Kan dette forståes, så der ikke er nogen spørgmål? {{forumTopicSubject}}

Nogle sort fødte bergamasoer er bægere af Locus G-en, Som kort sagt vil gøre en sort født hund grå'ere med alderen.
For at det grående gen vises, er det nødvendigt at hunden har en kopi af G genet, altså enten et enkel (Gg) eller dobbelt (GG) Det grående gen er dominerende, så hvis hunden er bægerne af Locus G-en vil den på den ene eller anden måde vise det grående gen, i pelsen. En hund som ikke er bægerne af genet vil have (gg)
Det grående gen er lige som Dilution genet (det blå gen) et udspring af Eumelanin, (som er basen for mørke farver) men i modsætning til Dilution genet berører Locus-G ikke pigmentering af næsen eller øjenfarve, pigmentering på bergamascoeren skal altid være sort. Så en hund med Locus-G er født sort eller lever farvet men bliver, lyser i pelsen jo ældre den bliver. Dog påvirker genet ikke altid hele pelsen, nogle gange bliver pelse i flere grå nuancer, varierende fra krops del til krops del, andre gang vil noget af pelsen måske for blive sort.
En interessant ting med dette gen er at det påvirker hundens aftegninger, men den påvirker ikke maskerne i hovedet. Her er en kerry blue terrier et godt eksempel på, deres pels kan blive helt sølv farvet med deres farve på deres næse vil for blive sort, hvordan det kan ske vides ikke.
Det grående gen kan vise sig umiddelbart efter fødselen, med ved nogle viser det siger efter uger eller måneder, andre kan det først ses ved når voksen pels er kommet. Det grående gen vil blive ved med at grående den sort pels resten af livet.