{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.681 visninger | Oprettet:

MC
MC
Tilmeldt:
20. dec 2010
Følger: 1 Følgere: 1 Emner: 4 Svar: 303

Hvor kan man møde racer {{forumTopicSubject}}

Jeg ved ikke om jeg skal have en hund nummer to, eller i så fald hvornår. Men jeg er alligevel begyndt at kigge lidt rundt.
Jeg bliver ikke ved samme race, da det er svært at finde nogle der ikke gør meget. Og min opdrætter stopper avl på de linjer jeg har fra, og går vist mest efter farve fremadrettet. Det er ikke lige mig. Så det må blive en ny race.
Jeg har overvejet Aussie, schæfer eller labrador. Dobermann kunne muligvis også godt være noget. Men det er kun labrador jeg rent faktisk har kendt i virkeligheden. Jeg har set nogle schæfere træne i DCH, men ikke mange.
Er det muligt nogle steder at se de racer på træningspladser? Eller skal man finde nogle opdrættere og tage ud at hilse på? Og i så fald, hvordan finder man lige de rigtige opdrættere? Jeg ved hvad jeg har af krav, men det er jo ikke ligefrem racer der avles få af.
Så hvor møder man dem? smiley
Ikke udstilling.


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Hjælp til et elektrisk rullegardin 1.200 kr.
  • Snerydning 800 kr.
  • HASTER: Fuldspartling af vægge 3.000 kr.
  • Montering af 9 spots. 1.200 kr.
  • Sætte et dobbeltgardin op fra Ikea - gerne mellem 13 og 14 500 kr.
  • Hjælp til at samle møbler 3.000 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Hvor kan man møde racer
  • #1   1. feb Du siger til næste gang du er i Århus en lørdag, så tager jeg dig med ned i min klub hvor du kan møde 4-5 aussier, 200 labradorer ( smiley ) og selvfølgelig verdens smukkeste schæfer smiley Dober har vi ikke klubben, så der kan jeg ikke hjælpe,

  • #2   2. feb Tak Anne, det vil jeg meget gerne smiley
    Dober har jeg også selv svært ved at finde, og jeg tror heller ikke det er muligt at finde en opdrætter i Danmark.
    Særligt Aussie og schæfer synes jeg er svære at finde, hvor man kan få lov til at se dem lave noget


  • #3   2. feb Ift Schæferne er det vel altid en mulighed at besøge en af deres kredse til en træningsaften?
    Aussierne synes jeg generelt jeg møder rundt omkring. Ikke så meget i DCH-regi, men i LP, HLT og rally er der da en del smiley


  • #4   2. feb Karina, må man godt bare tage ud og kigge sådan nogle steder? smiley
    Jeg skrev til en DCH klub på et tidspunkt om jeg måtte komme forbi og kigge, men jeg fik aldrig svar. Nu træner jeg så selv i DCH, så nu er det jo nemt nok. Men i min klub er der meget få schæfere, så vidt jeg ved ingen aussies og en hel masse labradors. Men de labradors jeg har set, har kun været familie labber på familie hold, og de er lige flade nok til min smag.

    Jeg har lidt på fornemmelsen, at jeg sagtens ville kunne finde både labrador og schæfer fra en dansk kennel. Men jeg er nået mere i tvivl om jeg ville kunne finde en dansk opdrætter af aussie, hvis jeg ikke er interesseret i de der udstillingshunde, som er kompakte, dovne og med kolossal pels. Ved i noget om det? smiley


  • #5   2. feb MC - ja, der laves bestemt fine aussier, med fokus på drive og arbejdslyst.
    Når det er sagt, så har jeg stadig til gode, at møde en aussie af show-linjer, der ikke kunne og ville arbejde, selvom de bliver for tunge til fx. agility.
    Og ja, jeg vil da tro, at man gerne må tage ud og kigge på træningen? Det er da lidt bekymrende, hvis man ikke må smiley


  • #6   2. feb Karina, også i Danmark? Skønt hvis det er muligt! Jeg tager egentlig gerne til udlandet for at hente den rigtige hund, men det ville nu alligevel være rart at møde nogle hunde i Danmark inden smiley Jeg tror ift. til show-linjerne er det nok også udseendet/udstrålingen der ikke tiltaler mig. Måske er det forkert set af mig, men de ser bare mere dovne og langsomme ud. Og så er jeg bare ikke til det fokus på overdreven pels. Selvfølgelig er det en race med en del pels, men nogle af dem har jo nærmest mere pels end krop smiley Jeg er rigtig meget ude og er ret aktiv med min hund året rundt. Så det skal den også kunne holde til om sommeren smiley
    Hvad er forskellen egentlig på aussie og din race? Altså ud over størrelsen går jeg ud fra smiley


  • #7   2. feb Udover størrelsen bør der (IMO) ikke være nogen som helst forskel.
    Både JohnJohn og Evita kommer af rene aussielinjer.
    JohnJohns mormor er aussie.. Flere steder - fx. i Sverige - må man stadig krydse aussier ind, for at få nyt blod i racen.

