2.633 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 24 Svar

Sara N
Sara N
Tilmeldt:
2. jan 2021
Emner: 1 Svar: 5

Er det forkert af os at få en rottweiler? Er det forkert af os at få en rottweiler?

Hej,
Jeg skriver her for at få input. Jeg håber at folk vil være konstruktive.
Vi er en familie på 2 voksne og to børn på 5 og 7 år. Vi har i forvejen en dejlig golden tæve på 7 år samt en kat.
Vi vil gerne have en ny hund, som vores roligsindende og venlige golden kan være med til at opdrage. Også inden hun bliver for gammel.
Vi har tidligere, da vi bare var 2, haft en rottweiler, som vi havde meget gode erfaringer med og vores hjerte tilhører denne loyale, modige, gode og selvsikre race.
Men vi kan være bekymrede for, om det er for stor en mundfuld i vores nuværende situation. Vi bor nu på en villavej med både børn og naboer tæt på. Vi kommer ikke til at kunne hegne haven ind, så vi kan være 100% sikre på, at den ikke løber ud. Dvs. Vi skal altid være tilstede, hvis hunden skal ud.
Jeg ved at der skal bruges meget tid på opdragelse og socialisering, og det er vi indstillet på. Vi arbejder skiftende vagter, så den vil stort set aldrig være alene, og den vil få meget opmærksomhed, og vi har mulighed for at bruge alt den tid,vi behøver, for, at det skal blive en sucess.
Er der andre, der bor i villaområder, der vælger denne race? Eller passer den bedre til en familie på landet, hvor man ikke har tætte naboer?
Håber at høre fra nogle, der har rottwieler og børn. Hvilke overvejelser havde I inden, og hånden på hjertet, har I fortrudt? Der er mange racer, der på mange måde giver mindre bekymringer... Er det det værd?
Tak for input.
Mvh Sara


Play video
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Hækklipning 1.200 kr.
  • Hænge gardin op 250 kr.
  • Hænge 3 billeder/ rammer op 300 kr.
  • Tilsæt opvaskemaskine 1.000 kr.
  • Set up lamps (and cables for lamps) 1.000 kr.
  • Fældet træ 1.200 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Er det forkert af os at få en rottweiler?
  • #1   2. jan 2021 Hvorfor kan haven ikke hegnes ind? Ikke engang baghaven?
    En fuldvoksen rottweiler er ikke altid glad for fremmede hunde, og kan være noget vagtsom ved passerende, så jeg vil anbefale en solid indhegning - både af hensyn til hunden, men også naboerne, folk på gåtur og egne børn. Børn glemmer at lukke døre af og til, og det vil være forfærdeligt at have en hund på fri fod af den grund.


  • Sara N
    Sara N Tilmeldt:
    jan 2021

    Emner: 1 Svar: 5
    #3   2. jan 2021 Vi kan hegne haven ind med hønsetråd ind i hækken, men jeg tænker at en rottweiler, der gerne vil ud kan komme ud? Vi kan/vil ikke sætte et hegn på 2 m op rundt om hele haven..
    Jeg er rædselsslagen for, at den kan slippe ud, midforstå en situation og gøre skade på en anden hund eller værre et barn.... Jeg ved ikke, om jeg er præget af alle de skræk historier, der har været..


  • #4   2. jan 2021 Jeg forstår ikke helt. I har haft racen før? Og er alligevel i tvivl?

    Jeg ville personligt holde mig pokkers langt fra jeres vej, hvis jeg vidste at der en rotte, som ikke var bag hegn, og børn der kunne risikere at lukke den ud smiley Jeg er nok skadet af at have mødt alt for mange, som er alt for ustabile. Og selv de mest stabile, ville jeg ikke kunne stole 100% på alligevel.

