{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.396 visninger | Oprettet:

Vådfoder til IBD hund? {{forumTopicSubject}}

Hej alle I kloge hoveder herinde smiley

Jeg lader ikke rigtig til at kunne nå igennem til mave-tarm-foderspecialist-dyrlægen, og jeg synes der skal ske noget NU, så ville lige forhøre mig ad herinde om I kan hjælpe med noget viden eller erfaringer smiley

Sagen er den at Dixie fik konstateret IBD slut november 2020

Hun har siden da fået Prednisolon, som vi langsomt er ved at trappe ud af.
Udtrapningen blev udskudt fordi vi fik lavet ny (hjemmelavet) diæt til hende december 2020 ved sepcialisterne, og der skulle derfor ikke ændres på mere.

Dvs. hun har været på denne diæt i ca. 4,5 måned.

Vi konstaterede efter noget tid at det ikke lod til at hun fik nok krudt på denne diæt (hun var træt og tabte sig) og i øvrigt havde hun rigtig meget luft i maven.

Vi endte med selv at sætte hende op i mængde, og har gjort det over 2 omgange fordi hun dels blev ved at tabe sig og generelt fik det bedre, da vi satte hende op første gang.

Det lykkedes mig aldrig at få svar fra foderspecialist-dyrlægen mht. hvad vi skulle stille op med alt den luft i maven, så jeg endte med at tage den med Dixies faste dyrlæge, som hjalp os i gang med en plan, og det er blevet i hvert fald 80% bedre hvad det angår.

Oven i hatten så sørgede Dixie for at bekræfte at hun er Dixie, som til hver en tid det overhovedet er muligt gerne vil bevæge sig med 200 km/t og slut december skete det gennem noget mudder, hvor hun lige syntes hun kunne dreje uden problemer, men det ene forben hang bagefter og voila... Så vandt hun lige en seneskade i skulderen.

Så satte vi egentlig alt lidt i stå. Ændrede ikke yderligere ved hverken kost eller medicin, og holdt hende i øvrigt så lidt i ro som muligt. Forstået sådan at hun jo skulle være i ro, men i kortest tid som muligt og så lidt det var forsvarligt for at vi ikke skulle samle musklerne op helt fra bunden og Prednisolon jo samtidig i forvejen ikke ligefrem hjælper på muskelmassen.

Det skulle vise sig at tage 3 måneder at komme helt oven på den seneskade, og nu er vi jo så altså i gang igen med både coretræning, alm. liv med den leg vi er vant til at det indeholder og startet stille op på at træne igen.

Så hvis ikke før, så i hvert fald nu er det blevet klokkeklart at den speciallavede diæt simpelthen ikke rækker ret langt.

Køddelen af diæten udgør 18-20% og jeg tænker det virker som alt for lidt når man skal bygge muskler op.
Resten af diæten består af grønt og ris, så der er ikke rigtig proteiner at hente andre steder fra.

Jeg kan bedst udtrykke det sådan at der helt generelt lader til at mangle krudt til hende i den diæt. Det hjalp på hvordan hun havde det (med undtagelse af luften i maven), men nu er vi ret sikre på at det er tid til at se om ikke vi skal forsøge os med noget andet.

Hendes proteinkilde er svin, så jeg tænker vi skal holde os til det, men derfra kunne jeg godt bruge nogle input omkring det.

Kort sagt er vi ude efter et vådfoder der:

- Har svin som eneste proteinkilde

- Er let optageligt i forhold til at hun er værst ramt i tyndtarmene, hvor næring bliver optaget fra

- En hvis skæven til grønt/fibre i forhold til at få skabt så lidt luft i maven som muligt, men samtidig tage hensyn til at tarmene skal holdes i gang, da hun har tendens til hård mave

Håber I kan hjælpe med lidt tanker omkring det.
Vi er ikke interesseret i at sætte hende yderligere op i mængde, da det så også bliver ret så store måltider, som jeg tænker er ret hårdt for hendes system at skulle håndtere (hun er ramt i hele systemet og dermed også mavesækken).


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Vådfoder til IBD hund?
  • Jinx
    Jinx Tilmeldt:
    feb 2020

    Følgere: 1 Hunde: 1 Svar: 135
    #1   29. apr 2021 Naturea har vådfoder med vildsvin.

    Må man spørge hvorfor den hjemmelavet diæt har så lidt kød i, og hvorfor det skal være svinekød når nu det ikke just er den mest skånsomme kødtype ?



  • #2   29. apr 2021 Jeg havde, helt uden tvivl, kontaktet HundefoderNørden, og betalt det, hun skal have, for at sammensætte en diæt - til en hund. Et menneske kunne knap fungere på en diæt med så få proteiner, så der er da ikke noget at sige til, at hun ikke har energi.

    Og ellers er jeg bare med på Jinx’ undring, både i forhold til valget af protein, men også mængden af protein.