    Men i USA, hvor racen kommer fra, har man helt tydeligt krydset mindre racer ind, for at komme hurtigere ned i størrelse - jeg er bla. overhovedet ikke i tvivl om, at der er papillon i linjerne bag Nimbus, og han ligner nok mest af alt en lille Border Collie.

    JohnJohn kan arbejde solen sort. Han har afsindigt meget drive, energi og vilje.



  • #8   2. feb Mht Dobermann så må du gerne møde min lille grimrian og se hende på fx træningspladsen, hvis du en dag skulle komme til Sjælland smiley Og det er korrekt at du formegentligt vil skulle til udlandet (Tyskland eller Sverige er gode bud). Der er opdrættere i DK, men så længe de ikke tager DCM mere seriøst så har jeg lidt svært ved at anbefale nogen af dem. I min optik duer det ikke at avle på hunde der giver afkom der dør af DCM 5-6-7 år gamle, fordi man går mere op i udstillingsresultater end sundhed, og derfor går på kompromis. DCM er racens store svøbe og det skal virkelig tages seriøst.

  • #9   2. feb MC, hvor er det du bor henne (så'rn cirka)?

    Der er langt mellem snapsene i aussier, synes jeg. Jeg har i mine 15 år som aktiv hundefører og instruktør møde én, som var virkelig fed! Resten er enten meget pelsede, klumpede, tunge, dorske, sensitive, udadreagerede, nervøse eller fysisk usunde. Vi har 4 aktive konkurrencehunde i min klub, aussier altså. De er søde og dygtige, men de er umiddelbart ikke den nemmeste vej til at gøre sig gældende i konkurrencer. Den ene blev så faktisk danmarksmester i C-klassen, så hans evner er der ikke noget at udsætte på. Men han har en KÆMPE pels!

    Labberne vokser på mig, synes jeg. Vi har selvsagt rigtig mange i klubben, og det er ligeligt fordelt mellem de sporty jagtmodeller og så de knap så sporty. Jeg kan måske komme i tanke om 1 eller 2 af dem, som jeg ikke synes er så lækre, men resten kunne flytte direkte ind i mit hjem og mit hjerte smiley

    Ift. schæferne er PH jo generelt et godt sted at møde mange schæfere. Men det kan være svært at danne sig et overblik sådan et sted, synes jeg.

    Hvis det er den vej, du tænker du vil gå, så tror jeg at jeg ville tage ud og se nogle prøver i brugshunderegi, og lægge mærke til hvordan hundene er UDEN for banen også.

    Overvej hvad der er vigtigt for dig - kigger du efter han eller tæve, har du nogle præferencer ift. størrelse (nogle linjer er jo gigantiske), hvad lægger du vægt på ift. trænbarheden.

    De fleste opdrættere byder gerne indenfor, enten til bare at hilse på de hunde de selv har gående, eller inviterer med til træningssamlinger eller træf.


  • #10   2. feb Mht labrador og DcH programmet så passer jagtlinierne rigtig godt i DcH programmet og der bliver lavet nogle rigtig gode hunde i danske kenneler. I min DcH klub er der en hel del lækre jagtmodellabber smiley Flere af dem kommer fra den samme jydske kennel smiley
    Hvis du vil DcH programmet kunne du måske også kaste et blik på Kelpie smiley
    EDT: Jeg har det lidt som Anne. Labberne er vokset lidt på mig smiley


  • #11   2. feb Karina, så formålet med racen er egentlig udelukkende at lave en aussie, men i mindre størrelse? smiley

    Mette, tak det vil jeg huske. Jeg er ikke så tit på Sjælland, men jeg har familie forskellige steder på Sjælland, så det sker da. Jeg vil meget gerne se din smukke hund i aktion smiley

    Anne, jeg bor ved Blokhus smiley
    Jeg synes også labber er fantastiske! Jagtlinierne vel at mærke. Jeg bor langt ude på landet, hvor alt omkring mig udelukkende er grunde udlagt til jagt, så her er masser jagt labber. Men ejerne er desværre ældre mænd, som træner efter gamle metoder, så det er ikke nogle jeg snakker så meget med. Men det er tydeligt at se, at det er arbejdshunde.

    Størrelse er underordnet, helst ikke under 10 kg eller Grand Danois størrelse, men det sker nok heller ikke med de racer jeg kigger på smiley Men om det er en smart lille en på 15-18 kg eller en stor basse på 40 kg er ligegyldigt.

