{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.852 visninger | Oprettet:

Corgi kendere ? {{forumTopicSubject}}

Jeg ville gerne høre lidt mere om Corgien...

Vi vil på et tidspunkt gerne have en hund nr. 2. Ikke lige nu men om ca. 2 år, når Buddy er blevet kønsmoden og vi har haft tid til at få opdraget ham lidt bedre smiley Han har ikke lært så meget hos sin forrige ejer.

Jeg har haft en cavalier før vores collie og Mikkel har haft en husky sammen med ekskæresten. Min cavalier var dog en "meget bestemt lille herre" udtalte en cavalier-opdrætter efter at have passet ham i 2 uger smiley

Mikkel kan godt lide polarhundenes sind, altså det lidt mere selvstændige etc. Jeg kan godt lide at træne med min hund på hobbyniveau: altså spor, agility eller andet sjovt.

Vi tager vores hund med alle vegne og kom til at tale om, at nogle synes, at det virker voldsomt på andre at man kommer med 2 store hunde og at det måske kunne være en god ide at udvide familien med en mindre hund om en 2 års tid. Og umiddelbart tænker jeg at corgien kunne være et godt bud på en aktiv lille hund, der passer sammen med en collie.

Hvordan har corgien det med meget motion? Altså vi går minimum 8 km om dagen - gider en voksen corgi det? På hundeleksikon anbefaler de max 60-80 min motion og pt. går vi så mere end det...

Hvad med mindre børn? Vores børn vil være ca. 4 og 5 år på det tidspunkt. Corgien er ikke jo så stor, men børnene leger ikke vildt med vores hunde, mener I umiddelbart at børn i denne alder er et problem?

Cardigan har jo hale, men det har nogle pembrokes så også. Er der noget man skal være særligt opmærksom på ved en Pembroke med hale?

Corgi og trapper? Må en voksen corgi gå på trapper et par gange om dagen eller skal den altid bæres?

Jeg har mødt 3 cardigan hanner, de har alle været kønsaggressive, er det normalt? Bør man vælge en tæve for at være sikker på at undgå problemer, hvis man selv har en hanhund i forvejen?

Håber, der er nogen med mere erfaring, der kan byde lidt ind. Jeg har ikke kunnet finde entydigt svar på ovenstående i mine hundebøger smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Corgi kendere ?
  • #1   14. nov 2010 Elli er vores første corgi, så jeg kan kun fortælle ud fra de erfaringer vi har fået med hende.
    Altså Elli elsker børn og hvis man køber hos en opdrætter der har børn, så de er vant til det fra små, tror jeg slet ikke der er noget i vejen for det. Vi købte selv hos en opdrætter, som havde 2 mindre børn(den ene på omkring 1 år).

    Vi fik af vide af opdrætter at det 1. år må de ikke gå på trapper.

    Jeg synes måske at 8 km lyder voldsomt for en corgi, men på det punkt er jeg ikke helt sikker.


  • #2   14. nov 2010 Jeg købte en corgi for en lille måneds tid siden, og er super glad for hende smiley

    Kan ikke svare på alle dine spørgsmål, men kan da prøve med nogen af dem smiley

    Vi har en amstaff/dansk svensk gårdhund - en uffatteligt aktiv hund, og de går super godt sammen! Der er gang i dem begge, men de kan godt slappe af når de er indenfor smiley

    Corgi'er er super dygtige agility-hunde, og jeg skal begynde med min når hun bliver 1 år smiley

    I starten må hvalpe jo ikke gå særlig langt, så der vil 8km være alt alt for langt. Mht om 8km er for langt når den er voksen, så ved jeg det ikke, det må du høre nogen andre om smiley

    Corgi'en er en hyrdehund, en heeler, og jeg har læst at den ikke er specielt god til børn, da de kan finde på at hyrde dem, og nappe dem i haserne, men jeg vil da tro at det er noget man kan lære den IKKE at gøre? Jeg har ikke selv børn, så jeg ved det ikke smiley

