{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.423 visninger | Oprettet:

Tæt ved at miste min hund... {{forumTopicSubject}}

Sikke en weekend... Vi har haft overnattende gæst i weekendden her til søndag aften. Buddy skulle lige se Morten an, men efter han var godkendt, har han nærmest været en velcrohund for at få masser af opmærksomhed.

Jeg skulle til fødselsdag lørdag ved frokosttid og lod Mikkel og Morten passe børn, hus og hund. Alt gik faktisk fint. De skulle så lige handle og kom tilbage til huset med favnene fuld af indkøbsposer. De hilser på Buddy og skal have tøj og deslige af børnene, men pludselig tager fanden ved Buddy.

Han bliver uden varsel panisk overfor Morten og stormer ud af hoveddøren. Han løber ud af havegangen ud mod vores lille vej. Mikkel går ud på vejen og sætter sig på hug og prøver at kalde ham til sig. Men han er på nuværende tidspunkt også utryg ved Mikkel smiley

Han løber ned mod Valdemar Sejrsvej (der er 4 sporet og bilerne kører 60 km/t), han møder et avisbud og går helt i panik. Han løber ned mod fjorden på fortorvet langs Valdemar Sejrsvej, mens han går mere og mere i panik over at der andre mennesker. Han forcerer i panik krydset mellem Kalundborgvej/Havnevej/Ahlgade/Valdemar Sejrsvej og løber ned til fjorden. Heldigvis for grønt lys for ellers havde han været død efter kollision mod bil.

Hans vilde flugt fortsætter langs fjorden indtil han ser en anden hundeejer og løber derhen. Så kunne Mikkel få fat på ham og tage ham med hjem i halsbåndet.

Det føles så ubehageligt at tænke på og jeg aner ikke hvorfor han får disse anfald af momentan sindssyge også overfor personer han kender smiley og jeg aner ikke om det kan lade sig gøre at løse det, da jeg ikke kan genskabe situationerne og dermed træne ham i dem.

Jeg frygter han en dag bliver kørt over eller bliver væk fra os, så vi ikke kan finde ham. Normalt kan han jo sagtens gå løs, da han efterhånden er blevet ret så lydig (træningspladsen undtaget - han er bange for træneren og bliver distraheret af der sker så meget).

Jeg tror godt, at jeg havde kunnet kalde ham til mig (det er sket i andre situationer for mig og der har det lykkedes), men det hjælper jo ikke noget, når jeg ikke er til stede smiley Uh altså, skulle bare lige have det ud. Det føles så frustrerende...


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Shelf units need fixing to wall 650 kr.
  • Varme i radiator - stiften virker ikke 800 kr.
  • IKEA PAX garderobeskab 2.500 kr.
  • Samle to pax skabe uden låger 650 kr.
  • Hjælp af fagmand til tilslutning af nyt komfur (rette kabel haves) 500 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Tæt ved at miste min hund...
  • #1   10. apr 2011 Puha det lyder ubehageligt. Jeg syntes at det kunne tyde på noget sygdoms noget, evt noget som trykker i hans hjerne eller ligende, men har ikke forstand på det, men hvis det var mig ville jeg snakke med en dyrlæge om det.

  • #2   10. apr 2011 Der er jo nogle sygdomme som blandt andet kan vise sig ved pludselig adfærds ændring.

  • #3   10. apr 2011 Skræmmende oplevelse, men jeg ville bestemt også få en dyrlæge med ind over for det lyder ikke normalt og jeg tænker også om der sidder noget og trykker på hjernen eller lign....

  • #6   10. apr 2011 Jeg har mere tænkt i adfærd og nervøsitet og ikke haft overvejet fysisk sygdom. Han har gjort det mere eller mindre siden vi fik ham, denne gang har dog klart været den værste omgang.

    Men ja, en dyrlæge ville måske kunne hjælpe mht. begge dele.


  • #7   10. apr 2011 Sådan som du beskriver det lyder det langt fra som et adfærds problem som ikke bunder i en reel sygdom. Men det er kun en vudering ud fra din forklaring.

  • #8   10. apr 2011 AboutMyDogs - jeg var der jo ikke selv i dag, men det er hvad jeg er blevet forklaret... og jeg føler mig godt nok bekymret over det... specielt at han ikke kom over til Mikkel efterfølgende - at han var angst så længe...

    Han har været en håndfuld at skulle overtage fra forrige ejer (vi har haft ham siden september), men de fleste ting er det da lykkedes at kunne træne ham ud af... Nervøsiteten ved nye ting/situationer/mennesker undtaget.


