737 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 37 Svar

I hverdagen I hverdagen

Hey Allesammen

Hvad laver I i hverdagen med jeres hund/hunde udover de almindelige gå ture??

Er der forskel på hvad I laver når I har fri og når I skal på job??

De dage I skal på job, er der så tid til andet end hunden??

Håber I forstår mine spørgsmål:-)

Jeg mangler simpelthen ideer til at få Diva's overskudsenergi brugt! Vi plejer at løbe, men det kan jeg ikke rigtig i det her vejr:-/
Jeg slipper hende aldrig løs, da vi bor inde i byen. Men ja hun har vildt meget overskudsenergi:-)

På forhånd tak:-)


Afspil videoAfspil video
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Maling af vægge i stue 1.000 kr.
  • installation af vaskemaskine 990 kr.
  • Ophæng at Fritz Hansen Concerto lampe (stor) 750 kr.
  • Samle + montere Ikea-skab + kommode 500 kr.
  • Mixed tasks, electricity 1.800 kr.
  • Vand på gasfyr 880 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  I hverdagen
  • #1   5. feb 2010 Jeg træner på alle gåture. Specielt nu hvor det er glat og saltet træner vi små øvelser for at gøre turene mere spændende.

    Han går faktisk altid løs, men i det her vejr tit på plads for han ikke falder når det er så glat.

    Vi øver kig, bliv, bakker, går sidelæns, forskelligt tempo og andre småting..

    Hjemme sørger han selv for opmærksomhed når han keder sig. Stopper en bamse under armen på mig når jeg sidder her ved PC.. Så leger vi lidt i hans kurv (han må ikke lege vildt indendøre), han er specielt facineret af dukketeater med hans legesager *GG*

    Ellers øver vi lidt cirkustricks, vinke - kiks på næsen - danse - knurre.

    Ellers hjælper han bare i det daglige. Han samler ting op, henter ting, holder ting..

    Han er altid kun et blik væk.. vil jeg have fred får han et kødben =)


  • #2   5. feb 2010 Nina: hehe, såen er Diva slet slet ikke.. Når vi er hjemme skal hun bare putte for sig selv.. Men så nogle gange går det os helt i den anden grøft, lige nu ligger hun på mig(og den bærbare) fordi NU vil HUN hygge:-) Er faktisk lidt en bedrift at skrive med en kamphund på skødet...hehe.. de sku tossede:-) Tænker lidt, hvor meget tid du bruger såen udenfor med ham?? generelt??

  • #4   5. feb 2010 Lia er for det meste løs, men når vi er ude så leder vi efter guffer, leger tag-fat og trækkeleg. Så træner vi lidt indkald, sit og dæk på afstand...den slags ting.

    Indenfor hjælper hun med at lægge vasketøj op i kurven og vi træner lidt tricks, laver noget søgeleg, plus hun har noget aktivitetslegetøj. Om aftenen står den på tyggeben på tæppe i sofaen sammen med mig.


  • #5   5. feb 2010 Tror jeg har en meget kedelig hund:-) Hun gider bare SLET ikke at søge efter foder på græs... Jeg kan godt gemme guffere i hele huset og dem søger hun så gevaldigt efter:-)

  • #6   5. feb 2010 Har du prøvet at smide èn super guf ad gangen? Det synes Lia er meget mere interessant end hvis jeg bare spreder noget ud i græsset.

  • #7   5. feb 2010 jamen hun vil gerne hvis det er guffere:-) har f.eks lige taget en masse pølsestykker og gemt i lejligheden:-) det elsker hun:-)

  • #8   5. feb 2010 Morgen - 30 min (nu 20 pga salt og islag)

    Eftermiddag - 1-2 timer (nu ½ - 1)

    Aften - 1 time (nu ½)

    Nat - 30 min (nu 20)

    Jeg bruger meget tid på hunden. Elsker gåture og træning.. Min næste hund bliver af højaktiv race (border collie), Kaoz vil mest bare snuse og hygge nemlig =)