    Køn ved jeg ikke umiddelbart faktisk. For jeg synes der er så enormt stor forskel i racerne, hvor stor forskellen er i kønnene. Umiddelbart tror jeg måske en schæfer han kan være en større mundfuld end tæverne? Ved labrador har jeg ikke rigtig oplevet nogen forskel mellem køn. Aussie og dober kender jeg ikke nok til ift. køn. Men jeg tror udseendet på aussie tæver tiltaler mig mest, af dem jeg har set. Men det skal ikke være afgørende.
    Jeg har tæve nu og den hund jeg mistede i august var en hanhund.

    Jeg bor på en 15 hektar naturgrund, som ikke er indhegnet og heller ikke kan bliver det. Jeg har heste hjemme, og der er jo tit noget arbejde med hegn og heste, så det er noget hunden skal kunne være med til uden snor. Naturligvis med træning. Her er det så nok doberen jeg er mest i tvivl om.

    Jeg kender faktisk kun til de træningsformer DCH tilbyder, og her det DCH programmet der tiltaler mig mest. Men i et vist omfang vil gerne tilpasse mig hunden også, vi skal jo gerne have det sjovt begge to. Agility er absolut udelukket, det gider jeg ikke. Men ellers er jeg bestemt åben over for at afprøve andet, hvis der er andet der passer hunden bedre.

    Jeg går meget og langt, jeg er meget ude og lave ting på grunden og med hestene, hvor hunden er med. Og så træner jeg gerne ting med hunden hver eneste dag og går til træning med den også. Det er ting der er vigtigt for mig, at en hund vil være med til, i alt slags vejr. Selvfølgelig ville en evt. dober få dækken på smiley


  • #12   2. feb Jeg har to schæfer kenneler i kikkerten, som jeg tænker at tage kontakt til ift. at besøge dem.
    Men de andre racer kender ikke specifikke kenneler.


  • #13   2. feb Reelt er der tale om en mini-aussie.
    For at få en mindre, lettere hund, som man nemmere kunne have med på rejser (rygterne sige, at de bla. ofte rejste rundt med deltagerne i Rodeo´s i USA)
    Man skal ENDELIG ikke bevæge sig ud i en diskussion om, hvorvidt Miniature American Sheperd (FCI) er det samme som Mini Aussie. Så vidt jeg ved, er der nærmest "krig" mellem opdrætterne i fx. Tyskland.



  • #14   2. feb Uha, du må gerne få min Esh for hold da op, et superliv han ville få hos dig smiley

    Når det så er sagt, så hold dig L A N G T væk fra udstillingsschæferhunden, hvis det bliver en schæfer du ender med.
    Opdrætterne siger godt nok at de er fantastiske brugshunde også - og nej, DET er de ikke !!!

    Jeg må indrømme, at med de krav du har - så tænker jeg også lab, af jagtmodellen naturligvis, men lab ihvertfald.

    Pøj pøj med projektet smiley


  • #15   2. feb "Jeg bor på en 15 hektar naturgrund, som ikke er indhegnet og heller ikke kan bliver det. Jeg har heste hjemme, og der er jo tit noget arbejde med hegn og heste, så det er noget hunden skal kunne være med til uden snor. Naturligvis med træning. Her er det så nok doberen jeg er mest i tvivl om."
    Doberen har meget jagtinstinkt og naturligvis kan man træne den så den har et godt indkald. Men de er lidt svære at komme til at stole helt på da de er temmelig impulsive og meget hurtigt meget langt væk. De er hurtige nok til at fange diverse dyr. Så uindhegnet naturgrund og dober bliver nok lidt en udfordring smiley


  • #17   2. feb Tak Martine, hvor er det sødt sagt smiley
    Jeg tror umiddelbart også min hund er okay tilfreds med sit liv smiley

    Jeg kunne ikke drømme om at kigge efter udstillingsmodeller! Og det er sådan set uanset om det er schæfer, lab, dober, aussie eller nogen anden race. For mig virker det til udstilling ikke gør så meget andet end at ødelægge hundene. Ikke udstillingen i sig selv vel, men det fokus udstillings mennesker har, udseende på hunden fremfor alt andet.

    Fedt du synes en lab ville passe til mig og mit liv smiley Tænker du de ville passe bedre end fx en schæfer? smiley


  • #18   2. feb Mette, det var godt det jeg frygtede lidt. Så kan det godt være det bliver urealistisk med en dober. Grunden må ikke hegnes ind så den kan holde en hund inde. Og her er MASSER af dyr. Vi får dagligt besøg af en stor flok krondyr bl.a. som regel når jeg lukket heste ud om morgenen. Og det er hunden med til. Og vi ser ofte ræven når jeg lukker heste ind til natten. Så jagtinstinktet vil blive udfordret smiley

  • #19   2. feb Henrik og Karina, hvordan er MAS i sindet ift. aussie? Det lyder lidt som om man skal være opmærksom på med aussie, at de ikke bliver for sensitive og nervøse.

