Farvel til prinsessen :-( Farvel til prinsessen :-(

Så er det defenitivt.

Torsdag kl 17 sendes min prinsesse afsted til hunde-himlen, vor Skt. Peter vil vente med et dejligt stort kødben på hende.

Tanken alene er utrolig hård, men jeg kan se, at hun ikke har det godt og no way jeg lader min baby lide, det fortjener hun ikke.
Måske hjælper tanken om, at jeg giver hende den bedste afslutning på livet også.

Vi tager hjem til mine forældre Torsdag omkring kl. 16, hvor hun får lov at løbe rundt i deres have, præcis som hun elsker det.
Løbe, lege og være sammen med de mennesker, som hun elsker mest og inden efterveerne, smerterne fra hendes ryg og ben kommer, vil dyrlægen give hende fred....tror ikke, at Bossie ville ønske sig en bedre afslutning på hendes lange liv.

Derefter vil hun blive begravet i deres have, blandt de blomster, som hun elskede at hive op og aflevere til min rødgløende mor hehe
Og istedet for en gravsten, vil jeg bygge et mini hundehus med rødt tag og Bossie's navn på dørskiltet.

Ja, lyder måske, som om at jeg ser Bossie, som mere end bare en hund og det gør jeg bestemt også.
Hun har været her for mig hver eneste dag af mit liv, passet på mig, givet mig kærlighed og været min lille ballademager, hun er min baby igennem 12 år.



If it should be, I grow frail and weak,
And pain should wake me from my sleep,
Then you must do what must be done,
For this last battle can´t be won.

You will be sad, I understand,
Don´t let grief then stay your hand,
For this day more than all the rest,
Your love and friendship stand the test.

We have had so many happy years,
What is to come will hold no fears.
You´ll not want me to suffer, so,
When the time comes, please let me go,

I know in time you too will see,
It is kindness you do to me,
Although my tail its last has waved,
From pain and suffering I´ve been saved.

Do not grieve that it should be you,
Who has to decide this thing to do,
We´ve been so close, we two, these years,
Don´t let your heart hold any tears.