Mon jeg nogensinde kommer over det? {{forumTopicSubject}}

D.22/6 gik min elskede Nando over regnbuen og selvom jeg har en anden hund nu, som jeg elsker rigtig højt, kan jeg bare slet ikke komme over Nando. Jeg tuder jævnligt og tænker hele tiden på, hvis jeg bare kunne ha gjort et eller andet.
Han var mit tredje barn, vi var fuldstændig uadskillige og jeg savner ham bare SÅ meget. Hvordan kommer jeg videre?

Se svar (15) >>

Andre forumemner med "Mon jeg nogensinde"

har jeres hund nogensinde ???
fanget en mus ? eller lign.. bvadr !!!! - Iaftes efter aftensmaden står jeg og vasker op, kan høre noget under vasken så åbner for at kigge hvad det var, flyvende ud, kommer en lillebitte mus, hen ...

Skrevet af: Ann-Christina N - 28. okt 2011

Mon hunde kan have en mission?
Ved godt denne tråd nok bliver lidt sær.. Men efter at ha taget afsked med en hund, har i så nogensinde følt at hunden måske havde en mission, at der var en mening med at den endte hos dig? Jeg fik...

Skrevet af: Maria *Med de 2 tossede * - 27. apr 2013

Jeg er
Meget glad for godbidder og rester men fik forleden dårlig mave, mon onde Mor satte mig så på kun tørfoder og det har da helt sikkert hjulpet. Nu er jeg så gået i sultestrejke, ikke fordi jeg er syg...

Skrevet af: Kennel-flindt - 10. nov 2011

Se alle forumemner med "Mon jeg nogensinde"

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

Installation kogeplade 600 kr.
Min cykel er punkteret. Jeg har brug for hjælp til at fikse det i dag? 300 kr.
Hjælp til at montere fjernsyn på på væggen. 890 kr.
Opsætning af reol og billeder 750 kr.
Fikse geberit væghængt toilet, der løber 1.000 kr.
montering af gardiner 400 kr.

Opret en opgave

Gå til sidste svar

Kommentarer på: Mon jeg nogensinde kommer over det?

Danielle med Mylle, Misse og Pølse Tilmeldt:
feb 2009
Følger: 21 Følgere: 30 Hunde: 5 Emner: 174 Svar: 7.644

#1 3. aug 2010 Det er altid svært i starten, men der kommer et tidspunkt, hvor man er i stand til at smile, og tænke tilbage på minderne med glæde..
Rikke F Tilmeldt:
jan 2010
Følger: 22 Følgere: 15 Hunde: 4 Emner: 43 Svar: 279

#2 3. aug 2010 Den tid glæder jeg mig til, for ligenu ser alt da bare sort ud.
Hundemor <3 Tilmeldt:
jan 2007
Følger: 52 Følgere: 52 Hunde: 2 Emner: 711 Svar: 4.022

#3 3. aug 2010 For det første er jeg rigtig ked af at høre at du har mistet din Nando..det gør så forfærdelig ondt- og jeg tror aldrig man kommer rigtig over det, men tiden læger en smule og man lærer at leve med det... mistede selv min lille for 3 måneder siden..og tiden læger altså en smule..selvom jeg stadig dagligt får ondt i maven af savn og jævnligt stadig tager en tudetur..det er mødhamrende uretfærdigt at miste en man elsker, uanset om det er et menneske eller et kæledyr- men sådan er livet desværre indrettet og alle skal videre en dag... jeg håber du klarer den og sender en krammer herfra- jeg kan desværre ikke komme med en masse gode råd- for det tager tid- og er selv stadig rimelig hårdt ramt...men som sagt så hjælper tid altså lidt syns jeg...
***Pragtblanding***Nuga*** * Tilmeldt:
apr 2009
Følger: 59 Følgere: 62 Hunde: 1 Emner: 184 Svar: 1.042

#4 3. aug 2010 Jeg tænker tit på hvordan det var at ha' hund i gamle dage. Ingen udgifter til dyrt mad, legetøj, medicin, operationer eller træning. Hunden var tit gårdhund som stod lænket eller blev på gården fordi den fik mad som iøvrigt sikkert var rester fra husholdningen.

