Ja det er der noget om Ja det er der noget om
Læste lige denne og ville dele den med jer, har søgt efter copyrights men finder ingen så jeg håber det er ok at lægge den herinde,
I opslagsbogen "Vestens sygdomme" fandt jeg en beskrivelse af den alment forekommende sygdom "hundeejer", latin: hundus idiotus, en sygdom med et langt forløb. Den kan ramme alle, uanset køn, alder eller tidligere status i samfundet. Tendenser tyder på, at den i visse tilfælde er arvelig. Langtidsstudier har vist, at heldbredsprocenten er meget lav.
Første symptom er et ofte skjult ønske om hund, mange gange med en diffus baggrund. Sygdommen slår for alvor ud, når patienten har købt hund. Da ses de ude uanset vejr; regn, hagl eller sne.
Under den bedste sendetid på TV, vandrer de omkring som zombier med deres hunde.
Et andet symptom der er meget almindeligt, er at personen, ses springende rundt i skoven, med et tomt halsbånd i hånden, samt et ansigtssprog som skifter fra en højrød til en blålig nuance - vildt skrigende "Kom Heeer!" Erfaringer siger, at man ikke skal forsøge at få kontakt med den noget hysteriske hundeejer, da dette er totalt meningsløst i situationen.
Ellers ses hundeejere ofte på gadehjørner eller lignende i nær samtale med andre hundeejere, trods det at de beviseligt aldrig har mødt hinanden før.
Til højtider køber patienten ofte kødben og hamburger i plast (men indbygget pip) for at pakke det smukt ind i gavepapir, for derefter at gemme dem til jul.
Da tages pakken frem under højtidelige former, for at foræres til en, begribelig nok, uforstående hund. Meget tid og mange anstrengelser lægges altså i gaverne til jul og til hundens fødsels- og evt. navnedag.
På et senere stadium ændres sygdomsbilledes til bl.a. at omfatte søvnvanskeligheder, samt en mere letsindig indstilling til penge. Tidligt om morgenen, fortrinsvis på lørdag og søndage, kan de ses pakke deres biler med madkurve med ekstra meget mad, rygsække, små sammenklappelige stole, hundetæpper, hunde, søvnige børn, samt modvillige ægtefæller. Efter varierende timers bilkørsel, tilbringes dagen som f.eks.
A: Siddende på de medbragte teltstole i flere timer, intensivt opmærksom på andre patienter, som springer rundt i en firkantet ring. Derefter springer de selv et par runder og får forskelligt farvede bånd. Som de viser på forskellige måder, enten i glæde, sorg, vrede- eller skuffelse. Værdien af båndende er ca. 10-15 øre, og udgifterne til sådan en dag ligger mellem kr. 300 - 500.
B: Siddende på teltstole i flere timer, intensivt opmærksomme på andre patienter. Som robotter går de, på for eksempel en græsbane og gør umotiverede stop, eller små spring og hele tiden stift stirrende fremefter. Derefter går de med egen hund frem og tilbage på ovennævnte græsplæne, nøjagtigt i samme fodspor, selvom de har gået der før. Også her er indtægter og udgifter meget ujævnt fordelt.
Behandling:
Når ovennævnte beskrivelse af symptomerne genkendes, findes der ingen tvivl om, at sygdommen har fået fæste og behandling kan være resultatløst. For størst mulig effekt af behandling af en person, der er ramt af hundeejer-sygdommen, bør samtaleterapi sættes ind allerede ved første symptom. Umyndiggørelse er ikke at anbefale, på trods af at det har været almindeligt frem til vore dage.
Videnskabelige undersøgelser har vist, at hundeejeren yderst sjældent udgør nogen fare for samfundet og at patienten ikke selv oplever sin sygdom som noget særligt.
Da de jo som regel er ganske glade og velfornøjede, kan man med god samvittighed lade dem røre ved en og se på dem som et hyggeligt indslag i vort samfund. Tja, hvem kan ikke nikke genkendende til bare nogle af disse sygdomstegn??
jul 2008
Følger: 70 Følgere: 68 Hunde: 1 Emner: 643 Svar: 14.387
sep 2008
Følger: 41 Følgere: 39 Hunde: 7 Svar: 1.863
nov 2009
Følger: 12 Følgere: 11 Hunde: 1 Emner: 3 Svar: 137
jan 2012
Følger: 23 Følgere: 23 Hunde: 2 Emner: 106 Svar: 4.202
http://www.pudel.dk/diverse/hundesyndromet.htm
nov 2009
Følger: 12 Følgere: 11 Hunde: 1 Emner: 3 Svar: 137
aug 2010
Følger: 1 Hunde: 2 Emner: 10 Svar: 359
jan 2012
Følger: 23 Følgere: 23 Hunde: 2 Emner: 106 Svar: 4.202
aug 2010
Følger: 1 Hunde: 2 Emner: 10 Svar: 359
Ja det er der noget om