  • #9   5. feb 2010 Nina: kan vi ikke bytte en dag:-)hehe.. Elsker Diva højere end noget andet, men nu kan jeg godt se at amstaff og Boxer måske ikke er den roligste race:-)hehe

  • #10   5. feb 2010 Kaoz lider meget under salten, og folk oversalter her i byen =(

    Han stopper og løfter poterne en efter en, så skal jeg rense med sne... stakkels vov =(

    Hvor der ligger sne ville vi meget gerne løbe.. Men der er et tykt lag is lige under overfladen næsten alle steder =(

    Indendørs aktivering er han vild med kiks eller kødben gemt i sok, mælkekarton eller andet der skal splittes.. En flaske er også fin, men den er kun til udendørs..

    Han ELSKER at kigge på vildt sammen med moar.. Vi kan stå i timer og glo på ænder hvis han skulle bestemme *GG*


  • #11   5. feb 2010 Nina: Ja det gør Diva os.. De fråser med salten her, også.. Hun halter tit rundt pga det, og ja så blir turene jo lidt kortere.. Savner at løbe med hende, kan mærke hvor meget hun mangler det.. men ja, falder jo hvis jeg skal løbe i det her sindsyge vejr:-(


  • #12   5. feb 2010 Kaoz ville være et rent helvede (lab, flatcoated og boxer) hvis jeg ikke lavde ting med ham hver dag..

    Jeg har så bare været så snu at træne ham til at hjælpe med de daglige gøremål.

    Han bærer posten ind. Han henter/holder viskestykket når jeg vasker op. Han henter telefonen når den ringer. Han henter alt hvad jeg beder ham om, holder hvad jeg beder ham om og samler hvad som helst op.

    Det er ikke træning der kan ske natten over, jeg har trænet ham målrettet i al den tid jeg har haft ham (snart 4 år).

    Kontakt er det første jeg indlærer. Uden kontakt kan jeg ikke træne nogen hund..

    En konaktøvelse er simpel (kig på mig, så får du en kiks), og selv sit, dæk, bliv, stå, bak, halse, rolig, high five er øvelser der trætter hunden vældigt ved indlæring - og øvelser du med lidt snilde kan bruge i verden når der opstår problemer (hunden trækker, hunden laver udfald osv)..

    Tricket er at de indøvede kommandoer kastes på hunden INDEN den når at køre sig selv så højt op at der ingen tankevirksomhed er, men udelukkende instinkt og stress..


  • #13   5. feb 2010 .. han går også højt op i fuglefodringen i haven ; )

    Æbler på jorden, müsli i træerne og fugle der kvidrer højt... Det er lig med en fast middagslur bagefter *GG*


  • #14   5. feb 2010 Nina: jeg forguder dig lige nu:-) det er SÅ rigtigt.. Diva kører os sig selv helt op på ingen tid, og nu har vi så det problem at gå ture er et rent helvede fordi hun stresser så let.. jeg kan ingen gang få kontakt med hende:-( og når i så møder andre hunde, jesus, så går hun helt i selvsving:-( men ja det er min fejl og kræver træning! Så nu SKAL jeg bare i gang og holde ved..

  • #15   5. feb 2010 I det her vejr opholder vi os meget lidt udenfor - kulde, sne, is og salt er ikke lavet til Dronning Karla... så det er vitterligt kun svipture ud for at tisse...

    Det kan mærkes, når man har en hund der er vant til mellem 1,5 og 3 timers udenfor-tid om dagen....

    Når vejret ikke er sådan her, så træner vi på eftermiddags og aftenturen - vi træner. Plads, sit, dæk, bakke, kig på mor, hilsetræning hvis vi møder andre hunde, dirrigering på afstand hvis vi kan finde et egnet sted.... Morgenturen er jeg zombie, så der er det max et fodersøg jeg kan kaste mig ud i hehe....

    Men når vejret er som det er nu, så må aktiveringen foregå indendørs... Vi træner små cirkustricks, søger te, øver os i diskriminering af legetøj, at rydde op, spiller hundespil og er også igang med at dogdancingprogram...

    I aften har jeg bestemt mig til at sy et aktivitetstæppe til hende, så må vi se om det bliver en success.


