Jeg elsker min Belgier (undskyld - meget langt!) {{forumTopicSubject}}

Er simpelthen så positiv overrasket, at jeg har lyst til at dele det med jer!

Jeg har ved Gud aldrig i mit liv oplevet så nem en 4mdrs hvalp som Comso.

Han var ikke blevet trænet og havde aldrig haft en hundesnor på, da vi hentede ham i fredags, så vi var forberedte på, at vi skulle være meget tålmodige i forhold til såvel basale kommandoer som gåtur i snor.

Men Cosmo og jeg "klikker" bare sammen. Ja, det lyder åndsvagt, men det er næsten som om, han forstår, hvad jeg ønsker af ham, inden jeg får det sagt. Gør han noget han ikke må, er et enkelt "nej", nok til at få ham til at stoppe, er der noget han er nervøs for (som fx at gå igennem porten til haven), skal der blot en smule opmuntring til, og så klarer han det. Jeg havde også forberedt mig selv på, at jeg skulle sove på sofaen den næste uge, men efter to nætter lagde han sig på eget initiativ i gangen, hvor han har overblik over det hele. Fra 2. dag begyndte vi at øve "alene hjemme", hvor vi kortvarigt gik ud af døren, og nu ligger han stadig på gulvet i gangen, når vi har afleveret børnene i børnehaven - uden at have lavet ulykker. Han går fint i snor - stopper op, hvis der kommer en hund imod os, men ignorerer den, hvis jeg siger "kom". HIlser gerne på rolige hunde efter et stykke tid, men bryder sig ikke om "vilde" eller gøende hunde. Man kan også se på ham, at han undrer sig, når Mille begynder at gø af Hjem Is manden, og hvad der ellers kommer forbi. Han gør kun, hvis nogen nærmer sig døren. Han er reserveret overfor fremmede, men bløder hurtigt op, og trækker sig, når han synes fx børnene bliver for larmende. Han hopper heller ikke op ad os, når vi kommer ind ad døren - gjorde det en enkelt gang, men blev ignoreret, og så var det jo ikke så sjovt.

Ja, han er bare helt, helt utrolig nem - dog utrolig legesyg i haven Jeg havde ved Gud aldrig troet, at en Belgier ville være nemmere at opdrage end en Cavalier - og da slet ikke en han af slagsen. Men men men - det kan jo nå at vænne, når vi kommer til puberteten

Og her kommer mit spørgsmål:

Vil det, at han er så rolig nu give bagslag, når han bliver kønsmoden?