1.062 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 8 Svar

Min hunds første hønseben Min hunds første hønseben

En lille, ligegyldig historie om min aften i går:

Watson fik for første gang et råt hønselår i går. Han har før fået rå laksehale og oksekødben, men denne gang skulle der prøves noget andet.
Nu er det sådan at Watson ikke helt har forstået at et sådant dødt dyr helst (med mine menneskeøjne) skal spises ét sted og <i>ikke</i> både i køkken, gang, stuegulv, gulvtæppe og op i min sofa. Fred være med det, han er en unge og skal lige have lov til at vise alle bamser, bolde og andet legetøj hans nedlagte bytte inden han lægger sig til rette.. Og sofaen skal alligevel skiftes ud i løbet af de næste par uger.
Men men men, så var det at han hoppede ned fra sofaen igen og begyndte at vade frem og tilbage i stuen, hurtigere og hurtigere mens hans pibende røst genklang højere og højere med lyden af panik. Jeg antog at det var fordi han manglede et sted at gemme sit bytte (Watson kan ikke tygge igennem helt fersk kød endnu og har det med at henlægge sine trofæer i nogle timer).
Han gav mig så benet og så bedende på mig... (hvad sker der for at en hund frivilligt opgiver råt kød?).
...... Så jeg begyndte at pille små stykker af kødet af til ham.. Og så var han glad, for små stykker kan de små hvalpebasser godt spise!
Nåmmen, mor her havde selv noget mad i ovnen og kunne faktisk ikke sidde der resten af aftenen med det seje kyllinge-kød og håndfodre sit vilde bæst, så jeg <i>fjernede</i> kødet fra benet (efter meget lang tid bøjet over skraldespanden med en køkkenkniv) og gav ham den tilbage.
Watson ikke bare spiste det hele, han kyssede, krammede og nærmest skrev digte for sit skønne skønne ben (min hund spiser SÅ langsomt).. Og mor?.. Ja, jeg fik endelig fred.


Jakob Kjeldbjerg måtte aflive hunden
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • justerer terrassedøren som hænger 600 kr.
  • Male rum på 10 m2 2.000 kr.
  • Opsætning af diverse ting 2.900 kr.
  • Hænge to spejle op 500 kr.
  • Vandtilførsel til vask / opvask virker ikke 800 kr.
  • Reparation af lampe 400 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Min hunds første hønseben
  • #1   13. jul 2006 Rigtig nuttet historie, men du skal i fremtiden ikke give ham kyllinge eller hønseben.. Fjerkræs ben splintre og frarådes at gives til hunde. Splinterne kan sætte sig fast eller punkterer både halsrør og tarmen på dem, så vælg noget andet næste gang til din smukke lille fyr *s*


  • #2   13. jul 2006 Karen .

    Så vidt jeg har forstået gælder det kun for varmebehandlede ben?


  • #3   13. jul 2006 Søs - Hmm der bliver jeg dig svar skyldig.. men det burde jo være let at undersøge.. ser lige hvad der dukker op inden hos netdyredoktoren...

  • #4   13. jul 2006 Søster løstig - jeg har da også hørt fra flere efterhånden at rå kyllinge ben sker der ikke noget ved.Det er når de er varme behandlede at de er farlige..

    Sød historie, jeg håber jeg en dag får modet til at gøre dig stykket efter. Jeg er bare så bange for at gøre et eller andet galt.. plus det lyder noget besværligt med så meget forskelligt kød...


  • #5   13. jul 2006 rå ben må du godt give

    de må bare ikke være kogte eller stegt

    sød histore Søster Lystig, kan lige se Watson rende rundt meget stolt og vise bamser og legetøj sit bytte *GGG*


  • #6   13. jul 2006 "Men kan en hund tåle kyllingeben? Og kan den ikke få salmonella?
    Det er de spørgsmål folk stiller mig oftest.
    En hund kan godt tåle kyllingeben, hvis de er rå.
    For rå kyllingeben splintrer helt anderledes end et tilberedt.
    Og selvfølgelig kan en hund få salmonelleforgiftning.
    Men hundes fordøjelsessystem er meget kortere end vores,
    så det er ikke noget der sker særlig tit.
    Jeg har kun hørt om ét tilfælde
    og det var en ung mand som gav sin staff
    ½ tørfoder og ½ råt hakket kød.
    Og fodrer man ½ af hver, så leger man med sin hunds liv!
    Han gjorde det selvfølgelig i bedste mening,
    men tørfoder er forholdsvis mange timer i hundens system,
    for efter at alle næringsstofferne er hevet ud,
    er det som en grødmasse som skal passere igennem.
    Men da tarmene ikke har alverden at arbejde med,
    ja så tager det sin tid.
    Og derfor skal man ikke mixe de 2 fodringsmetoder,
    for så kan bakterierne fra det rå rigtig hygge sig
    i hundens fordøjelsessystem.
    Hans hund blev rask igen skylder jeg vist lige at fortælle.

    fra www.kiplers.dk


  • #7   13. jul 2006 Ja, jeg har også læst mig til at hunde godt kan få salmonella, men at det ikke er lige så farligt for dem som hos os.

  • #8   13. jul 2006 .. har kigget på nettet og blev ikke så vildt meget klogere.. Nogen er for kyllingeben så længe de er rå, og andre mener det ikke er godt for hunden alligevel.. så i konklusion.. Jeg ved det ikke *GG*
    ... ville ikke tage chancen med min egen hund, men med hans størrelse bliver det nok heller ikke aktuelt.. Han får et råt okselår når han skal lege løve *s*


Kommentér på:
Min hunds første hønseben

Annonce