RIP Tikka pigen {{forumTopicSubject}}

Igår tog jeg den mest forfærdelig beslutning, at give Tikka fred.

Hun var tilsidst så plaget af angst og nervøsitet, at der ikke var nogen vej udenom.
Jeg havde længe overvejet at give hende et nyt hjem. Fordi jeg simpelthen var så påvirket af at se Tikka have det skidt, og håbede at der var nogen der måske kunne give hende et bedre liv.

Men efter af Heidi med mutterne passede Tikka i weekenden, blev det klart at det ikke var en mulighed at flytte væk fra mig.
Tikka kender mutterne og Heidi utroligt godt, og mutterne var gode til at passe på hende. De giver en ro som kun afbalancerede hunde kan give en anden hund.
Når de var ude at gå, Heidi og alle 3 hunde, var Tikka ikke til at komme i kontakt med, da hun så en anden hund. Hun var simpelthen panisk angst. Hun kunne heller ikke holde ud at gå tur, men ville bare hjem og se om jeg var kommet.
Hun "savnede" mig tydeligt. Og hun var en hund der var utrolig knyttet til sin ejer. Og det er min fortjeneste/skyld.

Den weekend fik mig til at se at et andet hjem ikke var muligt. Hun var simpelthen for ødelagt mentalt, og ville ønske at vi bare kunne blive i lejligheden og lege og nusse, og aldrig møde andre hund- i frygt for at blive overfaldet IGEN.

Jeg er ødelagt, men føler at det var det helt rigtige at gøre.
Jeg elskede den hund så ufatteligt meget, men der var ingenting jeg længere kunne gøre, for at hun kunne få det bedre igen. Og jeg kunne ikke holde ud at opleve Tikka, en hund JEG har ansvar for, leve i så meget nervøsitet og angst.

Jeg vil altid elske dig Tikka.
De gode minder vil jeg altid have.