{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Flytte rengøring 1.500 kr.
  • Elektriker 500 kr.
  • Elektriker 750 kr.
  • Loftudtag ingen strøm 1.500 kr.
  • 3 timers gartner arbejde 1.000 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  opgive drømmen?
  • #1   12. aug 2010 hun går simpelthen fra dig, hvis du får en dober???

  • #2   12. aug 2010 hun er mega bange for dobermann's, vil gerne ha børn og siger hun ikke ville kunne overskue 2 hunde og børn men hvis jeg kender hende ret er det fordi hun ikke ville føle sig tryk ved hunden så ja det er jeg rimelig sikker på hun gør til sidst... men hvad ville du selv gøre hvis i stod i den situation?

  • #4   12. aug 2010 ??

  • #5   12. aug 2010 Tja, nu har jeg jo to hunde og de kommer ingen steder, så mødte jeg en fyr der ikke kunne leve med dem, så blev han droppet. Hundene var der først;o)

    Men var situationen at jeg ikke havde nogen hund og fik en kæreste der var panisk angst for den race jeg kunne tænke mig eller af lignende årsag ikke kunne acceptere netop den race, ja så er jeg sikker på vi i fællesskab kunne finde en anden race som kunne opfylde mine behov, og samtidig være til at leve med for kæresten.

    Hvis situationen var at han slet ikke kunne acceptere hunde af nogen som helst art i hjemmet, ja så tror jeg ikke det forhold ville have en ret lang levetid


  • #6   12. aug 2010 Er det simpelthen pga racen eller bare hund generelt ?
    Bryder hun sig ikke om racen/hunde generelt, eller måske allergi ?
    Hvor langt tid har i været sammen, har i planlagt en fremtid sammen?

    Det er nogle af de spørgsmål der popper op i mit hovede, som egentlig er med for at danne grundlag for hvad jeg ville beslutte. Har heldigvis aldrig været i situationen. og håber heller ikke jeg kommer det.


  • #7   12. aug 2010 Enig med Michelle :O)



  • #8   12. aug 2010 Enig med Michelle:o) En Dober er ellers super skøn:o)

  • #9   12. aug 2010 Da jeg mødte min mand brød han sig ikke om hunde. Vi aftalte, at han ville gøre sit til at lære hundesprog og hunde generelt nærmere at kende, men at så længe han ikke ville have hund, så fik vi ikke hund, selvom det ville betyde et hundefrit liv for mig.

    Vi tog det stille og roligt og jeg lod være med at presse på. Det endste så med at vi nu har hund og han er pjattet med hende, men havde han aldrig vænnet sig til tanken om at have hund, jamen så var det jo bare ærgeligt for mig.

    For mig er min mand vigtigere end det at have hund, men havde jeg haft hund, da jeg mødte ham og han sagde "mig eller hunden", så ville det nok ikke have faldet ud til hans fordel.

    Så det er nok i bund og grund noget du skal gøre op med dig selv. Hvad er vigtigst for dig?


  • #10   12. aug 2010 michelle... hvis det var fordi jeg var tilbøjelig mht til racen kunne det jo lade sig gøre... problemet er bare at jeg er direkte BESAT af dobermann og har været det fra før jeg blev 5 år... så hvilken race jeg skal have er ikke til at ændre... men det er kun den race hun ikke kan li fordi hun engang blev bidt af en som barn og faktisk har en stort ar efter det som evigt minde

  • #11   12. aug 2010 Dusif: Det er en angst hun har og det kan man desværre ikke bare fjerne! Hvis hun virkelig er panisk ræd for dem så har jeg virkelig ondt af hende:-( men evt snak med hende om det! I kunne jo tage kontakt til nogle med dobere også møde dem?

  • #12   12. aug 2010 Dusif -jamen så er spørgsmålet jo om du vil din kæreste eller ej. For du kan jo ikke byde at kæresten at leve med en hund hun er bange for. Og jeg kunne da osse forestille mig at hun smuttede hvis du bare slæbte en dober med hjem, når hun har det sådan med dem.

    For nogen er det et spørgsmål om at møde tilstrækkeligt mange hunde af racen. for ikke at være bange for dem mere.
    Andre vil aldrig blive tryg ved en race der e rbange for. Og er det sidste tilfældet for din kæreste, jamen så kan du jo ikke rigtig tvinge hende til at bo med den.

