Fordomme skal udryddes (dobermann) {{forumTopicSubject}}

Ja, det er desværre mig selv der er den skyldige her....

Jeg har altid været fascineret af dobermanns, har læst om de på div. hjemmesider, bøger osv. og kunne lige se det som en hund for mig, men har aldrig rigtig mødt nogle eksemplarer af racen live. Da jeg så for et par år siden begyndte for alvor at lede efter den hunderace jeg skulle have, så blev jeg jo også NØDT til at se på dobermannen (selvom jeg godt vidste at det ikke ville blive et seriøst valg som min allerførste hund samt jeg ikke kunne have en hvalp af den størrelse med på cykel nu jeg ikke havde/har bil) og møde den (VED godt det ikke er en race der kaster sig over fremmede og knuselsker dem med det samme og det var heller ikke det billede jeg søgte) men må indrømme at jeg blev SLET skuffet og ærgerligt til mode af hvad jeg så/ser: urolige, usikre og nervøse hunde der forsøger at flygte fra alt nyt/alle mennesker (knurrer og laver bluff-angreb hvis de ikke kan og ryster så man får helt ondt af at se på dem) og hopper 10 m i vejret hver gang de hører en lyd Troede at racen var "ødelagt" (blevet for populær, avlet på revl og krat e.l.) og gemte min dobermann-drøm væk og glemte lidt det hele.

Så blev der spurgt om personlige erfaringer om racen på et andet forum og fortæller om mine dårlige erfaringer (altså med de 10-15 hunde jeg har mødt) og siger at man skal være meget påpasselig med hvilken hund man får (se temperament hos forældre, søskende, onkler, tanter osv.), men bliver så korrigeret. Får at vide at racen slet, slet ikke har taget skade så går i noget tid og tænker over det, indtil i dag, hvor jeg så ser en smuksak komme gående da jeg er på vej hjem fra arbejde (tæt trafik, støjende maskiner fra et byggeri i højre side helt ude ved fortorvskanten, cykler der blæser forbi og gående der skubber sig mellem hinanden på det alt, alt for smalle fortorv og hunden? ja, den fortrækker ikke en mine, men går roligt og velbalanceret gennem det hele, snuser til en kansten her, går udeno en cyklist der, lorgrer lidt da datteren snakker med hende, får en godbid af ejeren og går roligt videre, totalt uanfægtet af al virakken der foregår omkring hende... Og så var det jeg tænkte: NEJ; nu må det være nok, jeg VIL altså have nogle gode dobermann-møder der giver mig det billede af en dober jeg læser om ved div. racestandarder så hvis der er nogle dober-ejere derude i jylland der vil hjælpe mig så sig endelig til! (skal dog være i gåafstand fra stationer, da jeg ikke har bil) og skriv gerne jeres egne erfaringer ned