Hospice for dyr? {{forumTopicSubject}}
Jeg har lige læst dette opslag fra Dyrefondet på FB.
Personligt føler jeg, at det er MIT ansvar som ejer, at sørge for den korrekte smertelindring, pleje, omsorg og kærlighed hele hundens liv. Og tage den forbandede beslutning om at sige farvel, før hospice-stadiet.
Et ansvar, en byrde og et privillegium!
Hvad tænker I?
DYREFONDET
3 d.
·
Skal vi have hospice for familiedyr i Danmark?
Hvornår er mere behandling godt for vores hund eller kat, og hvornår er det bedre at bruge kræfterne på at sikre dyret en så god sidste tid som muligt?
Det spørgsmål fylder mere og mere i USA, hvor USA Today for nylig satte fokus på udbredelsen af pet hospice. The New Yorker har også behandlet emnet i en større artikel om de svære valg, vi står med, når et familiedyr nærmer sig livets afslutning.
Og tanken er egentlig enkel. Når en gammel eller alvorligt syg hund eller kat ikke længere kan helbredes, kan målet ændres fra at behandle sygdommen til at give dyret den bedst mulige sidste tid. Det kan handle om smertelindring, hjælp til at spise og bevæge sig, ro og tryghed i kendte omgivelser og løbende vurdering af, om dyret stadig har flere gode end dårlige dage.
Og til sidst hjælp til at finde det rigtige tidspunkt at sige farvel.
Et hospice for familiedyr behøver derfor slet ikke være en bygning. I USA findes fysiske dyrehospices, men meget af hjælpen forgår hjemme hos familierne, hvor dyret kan blive i sine vante omgivelser, og hvor dyrlægen hjælper familien gennem den sidste tid og også kan stå for aflivningen, når tiden er kommet.
USA er længst fremme, og der findes også mere organiserede tilbud i blandt andet Storbritannien. I Danmark tilbyder dyrlæger selvfølgelig både lindrende behandling og hjemmeaflivning, men vi har endnu ikke rigtig samlet den sidste del af familiedyrets liv som et særligt område. Men måske burde vi?
For den moderne dyrlægevidenskab kan heldigvis behandle mere og mere. Men netop derfor bliver spørgsmålet om, hvornår vi skal stoppe med at behandle, også vigtigere.
Og måske kunne vi blive bedre til at hjælpe både dyret og familien gennem tiden mellem den sidste alvorlige diagnose og det sidste farvel.
I Dyrefondet er vi nysgerrige på, om der her er et område, der burde undersøges nærmere.
Hvad tænker I?
Har I selv stået med et gammelt eller alvorligt sygt familiedyr og savnet mere hjælp til den sidste tid? Og kunne en form for hospiceordning, måske primært i hjemmet eller et fysisk sted, give mening i Danmark?
Kilder:
USA Today/The Excerpt, “The rise of pet hospice means more choices, better goodbyes”, 29. juli 2026.
Sunita Puri i The New Yorker, “When Should You Say Goodbye to a Pet?”, 6. juni 2026. Se mindre
feb 2013
Følger: 8 Følgere: 29 Hunde: 3 Emner: 91 Svar: 7.901
... og skulle det endelig handle om et sted man sådan rent fysisk sender sin hund hen for at tilbringe sin sidste tid så må jeg tilstå at jeg er tom for ord. Er det noget man har lyst til så fortjener man ikke have en hund. Mine gamle hunde bliver her indtil den dag vi siger farvel - uanset. Jeg siger farvel til dem inden det bliver uværdigt og inden de risikere at lide.
aug 2007
Følger: 49 Følgere: 90 Hunde: 9 Emner: 531 Svar: 12.947
okt 2023
Følgere: 149 Emner: 36 Svar: 4.851
Hospice for dyr?