Omplacering kontra aflivning. {{forumTopicSubject}}

Jeg har i en lille periode kigget efter en omplaceringshund og har også været heldig at finde den helt rigtige, men i den tid jeg har kigget har jeg også lagt mærke til nogle af de holdninger der bliver givet udtryk for her i hundegalleri når der er en omplaceringshund.

Jeg har valgt at anskaffe mig en omplaceringshund (får hende snart hjem og glæder mig helt vildt) af flere grunde.

1. Jeg har ikke lyst til at starte forfra med en hvalp (tørre lort, bide ting, basis træning osv.).
2. Jeg går på vandringer med min hund og har i sidste sæson været begrænset af at min nu voksne hund ikke kunne gå så langt og denne sæson ville blive det samme hvis jeg anskaffede mig en ny hvalp.
3. Der er mennesker som af den ene eller anden grund ikke har tiden, energien, boligen, helbredet eller som har opdaget at det at have hund bare ikke lige er dem, men som vælger at finde en anden der kan tage sig af deres hund istedet for at aflive den.

Jeg synes kritikken ofte hagler ned over de mennesker der prøver på at omplacere deres hunde, men som jeg ser det er de ansvarlige og prøver at få det bedste ud af en situation som de af den ene eller den anden grund er havnet i og som de prøver at løse til hundens bedste.

Jeg synes ikke man skal anskaffe sig en hvalp uden at vide hvad man går ind til.
Jeg mener også at det bedste er at hele hundens levetid er i den samme familie og man skal planlægge 10--12 år frem, når man anskaffer sig en hund.
Men livsituationer kan ændre sig og drømmen om den søde hund kan bliver et mareridt for den uforberedte hvalpe køber. Hunden kan være en for stor mundfuld og kræve mere end hvalpekøberen kan give.

Mit største ønske generelt i forhold til hunde og hundeejere er at man indfører en form for "hundekørekort" så mennesker der ønsker at anskaffe sig en hund i det mindste har en basis viden inden de køber hvalpen.

jeg ville også ønske at hvalpe sælgere sorterrede i køberne med hård hånd. Det sidste er nok nemmere end at få de folkevalgte politikere til at gøre det eneste fornuftige.

Jeg ville også ønske en lidt større forståelse for de mennesker der erkender at de ikke kan give hunden det der er det bedste for den og som prøver at finde nogen der gerne vil og kan give hunden det liv den fortjener.

Omplacering er ofte den bedste løsning for både den gamle og den nye ejer, men især også for den hund der ellers ville blive aflivet.


PS. jeg har valgt at jeg vil have to hunde. Den nye er altså ikke en der kommer til fordi jeg har skilt mig af med hvalpen fra sidste sæson, men fordi jeg vil have to hunde sammen.