sår i svømmehuden sår i svømmehuden
Vi har været til dyrlæge med vores hund fordi han har fået lavet noget ged med sin ene pote. Han har et åbent sår i svømmehuden mellem kløerne.
Mit spørgsmål er så om der er nogen som ved om det er sundt at det bløder efter at der har været en anelse betændelse i det?
Det skal siges at vi vasker det flere gange i døgnet med klorhexodin og sprøjter aloe vera på bagefter derudover er han ikke udenfor medmindre han har en sok på poten. Disse ting er efter aftale med vores dyrlæge.
Dyrlægen ville ikke sy det på daværende tidspunkt fordi der var en anelse betændelse i det. Han får desuden også antibiotika.
Det er ikke en diskussion om vi gør det rigtige, men en simpel forespørgelse om der er nogle som ved om det er sundt at det bløder efter der ikke er betændelse i det mere.
Det er klart at vi tager ham til dyrlæge igen mandag
jul 2007
Følger: 8 Følgere: 7 Hunde: 2 Emner: 95 Svar: 2.496
Nydannelsesfasen=den røde fase.
I denne fase begynder reparationerne og helingen af såret for alvor. Det er vigtigt, at veterinærsygeplejersken eller dyrlægen foretager en grundig oprensning af såret for at fjerne dødt væv, gule belægninger og eventuelt betændt væv. Når nydannelsesfasen starter, sker der en kraftig vækst af blodkar i såret, hvilket medfører, at nærings- og ilttilførslen i dette øges betydeligt. Celler fra andre steder i kroppen strømmer nu til området, og begynder opbygningen af et slags bindevæv, kaldet granulationsvæv. Vævet er rødt, skrøbeligt og bløder nemt. Årsagen til den lette blødning skyldes de mange nydannede blodkar. Hvis sårhelingen får lov til at foregå uden forstyrrelser, vil granulationsvævet brede sig ud over sårbunden. Når såret er helt fyldt ud af dette væv, starter en epithelisering, hvilket betyder, at ny hud vokser hen over granulationsvævet.
sår i svømmehuden