Hvalpe bideri, ulvetime og piv {{forumTopicSubject}}

Hej alle

Ret ny hvalpeejer til lille Sveske, en sort mops, på knap 9 uger. Så det er vigtigt for mig at understrege at jeg altså ikke har en forventning om at hun i NOGET omfang er i stand til at forstå og have lært noget af det jeg spørger til. Mine spørgmål er udelukkende min tvivl om hvilken tilgang der er bedst, da jeg gerne vil gøre det rigtigt.

Fra starten har hun været en tryg lille pige, vi har lynhurtigt knyttet bånd, og hun har ikke været ked eller utryg nogen af nætterne. De første 2-3 døgn brugte vi kun på at lære hinanden at kende. Jeg føler jeg har en rigtig god fornemmelse af hende, men der er nogle ting jeg er i tvivl om, jeg overtænker det sikkert

Som alle hvalpe napper hun, og hun har også “udbrud” hvor hun bliver meget vild og bider meget og hårdt. Det skal hun jo ikke - men jeg er i tvivl om hvordan jeg bedst håndtere det. Jeg gør hende selvfølgelig ikke ondt, eller irettesætter, jeg forsøger at distrahere med legetøj, gnaveben og godbidder samt rose den rette adfærd. Men det virker ikke, og jeg er i tvivl om jeg så skal “fjerne” hende til hun er kølet ned, fx over i hvalpegården? Den skal jo ikke være en straf...... hendes “udbrud” tror jeg også er møntet meget på hendes ønske om min opmærksomhed, og jeg vil gerne udstråle at det altså ikke er vejen frem.

Og nu vi er ved hvalpegården, den er fra starten gjort til “Disneyland” med alle de lækre ting og hendes elskede transportkasse. Jeg har tre børn, 3-8, de er meget dygtige, men jeg har brug for ofte at sætte hende et sikkert sted. Jeg er altid så hun kan se mig! Hun hygger sig det meste af tiden og er som sagt en tryg hund, vi har kun brugt den i 2-3 dage nu til formålet, hun har altså aldrig været stresset/angst deri, men hun vil jo nogle gange rigtig gerne ud/op til mig, og piver. Jeg aflæser det tydeligt som frustration og utålmodighed fra hende. Meget “kig så på mig, kiiiig nuuuuu, KIG”, jeg ignorerer hende totalt imens. Men, jeg tænker at det er vigtigt hun ikke oplever at det virker, så jeg venter til hun er stille og lige “trækker vejret” i fx 10 sek, roser og tager op, men der kan jo godt gå nogle minutter før hun stopper. Og jeg synes det er rigtig svært at vide om det er “okay”? Jeg tænker det også som alenehjemmetræning, noget der kommer til at være meget begrænset til måske en times tid i hverdagene (når hun er klar).

Hun kommer også i ulvetimen hen ad aftenen, og jeg er egentlig kommet frem til at jeg tror hun er overtræt, der er meget aktivitet i huset 18-20 pga puttetid af børnene, sådan er det jo. alle forsøg på en lille bitte gåtur, søge/lugte leg mm går i kage. Jeg vil også gerne vise hende hvad vores rytme er, og om aftenen slapper vi af, og der er ikke noget vi skal. Igen, er det ok at være vedholdne der? Jeg tænke det er vigtigt det er forudsigeligt for hende.

Vi tager alle hensyn til hende, og jeg er meget bevidst omkring at hun er meget lille! De “krav” jeg stiller til hende føler jeg er ok, men jeg vil gerne føre dem korrekt ud i livet, de vil jo netop være meget ikke-ok hvis jeg ikke sendte hende et klart signal om hvordan det skal være, hun skal jo lære vores virkelighed at kende. Og selvom hun er lille, er det nu hun er modtagelig, og jeg vil ikke skabe en masse dårlige vaner vi så skal slippe af med bagefter.

Det blev lidt langt, beklager! Jeg vil igen nævne at alt det ikke er noget der fylder alt, det meste af dagen bruger vi på at hygge os, sove lur på mit skød og spise godbidder og tisse i haven