    -så jeg står ved mit svar. Der er SÅ mange racer at vælge imellem, at jeg er overbevist om at du osse kan finde en anden race som du ville holde af og som ville kunne opfylde de behov du har i forhold til aktivering, træning osv.
    Alternativt kan du undlade at have hund, eller du kan droppe kæresten. Men må indrømme at vælger du det sidste, så er det ikke kun hunderacen der ender forholdet efter min mening -så må der være andre ting der gør at du ikke vægter kæresten højere end det at have lige netop DEN race.



  • #13   12. aug 2010 *Elsker min Prinsesse* P
    har skam os snakket med hende om det men tror ikke jeg kan få hende til at ændre mening hvis jeg skal være ærlig... hun er jo lige som så mange andre blevet flasket op med den åndsvage idé om at dobermann er en djævelsk hund der æder mennesker og så blevet bidt af en... det er ikke noget man lige ændrer ved at lade hende møde en hund eller 58... for der er stadig det med "hvem ved hvornår den blir sindsyg" da hendes forældre hørte jeg ville ha dobermann mente de desværre os at den ville blive sindsyg og bide mig en dag,,,


  • #14   12. aug 2010 Udfra dit indlæg at dømme, tænker jeg lidt at du overvejer at skippe kæresten?

  • #17   12. aug 2010 Dusif -men årsagen til at hun er bange er jo hamrende ligegyldig. Jeg er selv bange for schæfere -rent mentalt er jeg fuldstændigt klar over at den frygt er unødvendig og irationel. Men det ændrer bare ikke på at jeg bliver bange hvis sådan en kommer hen til mig, eller hvis nogen skulle være så onde at efterlade mig alene i et rum med sådan en fætter;o)

    Nu går jeg så ikke totalt i panik ved synes af en schæfer, men ikke desto mindre bliver jeg bange hvis de kommer hen. Og det er altså ikke noget jeg bare lige kan lade være med at blive.
    -heller ike selvom jeg har mødt nogen rigtig skønne nogen af slagsen, som jeg endda har overvundet mig til at klappe lidt.

    Din kæreste er jo ikke bange med vilje. Det er ikke for at genere dig. Så igen, du må gøre op med dig selv om forholdet er vigtigere end at få den race eller ej.


  • #18   12. aug 2010 Anne -jeg ville heller ikek skippe det at have hund helt... Men ligefrem at droppe et forhold man allerede er i, fordi vedkommende er bange for den race man holder af?

    Så tænker jeg lidt at det nok havde været smart at informere sig om damens hunde-ønsker inden forholdet nåede ret langt.



  • #19   12. aug 2010 michelle... det er hverken aktivering, træning eller noget andet man forbinder med at ha en hund som har gjort mig besat af den race... nu skal du høre hvorfor...
    da jeg var en lille bitte en der havde mine forældre en cykel/hobby forretning og der var mig og min søster altid med istedet for børnehave... og de havde en ven der havde en dobermann på det tidspunkt som mig og min søster altid legede med når han kom og jeg kan lige så tydeligt huske det ekstremt tætte bånd den hund havde til ham og hele måden den hund opførte sig på... og da jeg blev gammel nok til at tænke over det begyndte jeg at læse om racen og fandt ud af at det hele var race typisk for den hund og da mine forældre forbød mig at købe en (de har den samme åndsvage idé om dem) ledte jeg efter racer der mindede om personligheds mæssigt og jeg kunne ikke finde en eneste der levede op til alt det man læste om dobermann hunde... derfor er jeg så besat af den race... og har jo været sammen med mange forskellige hunde og der er ingen af dem der opfører sig på den måde til trods for god opdragelse og træning, for nyligt gik jeg og opdragede en amerkiansk bulldog og selvom det er en fantastisk hund er det stadig ikke lige mig, min kæreste har en schæfer som jeg opdrager og står for træningen for og den er heller ikke i nærheden selvom jeg prøver at få den til at opføre sig på samme måde


  • #21   12. aug 2010 michelle... hun havde kendt mig i 3 år før vi overhovedet startede forholdet så hun vidste udemærket at jeg var en dobermann person...
    men valget er taget og er mit personlige valg som ikke blir afsløret

    anne... enig... jeg går ind for at man ikke skal opgive en drøm fordi det er at opgive en del af sig selv... men det betyder jo ikke at man ikke gør det alligevel til sidst...


  • #22   12. aug 2010 linda... jamen alt det der er racetypisk for dobermann hunde faktisk...

