{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.074 visninger | Oprettet:

Ny lov kontra den gamle {{forumTopicSubject}}

Det er ikke endnu en af de tråde - håber jeg da i hvert fald ikke det bliver =)

Der er jo stor omtale af den nye lov - og de lovforslag der lige nu strømmer til fra enhver kant.

Her sidder jeg så og tænker på den hundelov vi i forvejen har. Den lov - hvis overholdt, virker helt perfekt og skærmer for de aggressive hunde her i landet.

Lystrer din hund ikke må du ikke have den løs.

Er din hund aggressiv må du ikke have den løs.

Har din hund forvoldt skade på materialer, dyr eller mennesker får du mundkurvpåbud og i værste fald påbud om aflivning.

Der bør ikke være grund til at sidde og gennemgå hundeloven slavisk; man bør regne med i alle kender den nu i har hund =)

Der er intet galt med den nuværende lov - der er noget galt med håndhævelsen af den.. Og folks indstilling til den også.

Hundeejere idag giver deres hunde friheder og legekammerarter som aldrig før. Hunden har RET til at løbe fri, for det kan den godt lide. Hunden har RET til at lege med nye hunde når lejligheden byder sig. Hunden har RET til at komme med overalt hvor ejeren befinder sig.

Jeg kan huske da jeg havde familiehund som teenager. Jeg gik til træning, gik ture og stod for det meste af den daglige pleje (fodring, lufteture, børstning osv).
Flere af mine venner og veninder havde ligeledes hunde i hjemmet, men aldrig en gang blev der aftalt playdates.

Socialisering og evt leg foregik på træningspladsen, men bestemt ikke alle hunde var egnet til at deltage i de lege!
- Man var sit ansvar bevidst.

For det er ikke mindre end ansvar det handler om i ethvert hundehold.

Det er DIG der har valgt at have hund! Dine naboer, den lokale cafe, Føtex og sportsplads har ikke valgt sammen med dig og behøver ikke engang at kunne lide din hund.

DU vælger racen! Det betyder ikke at alle andre skal synes den er fantastisk og skøn at have i nabolaget.

Ingen andre end DIG kan holdes til ansvar for hvad DIN hund gør både i og uden for hjemmet. Hunden er DIT valg og DIT ansvar.

Hundeloven fungerer fint som den er - hvis alle levede op til deres ansvar og ikke bekymrede sig så meget om hvad de mener deres hund har ret til!

Din hund har ikke ret til mere end hvad du ligger i den af ræning. Du kan ikke gå ud fra at det er ok at hunden farer rundt og ter sig tosset i hundeskoven fordi hunden må være løs der.
- Ingen hunde må være løs nogen steder uden de er under kontrol.

Vær dit ansvar bevidst, hunden kan ikke stilles til ansvar for dens gerninger; kun du som ejer har det ansvar. Lev op til det!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Ny lov kontra den gamle
  • #1   18. mar 2010 Netop! Alt det jeg mener, bare mere velformuleret:0)

    Men jeg tror desværre der skal en større holdningsændring til før vi får nogenlunde tålelige tilstande. Og jeg kan ikke se den komme i nærmeste fremtid


  • #2   18. mar 2010 Jeg går ind for steen's forslag med at aflive ejeren i stedet for hunden. Hehe.

    Spøg til side. Min mening er at man ikke burde forbyde nogle hunde. Derimod skulle man lave et "hunde-førerbevis". Et kursus man skulle på hvis man gerne vil have hund. Her skulle man lære om hundeadfærd og signaler fra hunden.

    Når man så har bestået dette kursus og besluttet sig for hvilken race man ville anskaffe sig skulle man så på et racespecifikt kursus hvor eksperter inden for den givne race fortæller om dens stærke og svage egenskaber. Og først når man har bestået dette kursus skulle man have lov til at holde hund.

