Buzz, Mojo - Lidt af hvert. {{forumTopicSubject}}

Åhhhh altså jeg havde lige skrevet denne smøre engang, men det hele blev væk, så jeg prøver igen, håber i har tid til at læse det.

Nu har Buzz drengen jo været her siden d. 24/12 – en træls dag for ham at ankomme, men det tog han nu i stiv arm syntes jeg.
Buzz blev købt sammen med min veninde, og planen var han skulle bo hos hende, da jeg ikke nu syntes jeg var klar til hund nr. 2 da Coco er så lille.
Vi aftalte han kunne være her til d. 25/12 hvor hun så skulle hente ham, men da hun havde været sammen med den glade Russer i en halv time, så fortrød hun – hvad havde hun forventet, en bamse????
Hun kunne i hvert fald ikke overskue at tage ham med hjem – Øv.
Så nu har jeg en hanhund, og selvom jeg har haft hanhunde før, så havde jeg helt glemt hvordan de der, men det har jo nok også noget at gøre med han kun er 7½ mdr. lige i en midtvejskrise:o)
Men han er godt nok en pølerøv, selv Coco er mere rolig end ham, og hun er bare 13½ uge.
Han elsker Coco meget højt, for højt – han bumper lystigt derudaf, og det vil jeg gerne have et råd til hvordan jeg får ham til at holde op med.
Også skal den unge mand også lige have et lynkursus i Dansk, han forstår tilsyneladende kun Polsk/Russisk – har dog lært at sitte og hvad NEJ betyder, men så er det vist også sagt, stokdøv er han også:o)
Han var noget dominerende overfor drengene de første dage, men er heldigvis stoppet med det, men han har jo heller aldrig været sammen med børn før, så det skal han jo lige lære, og ungerne skal lige huske at man ikke løber forbi ham, for så vil han lege.
Coco og ham bliver ofte lukket fra hinanden, da Coco jo ikke kan tåle alt det vilde leg, men det er han også ligeglad med, så ligger han sig bare til at sove.
Men han er en lækker hund, men kan mærke her de dage hvor ungerne har fri og jeg ikke har den store mulighed for at aktivere ham at han er noget rastløs, men han må bare ventet til i eftermiddag når gemalen kommer hjem.
Hans forhold til andre hanhunde skal der også arbejdes noget med – men lad os nu se, det er altså ikke helt sikkert at jeg har mod på ham:-/

Så jeg søger lidt råd på følgende punkter:

· Hvordan for jeg ham til at stoppe med det humpen?
· Hvad gør i andre med mange hunde der har hvalpe, altså mht. leg?




Jeg vil gerne fortælle kort om Mojo – grunden til jeg ikke har gjort det før, det er at jeg blev noget tvær på nogle af jer herinde, da der faktisk var nogen der ikke troede på at hun var syg, men faktisk troede at hun blev aflivet fordi jeg ikke ville have hende mere, det sårede mig samtidig med at jeg blev noget sur, så derfor havde jeg ikke lyst til at skrive noget om det.
Det havde hele tiden været meningen at når hun fik det bedre, hun havde det skidt da vi fik hende, så skulle der findes et godt og stabilt nyt hjem til hende, fordi det specielt lå min mand meget på hjerte at komme lidt i gang med den minikennel han drømte om, og han ikke syntes hun passede ind, men selvom det var sagt, så var vi også enige om, at fandt vi ikke det rette sted til hende, så blev hun hos os.
Mojo havde i nogen tid haft det som dyrlægen kaldte fedtknuder på halsen, og de skulle bare blive siddende for voksede de ikke, så ville de ikke genere hende.
Men omkring samtidig med at jeg indrykkede hendes annonce, der opdagede at jeg de var begyndt at vokse indad, og nogle af dem var på str. Med valnødder.
Jeg tog til dyrlægen med hende, og han tog nogle vævsprøver og blodprøver fra hende.
Og en røntgen viste senere at hun også havde kræft andre steder i lymfesystemet.
På det tidspunkt have jeg lagt mærke til at hun sov rigtig meget, gerne til kl. 12-13 før hun stod op første gang, og gik allerede til ro omkring kl. 17 – men jeg slog det hen med at der jo var blevet tidligt mørkt, og hun havde jo altid været en puttegris.
Jeg tog til en anden dyrlæge inde i Aalborg for at få et nr. 2 svar da jeg havde hørt lidt trælse ting om den dyrlæge jeg normalt brugte.
Men bare på de to dage der gik inden vi skulle derind, der holdt hun op med at spise, og hun begyndte at hoste meget kraftig – hun havde stor besvær med at synke pga. knuderne på halsen.
Så jeg vidste jeg godt inderst inde hvad svaret ville blive…….
d. 14/12 tog jeg til dyrlægen og hun kom til at sove ind – sådan som vi vil huske hende, stadig nogenlunde glad, og det vigtigste af alt, uden for store smerter.
Ironiske nok, så var det også ”lettere” for mig at fortælle ungerne hun var blevet syg, frem for at hun skulle flytte, fordi vi ønskede det.
Men det har alligevel på intet tidspunkt været et ”let” forløb.

Den blev lang – håber i gad at læse den.