    Jeg håber du finder en løsning smiley


  • #3   1. maj 2021 Jinx

    Selvfølgelig må du spørge smiley

    Jeg kan ikke svare på hvorfor der er så lidt kød i. Måske fordi tanken var at det ville være for meget for tarmene? Måske fordi man valgte en højfiber kost selvom jeg blev ved at sige at hun havde luft i maven. Men jo også samtidig ret hård mave, og så skulle der selvfølgelig sættes gang i tarmene.

    Nogle andre tarmspecialister sværgede til Hill's Prescription Diet Gastrointestinal Biome og det rykkede altså ikke det fjerneste ved den hårde mave.

    Svinekød blev valgt på baggrund af at man skal starte ud med en proteinkilde, som de ikke har fået før.

    Det var noget nær umuligt med Dixie, da hun førhen har fået hvad som helst og så var vi helt ude i hjort, måske hest da hun ikke har fået ret meget af det, men det er dyrt og ikke ret tilgængeligt.

    Så det landede på gris fordi hun ikke havde fået det som dagligt foder, og det var til at få fat på.

    Selvom jeg virkelig er godt træt af denne diæt, så skal det også samtidig huskes på at den faktisk hjalp hende et ret godt stykke i den rigtige retning. Vi kunne også halvere dosis af Lactulose efter opstart på denne diæt, så et eller andet rigtigt gjorde den jo, men rent energimæssigt så er den altså helt hen i vejret.


  • #4   1. maj 2021 A med...

    I rå vægt bliver det 24,5% kød ud af den daglige diæt, men det er jo stadig ikke det vilde, når jeg fx lige har kigget vådfoderdåser med 90% kød så er der jo saftsuseme langt

    Hun får selvfølgelig kosttilskud ved siden af, som også kommer fra mave-tarm-foderspesialist dyrlægerne.

    Jeg må indrømme jeg ikke står og tripper efter flere fagpersoner.. I guder hvor kan man blive TRÆT af det.

    Vi var jo gennem et LANGT udredningsforløb gennem 2020, hvor flere dyrlæger gerne ville begrunde det med at hun bare var gammel.

    2 tarmspecialister afviste at der kunne være tale om IBD og en 3. tvivlede, men lyttede dog.

    Det er virkelig heldigt at biopsierne kan tale sit eget sprog. For hulan hvor har jeg måttet kæmpe en kamp for at blive hørt og ende med at stå PÅ selve undersøgelsesdagen, hvor jeg endelig fik banket igennem at der skulle føres et kamera op og tages biopsier og få at vide at deres ortopæd lige skulle tjekke hende igennem, for dét kunne godt nok ikke være IBD med de symptomer.

    På det tidspunkt var der jo også kun 2 andre ortopæder der havde kigget på hende, der var lavet MR-scanning og billederne var sendt til specialister i England..

    Nå... Det kan køre mig helt ud på et andet spor... Helt kort sagt har jeg godt nok lært at stole på mig selv og tage egne beslutninger. Jeg kender min hund og næstefter det vores faste dyrlæge, som var enig med mig i at det kunne være IBD, men hun er ikke specialist inden for tarme.

    Jeg tager anbefalingen til mig og læner mig måske op ad den på et tidspunkt, men lige nu er jeg stadig drænet i mødet med fagpersoner.


  • Jinx
    Jinx Tilmeldt:
    feb 2020

    Følgere: 1 Hunde: 1 Svar: 135
    #5   1. maj 2021 Hvorfor skal det være en proteinkilde hun ikke har fået før ved IBD?, er det fordi de mistænker allergi som årsag? og hvis det ikke er blevet bedre på gris kan man vel udelukke at det var allergi og så prøve en ny proteinkilde?

    Jeg spørger helt oprigtigt fordi jeg undre mig vildt meget over valget af svin, tilberedt svinekød er ( hvad jeg ved af) svært at fordøje for en hund, det giver bla. hård mave og hver gang man læser om IBD, så er svinekød og rødt kød netop det man skal undgå til en IBD hund.


  • #6   1. maj 2021 Hun sagde at IBD-udbrud oftest udløses af en proteinkilde, og derfor starter man med noget de ikke har fået før.

    Jeg er selv ret sikker på at hun har fået IBD grundet Giardia

    Hun har fået færre smerter via diæten. Det rykkede mere ved det end Prednisolon gjorde.

    Nu er det så bare ikke holdbart mere.

    Jeg har ikke meget chance for at svare mere specifikt, for det ved jeg ikke nok til smiley

    Planen jeg lige tænker er at vælge noget vådfoder, der læner sig op ad den nuværende diæt, og derfra måske prøve hest, eller tænker du en proteinkilde, der ville være bedre at prøve som den næste?


  • Jinx
    Jinx Tilmeldt:
    feb 2020

    Følgere: 1 Hunde: 1 Svar: 135
    #7   1. maj 2021 Jeg havde nok spurt den dyrlæge der har lavet diæten om ikke man kan prøve en anden proteinkilde, og hvorfor det skal være hjemmelavet? dyrlægen har vel et ansvar for at behandlingen de sætter igang er den rigtige, ellers må de jo justerer på den.


  • #8   1. maj 2021 Der er justeringer med i prisen, og de laver ikke ret meget andet end diæter til mave-tarm hunde.