  • #16   5. feb 2010 Kaoz har tendens til virkelig at stresse op.. Hvis han får lov hører han ikke en brik af hvad jeg siger (det KAN en stresset hund ikke)..

    Da jeg overtog ham gik jeg i gang med træning. Selvtillid, førertillid, kontakt, stressbehærskelse..

    Lydigheden er sekundær, men en utrolig god måde at opbygge et sikkert og positivt bånd til hunden.

    Kaoz lærte hurtigt at det betaler sig at blive ved mig, lystre kommandoer og var han i tvivl søgte han øjenkontakt og brugte SÅ meget energi på at læse sig frem til hvad jeg forventede..

    Når jeg får en hund har jeg fra start meget klare linjer for hvad jeg forventer af hunden - og alt efter hundens sindstilstand og træningsvillighed, lægger jeg en træningsplan for at opnå de ønskede resultater.

    Med kaoz feks var det nødvendigt at give ham tro på sig selv og tillid til mig inden jeg kunne træne noget andet. Kontakten er det første en hund i mit hjem lærer - hurtigt indlært, men SÅ givende i resten af arbejdet.

    Jeg kigger på hundens faldgrupper og træner dem.

    Kaoz´ faldgrupper var lidt alting. Vand, blæst, hunde, andre dyr, kiks, bolde .. ALT fik ham til at stresse op. *træne træne* Intet morsomt sker før du er rolig.

    Havde en border collie (fra internat og utallige hjem) der hyrdede biler og stak af. Trænede timevis på hovedvejen på en lille stol og hunden i line. Når den hyrdede efter bilen fik den et NEJ - blev bedt om at sitte og blive (naturligvis var kontakt og den almene lydighed indøvet). Når han søgte kontakt frem for at hyrde fik at en kiks og lov at tygge i sit pivedyr =)


  • #17   5. feb 2010 Nina: Diva's faldgrupper er andre hunde, at trække, og ja hun er meget på vagt.. Også oveni det hele en god potion stress.. Hvordan ville du gå frem hvis det var dig?? Har f.eks søgt efter folk der gider bare gå ture med hundene uden de skal hilse så Diva kan lære det, men det er fandme ikke mange der gider:-(
    Igår mødte vi en hund på vores aftentur, og normalt kan jeg godt undgå at hun gøer, men en blanding af mit stress og hendes gjorde at hun steg helt af:-(


  • #18   5. feb 2010 Jeg gør som nina -vi træner på gåturene (hundene får osse gåture hver for sig, så der kan være fuldt fokus på kun en hund), og hjemme kan de selv underholde sig, eller gøre opmærksomme på at nu vil de gerne have mig med i legen.
    Gaia kommer hen med legetøjet og siger lyde, Reiki kommer og "dutter" med næsen. Så skal der endten kæles lidt eller leges. Dog er der ingen vild leg indenfor.


  • #19   5. feb 2010 Og til det med om der er tid til andet end hund -jeg har osse hest, som self skal passes. Men der kommer hundene med.
    Reiki render rundt ude og jagter fugle eller ruller sig i sneen. Ren hygge synes han. Og så kommer han lige engang imellem og skal kæles lidt og have at vide hvor dygtig han er hehe.
    Gaia hjælper til i stalden -henter strigler, bærer ting væk for mig, trækker hønnettet op (se video;o)) og hvad vi nu ellers kan finde på.
    Hun har tendens til at stresse, så det er godt træning for hende at være med derude, for når hun ikke "er i brug" har hun et tæppe hun skal ligge på og slappe af. I starten sad hun nærmest på tåspidserne så hun kunne drøne afsted og spasse rundt ved mindste vink fra mig. I dag ligger hun og slapper af/sover når der ikke er noget at hjælpe med.



  • #20   5. feb 2010 Jeg vil gætte på, at du bliver forskrækket når hun laver udfald? Og at hvis du opdager faldgruppen (hunden) før Diva, så reagerer du med et fast tag i linen?