  • #20   2. feb Anne, lige præcis det du beskriver du har oplevet ved aussie, er de ting jeg har set ved de danske opdrættere jeg har fundet. Og det er de ting der gør jeg måske ender med at droppe racen.
    Jeg kender en del hestefolk der har racen, og den vil højst sandsynligt matche mit lige på gården og med hestene også hvis jeg gik efter udstillingslinjer. Men jeg vil også have en træningsmakker. Jeg vil have det ekstra. Jeg vil have en energisk, fjollet, opfindsom hund med en masse drive og arbejdsiver. En der vil træne, arbejde og lave ting med mig hele dagen - ikke bare en der blot følger med. Hvis det giver mening smiley


  • #21   2. feb Ift. trænbarhed. Jeg vil gerne have en samarbejdsvillig hund, som elsker at træne. Ikke en som bare vil gøre mig glad, men som selv synes det er kamp fedt. Gerne en der både kan belønnes med mad og legetøj.
    Den må ikke være alt for sensitiv, ikke fordi jeg råber eller er hård ved min hund, men jeg vil gerne kunne korrigere den uden den bliver ked af det.
    Det må også meget gerne være en hund som kan klare jeg laver fejl, jeg er ikke mega erfaren og har enormt meget at lære endnu, og det skal de ikke bliver slået ud af. Det gør min nuværende hund, hvis hun bliver forvirret over jeg laver en fejl, så bliver hun så usikker og det tager noget tid før hun er klar igen. Det gider jeg ikke.
    Og så er det vigtigt den er frisk på gentagelser. Jeg elsker at nørde og forbedre alle mulige små detaljer. Det skal den også gerne synes er sjovt smiley

    Og jeg er helt med på, at mange af de her ting også handler om hvordan jeg indlærer de forskellige ting fra starten af. Men der er helt sikkert også forskelle i racerne smiley


  • #22   2. feb Tænker du de ville passe bedre end fx en schæfer? smiley

    Nej, jeg tror at en god brugslinieschæfer ville være rigtigt fin til dig - jeg er bare ret fan af labben, og ville nok vælge den, ud af de to smiley

    Men nej, jeg har ingen ide eller fornemmelse af, om labben ville være bedre, eller det modsatte smiley


  • #23   2. feb Sjovt, for jeg oplever at netop hestefolk rigtig meget efterspørger aussie. Det går sådan lidt hånd i hånd med de to sammen smiley

    Der er nogle jagtlabber der er til den bløde side, og som skal stryges med hårene for ikke at blive for trykkede. Så man skal - som med alle andre racer - se sig for.

    Schæferen KAN have et stort jagtinstinkt. Det kan trænes væk, og er man OBS på det fra start, tror jeg ikke at det ville blive et problem.

    Men hvis du bor på en grund, hvor der måske går mange forbi, og hvor en turist af og til kan forvilde sig tæt på, så er en lab nok objektivt set et bedre valg. Fordi den slet og ret er mindre truende, for folk der ikke kender hunden. Omvendt er schæferen det oplagte valg, hvis du gerne vil golde uvedkommende fra grunden smiley

    Jeg oplever at der lige nu bliver lavet rigtig mange schæfere, som har et virkelig dejligt temperament. De er søde og kærlige, gode med andre hunde, nemme at omgås. Om når så de træner, så er de PÅ!

    Som hundefører står dit valg også mellem, om du vil have en hund der altid vælger dig, frem for alle andre (schæferen). Eller en hund, som kan finde på at daffe over til en anden og få lidt nus og en haps, for så at vende hjem til dig, helt glad, og være sådan lidt “ja ja, vi kan godt træne nu” smiley

    Schæferen er meget mere fokuseret, når den er på arbejde, men det kan også blive lige vel klæbende og insisterende. Der er labben lidt mere loose, og bedre til at affinde sig med at ejer snakker i stedet for at træne.