  • #24   12. aug 2010 Dusif -jo, men nu er det jo dig der vil have hunden. Og altså burde man vel slet ikke starte et forhold op, hvis man ved på forhånd at den hund bare SLET ikke kommer på tale;o)

    Grunden til at du vil have den, er jo for så vidt ligegyldig i den forbindelse.
    Endten vil du forholdet, eller osse vil du hunden. Det er vidst "reglerne" som det ser ud nu.
    Og er hunden vigtigere for dig end forholdet, jamen så er det jo den du skal vælge.

    Elsker du derimod kæresten, og mener at det er et forhold med fremtid i, jamen så må du jo finde dig en anden race.

    Jeg dømmer dig ikke uanset hvilket valg du tager. Jeg siger blot at var det mig som allerede var i et (godt) forhold, så ville jeg finde en race vi begge kunne leve med.

    Det ser anderledes ud hvis forholdet slet ikke var begyndt endnu -i så fald ville jeg da lufte muligheden for om fyren ville kunne lære at leve med den race jeg havde udset mig.


  • #25   12. aug 2010 linda R... jamen ifølge hvad jeg har kunnet læse mig til så opførte hunden sig præcist som hunde af den race bør opfører sig, og har virkelig ledt længe efter en hund der var ligesådan mht racetypisk opførsel men kan bare ikke finde en... og det hjælper heller ikke meget på det at jeg ikke kan lide små hunde :P... vil ha en hund der er i størrelse schæfer ca og op efter og så lægger jeg stor vægt på intelligens (bla fordi jeg har boet sammen med en retarderet hund og det er sq opslidende i længden)

  • #27   12. aug 2010 michelle... tro mig der kommer til at blive talt meget om, om hvorvidt hun kan leve sammen med den slags hund... jeg har jo helt klart tænkt mig at prøve at få hende til at indse at det er en dejlig hund der ikke er som de blir fremstillet i film, medier eller af forældre der så mange film i 80'erne

  • #28   12. aug 2010 linda... jamen anne har faktisk lige beskrevet dem for mig... det er præcis den måde som hun beskriver dem på der gør at jeg elsker racen fordi det netop er den slags opførsel man læser som racetypisk og hvad jeg så dengang...

  • #29   12. aug 2010 anne... den så jeg da kæresten var her og hun syns jeg var fuldstændigt sindsyg fordi jeg sad med et smøret smil over hele hovedet

  • #30   12. aug 2010 Dusif -tvivler på det hjælper meget at sige "jamen de er slet ikke sådan som du tror". At du holder af racen, er jo i sig selv ikke et bevis på at den er ufarlig;o)

    -men du kunne jo prøve at tage kontakt til en opdrætter og se om i måske sammen kunne få lov at møde nogen af hundene, snakke med opdrætter osv. Men UDEN at presse hende til at skulle holde af kræene eller leve med dem.
    Ganske enkelt så hun kan se dem og måske få et andet syn på dem, ved selv at have mødt dem.

    Og så ville jeg tage MI's ord med på vejen -det kan altså være at det kommer til at tage lang tid, det kan osse være det aldrig sker. Uanset så nytter det ikke at presse hende.
    Ingen bør jo tvinges til at bo sammen med en hund de ikke er trygge ved.

    Og hvis hun så samtidig er bekymret for om der er tid og overskud til en hund mere, ja så er det måske ikke lige nu og her der skal en hund mere i huset.

    Jeg mener at er man i et parforhold, så er man osse nødt til at nå til enighed om tingene før man gør noget. I hvert fald når det handler om noget der virkelig går den anden på


  • #31   12. aug 2010 Michelle... heldigvis er det mig der står for opdragelse og gå ture af hunde så overskuddet skal komme fra mig... og eftersom der er stor chance for at jeg ender på førtid burde det ikke være et problem smiley

  • #32   12. aug 2010 anne... well beslutningen er allerede taget men jeg har tænkt mig at prøve at få hende til at se det gode i racen istedet for stereotypen
    og ved at jeg ikke kan blive lykkelig uden en dober når det er den eneste drøm der rent faktisk kan blive opfyldt... men ved så med sikkerhed at jeg ikke ender som en gammel bitter mand :P... ellers var jeg sq blevet det for et par uger siden hehe... men det er et stort dilemma alligevel


