Sterilitaion=katastrofe?? Opdatering 2 {{forumTopicSubject}}

(link fjernet) Linker lige til det andet som linker videre til det første..

Jeg må råbe, jeg må le, jeg må!!! Lige omkring middag ringede min egen dyrlæge, og han var så ked af det, vi fik snakket rigtig længe og rigtig godt... Grunden til han ikke havde ringet før var at han lige ville snakke med sygeplejesken som havde været med om hvad hun ville sige der var gået galt. De har tjekket snorren, som holdte fint, men der kunne være en fejl i den alligevel, eller rettere fejlen måtte ligge i den! De kan simpelthen ikke se andre muligheder, så nu er snorrene smidt ud og hvad der sker mellem dyrlægen og dem der leverer snorren aner jeg ikke og vil ikke vide det!

Jeg skal ringe til min dyrlæge i morgen, for vi skal jo på ferie om 13 dage og jeg tør, vil og skal ikke have mine hunde ud på en pension så kort tid efter. Ja jeg overreagere nok, men det er min måde at undskylde overfor mine hunde på, at de ikke skal sådan et sted hen. Dyrlægen ved vist godt hvad jeg vil have, og det er nemlig at de skal passe mine hunde den uge vi er væk og han forstår mig ganske udemærket.

Nå, dagens super optur er, tralalala, jeg har været inde og besøge min elskede Money og jeg har gået en lang tur med hende, hygget med hende og mest af alt, kysset hende!! Men men, da jeg skulle gå fra hende blev hun så ked af det at jeg næsten ikke kunne bære det.. De har sagt at jeg meget gerne må komme hver dag og gå en lang tur med hende, men er det ikke synd for hende at jeg kommer og ikke tar hende med hjem?? Please hjælp mig! Vil min hund det bedste, men vil heller ikke gøre hende skrup-forvirret..