke hendes behov.

    Når hun nu alligevel i ny og næ skal lære at omgås et nyt menneske, så bed pågældende om at ignorere hunden, og bare være der. Afhængigt af hendes usikkerhed og personens udstråling, vil det komme af sig selv - hun skal nok bare lige se nye an. Lad hende bestemme tempoet, og personen må først tage kontakt til hunden, når hunden er helt rolig, glad og afslappet i forhold til den nye person. Det kan tage timer eller uger.

    Hun lyder ikke stresset på mig, men bare virkelig usikker og måske med noget træls temperament i avlen.

    At hun ikke lystrer i indkald, er i øvrigt helt normalt. Så er det på med den lange line, træn masser af indkald, og beløn massivt når hun kommer (fordi hun ikke har muligheden for ikke at komme).

    Aldersmæssigt er hun også der, hvor der kan være en masser ommøblering i hjernen, så sørg for at holde træning og omgivelser simple, sæt hende op til succes og lad hende vælge folk fra. Så kan det godt blive bedre over tid.


  • #5   28. okt 2020 Prøv at læse om den psykiske modning, for at forstå hvilken livsfase hunden befinder sig i.

    Jeg ville nok søge efter en anden adfærdsbehandler, da jeg synes den adfærd er ret problematisk i et land, hvor vi bor så tæt og ikke rigtigt kan undgå andre mennesker.


  • #6   28. okt 2020 Din hund er i en af dens modningsfaser.
    - her glemmer de ofte alt hvad de har lært og kan få en adfærd der minder om angst.
    Det er helt normalt, trods jeres lyder til at have lidt sværere ved det end andre.

    Jeg ville ikke være så bekymret igen, men alligevel få en adflrdsbehandler til at hjælpe jer igennem det, så hun kommer ud på den anden side uden vaner der skal følge hende gennem resten af livet smiley

    Det lyder overhovedet ikke som stress for mig.


  • #7   28. okt 2020 Er der ikke noget hjælp at få, der hvor I går til træning ? De må jo se hendes opførsel, eller kender hun dem alle så godt, at hun virker tryg og velfungerende der ?

    Og hvis det er PH, så har de masser af schæfere igennem deres træning, så de har et godt racekendskab.

    Jeg synes, hun lyder usikker men ikke nødvendigvis stresset.


Kommentér på:
Stresset unghunde tæve på 14 mdr.

Annonce