    Og så skulle der være mulighed for at fratage dette "hunde-førerbevis" på ligefod med at man kan fratage et kørekort hvis ikke man overholder færdselsreglerne og beslaglægge hunden på lige fod med at man kan beslaglægge en bil der bliver ført af en fører uden et gyldigt førerbevis.

    Det er bare min holdning til sagen. Ved godt at det ikke 100% kan komme til at foregå på denne måde. Men i mine øjne ville det være noget man skulle se nærmere på i stedet for at forbyde hunderacer.

    _Freimann_


  • #3   18. mar 2010 Dennis - Problemet med den nuværende hundelov er ressourcerne til at håndhæve den.. Dit forslag ville da være til gavn for hundene i hjemmet, men stadig umuligt at håndhæve..

    Efter min mening skal der ikke laves spor om - folk skal bare lære at overholde den lov vi har - og (ønsketænkning) politiet skulle begynde at straffe de der ikke overholder den.


  • #4   18. mar 2010 Dennis - Synes umiddelbart det lyder fornuftigt nok, men hvad med blandinger? Hvordan holder man racespecifikt kursus for dem? :o)

    Ellers et super oplæg, kan kun være enig!


  • #5   18. mar 2010 Jeg tror faktisk stort set ikke der ville være problemer, hvis folk aldrig slap deres hund fri, medmindre de har 100% kontrol over den og et 100% stabilt indkald.

  • #6   18. mar 2010 Nina, for pokker, hvor er jeg bare heeeelt enig. Super betragtninger og super formuleret.


    psssst, og saml så lige de l*rte op...du kan ikke være det bekendt overfor andre mennesker...et lille sidespring, men i anledning af forårets komme, så er jeg flov på visse hundeejeres vegne, det ansvar påtog du dig altså også da du købte hund...det er simpelthen unfair overfor alle andre, at vi skal jokke rundt i din hunds l*rt:(((


  • #7   18. mar 2010 * Nina - Siger mange TAK * <-- Jeg kan sagtens følge hvad du siger. Og det undre mig også at politiet ikke håndhæver de love vi har allerede og at retssystemet heller ikke håndhæver dem.

    Rænne * <-- Man vil vel altid vide hvilke racer der er i en blandingshund, medmindre det er et gadekyds af 8. generation. Som jeg også siger vil det ikke kunne være sådan 100%. Bl.a. på grund af det du bringer på bane. Men det er da også derfor at jeg mener man burde tage et overordnet kursus for at må holde hund. Da det self. ikke er alle der er racerene.


  • #8   18. mar 2010 Rie - Helt enig!! Og andre hunde kan også blive syge hvis de spiser andres lorte (selvom man forhåbentlig stopper sin hund i det!). Synes også det er skrækkeligt!

    Dennis - Okay smiley Synes også det er en god idé du bringer på bane.


  • #9   18. mar 2010 Rie - Ja det er bestemt også en del af ansvaret man påtager sig når man vælger at have hund! =)

    Siri - Det tror jeg faktisk du har ret i.. Og kommer i den forbindelse til at tænke på DKKs forslag om træningsdiplomer der for hvert trin giver dig og din hund mere frihed. Skal da lige lure nettet igennem om se om jeg kan hitte det igen =)


  • #10   18. mar 2010 Det har jeg ikke læst? Smid lige et link, hvis du finder det!

  • #11   18. mar 2010 Rænne * <-- Det er skam også en ide jeg bringer på bane så tit jeg kan. Jeg ved at jeg selv frivilligt ville deltage i sådan et kursus. Men det er bestemt ikke alle der ville det. Selvom det i sidste ende ville gøre at man kunne forstå sin hun bedre.

    Det skal måske siges at jeg ikke er hundeejer. Og ikke har haft hund siden jeg var barn. Men jeg elsker hunde og er på nuværende tidspunkt ved at spare op til at få en Fransk Bulldog sammen med kæresten. Men derfor kan man vel godt give sit besyv med.