    Man kan jo bruge andet end hønsenet, som ikke nødvendigvis er 2 meter højt smiley Man kan fx sætte en plankeværk på halvanden meter, med top der bukker ind. Og så satse på at opdrage dyret til ikke at hoppe op. Og har man ikke tillid til at egne evner række så langt, så skal man ikke have den slags hund. Om ikke andet, så ikke lige nu smiley



  • #5   2. jan 2021 Jeg ville ikke anbefale det.
    Måske var en tysk pincher et bedre bud. Eller en Golden mere.
    Jeg vil så tilråde at hegne haven uanset. For med hvalpe og unghunde bør man overhovedet ikke give dem muligheden for at stikke af eller blive væk.


  • #6   3. jan 2021 Jeg bor på en villavej, har børn og har en rottweiler, han er elsket af alle her på vejen, og er blid som et lam, men jeg ville aldrig have ham gående frit, uden at haven er hegnet ind, for hvis nu hvis der kommer en ude på fortovet som driller ham eller en han slet ikke syntes om (har ikke oplevet det). Jeg ville aldrig tilgive mig selv, hvis jeg var skyld i at min hund bed, fordi min have ikke var hegnet ind

    profilbillede
  • #8   3. jan 2021 Hvis i er så meget i tvivl, så skal i ikke ha en rottweiler, men hvis i har haft det før, hvorfor så være i tvivl, det er den lækreste hund (hos rette ejer) og selvfølgelig skal haven hegnes ind, selv den mest lydige hund kan få akut hukommelse tab smiley jeg har både boet i lejlighed, rækkehus og på landet med Rottweiler og det var de dejligste tøser, fordi de blev aktiveret/trænet og min søn er opvokset med racen, men er man i tvivl, så skal man slet ikke gøre det, hvis du går og er nervøs, så mærker hunden det og hunde er ikke dumme, de kan være nogle små tyraner, hvis de mærker usikkerhed smiley men ligemeget hvilken hund i anskaffer jer, så skal den have hegnes ind og altså mit hegn var aldrig højere end 90 cm..

  • #10   3. jan 2021 Går jeres nuværende hund aldrig ud til kanten af grunden?
    Selvom jeres hund ikke har et problem, kan andre jo godt have det. Jeg turde virkelig ikke undvære hegn, uanset race.


  • Sara N
    Sara N Tilmeldt:
    jan 2021

    Emner: 1 Svar: 5
    #11   3. jan 2021 -> AG
    Hvad får dig til at foreslå tysk pincher? Jeg kender ikke selv til racen, så jeg er nysgerrig.


  • Sara N
    Sara N Tilmeldt:
    jan 2021

    Emner: 1 Svar: 5
    #12   3. jan 2021 Har nogen erfaring med at hunden er lænket udenfor i stedet for indhegnet?
    Grunden til at vi er i tvivl nu, er at situatuonen er forskellig fra da vi tidligere have en rottweiler. Vi har nu børn og bor uden indhegning.
    Vi har mulighed for at indhegne et lille stykke af haven, men vi har stadig udgange fra huset, hvor der ikke vil være indhegning.


  • #13   3. jan 2021 En tysk pinscher skal bag hegn, de har en del jagt instinkt, og de er adrætte.
    Men jeg synes at ligegyldig hvilken hund i bestemmer jer for, så skal der hegnes ind, både for hundens, jeres og omgivelsernes skyld.


  • #14   3. jan 2021 Lænkehunde er forbudt i Danmark, så hegn eller ingen hund

  • #15   3. jan 2021 Tænker den passer godt sammen med en Golden.
    Er god til børn også fremmede.
    Stadig vagtsom og loyal.
    Pels og farver minder om rottens men det er selvfølgelig en helt anden race.

    Det var blot et alternativ forslag fordi jeg ikke mener Rottweileren er så god til jeres livsstil lige pt.


    profilbillede
  • #16   3. jan 2021 Hvis man holder af sin hund, så byder man den ikke at stå i lænke. Den kan både kvæle sig selv og brække benene.

