det er hårdt at være hundeejer. {{forumTopicSubject}}

jeg går normalt lidt over en times tid med drengene i skov og eng her ude omkring hvor vi bor næsten hver dag. de elsker deres tur. men jeg tror mere det er fordi jeg går med end det er fordi de kommer på tur. - heldigvis.

efter jeg blev opereret for 5 uger siden har det virkelig stået sløjt til med gå ture. jeg har simpelthen været for dårlig og haft for få kræfter. men i denne uge er det endelig vendt og jeg har set meget frem til at komme afsted.


og i dag gik min mand så med mig der op. og vi var afsted i 1½ time.

den første 1/3 af turen er let op af bakke. - her måtte vi hvile og strække ud fordi jeg fik kramper i benene. jeg måtte opgive og skuppe klapvognen og min mand måtte tage over.

2/3 af turen er af flad markvej med en skøn udsigt over randers fjord. her gik bette fisen kol og kom på armen. pingeling smed sig og nægtede at gå videre og jeg var ved at give mig til at tude.

første del af 3/3. er let op af bakke. men i skov hvor der er køligt. prinsen lød nu som en der var døden nær. mine arme var lamme og måsen sked på sig selv.

anden del af 3/3 af turen går let ned af bakke. i skøn løvskov. fisen var nu frisk igen - lillemand og akoya løb om kap - og pingeling var tilbage i form igen. jeg havde nu også ondt i ryggen og var tæt på at kaste op.

da vi kom hjem måtte jeg ind og ligge nogle timer - det var drenggene enige med mig i vi skule. det er helt utroligt hvad 5 uger i sengen gør ved kroppen. mine lægmuskler er skrumpet helt vildt ind og selv mine arme er ømme af at blive svinget frem og tilbage. - det vildeste er a se at det er lige så slemt for drengene at komme igang igen.


min eneste trøs er at jeg har en grund på 5000 kvm de kan mundre sig på og at racen er så glad for at ligge i sengen.


jeg havde aldrig i mit liv troet man kan miste sin form så hurtigt.. de næste uger bliver så lede at komme igennem for både ejer og hunde