  • #12   18. mar 2010 Jeg fandt den sandelig =)

    Kørekort til hund (fra 6 mdr.)

    Et tilbud til alle hunde over 6 mdr.
    Målsætning: Ved hjælp af moderne træningsmetoder og relevante aktiviteter at få en glad og dygtig hund, som er velfungerende i forhold til omgivelserne og i familiens dagligdag. Kørekortet kan erhverves på efter hinanden følgende niveauer: bronze, sølv og guld. I kørekortet indgår såvel praktiske som teoretiske elementer.

    Aktiviteterne omfatter bl.a.:

    Miljøtræning – forskellige ekskursioner til bl.a. by, skov og evt. virksomheder.

    Dagligdags forstyrrelser – hunden lærer at forholde sig roligt i forskellige dagligdags situationer, hvor den uden tilvænning ville være blevet forskrækket.

    Socialt samvær – fornuftig omgang med fremmede hunde og mennesker.

    Indkald og håndteringsøvelser – ejeren får ideer til daglig træning som flokfører.

    Gå i line – hunden lærer at følge sin ejer i løs line, også når den møder hunde og mennesker.

    Søgeudvikling – hundens interesse for at bruge næsen til at søge udvikles på en sjov og spændende måde.

    Øvelser i samarbejde – her gives forslag til en masse sjove "hunde-tricks," som giver hunden sund aktivering i dagligdagen. Et sjovt alternativ til almindelige lydighedsøvelser.

    Teoriundervisning – der sikrer nødvendigt kendskab til egen hund, hundeloven m.v.

    http://www.dansk-kennel-klub.dk/817

    BRONZE
    1. SAMLE OP EFTER HUNDEN OG KONTROL AF ID
    Hver fører medbringer en eller anden form for "Hm-Hm-pose" (og skal selvfølgelig benytte den om nødvendigt). Hunden skal bære navneskilt, være lovmæssigt forsikret og tilmeldt Dansk Hunderegister. Fører skal være medlem af DKK. Hunden skal forholde sig roligt mens ID kontrolleres af bedømmer.

    2. HALSBÅND OG LINE
    Det er vigtigt, at halsbånd og line passer til hunden, og at føreren er i stand til at sætte det korrekt på hunden.
    Vær opmærksom på, at hunden ikke kan trække sig ud af halsbåndet. Der må kun anvendes halsbånd (uden pigge) eller fast sele.

    3. FØLGER I LØS LINE
    Hunden følger fører i slap line. Fører må ikke rykke i linen. Fører skal vise, at hunden kan følge fører på både højre og venstre side. Der lægges vægt på at fører forstår at motivere hunden, og at der er god kontakt mellem hund og fører. (Bemærk at der ikke er tale om "konkurrence-lydighed").

    4. VENTER VED F.EKS. DØR/HAVELÅGE
    Hunden - der er i line - skal vente, mens dør/havelåge bliver åbnet. Det sikres, at der er fri bane, fører og hund går igennem. Hunden venter derefter roligt, mens dør/havelåge bliver lukket.

    5. OMGANG BLANDT MENNESKER OG HUNDE
    Hunden følger fører i slap line rundt blandt en gruppe af mennesker. Fører standser op i gruppen og samtaler med en person i ca. 1 minut. Imens skal hunden forholde sig roligt i sid, stå eller dæk (stillingen er valgfri og må skiftes, men hunden skal forblive rolig ved førers side). Hunden må vise interesse, men skal være til at kontrollere.

    6. FORBLIVE PÅ STEDET I LINE
    Hunden kommanderes i enten sit, stå eller dæk. Linen lægges ved hunden. Føreren går ca. 3 meter fra hunden, der skal forholde sig i ro i 1 minut (et enkelt stillingskift kan accepteres). Herefter går føreren retur til hunden.

    7. DAGLIG SOIGNERING
    Hunden skal roligt acceptere, at fører børster og berører den, over hele kroppen, i forbindelse med den daglige soignering (2-3 minutters soignering).