  • #33   12. aug 2010 jo tak... det gør jeg forhåbenligt smiley

  • #36   12. aug 2010 Man er to i et forhold, og begge må tage hensyn til hinanden.
    Når den ene part virkelig ikke ønsker en tybe hund ind i forholdet, så har vedlommende ret til og ikke vil det.
    Du har også ret til og have dine ønsker. Men kan kun se det som valget mellen din kæreste og en bestemt tybe hund, som du jo ikke har på nuværende tidspunkt.
    Jeg ville nødig være i et forhold hvor jeg skulle have en hund jeg ikke var tryg ved, gående i huset.
    Jeg tror du skal påregne at hun smutter hvis du anskaffer en dobber, og er du parat til det?
    Hvis min mand ønskede sig en bestemt hund jeg ikke var tryg ved,og alligevel anskaffede sig den, så ville vi blive skilt. Og det efter 17 års ægteskab.
    Endelig kunne det jo tænkes hun senere vil gå med til og anskaffe en dobber,når i har været sammen nogle år, og hun bliver tryg ved det valg du har og at du kan magte opgaven.


  • #37   12. aug 2010 Nu så jeg du ikke ku li små hunde, men syns faktisk at dværg pincheren har mange af de samme kvaliteter dom en dobermann

  • #38   12. aug 2010 Det lyder snus fornuftigt at du vil introducere hende til racen på en god måde.

    Hvis kæresten er til hypnose kan hun få elimineret sin angst / hundefobi (Cynofobi) overfor hunde generelt og racen til jeg vove og påstå.

    Prøv at læse nedenstående artikel om hundefobi og hypnose.


    Hundefobi, er du bange for hunde?
    Har du en hundefobi? (Cynofobi)
    Du kan slippe din frygt og angst for hunde ved hjælp af hypnose.

    Mange har i dag en irrationel frygt og angst overfor hunde, og det gælder både de store og de små hunde. Der er selvfølgelig hunde man skal være bange for, da deres ejere har trænet dem til at være aggressive overfor fremmede. Andre har simpelt hen ikke opdraget deres hund godt nok og har derfor ikke den nødvendig kontrol over deres kæledyr. De hundeejere kan derfor risikere at hunden angriber en forbipasserende uden grund.

    Heldigvis er det dog sådan at langt størstedelen af de hunde man støder på når man er ude og gå en tur, er gode og rare dyr som gerne vil kæles og de aggressive hunde som der ofte er artikler om i medierne og som man faktisk skal være bange for er ganske få.
    Hvordan er det at være bange for hunde?

    Jeg har haft klienter med hundefobi i næsten alle aldersgrupper. Den yngste har været seks år gammel og den ældste var midt i tresserne. For mennesker med en hundefobi kan det være ulideligt bare at skulle gå en tur. De der har en hundefobi oplever at ligegyldigt, hvor de går er der nogen der lufter deres hund. For nogle er fobien så kraftig at når de ser en hund, kan de finde på at gå tilbage eller gå over på den modsatte side af gaden for at hunden ikke skal se dem og komme hen til dem. For den der har en fobi for hunde, er der en sikker overbevisning om at hunden vil angribe.
    Hvordan opstår en hundefobi?

    En hundefobi opstår som de fleste andre fobier i forbindelse med et chok eller traumatisering. I de tilfælde jeg har været ude for, når jeg har haft klienter med hundefobi, har det altid været en oplevelse af at have følt sig truet eller angrebet fra en agressiv hund, der har skabt angsten for hunde. Der har dog også været nogle enkelte klienter jeg har haft, som er begyndt at blive bange for hunde på grund af de historier, der har stået om visse hunde racer i medierne.

    Det kan dog også lade sig gøre at få en hundefobi uden at hunden er agressiv. Da min ældste søn var omkring to år gammel, var vi en tur i en af de lokale parker, hvor hunde faktisk skal være i snor. Min søn legede med en bold på en plæne i parken, da en hund pludselig kom løbende for at lege med. Den hoppede op ad ham og væltede ham. Derefter begyndte den at gø. Ejeren, der var meget langt væk, kunne ikke kalde hunden til sig, så jeg var nød til at tage fat i dens halsbånd og på den måde tage den væk fra min søn. Ejeren undskyldte selvfølgelig. Denne episode påvirkede ikke min søn særligt meget, men han virkede lidt mere forsigtig, når der var hunde i nærheden.

    Et halvt års tid senere kom jeg gående med min søn ned af en villavej og da vi gik forbi en havelåge hoppede der en arrig gøende og knurrende hund op ad lågen. Min søn fik her virkelig et chok. Nu havde han fået en fobi. I mange år efter var det næsten umuligt at tage ham med i parker og andre steder, hvor hundeejere lufter deres hunde. Når vi gik på gaden og der kom en hund ville han gemme sig bag mig eller løbe over på den anden side af gaden.

