Gyldne ord: At lære leder eller lærer? Gyldne ord: At lære leder eller lærer?

"Når man lærer hundens natur at kende, kan man ikke undgå at blive imponeret og fascineret. Din hund er legesyg og får dig i godt humør. Når du kommer hjem, bliver du mødt af en overstrømmende glæde, også selv om du kommer sent. Den er trofast, og får dig til at føle at du er noget særligt, og den beskytter dig og får dig til at føle dig tryg. Ikke så mærkeligt at hunden er blevet menneskets bedste ven.

Jeg har arbejdet med hunde i over 40 år og er aldrig blevet bidt (med undtagelse af en hund med stærke smerter som var i behandling hos en dyrlæge, hvor jeg skulle hjælpe til). De hunde, som jeg har haft fornøjelse af at møde, har mest været aggressive problemhunde. Der har været tilfælde, hvor hundejeren har holdt sig krampagtigt fast i et træ eller en stolpe. Samtidig med at de med desperation i stemmen spurgte til min forsikring. Men der er aldrig nogen af disse hunde, der har bidt mig. Og det siger ikke så meget om mig, men derimod en hel del om hundene - dyreverdenens virkelige gentlemen. Hvis blot man optræder korrekt og undgår øjenkontakt, når man møder en vred hund, så er det som om den ikke kan fortsætte med at være vred. Hunde forstår så udmærket de fredelige signaler, man sender, når man vender ansigtet bort.

Der findes desværre hunde eksperter som propaganderer for en meget rå og hård opdragelse, som oftest med den "undskyldning", at man skal være leder, og den der bestemmer ellers... Men med viden om hundens adfærd, indser man snart, at man kan omgås, opdrage og træne sin hund uden råben og skrigen, ryk og slagsmål. Det er ikke et spørgsmål om, at man skal være leder og kontrollere og bestemme, men et spørgsmål om at være lærer og vise og belønne..."

Uddrag og citereret fra forordet fra Anders Hallgrens bog "Forstår du din hund?"