1.059 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 9 Svar

Sorgen et halvt år forsinket.. Sorgen et halvt år forsinket..

Det er efterhånden nogle mdr siden Lucky fik vinger(02.marts) og det var egentlig kun de første dage efter, hvor jeg havde det som om jeg var ved, at dø af sorg og gråd. Og så har jeg ellers vænnet mig fint til det og fucuseret på Bella, men nu.. De sidste par dage har jeg bare haft så ondt inden i og jeg tuder hele tiden. Jeg har det så dårligt og jeg ønsker ham tilbage. Jeg mangler ham virkelig. Jeg har dårligt lyst til, at leve videre.
Han var min første hund, så har ikke prøvet det før.

Er det normalt, at det lige pludselig kommer stormende tilbage for fuld kraft, eller er det bare fordi ,, Ja..
Nogen, der kan tilføje noget?


Bodil Jørgensen får et kuld hvalpe
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Oliering af terasse brædder 250 kr.
  • Skift af badeværelse håndvask inkl armatur og rør, skift af toilet og bruse amatur 8.000 kr.
  • Ophæng af 4 lamper 2.000 kr.
  • Græsslåning ved sommerhus 500 kr.
  • Rengøring af sommerhus 650 kr.
  • Reparation af plæneklipper 1.000 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Sorgen et halvt år forsinket..
  • #2   4. sep 2010 Nej sådan har jeg det PRÆCIST også nu... Det er så forfærdeligt... Ugen op til han fik fred tudede jeg hele tiden- og de første par dage efter...Derefter "tog jeg mig sammen" og overlevede og fik en hverdag igang igen- selvom jeg stadig var trist...Men NU- oh my god jeg er dybt knust og græder hver dag, savner ham så forfærdeligt og hans død er det sidste jeg tænker på hver aften når jeg ligger i min seng. Min fik fred i april, så der er vel gået 4-5 måneder nu- efter de 3 måneder kom sorgen bragende igen- og nu er den ikke til at slippe af med smiley

    Så om det er normalt ved jeg ikke, men sådan har jeg det også... Føler med dig!


  • #3   4. sep 2010 Det er også sådan jeg har det..
    At jeg ligesom "tog mig sammen" og jeg holdte ikke tilbage for, at snakke om ham, for jeg vidste det ville hjælpe på det, men nu kan jeg ikke klare, at høre hans navn. Jeg er så ked af det og jeg mangler ham bare. Det er så frygteligt!


  • #4   4. sep 2010 Nogengange har jeg siddet og kigget på nettet og tænkt på, om jeg skulle købe en til lille hund, for ligesom, at få noget mere at tænke på og en som minder om ham, men jeg har slet ikke lyst til en anden .. Jeg har lyst til Lucky. smiley

  • #5   4. sep 2010 Jeg fik Simmer aflivet for snart 3 uger siden , græd meget de første dage og så er det egentlig gået meget godt indtil i aften , hvor jeg ganske enkelt tuder øjnene ud af hovedet .

    Så ja det er meget normalt , det kommer og går , og for hver gang gør det en lille bitte smule mindre ondt , men ondt det gør det


  • #6   4. sep 2010 Jeg har det på samme måde også flere år efter, men der går længere og længere tid imellem.

  • #7   4. sep 2010 Har du fået sådan en i hovedet før???
    Det har jeg heldigvis aldrig.
    Ville aldrig kunne acceptere sådan noget!


  • #8   4. sep 2010 Jeg kender godt følelsen af pludselig af blive "overfaldet" af sorgen igen.. jeg mistede min første hund for snart 4 år siden... og kan stadig knuse helt sammen i gråd over sådan som det gik...

  • #9   4. sep 2010 Jeg kender det godt, jeg tudbrølede i dagene op til og lige efter min dejlige hest blev aflivet i April og lige nu savner jeg ham helt vild igen og tuder hver gang jeg ser billederne af ham smiley Har stadig ikke fundet nogen ny at ride på, for de vil jo ikke være ham... Synes dog det er lidt mærkeligt, for jeg har haft 3 heste selv og efter de er blevet solgt eller aflivet har jeg skyndt mig at få en ny, men Vulle her som jeg "kun" havde part på i 2½ år har åbenbart sneget sig så dybt ind under hos mig at jeg ikke kan komme over ham igen, jeg savner at ride og have med heste af gøre, men det virker bare så forkert at det ikke skal være ham...

  • #10   5. sep 2010 her den 12/9 er det 2 mdr siden jeg mistede min micki dreng, og jeg har osse prøvet at tage mig sammen fordi nogle sagde det bare en hund kom nu videre, men det kan jeg bare ikke,micki var ikke bare en hund, han var min elskede kloge lille hund og jeg er så ulykkelig over han ikke er her mere, jeg er trist hele tiden har ikke lyst til noget mere, men tager mig lidt sammen da jeg har flere hunde der har brug for mig, lige nu ved jeg hellere ikke hvordan det skal gå med min anden hund hun er pludselig blevet meget syg så er meget bange for at miste hende osse .O( jeg tror det meget normalt det går op og ned med sorg.men hvor er det hårdt...

Kommentér på:
Sorgen et halvt år forsinket..

Annonce