    Jeg kan slet ikke se, at det skulle være så stort et problem at hegne haven ind uanset race.
    Jo, det koster selvfølgelig både penge og arbejde, men så har man også gjort sit for at sikre hunden og omgivelserne.
    Selv den mest velopdragne hund kan finde på at forlade grunden.

    Hvad hvis der sker et eller andet og din nuværende hund farer ud af haven, render ud på vejen og forårsager en ulykke, evt, hvor der kommer mennesker til skade der får livsvarige men, har du råd til at betale for det ?
    For forsikringen hat ret til at afvise at betale fordi du har vist grov uforsvarlighed ved bare at lukke hunden ud.

    Og at du har børn er jo ikke nogen hindring for at få en Rottweiler, bare man sørger for at hunden får dækket sine behov (hvilket den altså ikke gør i en lænke i haven) Der er da tusindvis af Rottweilerejere der har børn og bor i et villa kvarter.
    Men med den indstilling du har vil jeg fraråde dig at få en Rottweiler og jeg vil anbefale dig at få hegnet den have ind så hurtig som muligt.


  • #17   3. jan 2021 Jeg vil nu mene at TS har ret i at en Rottweiler kræver anden type hegn end f.eks en Golden.

  • #18   3. jan 2021 Rikke, det er ikke forbudt at holde hunden lænket, der er desværre bare regler om, hvordan man har dem lænket.


    § 5. Det er forbudt til stadighed at holde en hund bundet.

    Stk. 2. Når en hund holdes bundet, skal dens lænke mindst være 5 m lang, og den skal have adgang til et opholdsrum, der kan yde den forsvarligt læ mod regn, blæst og kulde. Består opholdsrummet i et hundehus, skal det være rummeligt og så højt, at hunden kan stå oprejst.

    § 6. Det påhviler besidderen af en hund at træffe de foranstaltninger, der efter forholdene må anses påkrævet for at forebygge, at hunden volder andre skade.

    Her fra hundeloven

    § 6. Det påhviler besidderen af en hund at træffe de foranstaltninger, der efter forholdene må anses påkrævet for at forebygge, at hunden volder andre skade.


  • #20   4. jan 2021 Når man anskaffer en race som af mange anses for farlig, og som som var en hårsbredde for at ryge med på forbudslisten, så er det ultravigtigt at man husker at være en god ambassadør for racen. Man skylder ganske enkelt racen at signalere til omverdenen, at man er sit ansvar bevidst. Dvs. man sørger for at ens hund ikke kan komme til at gøre skade på nogen og at det er synligt. Også selvom ens hund i virkeligheden er totalt goofy og aldrig ville gøre nogen fortræd. I min optik er det et NO GO at anskaffe en Rottweiler uden at kunne hegne hele haven forsvarligt så det er tydeligt for enhver at hunden IKKE kan komme ud. Heller ikke selvom en lille pode kommer til at lukke en forkert dør op. Jeg har selv Dobermann så jeg ved godt hvad det vil sige at have en hunderace, som mange er virkelig bange for smiley

  • #21   4. jan 2021 Jeg tænker også at Rottweilere ikke er som tidligere, de er ikke så stabile, jeg tror der er avlet på for meget "skrammel" - desværre!

    Ang. indhegning af haven så fatter jeg slet ikke man kan have hund - stor eller lille, sød eller glubsk - uden at haven er hegnet ind..... smiley Selvom man er 100% sikker på at ens egen hund ikke går ud (hvilket man aldrig kan være) så er det jo ikke til at vide om andre hunde krydser skellet og så opstår balladen alligevel.
    Vil man ikke have hegn/plankeværk om hele sin grund, så er der da mulighed for at indhegne en del af grunden - det har jeg selv.
    Vores forhave er helt åben ud til fortovet, men baghaven er 100% hundesikret med plankeværk eller hegn i hækken hele vejen rundt. Så kan hunden være ude uden nogen udefra kan komme til den - børn kan ikke drille den, og ondsindede kan ikke stjæle den eller smide gift ind til den. Og man kan komme og gå uden at skulle passe på om hunden løber med. smiley


  • #22   4. jan 2021 Hvorfor ikke bare glædes over det i har?