    Jeg ville ikke begive mig ud i det med andre hunde endnu, der er andre ting der skal trænes først (i min verden).

    Du skal have troen på dig selv, på at du har kontrol og at Diva kan holdes og den anden hund er i sikkerhed.

    Generel lydighed vil give dig den følelse. Du har forstået, at hvis du giver hunden succesoplevelser vil den få mereselvtillid; nu skal vi bare vende den rundt og give DIG succesoplevelser.

    Har du ikke styr på sagerne vil hunden instinktivt gå ind og forsøge sit bedste.

    Hundens reaktion er så at bryste sig og forsøge at skræmme hundene væk, din reaktion er noget der ligner panisk frustration.. Og den onde cirkel fortsætter.

    Ud over lydighedstræningen (på plads, sit, dæk, bliv, stå, bak, vente) så skal du i gang med antistress træning.

    Når du har lydigheden, eller i hvert fald kontakten på plads opsøger du på afstand faldgruppen. Det skal være kontrolleret og du skal være klar og stærk i troen på at du sagtens kan håndtere situationen.

    Du ved der vil være en hund i line for enden af sportspladsen når du drejer om hjørnet. Du går med hunden på plads i løs line. Hvis hunden springer frem så snart den ser hunden vender du blot rundt, går 5 meter (længere hvis hunden er insistrende) og vender omkring igen og prøver.

    Du kan kun prøve så længe du selv føler du har kontrollen, overskuddet og energien til det. Ligeledes skal du studere din hunds reaktioner nøje.

    Vær på forkant, tag kontrollen og stol på din hund til den beviser det modsatte.

    Jeg stoler på min hund vil lystre sine indlærte kommandoer og reagerer udelukkende hvis han "svigter". Jeg stoler på min træning, for jeg ved den er indlært til ukendelighed, og at hunden forstår.

    Han er trænet i at være rolig i alverdens situationer, og er han usikker går han selv på plads og afventer min reaktion (er jeg rolig går han videre, er jeg oprørt bliver han tæt ved min side/bagved - feks. ved en løs hund der stormer imod os).


  • #21   5. feb 2010 Michelle kan komme med rigtig gode øvelser og egne erfaringer meden hund der laver udfald. Reiki er trænet fra det (næsten helt), del dine erfaringer mic =D

  • #22   5. feb 2010 .. og som om du ikke selv vidste det... INGEN lineløs Diva. Sporline er helt fin, men når hunden udviser aggressivitet skal linen blive på =)

  • #23   5. feb 2010 Nina: Du har så meget ret.. Jeg ser tingene før Diva og blir nervøs på ingen tid.. hun er heller aldrig løs.. hmm er det måske for meget forlangt ar få lidt hjælp til øvelser og en evt træningsplan??

  • #24   5. feb 2010 Men det starter jo allerede inden vi kommer ud... når jeg gør klar til at skulle ud går hun helt amok.. hopper rundt, og allerede der stresser hun.. så løber hun ned ad trappen også er hun klar...

  • #25   5. feb 2010 Ja Reiki var MEGET slem til at gø og skabe sig når han så andre hunde da jeg fik ham. Der var som sådan ikke noget ondt i det. Det var ikke fordi den anden hund skulle dø eller noget. Han ville bare frygteligt gerne derhen, og var lidt forkælet og vandt til at det betalte sig

    Før Reiki havde jeg en tæve (Møffe) der var meget agressiv og usikker. For hendes vedkommende var der kun et mål med adfærden: slå den anden hund ihjel, før den slår mig ihjel.

    For mig var det et spørgsmål om at finde ud af HVORFOR hunden gør som den gør.
    Møffes træning bestod i at give hende mere selvtillig og tro på at hun kunne klare verden og det den bød hende, og give hende mere tillid til mig og at hun kunne stole på at jeg havde styr på situationen og at hendes "hjælp" ikke var nødvendig.