    Det er dog ikke sådan længere. Han er ikke bange for hunde længere. Nu har han et helt naturligt forhold til hunde. Kan lege med dem og kan godt lide hunde. Nedenfor kan du læse om, hvordan det er muligt at slippe en fobi for hunde og andre fobiske reaktioner.
    Hvordan kan hypnose hjælpe sindet med at give slip på en hundefobi?

    Når sindet først har fået et chok eller haft en traumatisk oplevelse med hunde, vil det ubevidste generalisere denne hændelse. Det betyder, at fremover tror det ubevidste at alle hunde er farlige. Hvilket de jo ikke er.

    I tilfældet med min søn, gik jeg lidt anderledes til værks end jeg kan gøre i min klinik. Jeg mener som udgangspunkt ikke at psykologer og psykoterapeuter skal lave terapi på deres familie og venner. Dog kan det lade sig gøre at påvirke sindet med andre hypnotiske strategier, der foregår i fuld vågen tilstand. Så da min søn var otte år gammel, mente jeg, at nu var han parat til at få et godt forhold til hunde. En god veninde til mig, har en super skøn hund, som hun kalder Arthur. Jeg fortalte min søn, at nu skulle han med hjem og besøge hende og hendes hund. Han var lidt betænkelig, men gik med til det. Han mødte Arthur med en smule skepsis, men efter få minutter var de i gang med at lege og da legen var færdig lå Arthur og sov på hans skød. Kort tid sørgede jeg for at han kunne møde endnu en hund og det blev også til en god oplevelse.

    I min klinik arbejder vi med hypnose og hypnoterapi for at du kan give slip på din hundefobi. Der sker det, at vi går ind og skaber en ny virkelighed for dig. Det vil altid ske efter dine ønsker. Det er ikke alle, der ønsker at have hunde på deres skød eller har nogen lyst til at lege med dem. Derfor taler vi sammen om hvordan det er du ønsker dig, at kunne forholde dig til hunde i fremtiden. Hypnose kan gøre det for dig, at det fjerner de irrationelle og ulogiske tanker du har i forhold til hunde og erstatte dem med nye realistiske tanker. De fleste slipper en hunde fobi på en til tre sessioner.


    Kilde: http://eriklunoe.dk/hypnose/hundefobi/


    Ps.
    Jeg kender ham ikke som hypnotisør og har ingen erfaringer med ham men har selv brugt hypnosen for at komme igennem og over nogle 'hørdler' i mit liv.


  • #39   12. aug 2010 Jeg vil bare fortælle at jeg engang er blevet bidt af en golden retriver, da jeg blev 5 år.

    Fik hul i min kind som fik 54 sting..

    Dette har gjort at jeg ALDRIG vil have en hund af denne race.. Kan sagtens ae dem og sådan, men kan ikke se mig selv som ejer af en..

    Jeg synes du skal acceptere din kærestes valg og finde en anden race.. Hvis du vælger kæresten fra pga en hund som I ikke engang har synes jeg du er overfladisk eller også er der noget du ikke fortæller.. Måske har du planer om at gå fra hende alligevel men mangler en grund???

    I hvert fald synes jeg det er lidt dumt at være sammen med én i 3 år også slå op pga en drømmehund... Ja det var bare min mening håber ikke du tager det for personligt....


  • #41   12. aug 2010 Linda R ---> Lige min pointe ;o)

  • #42   12. aug 2010 Effie og Linda -det er lidt de tanker jeg osse har.

    Jeg kan sagtens følge et brændende ønske om hund (og jeg ville osse kunne forholde mig til at man ikke kan leve helt uden hund resten af sine dage).
    Men at stille det ultimatum at endten får jeg DEN hund, eller osse dropper jeg kæresten, ja det tyder for mig på et forhold der knager lidt i forvejen.
    Som kæreste ville jeg i hvertfald ikke føle mig særligt værdsat, hvis det endten betyder at jeg SKAL leve med en race jeg er bange for (når nu jeg ER åben for hund -bare ikke den race) eller osse skrider kæresten.

    Dermed ikek sagt at TS skal vælge kæresten -vel nærmest tværtimod. Hvis ikke kæresten betyder mere end det, ja så var det da nok en god idé at vælge hunden.

