{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
828 visninger | Oprettet:

Misforstået dyrekærlighed. {{forumTopicSubject}}

Kender en der elsker sin hund så meget, at hun ikke ville ha den aflivet, fordi hun mener den skal ha lov til at dø en naturlig død.
Men hunden er rad mager, og den ligner et skellet med et lille pelstæppe over, den er 9 år gammel. Den spiser ikke ret meget og sover for det meste.Dyrlægen sagde det var et dårligt hjerte og noget fordøjelses halløj ( kan ikke huske hvad det hedder), og de kunne måske forlænge livet med et par år på medicin. Nu har jeg endeligt fået hende til at ta den tunge beslutning af få den aflivet.
Hvad er jeres mening om misforstået dyrekærlighed, og hvor går jeres grænser, for hvornår det er bedst at de kære dyr forlade denne verden ?


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Opsætning af gardiner 500 kr.
  • Connect washing machine and dryer to circuit 550 kr.
  • Installering af tørretumbler med lidt for kort ledning 500 kr.
  • Lukket for vand og fjernelse af radiatorer 2.000 kr.
  • Vaskemaskine pumper ikke vand ud 1.350 kr.
  • Samle 2 gaderobeskab. 2 dørs. 700 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Misforstået dyrekærlighed.
  • #1   4. dec 2008 Er der stillet en diagnose der kæver livslang medicin, vil jeg aflive.
    Har min hund så store smerter at den må proppes med piller for at kunne fungere, vil jeg aflive.
    Skal min hund hæmmes i sin bevægelighed for at kunne fungere, vil jeg aflive.

    Sådan groft sat op.

    Jeg har igennem min opvækst set familien og deres misforståede kærlighed holde hunden i et helvede fordi DE ikke kunne bære en aflivning... det skal mine hunde ikke udsættes for.


  • #2   4. dec 2008 Det er jo svært at give et konkret svar på. Det må man jo vurdere i situationen man står i og så måske snakke med dyrlægen ??

    Men for mange, mange år siden efter jeg var flyttet hjemmefra, var det mig der sagde til mine forældre, at nu var det tid for min barndoms-hund at blive aflivet. Han var næsten 17 år, var begyndt at blive utæt, havde tabt sig, var i bund og grund ikke frisk mere. Jeg bestilte tid hos dyrlægen.
    Den dag det skulle være kom jeg hjem til mine forældre for at hente ham og køre til dyrlægen - da gik han ude i haven. Han tumlede lidt rundt i en lille ring, fordi han samme dag tilsyneladende havde mistet lidt af styringen i den ene side. Så det var det helt korrekte tidspunkt at sige farvel til ham - så det var en god beslutning.
    At aflivningen ikke foregik sådan helt pænt og nemt, er en helt anden historie.


  • #3   4. dec 2008 Jeg synes faktisk altid at vi hjemme hos os har været gode til at sige stop INDEN hunden fik smerter e.l.
    -det samme gælder vores heste (akutte skader kan man self ikke tage højde for)

    I min omgangskreds er det heldigvis de færreste der ikke kan tage beslutningen når det er tydeligt at det er det eneste rigtige.

    Jeg passede en pony som barn, som var gammel og til sidst næsten havde mistet alle sine tænder. Den kunne ikke spise ret meget og selv æbler o.l. måtte skæres i smo stykker, og den så self ud derefter... Den blev først aflivet da den fik en hjerneblødning og ikke stod til at redde.
    -den pony har om nogen lært mig at så langt skal ingen af mine dyr ud...


  • #5   4. dec 2008 hvis det bedste for hunden var af dø så vile jeg lade den blive aflivet.

    elsker mine hunde så meget jeg ikke ville kunne tåle at se dem lide


  • #6   4. dec 2008 vi måtte sige farvel til vores 10 år gamle hund her i juni... Der havde han været på gigtpiller i halvandet år pga bagbenene, men så i januar i år begyndte han at vise tegn på smerter, blev pirrelig og gnaven. Vi snakkede meget frem og tilbage og besøgte dyrelægen der sagde at nu havde han det også gigt i forbenene og at hun kunne godt give ham den store undersøgelse, men den behandling han kunne få, nok kun ville give ham 2-3 måneder ekstra... Og så besluttede vi at det var nok! Der var ingen grund til at gøre en hel masse når slut resultatet var det samme....

  • #7   4. dec 2008 Ja, jeg har samme holdning som de øvrige. Når man kan se gnisten forsvinder i hundens øjne, og den kun lever for din/min skyld.
    Var et splitsekund fra at aflive min gamle hund Ronja i 2006, hun havde så ondt p.g.a. gigt og HD at man ikke kunne ae hende hen over ryggen uden at hun lagde sig ned og peb. Hun kunne ikke lege med de andre mere, mistede sin status og lysten til livet.... Jeg ville ikke gi hende stærk medicin resten af hendes dage, så var der jo kun en vej,,,men så hørte jeg om Glucosamin og msn, hold da op ! Det virker skal jeg love for. En uge efter sprang hun rundt som en hvalp igen :o) Men kunne desværre ikke holde til den voldsomme leg med de andre, så hun endte med at blive pensioneret ude hos mine forældre på gården hvor hun tit har været på små ferier. Hun stortrives og nyder sit otium,,og bliver 11 år om en måned :o)
    Men var det ikke for msn/glucosamin-løsningen, så var hendes sygdom i 2006 også der hvor jeg vil sætte grænsen for hvornår man skal aflive.


  • #8   4. dec 2008 Jamen alle de andre har stort set sagt det jeg ville sige:) Heldigvis har de fleste mennesker det også sådan og godt du fik overtalt din veninde til at lade hendes hund aflive:)

  • #9   4. dec 2008 Hvornår er nok, nok... Har selv en gammel hund som nu har fået en svulst. Men han er smertefri. Spiser, gør sig ren og vil gerne med på tur. Dyrlægen mener det er forsvarlig og det forholder jeg mig til. Bliver han dårligere ja så får han fred..

  • #11   4. dec 2008 Jeg har selv aflivet en hund og ville gøre det igen hvis dens liv ikke var smerterne værd.

    Det jeg føler er det bedste er at når dyrlægen svarer nej på om den vil få et resterende godt liv så er det tid til at hunden skal have fred - også selvom det gør forbasket ondt.
    Chewie blev aflivet - vi kæmpede for hans liv men dyrlægen sagde til os at sygdommen havde været så hård ved hans indre organer at han aldrig ville få et normalt hundeliv - også havde han stærke smerter fordi en del af hans tarme var ved at gå i forrådense (grimt tarmslyng og betændelse i blindtarmen) Han blev opereret men det lykkedes ikke.

    En total blind hund kan man ikke bare lade leve også mene den får et godt liv, en hund med konstante smerter bør også have fred.

    Det er min mening


  • #12   5. dec 2008 Som folk skriver når hunden er besværet og/eller lever med smerter... altså i bund og grund lider så ville jeg aflive.

    Men derimod er der også nogle folk der skriver at man skal spørge sin dyrelæge og det vil jeg af erfaring ikke gøre.
    Hvis jeg havde taget dyrelægens råd så havde Chico ikke levet den dag idag, og han får ikke medicin og er sund og rask.


Kommentér på:
Misforstået dyrekærlighed.

Annonce