    8. UNDERSØGES AF EN FREMMED
    Hunden skal roligt acceptere at en venlig fremmed foretager en lettere undersøgelse af hundens pels, mund, øjne, ører, poter o.s.v.

    9. INDKALD
    Linen tages af hunden og fører skal kunne kalde hunden til sig fra 5 - 10 meters afstand. Hunden skal blot komme direkte hen til fører - ikke nødvendigvis indtage nogen position. Hunden kan evt. holdes af en hjælper mens fører går væk.

    10. ANSVAR OG PLIGT SOM HUNDEEJER
    Fører stilles 6 relevante spørgsmål om hundeejerens ansvar og pligter i dagligdagen, hvoraf min. 3 skal besvares korrekt.

    SØLV
    1. LEGE MED HUNDEN
    Fører skal lege med sin hund på en rolig og kontrolleret måde. Hunden skal vise glæde herved og fører skal kunne stoppe hunden. Der kan evt. benyttes legegenstande som hunden er glad for. Legen må ikke bære præg af en apporteringsøvelse.

    2. SPADSERETUR PÅ FORTOV m.v.
    Hund skal følge fører i slap line - også når fører eksempelvis drejer til siden og vender om. Der standses ved fortovskant, hvor hunden roligt skal afvente til fører tillader, at de krydser vejen til det modsatte fortov. På turen skal hunden roligt acceptere forstyrrelser fra f.eks. - cyklister, mennesker, andre hunde, kondiløbere, kørestole, barnevogne, opslåede paraplyer o.s.v.

    3. INDKALD
    Linen tages af hunden. Fører går ca. 10 meter fra hunden og kalder den til sig. Hunden skal komme direkte hen til fører og der afsluttes med at hunden forholder sig roligt tæt ved fører. Når hunden er helt i ro sættes linen på igen. Hunden kan holdes af en hjælper, mens fører går væk.

    4. FORBLIVE PÅ STEDET I LINE
    Hunden kommanderes i dæk position. Linen lægges ved hunden. Føreren går ca. 5 meter fra hunden, der skal forblive på stedet i samme position i 2 minutter. Herefter går fører retur til hunden.

    5. IND OG UD AF BIL
    Hund og fører går med slap line hen til bilen. Hunden afventer roligt, at bildøren bliver åbnet. Først når tilladelse bliver givet, må hunden hoppe ind i bilen. Bildøren lukkes. Hunden skal forholde sig roligt indtil døren igen åbnes. Hunden skal ligeledes roligt afvente at få tilladelse til at forlade bilen igen. Vær opmærksom på, om hunden kan tåle at springe ind/ud af bilen, eller om hunden evt. skal løftes.

    6. FØLGE FØRER VÆK FRA FORSTYRRELSER
    Hund og fører går med slap line ind i en gruppe af mennesker med hunde der alle føres i line. Fører tager linen af sin hund, går/løber væk fra gruppen og kalder på hunden. Hunden skal straks komme ved kaldet. Ca. 15 meter borte fra gruppen stopper fører og hund. Linen påsættes igen mens hunden forholder sig roligt.

    7. HILSE KONTROLLERET PÅ MENNESKER
    En venlig fremmed person hilser først på fører og derefter på hunden. Hunden må ikke hoppe op ad den fremmede. Fører skal kunne bremse hund med stemmen, hvis den viser tegn på at ville hoppe op.

    8. IKKE TIGGE
    Fører tager mad frem og spiser, mens hund er tæt ved i slap line. Dette skal hunden acceptere. Hunden må ikke udvise anmassende tigge-adfærd eller stjæle af maden.

    9. UNDERSØGES AF EN FREMMED
    Hunden holdes af fører og skal forholde sig roligt, mens en venlig fremmed undersøger hundens mund, øjne, ører, poter o.s.v. grundigt. Hunden skal acceptere henholdsvis at sidde, stå og ligge, mens "undersøgelsen" finder sted.