    Hendes træning var baseret på at hun så vidt muligt ALTID skulle have succes på succes når vi trænedes. Dvs ikke kræve noget af hende, som jeg ikke vidste med sikkerhed at hun kunne klare. På gåturene fik hun masser af små udfordringer som f.eks. at kravle op på ting/under ting/igennem ting, og masser af ros når det lykkedes.
    Hjemme var det små problemløsningsopgaver som hun helt på egen pote, havde succes med.
    Derudover masser af opgaver der skulle løses sammen med mig (herunder er osse kontakt og alm lydighed).
    Og så lærte jeg hende at når vi mødte løse hunde eller på anden måde var i situationer hun var utryg ved, så stoppede vi og hun satte sig bag mig, til "faren" var passeret.

    Hun kom til at fungere rigtig godt på gåturene, men desværre havde hun bare for mange andre problemer osse, og måtte til sidst aflives.

    Med Reiki var årsagen jo en helt anden. Han er ret forsigtig overfor andre hunde, men ikke decideret usikker. Vigtigt for mig var at udvælge hans legekammerater med omhu, så han ikke fik dårlige oplevelser.

    ALT hvad der hed hilse på andre hunde på gåture, blev sløjfet. Mit mål var at han kunne passere andre hunde, uden på nogen måde at forsøge kontakt med dem.

    Jeg meldte mig til træning, og den første måned trænede vi på marken ved siden af de andre (altså slet ikke i nærheden af "flokken"), for kom vi hen til de andre, gøede og skabte han sig. Så vi holdt en så stor afstand, at jeg kunne træne kontakt, holde kontakten i længere tid osv.

    Da det fungerede, begyndte vi at nærme os de andre, og efter yderligere 14 dage, kunne vi gå i flokken med de andre.
    -dette galdt dog træningspladsen -ikke hunde der skulle passeres på gaden.

    Herefter var det jo "bare" at tage dette med ud på gaden. kontakt HVER gang jeg fik øje på en anden hund, og om muligt skifte fortov så afstanden var større. Og efterhånden skulle han så self osse kunne passere tættere forbi.

    Helst skulle man jo HVER gang kunne holde kontakten og undgå udfald, men når engang imellem man alligevel kom lidt tættere på en han kunne klare, ja så vendte jeg om og gik den anden vej, indtil jeg igen kunne få kontakt, og så prøvede vi igen.

    Det har fungeret rigtig godt og han var blevet rigtig dygtig, men desværre er vi startet forfra igen nu, da han er blevet overfaldet af en schæfer. Denne gang er det så (heldigvis) kun schæfere og ikke hunde generelt der er problemer med, så jeg satser på vi får det løst igen










  • #26   5. feb 2010 Og det at tage godt fat i linen, er i øvrigt fy fy.. Man kans elf komme i en situation hvor der bare ikke r andet at gøre, men undgå så vidt muligt at tage hunden i kort snor og trække den helt indtil dig. Det gør oftest problemet værre.

    Jeg beklager hvis mit skrevne blev noget rodet. Spørg endelig hvis der e rnoget der ikke gav mening:o)


  • #27   5. feb 2010 Jeg har intet imod at hjælpe og komme med forslag... Men så længe jeg ikke kender din træningskundskaber og hund, så er det lidt svært at rådgive ; )

    Jeg kan så håbe på at du har hjernen med dig og selv kan vurdere om din hund trænes bedst på andre metoder, om du går for hurtigt frem og om du bare skal fortsætte..

    Jeg tænker hurtigt, reagerer og på 2 sekunder har jeg grebet en given situation og træner - alt efter hvordan min hund reagerer.

    Med Kaoz er der intet nyt at træne, jeg har en overordnet kommando der hedder "videre" og betyder, ja jeg har også hørt det, men ikke noget vi skal bekymre os om. Den virker på alt jeg ikke ved hvad er, eller ikke gider stå og glo på ; )

    Min hund er nysgerrig og får - så længe han er rolig - lov til at glo på mange ting. Den anden dag stoppede han op og betragtede en kvinde der forsøgte at komme ud fra en meget glat parkeringsplads.. det stod vi så og kiggede meget interesseret på ; )

    Du skal kigge på din hund! Og have en ide om hvad du forventer og så træne det trinvist.