    Kelpie har rigtig nok fået en plads i DcH, men når landsformanden står for at avle 80% af dem, er det måske ikke så underligt. Det er mest en sjællandsk ting med kelpier. Jeg tror at der i Jylland samlet set er 6-8 stykker, som er aktive i DcH programmet. Der er vist en del i rally, ag, hoopers og nosework, men dem ved jeg ikke noget om smiley


  • #24   2. feb Martine, jeg er lidt nysgerrig på hvorfor du ville vælge labben frem for schæferen? smiley Hvilke kvaliteter synes du den har frem for schæferen? Det er selvfølgelig to ret forskellige hunderacer, og mennesker er jo også forskellige. Jeg synes begge hunderacer virker spændende, men jeg vil jo gerne vælge den rigtige smiley

  • #25   2. feb Anne, hyrdehunde og hestemennekser går vist bare generelt ofte hånd i hånd smiley

    Her kommer ingen mennesker uden invitation. Både fordi de er langt væk fra alt, og her er LANGT til naboer. Og så er det ingen der kan finde stedet, heller ikke dem der bliver inviteret smiley Det ligger et stykke inde i en skov, med lille privat indkørsel/skovsti, og her er ikke andre huse. Og man kan ikke se huset fra vejen. Så ingen ved her er et hus.

    Jeg vil nok foretrækker en hund som har fuldt fokus på mig når vi træner. Min nuværende hund er købt med tilhørende velcro, så det er jeg vant til smiley
    Men på den anden side skal en hund hos mig også kunne affinde sig med, at når jeg håndtere hestene eller laver hegn, så får den jo ikke opmærksomhed, selvom den er med mig.


  • #26   2. feb Jeg har ikke mødt en kelpie før. Jeg tror umiddelbart ikke der er nogle i min DCH klub. Så jeg ved absolut intet om racen smiley

  • #27   3. feb Ligesom med aussierne er der stor forskel på sindet i de forskellige MAS-linjer. Så man er nødt til at gøre op med sig selv, præcis hvad man ønsker, og så gå efter forældre, der har det ønskede sind.

    Ud af mine tre er det fx. kun én, der har den vagtsomhed, man kan finde i mange aussie-linjer.
    Jeg har også mødt individer, der var decideret utrygge overfor mennesker - et pænt stykke længere ude af skalaen ift. at være reserveret, som er helt acceptabelt i både MAS og aussie.
    De første MAS´er jeg selv mødte, fik mig bestemt ikke til at ønske selv at få racen. Det ønske blev først cementeret, da jeg mødte Nimbus´s far og onkel. SÅ var jeg solgt!


  • #29   3. feb Jeps - og C-kuldet er helsøskende med B-kuldet og D-kuldet er halvsøskende.
    Og jeres to og Nimbus er forskellige.
    Vi træner med én fra C-kuldet, der så igen afviger fra de andre.
    Så selvom der er lighedspunkter, er der også afvigelse, selv indenfor de samme linjer smiley


  • #30   3. feb Men ingen af dem bryder sig om at blive skældt ud! Til gengæld er det jo nemt med en intelligent hund, at lære den at træffe de rigtige beslutninger smiley


    Den der, den fik mig til at trække på smilebåndet.

    Jeg kommer aldrig til at forstå, at nogle åbenbart har en forventning om, at deres hunde ikke må blive kede af at blive irettesat (skældt ud, som du kalder det). Det giver ingen mening - en irettesættelse / korrigering / straf har jo ingen effekt, hvis vedkommende - i dette tilfælde en hund - bryder sig om det.
    Man kan så argumentere, at en blød hund bliver langt mere påvirket af, at ejeren er utilfreds med den, end en mere selvstændig / selvkørende / stort ego hund gør det - men netop derfor graduerer man jo i sine "skæld ud´er".

    Og den med "en intelligent hund er nemmere at få til at træffe de rette beslutninger" .. aaa vel smiley
    En lettere påvirkelig / svagere / blødere / mindre selvtillid er naturligvis nemmere at få til at rette ind end en stærk hund med stor selvtillid og ditto ego.

    Men "intelligens" har intet med sagen at gøre.

    Med dit udsagn, skulle samtlige tyske jagtterrriers jo være dummere end blødt bølgepap - og samtlige CKC være kandidater til Mensa smiley

    Min Pirat er ENORMT tung at danse med - jeg skal virkelig lægge mig i selen, hvis jeg skal få ham til at lade være med at lave ting, som jeg ikke vil have at han gør - og det vel og mærke ting, som han VED, jeg ikke vil have at han gør.
    Han er ret ligeglad med min korrektion - som jeg - som altid - udfører efter "så lidt som muligt, så meget der er nødvendigt" ... og tager gerne chancen en gang mere, næste gang han ser sit snit.

    Til gengæld tog det ham en 5-6 gange at forstå - og her brugte jeg udelukkende shaping, som jeg ellers aldrig gør i min træning fordi det imo er en enorm dum måde at træne på - at da jeg lagde en core-pude og ville have ham til at stille sig hen på den, først med begge forpoter, dernæst bagpoterne ..
    Det er IKKE en "uintelligent" hund, der fanger ting i det tempo.
    Han er latterligt hurtig, når jeg træner ham .. men latterligt stædig og vedblivende, når der er noget han vil, selvom han er klar over, at jeg ikke er enig der.