Din kærlighed til Nando og mange hundeejere i dagens Danmark er præget af det som vi vil gøre hvis hunden blev syg. Alt.
Jeg kan sagtens sætte mig ind i dine tanker og savn. Når Nuga ikke er her mere så bliver verden aldrig den samme.
Nuga sender snudepuf op til Nando.
Han blev ikke så gammel og var præget af sygdom. Ikke desto mindre nåede han at gøre et usletteligt indtryk på dig.
Tænk på de dejlige minder og et "liv" for ham nu uden smerter:)
Maria Hartung Freiler Tilmeldt:
sep 2009
Følger: 4 Følgere: 3 Hunde: 1 Emner: 98 Svar: 579

#5 3. aug 2010 Da min pony blev aflivet sidste sommer, græd jeg hver eneste aften, når jeg skulle sove. Hele min verden virkede sort, trist og totalt ødelagt, og at flytte alle hendes ting fra stalden og med hjem var et helvede. Jeg havde ikke lyst til at være i stalden.
Kort tid efter fik jeg så lov til at hjælpe til med en unghest, og jeg begyndte lige så stille at komme i stalden igen. Sidenhen har jeg fået part i en rigtig dejlig pony derude, og jeg ser det slet ikke som noget problem at gå forbi hendes boks eller ud til folden.

Jeg tror aldrig rigtig man kommer over det, jeg fik i hvert fald en klump i halsen d. 29. juli i år, hvor det præcis var et år siden, jeg sagde farvel, men man lærer lige så stille at acceptere det ... Jeg er sikker på, at det er det samme med hunde.

Jeg vil så sige, at mine forældre gjorde et godt valg efterfølgende ved at anskaffe sig Buddy. Han har godt nok hjulpet mig igennem det og fået mig til at indse at livet går videre - om man vil det eller ej. Jeg ved at folk siger, at nye dyr ikke skal erstatte de gamle, og det vil de heller aldrig kunne, men de kan hjælpe en til at bringe smilet frem igen, selvom tårerne også har lov til at vise sig, når man har behov for det!
ses igen mors prins Tilmeldt:
feb 2008
Følger: 115 Følgere: 112 Hunde: 5 Emner: 105 Svar: 2.290

#6 3. aug 2010 forstår dig så godt, jeg mistede min micki for 3 uger siden og har slet ikke lyst til noget som helst lige nu, livet er bare sort og det gør så ondt, men håber selv at vi blir glade engang igen som folk siger men det svært at tro på lige nu, føler så meget med dig knus
Du vil altid være i mit hjerte min skat... : Tilmeldt:
nov 2009
Følger: 30 Følgere: 30 Hunde: 7 Emner: 61 Svar: 4.036

#7 3. aug 2010 Gør mig ondt at høre med Nando og det tager tid. Jeg kan stadig tude over min Fumbo som jeg midstede den 23.5 også selvom jeg har de to andre hunde og de er sunde og raske.
Men det bliver bedre og bedre med tiden men de vil jo altid have en særlig plads i vores hjerter
Anita. Tilmeldt:
dec 2007
Følger: 16 Følgere: 40 Hunde: 4 Emner: 81 Svar: 5.565

#8 3. aug 2010 Det gør mig ondt at høre, jeg ved at nogle af ens hunde bare går dybere "under huden" på een end de andre selvom man self.også elsker dem.

Jeg mistede min Chiki d.7 Maj sidste år han blevkun 1 år 5mdr, og jeg sørger stadigt dubt og inderligt, havde nogen sagt det til mig før hans tid ville jeg ha nægtet det, da jeg har haft flere hunde af gangen i over 40år.
Men det blir bedre med tiden, men nogle er som sagt bare sværre at komme over end andre, så Hvor lang tid der går tør jeg ikke på om

Men jeg sender dig en mill trøstekram, som du kan bruge efter behov, ellers sender jeg dig gerne flere..