  • #9   10. apr 2011 Det der gør at mine alarm klokker ringer er at han jo har en hverdag med Mikkel(som jeg har forstået det), og sådan skulle han normalt ikke reagere ved sådan en person.

  • #10   10. apr 2011 Det var noget andet hvis det kun drejede sig om fremmede mennesker.

  • #11   10. apr 2011 Det må vi jo lige lade sarah besvare smiley
    Det er nu ikke unormalt at en hund ikke adlyderne børnene i en familie.


  • #12   10. apr 2011 Mikkel er min kæreste smiley

    Børnene hedder Kelvin og Christine smiley

    Men det er mest mig, der går tur osv. eller vi går sammen alle sammen. Det er sjældent at han kun går med Mikkel. Men de har helt sikkert en hverdag sammen.


  • #13   10. apr 2011 Ja, men så igen. Mikkel kæler med ham og leger med ham. Og han plejer nu altså at adlyde ham, omend ikke helt så godt som han adlyder mig.

  • #14   10. apr 2011 En ting er at adlyde, men ligefrem at rende "skrigende" og panisk væk fra en person som den bor sammen med og har et forhold, virker på mig stadig som en meget atypisk adfærd og hvis det var min hund ville jeg bestemt snakke med en dyrlæge om det og om h*n mener om det kunne ligge noget sygdommæssigt bag.

  • #15   10. apr 2011 Ville stadig snakke med en dyrlæge for at være på den sikre side.

  • #17   10. apr 2011 Jeg tænker om han kan have ondt et sted, og forbinde den smerte med de personer han er i nærheden af eller render ind i.
    ligesom når vi andre pludselig får et mavekneb, kan han måske også få en pludselig smerte, der skræmmer ham. ved godt det lyder underligt, det var bare en tanke jeg pludselig fik.


  • #19   10. apr 2011 Susanne tak havde ikke lige fået læst hele tråden, var så træt, synes det godt det ikke er smerte : )

  • #20   10. apr 2011 Hm, han har (fordi det er mig, der træner ham) været hurtigere til at sitte osv. når jeg har bedt ham om det. Men han har nu gjort det for Mikkel også lidt senere og efter flere gentagelser.

  • #21   10. apr 2011 Havde regnet med at spare sammen til en adfærdsbehandler, der er flere ting omkring ham, der undrer mig.

    Men en tur forbi dyrlægen er nok en god ide.


  • #22   11. apr 2011 Du skal helt sikkert en tur til dyrlægen med ham! Skriv ned hvor ofte han har haft disse "anfald" og hvor længe det har været. Alle detaljer, som du kan få styr på, kan hjælpe dyrlægen.

    Jeg har flere gange hørt om den samme adfærd og det er i forbindelse med epilepsi. Kender en berner sennen, der gør nøjagtig det samme som du beskriver, når dne har haft et mindre anfald.


  • #23   11. apr 2011 Susanne: Jeg syntes du er lige hurtig nok til at sige at det bestemt ikke er noget fysisk. Og syntes du underminimere at det ret faktisk kan være fysisk. Jow han ikke haft den bedste start på livet, men det betyder jo ikke at der ikke kan være noget fysisk galt med hunden, ikke at jeg siger at der er, men hvis det var min hund ville jeg bestemt få det undersøgt af en dyrlæge. Så det enten kan blive af- eller bekræftet om der er noget galt, hvis der er er det spild at penge at bruge dem på en adfærdbehandler inden der er styr på det.

  • #25   11. apr 2011 Susanne. Jeg siger ikke, at det ikke er psykisk. Jeg siger blot, at det kan være fysisk betinget og at det er meget vigtigt at fås in hund tjekket ved dyrlægen, inden evt. adfærdsbehandling afprøves.

    Jeg har haft rigtig mange plejehunde fra Grækenland, der også har haft forskellige grader af angst - og aldrig oplevet så volfsom en reaktion, som TS beskriver.


  • #26   11. apr 2011 Krumme

    Susanne har købt en langhåret collie ved Eva.

    Jeg har købt en korthåret collie fra Sinna (Evas datter).

    De boede hver for sig, så sammen og jeg ved ikke helt om de stadig bor sammen nu.

    Tror ikke hundene er beslægtede, da collierne i DK er opdelt under forskellige FCI numre. I Sverige og Tyskland må man vist til gengæld gerne blande de to typer af collier.


Kommentér på:
Tæt ved at miste min hund...

Annonce