    10. ANSVAR OG PLIGT SOM HUNDEEJER
    Fører stilles 8 relevante spørgsmål om hundeejerens ansvar og pligter. Min. 6 skal besvares korrekt.

    GULD
    1. SPADSERETUR PÅ FORTOV mv. I VARIERET TEMPO
    Hunden følger fører i løs line - også når fører skifter retning og tempo. Der standses ved fortovskant, hvor hunden roligt skal afvente førers tilladelse, før hund og fører går over gaden til det modsatte fortov. På turen skal hunden roligt acceptere kraftige forstyrrelser fra f.eks. andre hunde, cyklister, børn og/eller voksne, kørestole, barnevogne, kondiløbere osv.

    2. BLIVE HOLDT AF EN FREMMED
    Hunden holdes af en fremmed, mens føreren går ud af syne i en kort periode (ca. 1 min). Hunden skal forholde sig roligt imens.

    3. INDKALD UDEN LINE
    Fører går ca. 10 meter væk fra hunden og kalder hunden til sig (hunden kan evt. holdes af en hjælper, mens føreren går væk). Der afsluttes med at hunden følger fører i rimelig nærhed (uden line) over en afstand på ca. 10 meter.

    4. KONTROLLERET FRIT FØLGE
    Hunden, der ikke er i line, men er under kontrol, skal følge sin fører i rimelig nærhed over en afstand på ca. 25 meter. Der skiftes retning minimum 2 gange undervejs ligesom de passerer en anden fører med en hund i line.

    5. FORBLIVE PÅ STEDET UDEN LINE
    Hunden dækkes af og fører går ca. 10 meter fra hund, der skal forholde sig i ro i 2 minutter. Undervejs væk fra hunden, går fører ud af syne et kort øjeblik.

    6. SENDE HUNDEN I "SENG"
    Fører medbringer hundens kurv, tæppe eller lignende, som placeres ca. 5 meter fra hund og fører. Fører sender så hunden frem til tæppet, hvor hunden glad skal lægge sig og forblive i ro. Fører går derefter retur til hunden.

    7. STOPPE HUNDEN
    Hunden bevæger sig frit omkring fører uden line. I en afstand af ca. 10 meter fra fører stoppes hunden i enten sit, stå eller dæk. Fører går derefter til hunden og roser den.

    8. EFTERLADE HUNDEN
    Hunden bindes af i en ca. 2 m. lang line, og fører går ud af syne i ca. 3 minutter. Hunden skal roligt afvente at fører kommer retur (hunden må ikke hyle, gø eller lignende).

    9. OMGÆNGELIGHED VED MAD
    Et tyggeben eller lignende (noget spiseligt, hunden gerne vil have) lægges indenfor hundens rækkevidde. Hunden afventer roligt og efter ca. 3-5 sekunder får den tilladelse til at tage det. Hunden skal ligeledes acceptere at benet på et tidspunkt roligt bliver taget fra den af fører. Fører skal kunne kontrollere hunden alene ved brug af kropssprog og stemme.

    10. ANSVAR OG PLIGT SOM HUNDEEJER
    Fører stilles 10 relevante spørgsmål om hundeejerens ansvar og pligter. Min. 8 skal besvares korrekt.


  • #13   18. mar 2010 Tror da bestemt at jeg kunne finde på at deltage i sådan et kursus når vi får vores buller og den bliver gammel nok. Synes at det lyder spændende.

  • #14   18. mar 2010 TÆNK engang hvis det var lige så svært at få hund som at blive dansk statsborger.. Dér ville de useriøse falde fra / blive pillet fra!

  • #15   18. mar 2010 Lonny - det må klart være en intern beslutning i den klub. For faktisk er vi i DKK forpligtede til at tage alle racer.

Kommentér på:
Ny lov kontra den gamle

Annonce