    Min corgi er en cardigan, og kan varmt anbefale den smiley ved ikke rigtig noget om pembroken smiley

    Jeg ville personligt ikke lade nogen af mine hunde gå på trapper smiley Vi har ikke trapper i huset, men hvis vi havde blev de begge båret smiley har set hvad trapper kan gøre ved en hunds hofter desværre smiley

    Jeg ved heller ikke noget om kønsaggresivitet ved corgien smiley

    Håber at noget af det jeg har skrevet kan hjælpe dig smiley

    Jeg kan i øvrigt varmt anbefale Kennel Hova Bonde hvis du beslutter dig for en cargigan! Sascha der har den er utroligt sød, og laver smukke hunde smiley


  • #3   14. nov 2010 Helt sikkert, en hvalp skal slet, slet ikke ud og gå så langt... Jeg tænkte mere på en fuldvoksen hund i god form.

    Vi har trapper i huset, men der ville jeg vælge at bære... Men der er også trapper (niveauforskelle i haven) og med mindre jeg er med ude i haven hver gang hele hundens liv, vil den jo nok gå op og ned af de 4 trin indimellem. Det er noget andet i hvalpetiden, der taler vi jo ca. 1 år og ikke 14 år;-)


  • #4   14. nov 2010 Forresten, så elsker Elli også alle hunde. Og jeg mener ALLE. Jeg ved ikke noget om kønsaggression hos corgien. Det er ikke noget jeg har hørt om før synes jeg.

  • #6   14. nov 2010 En corgi kan som voksen sagtens gå 8 km uden problemer. Min corgi er til hverdag sammen med børn og her er ingen problemer, hun elsker børn og er hammer god til at være målhund. Hun har i forhold til min schæfer en perfekt størrelse for børnene til at lege med hende. Tror ikke de er specielt kønsaggressive, skal bare som alle andre hunde vænnes til at være sammen med andre.
    Corgien kan som voksen gå på trapper med måde, altså ligesom de fleste andre hunde. Det er en sund race.


  • #8   15. nov 2010 corgien er et godt valg, en rigtig dejlig race, som er god både til lydighed og aggility,
    Med hensyn til motion så gælder det jo alle racer at så længe de ikke er fuldt udviklede må de ikke overmotioneres,men en voksen corgi kan sagtens klare motion, da den jo er hyrdehund, så selvfølgelig kan den det. og med hensyn til trapper skal den bæres så længe den er hvalp så jeg vil sige det første år, især nedad da det er en belastning for dens ryg, det er en sund hund
    Og med hensyn til børn er de utroligt glad for børn, og passer godt på dem, og ja den kan nappe i benene, men det kan den opdrages til at lade være med, det er mest i dens unge alder 'smiler''
    Om du skal vælge cardigan eller pembroken det er jo en smags, men kig evt.forbi min hjemmeside, hvor du kan læse mere om racen.


  • #9   16. nov 2010 Tak for jeres input smiley

    Det virker som en rigtig dejlig hund og den skal vi helt sikkert ud og se på, når vi skal have en hund nr. 2 smiley

    Mht til pembroke eller cardigan synes jeg det er svært at vælge, skal nok se nogle flere af hver type. Umiddelbart kan jeg godt lide, at pembroken har et mere ræveagtigt/gavtyveagtigt udtryk og at den har lige ben, men vil helst have en hund med "rigtig" hale, da jeg har hørt og læst, at det betyder en del for hundens evne til at kommunikere med fremmede hunde (og der er jo også pembrokes med hale... ). Og cardigan synes jeg er rart at den er lidt større end pembroken og at den altid har hale... Men på nuværende tidspunkt kunne det helt sikkert svinge i begge retninger, så det kommer nok an på temperamentet på de hunde, vi møder og så selvfølgelig opdrætteren smiley


  • #10   16. nov 2010 Hvis du på et tidspunkt kommer til nyborg, er du velkommen til at møde lille Marley smiley

Kommentér på:
Corgi kendere ?

Annonce