Nøj hvor blev jeg bange.. {{forumTopicSubject}}

Er lige kommet hjem fra morgentur med sofahunden og vi oplevet godt nok noget som fik mit hjerte til at banke en ekstra gang.
Vi går ofte aldrig den samme tur da malou godt kan lide ligt adspredelse. Nå men vi går så en tur som vi kender idag. Da vi vender om for at gå hjem vælger jeg at gå af hovedevejen på fortorvet, den er ret befærtet. Og 200m henne ser jeg en hund i fuld firespring løbe ud foran to biler for at komme over på den side vi går i. Der kommer en cyklelist som siger at det ikke er hans, jeg siger pænt det ved jeg. For da hunden er kommet næsten hen til os kan jeg se at jeg vidst kender den. Der kommer så en løber bagfra den og jeg spørg for en sikkerhedsskyld om det er hans, det er det ikke og så er jeg sikker på jeg ved hvor den hører til. Den er kommet helt hen til os og snakker/leger lidt med malou. Jeg klapper hunden som hedder fie og som ikke er mere end 7 mdr. gl. Hun har ikke halsbånd på og er helt vildt så med noget besvær får jeg hende til at gå med mig.
Grunden til at jeg kender fie er fordi jeg har været hendes hvalpetræner for 4 mdr. siden og jeg ved at hun kan lide mig. Så med mig vil hun gerne, kalder bare på hende og lokker med mad og så var det ellers over den store vej og hjem. Manden som har hende er alkoholiker og han er i hvert fald hverken stået helt eller halvt op da vi når døren. Jeg lukker hende i haven og spørg om hun selv har åbnet den, nej han mener at der er nogen som har åbnet den i løbet af natten.
Jeg siger til ham at det nok er en god ide med halsbånd og hundetegn så hvis det skulle ske igen så kan hun blive fuldt hjem.

Nu ved jeg at fie som er en springer spaniel bl. ikke får den motion og stimulering som hun skulle have og har gået på hele turen hjem overvejet om jeg skal gå forbi når jeg skal på middagstur og hører om jeg skal tage hende med. For jeg syntes faktisk det er lidt synd for hende.

Undskyld det blev lidt langt.