{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
502 visninger | Oprettet:

PUHA {{forumTopicSubject}}

Min kære lille Laban, har været underlig de sidste 3-4 dage. Hans appetit har været i bund og hans energi skulle vi lede længe efter.

Vi måtte en tur til Dr.Dyr i fredags, da han havde lopper og vi havde prøvet alt. Nævnte over for Dr.Dyr at Laban ikke helt var sig selv. Lægen kiggede og lyttede og kunne ikke finde noget der kunne forklare det. Han ville se det an i et par dage, og hvis det ikke var blevet bedre så skulle vi komme igen.

I aftes besluttede den kære Laban at smide 2 tænder, og efter den sidste røg ud, gik han ellers i sving med at lege, nappe, gø og have ufattelig energi.

Ergo den stakkels hund havde bare ondt for tænder.

Tørre sveden af panden og nyder når han lige kommer og skubber til mig engang og lige giver mig et bjæf.

Er ligesom at have ungerne som små igen, da de skulle ha tænder.


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Nedtagning af 9x lamper 1.000 kr.
  • Fjerning af kalk i bruser 800 kr.
  • Opsætning af køkkenlåge som er faldet ned 1.000 kr.
  • Reparation af vaskemaskine 900 kr.
  • Eftersyn af knallert/scooter (Gilera Stalker 2006) 680 kr.
  • Skifte toilet 1.200 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  PUHA
  • #1   21. okt 2007 ja puha, hvor kan de være mærket af det tandskifte!!!

    godt han har det okay igen ;o)


  • #2   21. okt 2007 pyha, godt det ikke var andet :o)

  • #3   21. okt 2007 Ja, det er bare en ubehagelig fornemmelse at gå med, at man kan fornemme at der er noget galt med ens hund, men ikke lige kan sætte fingeren på hvad det lige nøjagtig er, men det var godt det kun var tænderne...for man bliver sgu så bange og nervøs.

  • #4   21. okt 2007 Ja man får lidt af en bekymrende hovedpine. Min mand mente nu bare at jeg var pyller. Men Laban er min hund, og mig der beskæftigere mig med ham 24/7, så jeg ligger jo mærke til når noget er galt.

    Er kun meget glad for at min dyrelæge også tog mig seriøst.


  • #5   21. okt 2007 det er da en stor ros at få...pyller...G*.....

    jeg er selv mega pyller.....hundene kan jo ik så godt komme og trække mig i buksebenet og fortælle hvor det gør ondt..så jeg må selv være obs på om de skranter lidt.... ;o)

    husker tydeligt sidst min Gøj var på 10dages ferie hos min mor..hun var bange for at han kradsede af mens hun passede ham, for han havde feber og savlede simpelthen helt uvirkeligt...det viste sig bare at han ville smide 4tænder på én gang..og de to var kindtænder....så han var godt og grundigt groggy den stakkel.........ik sjovt at få sådan en opringning når man ikke selv er der til at trøste sin hund;o)......


  • #6   21. okt 2007 Jamen, velkommen i "pyllerklubben", jeg er nemlig også en af dem, men vil heller være pylleret end ligeglad...ss

  • #7   21. okt 2007 Puha, misunder ikke din mor.
    Jeg også selv typen der tager naboens kat til dyrlægen hvis han kommer og piver. Ejeren betaler dog selv for regningen. Fælles aftale vi har, da katten alligevel altid er herovre. Ejeren er ikke ret meget hjemme, og det er hans weekendsdatters kat, og hvis han ik var velkommen her ville han aflive ham, for han synes det er synd at den skulle være så meget alene. Men Alfie kommer godt ud af det med vores katte og Laban, så han får lov til at blive.

    Laban tabte en kindtand og en hjørnetand i går. Det var mine tøser der fandt dem, og de har gået og været spændte på om de ville se en af dem, eller om han ville spise dem når de røg ud.

    Altid godt at være pyller. Især når det kommer til dem der ikke selv kan komme og sige den er gal, ellers for den sags skyld ikke selv kan ringe til doktoren.

    Ikke at kunne trøste er at få mig til at føle mig magtesløs, så hellere undvære opringningen og så blive sur over det bagefter. Alene tanken.. puha... noget at en prøve at blive sat på


  • #8   21. okt 2007 Vi takker af Pyllerhjertets varme. *Gg*

  • #9   21. okt 2007 prøv at kigge på Bonnie's profil...(brak's nagako kuni)..så kan du se hvad man kan bruge de fine bisser til...det var en julegave fra min mand, som jeg så slev har designet...

    tanden er fra min allerførste bullmastiff tæve, Blackslate mayflower madame, som også er stammoder til min kommende avlslinie;o)


  • #10   21. okt 2007 hold da op et smukt smykke.

    Jeg bliver jo helt inspireret.


  • #11   21. okt 2007 dét er ren nostalgi...ik andet;o)

    den hund var min første 4benede kærlighed...hun var en dejlig tæve, og jeg mindes hende med glæde i mit sind...så det er dejligt at have noget håndgribeligt efter hende også ;o)


  • #12   21. okt 2007 den første betyder altid mest, selv om de efterfølgende også har en stor plas, er det altid den første man husker bedst.

    Laban er min første hund. Er dog opvokset med hund. Og jeg vil gå igennem ild og vand med ham.


  • #13   21. okt 2007 bonnie er afkom af stort set alle de hunde vi har haft i min mor's kennel...så jeg lever sammen med en lille bitte smule af hver hund og dens særheder i hende...ret pudsigt og virkelig skønt når man nogle gange bliver påmindet de gamle aner hun har bag sig..... ;o)

    min første buller tæve betød utrolig meget..men jeg vil blankt indrømme at den der har betydet mest er min Goya...men han blev revet fra mig på den mest grusomme måde, af dårligt avlsarbejde og en latterlig måde at opfostre en hvalpe på....så selvom jeg kun havde ham i 1½år...så står han mig nærmest af alle de hunde vi har haft...en soulmate ;o)

    men ham har jeg dog valgt at putte i en urne og mindes på den måde i stedet for............


Kommentér på:
PUHA

Annonce