Fejlvurdering af situation? {{forumTopicSubject}}

Ja, jeg ved ikke hvor meget debat der er i dette emne, men jeg ser ofte folk herinde som fejlvurderer oplevelser.

De fortæller om deres hund som er blevet overfaldet af andre hunde, ofte store, løse hunde af forskellige racer.

Det er min klare overbevisnin at hvis en hund af en vis størrelse angriber, så kommer den anden hund til skade. Den dør ikke nødvendigvis, men der går hul på huden?

Hvis "gerningsmanden" derimod bider ud efter "offeret" men ikke laver skade, er det i mine øjne blot en markering.

Der er ingen tvivl om at det kan være voldsomt og meget ubehageligt, men skal vi ikke passe på medat male fanden på væggen?
Hundes sprog er meget nuanceret, og de sender tonsvis af små subtile signaler, som vi slet ikke ser. Og vi ser det især ikke, hvis ikke vi direkte stirrer på hunden.
Så selvom det virker pludseligt, har "offerhunden" måske gjort et eller andet, som fik den anden hund til at reagere. Måske reagerer hunden på småting, men der er højst sandsynligt en grund til at den reagerer..

Eller er jeg helt gal på den, når jeg mener at udtalelser som "den bed, men der gik heldigvis ikke hul" ikke har noget at gøre når det drejer sig om overfald? Selvfølgelig kan en hund i snor nå at bide ud, og så blive flået væk af ejeren inden der sker noget, men det er nu nok sjældent..

Der er kæmpestor variation i hundes sprog!

I går gik vi f.eks en lang tur med hunden. Vi er i sommerhus, og det er kun anden gang med hund, og vi ved ikke hvor i området der bor hunde, og hvordan de er.
Da vi nærmer os en have, lyder der voldsom, vred og truende gøen, kombineret med knurren og hyl.
Jeg kigger straks på det lave hegn, ser efter evt. huller i hækken og laver i mit hoved en plan for hvad jeg vil gøre, mens min mor og jeg afventer hvad der skal ske.
Da vi står og venter (jeg nægter at løbe styrtende bort fra en potentiel vred hund) kommer en brun labrador til syne.
Den gør og hyler stadig voldsomt, hvilket undrer mig, for den virker vogtende og sådan har jeg aldrig oplevet en lab før.
Den virker ikke som om den aner hvor lavt hegnet er, så vi går videre. Mens vi går, følger den os på den anden side af hækken, og begynder at pive. Den gør dog stadig, men piver altså mere og mere samt logrer med halen, og det er tydeligt for mig at den vil snakke.
Det var en voldsom oplevelse, og jeg var ved at lave planer, men hunden var altså ikke farlig.
Måske lidt usikker, jeg har i hvert fald aldrig oplevet en lab sådan før, men primært venlig og interesseret i kontakt.. Anderledes kommunikation end jeg er vant til, men ikke farlig.

Jeg er ikke helt sikker på hvad pointen er, men synes dog man bør vente før man maler fanden på væggen.

Nogle hunde har "dialekter" og skal endvidere lige finde ud af hvordan de står overfor hinanden.. Lad os give dem muligheden for det...