    Så herfra - det der udsagn, har intet hold i virkeligheden.
    Du har blot fået et par hunde, der er langt mere underdanige, førerorienterede og som ikke er villige til at tage konsekvensen for noget, de godt ved, du ikke vil have at de gør.

    Og det er vel ikke så ringe smiley


  • #31   3. feb @Kelpie og DcH program så havde faktisk slet fået indtrykket af at der var så stor en forskel mellem Jylland og Sjælland. Herovre på Sjælland føles det lidt som om 'hver anden' hund man møder i konkurrencerne er en Kelpie smiley
    Ellers kan man sige at de racer der ses mange af og som generelt klarer sig godt til konkurrencerne er jagtmodel labber, jagtgoldens, kelpie og border collie. Andre racer er nogen der er enkelte af. Synes ikke vi ser særlig mange schæfere herovre til konkurrencerne.
    Men ja, landsformanden avler kelpier og hun er i min klub så måske ikke så underligt jeg føler mig omringet af Kelpier smiley Vi har MANGE i klubben smiley


  • #32   3. feb Martine, nu ved jeg godt det ikke var noget jeg har skrevet du lige svarede på der. Men jeg ville alligevel forklare hvad jeg mener, for jeg skrev også, at jeg ville kunne korrigere min hund uden den bliver ked af det. Når jeg skriver det, så mener jeg, at den ikke skal blive så påvirket, at træningen ikke kan fortsætte med det samme. Giver det mening? For selvfølgelig skal den jo forstå det er en korrigering, og det er da ikke en fest, men den skal forstå det, men ikke blive trykket. Jeg ved ikke om det giver mening uden jeg lyder som en mega hård person - for det er jeg ikke smiley

  • #33   3. feb "Så lidt som muligt, men så meget, som er nødvendigt"
    Jeg er stensikker på, at der er milevidt fra Pirats til Evitas balancegang derimellem, selvom de er jævnaldrende smiley

    Nimbus og JohnJohn - der behøver en korrektion ikke være andet end "Hm hm!!!" og en fejlmelding er "Hov". Men det er jo også en helt anden type hund.
    Evita er endnu ikke helt nået til at reagere på et "Hm hm".. Det er derfor, hun regelmæssigt (dagligt) når at stjæle et eller andet.

    Hvem af de fire, der er klogest eller dummest, skal jeg ikke udtale mig om. Men ingen tvivl om, at det er Pirat, der har mest "røv i bukserne" smiley


  • #34   3. feb En hund med en god evne til at afreagere en ubehagelig oplevelse vil typisk hurtigt være 'videre' efter en korrektion som er lidt 'kontant' eller hvad man skal kalde det. Og så en hel del om hvilket 'mode' hunden er i når den får en korrektion. Clinton (Irsk Terrier) vil totalt ignorere det uanset, hvor højt jeg råber af ham hvis han har fat i et bytte (så det er ikke noget jeg dyrker at gøre). Men råber jeg af ham i alle mulige andre situationer så vil han fremstå som en 'blød' hund, der smider halen og ser ked af det og underdanig ud (det er dog ikke noget han bærer med videre). Clinton er supersjov at træne shaping med fordi han fanger ting hurtigt og er meget villig til at tilbyde adfærd. Og han er rigtig god til problemløsning. Samtidig er han er drønnert, der stadig som snart 10 år gammel laver 'hvalpeballadeting' og ret ofter vælger at gøre ting som han egentlig ikke må. Men om han er intelligent - pas smiley
    .. Penny er måske egentlig mere intelligent: Når hun bliver opdaget i at gøre et eller andet, som man egentlig ikke må, så kommer med logrende hale og et stort tandpasta-smil. Og så kan man jo ikke lade være med at grine af hende istedet smiley Fx igår havde hun stjålet mine gode vinterarbejdshandsker og lagt sig godt tilrette i sin kasse og var begyndt at tygge på den ene (hun har en 'ting' med handsker og huer). Da hun så mig rejste hun sig og kom travende med glad logrende hale og et stort smil og afleverede handsken til mig: "Seeee hvad jeg har fundet! Er du ikke glad for at jeg fandt den til dig". Note to self: læg handskerne højere op på hylden (der mangler lidt af den ene nu).


  • #35   3. feb Jeg tror ud fra det her opslag, så bliver det schæfer og labrador jeg undersøger nærmere.
    Jeg overvejer at kontakte Kennel Fuglsang og Kennel Crympe ift. at møde schæfere. Er det nogle I kender til og kan anbefale?
    Og kender i nogle gode labrador kenneler, som jeg burde besøge? smiley


  • #36   4. feb Jeg kender ikke de to kenneler men vil blot sige, at imo er det ligegyldigt hvilken kennel min hund kommer fra. Jeg går efter moderen - og vælger hvalp derfra.