    Jeg er gået lidt kold i at prøve at få noget hjælp fra den kant.

    Jeg kan selv se det ikke fungerer. Og Dixie er jævnligt til dyrlæge og har været det siden hendes rygopereration, for hele tiden at gribe det, hvis der skulle opstå spændinger og for hele tiden at udvikle på coretræningen så hun bliver holdt stærk.
    Så vi står heller ikke alene med at vurdere på hende.

    Det blev hjemmelavet diæt fordi hun sagde at det var bedst, og så var diskussionen ikke længere fra min side.
    Dixie havde haft problemer i 1 år og hun skulle have alt den bedste hjælp hun overhovedet kunne få.


  • #9   1. maj 2021 jeg er lidt usikker på hvad man kalder IBD hos hunde. Hos mennesker er det en fælles betegnelse for de inflammatoriske tarmsygdomme, herunder mb. crohn og colitis. hvis det er det har vi i menneskemedicin endnu ikke noget holdepunkt for at nogle specifikke fødevarer skulle forårsage - men årsagen til at man i de officielle kostråd har en begrænsning på 350 g tilberedt kød fra firbenede dyr (ko, gris, får) om ugen, er at det er svært fordøjeligt, og mætter fedt har en pro- inflammatorisk virkning. Så jeg undrer mig også over at der er valgt gris, som eneste proteinkilde.

    jeg har dog i hundeverden set IBD beskrevet som irritable bowel disorder. det kalder vi hos mennesker IBS. Et syndrom der blandt kan opstå efter en tarminfektion. det giver typisk symptomer som uregelmæssigt afføringsmønster, oppustethed og øget luft. her har vi fundet frem til at symptomerne for ca 50 % bla skyldes specifikke typer af kulhydrater (FODMAPs). så hvis kål - særlig blomkål har været en del af diæten så kan det være en synder.

    men som sagt ved jeg mere om menneskers fordøjelseskanal end jeg gør om hundes. ( jeg ville dog selv have valgt fisk eller kanin som primære proteinkilde til en mavesart hund)


  • #10   1. maj 2021 Tak for input Nete smiley

    Jeg kan ikke skråsikkert sige hvad og hvorfor. Jeg opsøgte specialister der virkelig vidste noget om mave-tarm hunde og kunne lave diæt til det.

    Jeg har kun fået at vide at de er dygtige, men jeg har fra start givet udtryk for at der ikke var nok krudt i det, og det bliver der ikke reageret på.

    Så satte vi selv op i mængde og kunne se en forbedring.

    Så nævnte jeg IGEN at der var problemer med luft i maven, men det vidste hun ikke lige hvad man gjorde ved, så hun ville vende tilbage men gjorde det aldrig.

    Vi tænkte så selv frem til at bruge det mest skånsomme til grøntdelen ud fra hvad vi kunne finde ud af selv.
    Det syntes vi ikke hjalp nok. Prøvede at give imogas, hvilket hjalp minimalt og så spurgte jeg om hjælp ved vores faste dyrlæge.

    Dixie kan ikke optage næring ret godt, kort sagt. Mavesæk og tyktarm er ramt i mild grad og tyndtarmen i moderat grad er meldingen.
    Mikrovillierne er ødelagte.


  • #11   1. maj 2021 Jeg har ingen erfaringer med sygdommen og vil bare ønske rigtig god bedring smiley
    Håber du finder noget der fungere for Dixie

    Måske dette kunne være et supplement
    https://indog.dk/vare/pate/


  • #12   1. maj 2021 Mange tak AG smiley

    Der er heldigvis meget mere ro på. Dixie er glad og har det bestemt bedre end hun havde det i 2020... Det skal bare være bedre endnu, hvis vi overhovedet kan få det til at lykkes. Vi giver ikke op, men det er jo nogle lange seje træk fordi der helst skal gå mindst 8 uger med noget nyt før man kaster sig over noget andet.

    Jeg glæder mig til hun er trappet ud af Prednisolon, med den "lille" knude i maven om hun får det værre af det.


  • #13   1. maj 2021 hvis mikrovilli er ødelagt, vil der nok være noget malabsorption. det ville forklare både vægttab og luft.

  • #14   1. maj 2021 Nete..

    Det er hvad jeg har forstået i hvert fald smiley


  • #15   4. sep 2021 Jeg smider lige en opdatering her smiley

    Vi gik i gang med vådfoder, og Dixie fik absolut energien tilbage, men... Efter noget tid på vådfoder fik hun splatmave.

    Så slap vi da helt for at give Lactulose smiley

    Der er styr på hendes mave nu. Hverken for hård eller blød afføring OG, hun døjer heller ikke med luft i maven på det nye foder, så hun er både medicinfri nu og får heller ingen tilskud til maven og har fin pels og energi smiley

    Foderet hun får nu er et tørfoder: VETsimplicity Intestinal


  • #16   4. sep 2021 Åh, hvor er det godt at høre smiley

  • #17   5. sep 2021 AG

    smiley


Kommentér på:
Vådfoder til IBD hund?

Annonce