    Jeg kan osse sagtens følge at der bare ikke findes en race HELT som doberen. Men det betyder jo ikek at ingen andre racer kan være et godt valg. De er bare ikke HELT som doberen, men kan jo sagtens være skønne alligevel.
    -og en del racer er både vagtsomme, intelligente, lærenemme og hengivne overfor deres ejer.
    Kan f.eks. nævne aussien (ikke at jeg tror TS ville falde for netop den race). Den er oftest en enmandshund (reserveret overfor fremmede), hengiven overfor sin ejer, beskyttende overfor hjemmet/familien og meget lærenem/intelligent


  • #43   12. aug 2010 Dusif:
    Hvis du virkelig elsker din kæreste, så burde der da ikke være det store problem? En hund er jo en hund, og selvom du ikke lige kan få den race som du gerne vil have, så vil du jo kunne finde en anden som minder om, som du vil blive ligeså glad for..
    Det med at det lige præcis skal være en dobermann, kan jeg sådan set godt forstå, men det kan da ikke være vigtigere end den person, som du vil leve resten af livet sammen med? Den person som du vil have børn med engang?
    Jeg kan helt sikkert godt forstå at du synes det er træls!! Jeg ville også hade det, hvis det var mig der stod i sådan en situation, men for mig kommer min kæreste bare først i sådanne situationer..


  • #44   12. aug 2010 Jeg kender dit dilemma, dog ikke så meget at jeg ville sætte mit forhold over styr grundet det.

    Min hjertehund er en Ridgeback. Jeg havde en, den dag jeg mødte min mand. Men da han døde, meldte manden klart ud, at en Ridgeback var ikke ham. Og kan kun give ham ret. De fungere ikke sinds mæssig, eller trænings mæssig. Jeg selv er hunderæd for rotter, og ville aldrig eje en, eller have en inden for mine døre. Hvis Jan insisterede på at få en, ville han ryge.

    I et forhold gælder det om at respektere hinanden. Og i en verden med over 400 racer, ville jeg mene han eller jeg ikke elskede hinanden nok, hvis en specifik race ud af 400, skulle være grund til vi gik fra hinanden.
    Vi fandt et dejligt kompromi, og er de heldige ejere af to super dejlige buller hoveder smiley


  • #45   14. aug 2010 rooolig på folkens... jeg har ikke sagt at jeg har tænkt mig at købe en dobermann hvalp eller ej... kun at jeg har tænkt mig at prøve at få hende til at se det positive i racen istedet for at tro på den hjernedøde stereotype opfattelse folk har af den, om det er for at købe en om nogle måneder om 20 år eller slet ikk, er jo ikke til at sige... inden i begynder at kalde mig overfladisk og sige der er knas i forholdet burde i måske lige læse igennem smiley

  • #49   15. aug 2010 Jeg ville nu aldrig vælge en kæreste, jeg allerede havde indledt et forhold med, fra på grund af en hunderace.

    Jeg ville sagtens kunne sige stop, hvis en ny kæreste bad mig vælge mellem ham eller hunden, hvis hunden havde været der først, men det andet synes jeg altså er for langt ude..

    En hund er unægteligt en kæmpe del af ens liv, men i min verden bør ens partner alligevel være en større del af ens liv, og derfor også vægtes højere - især når forholdet var indledt allerede inden hunden kommer ind i billedet.

    - og så synes jeg altså man skal have respekt for andre folks frygt, for det er altså ikke sjovt at være bange for bestemte racer, og man må jo sige din kæreste har en yderst god grund til at have den frygt, i og med hun er blevet bidt..

    Jeg er selv rædselsslagen for mange schæfere, gravhunde og rottweilere, og jeg ville da blive ret ked og irriteret, hvis folk bare bagateliserede min frygt med ''jamen den gør altså ikke noget''
    Også selvom frygten er irrationel..



  • #51   15. aug 2010 Hvad er din største drøm, og hvad er det værste?

    Når du sidder gammel og grå og tænker tilbage, hvad er det så du vil ærge dig over, at du ikke fik drømmehunden, eller at du ikke fik drømmekvinden?

    Hvad sker der hvis du vælger hunden fremfor kæresten? Vil den næste kæreste så slet ikke have hund men kaniner?

    Hvis du vælger kæresten, vil du så altid lade hende høre for, at du opgav din drøm for hende?


  • #52   15. aug 2010 Jeg har det sådan at, mit dyrehold skal en kæreste ikke bestemme over..
    Jeg gør det klart, at for mig er to dutteluthunde, en birmakat og en siberian husky til sidst "planen". Og hvad kæresten så vil spæde op med - er denne valg smiley


Kommentér på:
opgive drømmen?

Annonce