    Alle har adgang til de samme hanner, men en hanhund kan jo ikke lave mirakler - derfor vælger jeg efter om tæven er god. Har hun prøver / har hun været i konkurrence .. hvordan er hun i det daglige.

    Om det så er den ene eller anden kennel, er jeg personlig ligeglad med smiley


  • #37   4. feb Martine, tak for råd. Det vil jeg helt sikkert huske. Det var faktisk også sådan jeg valgte min nuværende hund. Så selvfølgelig bør jeg også gøre det med en næste smiley

  • #38   4. feb Men de to kenneler var egentlig heller ikke ment som at jeg skulle ud og finde en potentiel tæve eller hvalp. Det var mest ment som at komme ud og møde nogle hunde, fordi jeg som sagt ikke kender nogle schæfere. Labradors møder jeg lidt flere af på i forbindelse med jagter heroppe, så dem ved jeg noget mere om smiley

  • #39   4. feb Jeg har jo en Crympe, og jeg har ikke fortrudt det et sekund smiley

    De har to linjer - en langhåret og en korthåret. Den langhårede, som min er fra, er utrolig nemme og sociale i det daglige. Der er god tænding på træningsmæssigt, og måske også en snert af nemt til at overtænde. Det koster mig nogle blå mærker af og til, for jeg har nok kørt lidt for meget smæk på smiley Men jeg har så også en hund der ALDRIG giver op og ALDRIG siger fra over for en opgave. Hun bliver ved, og arbejder til hun segner. Hun har en dejlig udstråling når hun arbejder, og andre ser ikke en stresset eller presset hund, men en hund der er topbegejstret og altid glad smiley

    Hun er efter Hoste, som lige er blevet parret og får sit sidste kuld om nogle uger. Hoste er den skønneste hund, og ingen tvivl om at det kærlige og sociale kommer fra hende smiley

    Deres korthårede tæve, Influenza, er vist også blevet parret. Hun er også en fantastisk tæve, og er meget mild og helt igennem sød. Jeg kender flere af hendes afkom, og de er fantastiske. Influenza bærer langhårsgen, og i hendes første kuld kom én langhåret, Lækkermås smiley

    Fuglsang kender jeg af omtale, men jeg tror ikke at jeg er stødt på nogle af deres hunde personligt.

    Personligt ville jeg kigge på Team Aixa, som laver lækre, små, hurtige hunde. Jeg kender en håndfuld derfra, og ville aldrig tøve et sekund med at tage en hund fra dem. Omgængelige og sociale hunde, og så har særligt en af deres linjer et særligt udtryk med meget spidse ører smiley

    Crympe byder altid gerne gæster indenfor, både når de har kuld og når de ikke har. Jeg kan kun anbefale at tage forbi dem og få en snak. De er super søde og virkelig sjove, og har den mest gakkede humor (og derfor passer jeg glimrende ind i Crympe-familien smiley ). De plejer at have en træningssamling her i foråret, og her må gæster gerne kigge forbi. Det kommer nok også til at passe med at de har hvalpe, så dobbelt op på erfaring den dag. Sidste år tror jeg vi var omkring 12-15 stykker til træningssamlingen, den dag jeg var med, så der er rig lejlighed til at se forskellige hunde fra deres opdræt, og både dem der går IGP, PH og DcH.

    Her er jeg og en begejstret Ellie i en fvf til IBGH. Og man får altså overhovedet ikke ekstra point for at hunden hopper smiley


    profilbillede
  • #40   4. feb Jeg elsker det billede af dig og Ellie smiley

    Hvad har du hørt af omtale om Fuglsang? Godt/dårligt?
    Jeg vil lige kigge på Axia også.

    Melder Crympe ud på deres Facebook, når de holder træningssamling? Det lyder da bestemt som noget, der ville være top relevant at dukke op til smiley

    Er der forskel på langhåret og korthåret? Altså ud over det åbenlyse naturligvis smiley


  • #41   4. feb Det jeg har hørt om Fuglsang er godt.

    Ift. Crympe, så er der ikke vildt stor forskel på deres to linjer temperamentsmæssigt, men de forskelle der er, kan de helt sikkert selv fortælle om smiley

    Noget af det, jeg rigtig godt kan lide ved folkene bag Crympe er, at de var meget klare i spyttet. Du skriver det her med at korrigere og irettesætte, og jeg vil gentage hvad opdrætter sagde til mig; “hvis du får den type hund, kommer du til at tage mere fat i den, end du har det godt med”. Jeg tænkte “ja ja, I er nogle forstokkede schæfertyper”. Men de havde ret! Og det skal du være klar over, hvis du køber en driftig brugshund. Jeg har jo ikke banket hende, men der har været situationer, hvor hun har været så kørt op, at jeg måtte være meget tydelig, både fysisk og verbalt.