Livet skal nok blive godt igen..En dag...Knusss..
Maria Hartung Freiler Tilmeldt:
sep 2009
Følger: 4 Følgere: 3 Hunde: 1 Emner: 98 Svar: 579

#9 3. aug 2010 Jeg ved i hvert fald, at Buddy har været en af de hvalpe, der har lagt ører til mange af mine følelser efterfølgende, hvor jeg var meget ked af det! :o)
***Buddhas Brave Dragon*** • Tilmeldt:
jun 2008
Følger: 25 Følgere: 23 Hunde: 2 Emner: 47 Svar: 435

#10 3. aug 2010 man glemmer aldrig og det er heller ikke meningen men sorgen træder for hver dag mere i baggrunden så alle minderne kan finde deres plads i hjertet i stedet for sorgen jeg kan stadig græde over vores lady malou og savner hende frygtelig meget men jeg ved hun har det godt og venter spændt for enden af regnbur broen på mig......
jeg syns tanken og billedet er så smukt at det klamrer jeg mig til mens tåren for frit løb ned af mine kinder.....
men jo det bliver lettere at leve med men hun vil aldrig blive glemt:)
Maria Hartung Freiler Tilmeldt:
sep 2009
Følger: 4 Følgere: 3 Hunde: 1 Emner: 98 Svar: 579

#11 3. aug 2010 * Jeg ved i hvert fald, at Buddy har været en hvalp
Hundemutter - nu med dkk racevinder . Tilmeldt:
mar 2008
Følger: 77 Følgere: 75 Hunde: 9 Emner: 1.503 Svar: 10.017

#12 3. aug 2010 nu er det snart to år siden min pølse døde og jeg er ikke kommet mig endnu - kan stadig pive over han ikke er her mere..

jeg læste engang en artikel i et blad.. i ved de der læge brevkasser.... der fortalte lægen om at han havde fået en dame først i 50'erne ind.. hun var startet ud med at undskylde en masse... fortalte at hun var godt gift. havde dejlige velfungerende børn. dejlige børnebørn og et rigtig godt liv.. men alligevel var hun frygtelig ked af det.. og græd ofte når hun var alene. for hun havde mistet familiens hund for 6 mdr siden. men hun var så flov over hun var ked af det.. for det var jo bare en hund... og hun burde ikke være ulykkelig - for hun havde det virkelig godt.

som lægen svarede hende.. så er det jo altså de nøjaktige samme centre der aktiveres i hjernen når vi sørger -- om så det er en hund eller et nær familiemedlem. - problemet er bare at vi ikke tillader os selv at sørge når det gælder vores kæledyr. for det er sådan lidt pinligt.

han fortalte at han ikke helt så sjældent oplevede lidt ældre mænd komme ind med tegn på deprissioner - og når han så fik en snak med dem så viste det sig de var frygtelig kede af at deres gode jagthund eller familiehund var død for nylig. men at de i deres stolthed ikke tillod sig at sørge.. det er frygteligt at tænke på at folk sidder og lider sådan bare fordi omverdenen syntes det er åndssvagt at sørge over en hund...

RIP til din elskede hund. og lær at lev med din sorg. aksepter den for det den er -- ganske naturlig...
Christina Tilmeldt:
jun 2005
Følger: 80 Følgere: 81 Emner: 145 Svar: 1.098

#13 4. aug 2010 Jeg har stadig dage hvor jeg tænker på min første hund som jeg måtte skille mig af med...

Hun vil aldrig blive glemt, men livet er gået videre og jeg har idag 3-4 hunde jeg kan bruge min kærlighed og energi på...

Op med humøret...!
Rikke F Tilmeldt:
jan 2010
Følger: 22 Følgere: 15 Hunde: 4 Emner: 43 Svar: 279

#16 4. aug 2010 Tusind tusind tak for alle jeres søde ord, de varmer virkelig. Føler mig nogle gange lidt alene, da han 100% var min og min søn`s hund. Min mand sørger slet ikke på samme måde og siger enda nogle gange til mig: sider du nu og tuder igen. MÆND altså
Rart at vide der er andre, der har det som mig.
***Buddhas Brave Dragon*** • Tilmeldt:
jun 2008
Følger: 25 Følgere: 23 Hunde: 2 Emner: 47 Svar: 435

#17 4. aug 2010 Rikke F
der er så meget mænd ikke forstå......det er bla. også derfor vi er det stærke køn for det kræver sin kvinde at kunne overskue ALT det vi kvinder nu en gang kan :O)