    Jeg skriver meget overordnet fordi jeg jo som sagt ikke kender jer =)

    Kontaktøvelse indøves hjemme i stuen/gangen/kedelige steder uden nogen form for distraktioner. Kontaktøvelsen tages med i haven. Kontaktøvelsen tages med på fortovet, skoven, havnen, skolen, stationen, foran rema osv osv.


  • #28   5. feb 2010 Lyder dejligt med dine succeser Michelle:-) Jeg ved ikke rigtig hvorfor Diva ter sig som hun gør.. Tror størstedelen er usikkerhed, og ved ikke rigtig hvordan jeg skal give hende den sikkerhed hun mangler??

  • #29   5. feb 2010 Nina: jeg har det de sidste 1½år læst hundeadfærd, og træner KUN med positiv forstærkning:-) Men må ærlig indrømme at vi ikke har trænet seriøt længe:-(

  • #30   5. feb 2010 Men jeg vil bare gerne ha en hund der kan gå pænt og slappe af i diverse situationer, uden at stresse eller være på vagt... Jeg synes virkelig ikke det er hyggeligt at skulle passere en anden hund, med en tæve der rejser børster og hyler og ja hvad ved jeg:-(

  • #31   5. feb 2010 Allerførst skal du pille den stress af hende.

    Tag linen, ignorer hunden og lav andet med linen i hånden. Vand blomster, lav kaffe, puds et vindue. Alt i roligt tempo mens hunden ignoreres.

    Den skal lære at linen ikke er lig med sjov og gåture, DU er den årsag og linen er bare noget du bruger.

    Når linen så ikke er så spændende længere må du bruge en weekend på at træne at man altså ikke rigtig kommer ud hvis man ikke følges.

    Ingen løben, ingen stressen op og ingen hoppen rundt. Om du beholder linen på eller om du tager den af må du selv lige vurdere hvad virker bedst, men i går ikke ud før hunden er rolig.

    Det kan godt tage temmelig lang tid og mange gange at få ind i knolden på hunden.

    Når i så kommer ud og hunden trækker kan du stoppe op, bede om kontakt og så afvente en roligere hund før i fortsætter.


  • #32   5. feb 2010 nina: Puha noget siger mig vi har Laaang vej igen:-)

  • #33   5. feb 2010 Hvis man ræner hund som jeg, så tager det nogen gange evigheder, andre gange få øjeblikke - alt efter hvad der trænes.

    Min træning er helhjertet og jeg KRÆVER at jeg kan opnå de resultater jeg har sat mig, jeg giver ikke op på halvvejen fordi jeg bliver frustreret over der er knas med min kommunikationsform ; )

    Hunden gør jo udelukket hvad der betaler sig og hvad omgivelserne byder den.. Det handler "bare" om at få løst et par knuder op, og snart har man så en ret velfungerende hund *GG*

    Når du tager hunden ud for at øve lineføring har du allerede tabt så snart hunden stresser sig selv op - med succes, da den jo opnår hvad den vil - og det sker inde i lejligheden, allerede inden i får åbnet døren.

    Øv eventuelt lineføringen hjemme i stuen til start.

    Du kan hive, flå, råbe, skrige, hyle og tude så tosset du vil.. Er hunden stresset kan den ikke sætte din kommando sammen med at gå ved din venstre side i løs line.

    Det kræver tålmodighed, en masse kontakt, tålmodighed, konsekvens (i min verden er konsekvens at reglerne altid er de samme) og tålmodighed =)


  • #34   5. feb 2010 Tror os jeg vil starte herhjemme i stuen.. er vidst det nemmeste!

  • #35   5. feb 2010 Det handler om at sætte hunden op til succes... =)

    Og når hunden har succes har føreren det også ; )


  • #36   5. feb 2010 nina: præcis... er bare altid så utålmodig:-)hehe

  • #37   5. feb 2010 Tror lii jeg skal ha fundet min klikker... den er hun super til

  • #38   6. feb 2010 NIna og Michelle: Ros!! I er satme gode til at forklare og give gode råd! Respekt for det!


Kommentér på:
I hverdagen

Annonce