    Og så kan det godt være at der er nogle, som pakker de ting ind i andre ord, og får dem til at lyde positive, men når du køber en hund, der bl.a. bliver målt på mod og kampdrift, så er det hvad du får smiley

    Jeg er ret sikker på at Crympe slår deres træningssamling op på fb, så hold endelig øje der smiley


  • #42   5. feb Hoste og influenza smiley kreative navne

  • Lola H
    Lola H Tilmeldt:
    feb 2025

    Følgere: 1 Emner: 1 Svar: 50
    #43   6. feb Hellere Influenza end Influencer i min bog smiley

  • #44   6. feb Pernille, en af hvalpene fra N-kuldet, hedder Numsehul smiley

  • #45   6. feb Andre der er sneet inde??? smiley
    Medmindre det slår over til tø og regn i løbet af det næste døgns tid, kan jeg vist godt vinke farvel til teater og dining week i morgen... Liiiidt øv.
    Men jeg er virkelig glad for, at jeg kan passe mit arbejde hjemmefra smiley


  • #47   6. feb Forkert tråd, damer?

  • #48   6. feb Jeps smiley

  • #49   6. feb Geniale navne de bruger smiley
    Jeg skal helt sikkert ud og have mødt nogle schæfere. Jeg kan både blive i tvivl om jeg er dygtig nok til sådan en, men også om de vil blive en for stor mundfuld.
    Altså jeg er sådan set på ingen måde nervøs for om jeg kan få den stimuleret/motioneret osv nok. Det tænker jeg sagtens. Men vi skulle jo gerne ende med et fedt samarbejde, hvor det dog er mig der bestemmer i sidste ende smiley


  • #50   6. feb Det er ikke hjernekirurgi, men det kræver at man er meget konsekvent i hvalpemånederne, og så kommer der til at være episoder, hvor kræet er så stjernet ud i hovedet, at der ikke er hul igennem. Jeg har ALDRIG oplevet at min har gjort det i en aggressiv tilstand - altid kun fordi hun har været for glad, vild og begejstret, og har glemt at tænke.

    Og jeg har aldrig været grim ved hende - lagt hende ned, løftet hende i kinderne eller hvad ved jeg. Der har bare været episoder, hvor jeg har været nødt til fysisk at fjerne hende fra en situation, og hvor hun har været så kørt op, at det ikke har været en mulighed at gøre det blidt

    Det er en fantastisk race, synes jeg. Robust i hovedet og altid klar på at arbejde smiley Kvik og pleasende, og løber aldrig tør for vilje smiley


  • #51   6. feb Jeg må møde dem og se dem i aktion, det tror jeg er den eneste måde at få en idé om det smiley
    Jeg er ikke hård ved mine hunde overhovedet, men min første hun var en blanding af tysk jagtterrier og foxterrier, så det er det sind og den mentalitet jeg har været mest vant til. Nu har jeg en sensitiv hyrdehund, som er ca lige så blød som smeltet smør smiley Hun er en fantastisk hund! Ingen tvivl om det, og enormt nem at træne sammenlignet med min terrier. Men alligevel kan det være svært for mig, for hun bliver meget påvirket af min sindstilstand. Og jeg må ikke blive det mindste frustreret eller irriteret. Hvor det var terrierne jævnt ligeglad med.


  • #52   6. feb MC

    Har du ikke et billede af den terrier ?


  • #53   7. feb Min første træningshund var også MEGET blød. En blanding af schæfer og hvid schweizisk, og meget hvid af temperament. Hun havde en holdning om, at hvis ikke jeg var glad, var jeg sur. Så hvis jeg var nervøs, anspændt, ked af det, stresset eller andet, opfattede hun det som sur, og kunne slet ikke arbejde med mig.

    Så fik jeg Ellie, som er fuldstændig ligeglad med mit humør, bare jeg har et tydeligt sprog og kropssprog. Hun præsterer glimrende i konkurrencer, for det rager hende at jeg er nervøs. Hun vil bare gerne arbejde smiley


  • #54   7. feb Martine, jeg kan ikke uploade billeder herinde smiley

    Anne, det beskriver meget godt min tæve. Altså at hun går ud fra jeg er sur, hvis ikke er glad. Der er intet midt imellem. Og det er altså lidt svært nogle gange smiley


  • #55   7. feb Ærgerligt - den ville jeg ellers godt have set smiley

Kommentér på:
Hvor kan man møde racer

Annonce