  • #23   4. jan 2021 Kender er Rottweiler der lige er brudt ud af hegnet og bidt både en hund og dens ejer. Så tænk jer om flere gange, specielt når I også har børn og I bor i et villakvarter.

  • #27   5. jan 2021 Rottweileren er en perfekt familiehund hos rette ejer, bliver lidt ked når folk siger den er farlig osv, for den er ikke mere farlig end andre hunde, men opdragelse og avl har meget at sige, ligesom med alle andre racer,, jeg elsker racen men vil personligt ikke ha en igen, men det simpelthen fordi jeg ikke bryder mig om det avlen hat gjort ved deres udseende, det er blevet en alt for stor og tung hund med et ikke altid så kønt ansigt, samt jeg kan ikke tilbyde den alt det jeg selv syntes, racen kræver, så fordi man elsker en race, betyder det ikke den er den rette hund for en og at man absolut skal eje en smiley Og TS, når du tvivler, så er det nok heller ikke rette valg for jer

  • #28   5. jan 2021 @Rikke S: "bliver lidt ked når folk siger den er farlig osv, for den er ikke mere farlig end andre hunde" Du ved det, jeg ved det og en masse andre hundefolk ved at der findes rigtig mange dejlige rottweilere, dobermanns, schæfere og andre store brugshunde, der er gode og rare hunde med ejere der sørger for at de aldrig kommer til at krumme et hår på nogens hoved. MEN det ændre ikke ved at der er mange mennesker, der intet kender til hunde, der opfatter den slags hunde som farlige. Vi kan forsøge at sige til dem at de er forkert på den herfra og til juleaften 2197. De skal bare hører om én rottweiler, der har forsaget skade, så er de bekræftet i at deres fordom er korrekt. DERFOR er man er nødt til at vise sin omverden i handling at man er sit ansvar bevidst når man køber sådan en hund.
    Og når det så er sagt så er rottweileren desværre en race hvor en hel del avlere heller ikke har været deres ansvar bevist: der er mange rottweilere der har et alt for dårligt sind og er usikre og nervøse. Jeg kender fx pt en; hanhund, 1 år, DKK stambog, udstillingsmodel. Ejer har haft 3 rotter før denne. Alle 3 virkelig gode hunde. Ham den nye ender med at tygge i nogen. Han er usikker og udfarende. Ejer har brugt virkelig meget krudt på at få en god hund ud af ham, men desværre uden noget rigtig godt resultat.
    Den slags har vi desværre set oftere og oftere i klubben de senere år og det er både med og uden stambøger. En ret træls udvikling.
    Og jo, jeg kender også mange virkelig skønne rottweilere som er gode træningskammerater for deres førere.


  • Sara N
    Sara N Tilmeldt:
    jan 2021

    Emner: 1 Svar: 5
    #29   9. jan 2021 Hej alle, tak fordi I har delt jeres råd og holdninger.
    Vi har besluttet os for ikke at få en en rottweiler, ikke lige nu i hvert fald.
    Dels må vi sørge for, at de fysiske rammer stemmer overens med at eje en rottweiler, og så skal vores børn være ældre, så de også er helt klare på, hvilke regler der gælder.
    God aften til jer alle og pas på jer selv.
    Mvh Sara.


  • Sara N
    Sara N Tilmeldt:
    jan 2021

    Emner: 1 Svar: 5
    #30   18. mar 2021 En lille opdatering. Jeg har fået indhegnet en lille del af haven og d. 1/4 skal vi hente Loui, som er en italian greyhound.
    Tak for gode råd. Synes bare at I skulle vide, at de sommetider også bliver fulgt smiley


  • #32   18. mar 2021 Tak for opdateringen. Stort tillykke med lille Loui smiley

Kommentér på:
Er det forkert af os at få en rottweiler?

Annonce