5.490 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 9 Svar

Forvokset trædepude - hvad kan grunden være?? Forvokset trædepude - hvad kan grunden være??

Kære HG og den store vidensbank som er her

Min hund har en forvokset/fortykket trædepude; den er nærmest blevet 1/3 større og der dannes skrap hård hud, som selvfølgelig gør ondt, så hun halter.

Det er på højre pote og den yderst trædepude;altså den som sidder ved 4. tå.


Der har aldrig været hul eller revne, og jeg har aldrig observeret noget fremmedlegeme


Hun har ingen forstørrede lymfeknuder og det er ikke betændt; bare fortykket.
Hun skal røngent fotograferes.

Er der nogen, som har oplevet det. Dyrlægen har ikke set det før.

Hvad kan det skyldes?


Der er ingen tvivl om at hunden har ondt og det trykker sikkert ind på den anden trædepote; hun halter og er langsommere i løb og bevægelse .

Hun er en 20 måneders Shar pei tæve og ellers sund og frisk. Hun er jo bestemt ikke pivet - så jeg er noget bekymret


Play video
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Dishwasher e15 error 1.000 kr.
  • Mount 7 lamps to the ceiling 800 kr.
  • Montere et vitrineskab 500 kr.
  • Vandhane problemer 500 kr.
  • Opsætning af lampe 500 kr.
  • Kogeplade afmontering og montering 1.000 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Forvokset trædepude - hvad kan grunden være??
  • #1   21. aug 2012 Jeg har hørt om noget tilsvarende.
    Hunden havde trådt på et stykke gloende grillkul, så det var arvæv efter brandsåret.


  • #2   21. aug 2012 Vores Nanna fik opereret den spidse trædepude ved ulvekloen i går. Efter et snit var trædepuden begyndt at reparere sig selv ved at dække snitsåret med ny hud. Men den producerede for meget, så den begyndte at afstøde en del af den gamle trædepude. Dette stykke skulle opereres væk.
    Måske det er noget lignende ved jer?


  • #3   21. aug 2012 Enig med de 2 andre, det kan også skyldes at der engang er kommet et fremmelegeme ind og det har indkapslet sig. Men det vil røntgenundersøgelsen gi dig svar på.
    Held og lykke. Ikke pga. det er farligt" håber bare det bedste for jer men self.især din vaps. smiley


  • #4   22. aug 2012 Du skal helt sikkert have gjort noget ved sagen hurtigt. Når først hunden viser at noget er galt, så gør det ondt.

  • #5   22. aug 2012 Nedenstående er kopieret fra dyrlaegenitrige.dk

    Furunkulose er ikke en smitsom sygdom som sådan,

    men nævnes her alligevel pga. dens almene udbredelse

    Hudbetændelse forårsaget af stafylokokker

    oftest i forbindelse med, at dyret har et dårligt immunforsvar



    Stafylococcer kan godt lide fugtige steder og trives derfor fint på fugtig hud omkring munden, imellem tæerne/ trædepuderne og i folder omkring skeden og halen samt evt. ved trykpuder (albuer og hase). Dyret hjælper ofte selv til med at "forbedre" stafylokokkernes levevilkår ved at slikke og snaske energisk; især på forbenene og over lænden.



    Symptomer kan være forskellige grader af hårtab, rødme og hævelse i huden, smerte/hudkløe, "varme- knopper" (som oftest indeholder små knappenålshoved store blærer eller bumser), volde/fortykkelser i huden, væskende sliksår + sårskorper (som dannes af den udsivende sårvæske og blod), betændelsesgange i huden (såkaldte fistelgange, som er tegn på at infektionen for alvor er "gået i dybden" sammen med hårsække og talgkirtler.



    Medvirkende årsager, til at hunden får tilbagevendende angreb af furunkulose, kan være, at hunden har en dårlig almentilstand pga. forstyrrelser i ernæringen/hygiejnen, stofskiftet, behandling med binyre-bark-hormoner eller køns-hormoner og/eller at dyret er plaget af hårsække-mider.



    Nogle dyr er mere udsatte, for at udvikle hudinfektioner end andre. Hunde, der haren kort/stiv pels synes at være mest udsatte. (Hos nogle hunde (især Labrador, sharp-ei og engelsk bulldog) ses at hårstumper, under især fødderne, kan blive "fanget" under huden. Dette får immunforsvaret til at reagere på hårets keratin (et svovlholdigt proteinstof) som var det et fremmed-legeme. Dette resulterer i rødme, hævelse og ømhed. Grundlaget er dermed lagt for en infektion oven i.) Hvad allergiske reaktioner angår, ses disse som tidligere nævnt hyppigst hos hunde/katte med en pels-/hudfarve, der går over i de hvide eller rødlige nuancer, ruhårede hunderacer samt hos indavlede individer.



    Diagnosen: Da hudbetændelse som tidligere nævnt kan skyldes mange ting, må man forvente at dyrlægen undersøger dyret for at finde/udelukke disse andre årsager, især hvis hudbetændelsen går hen og bliver "en tilbagevendende begivenhed".



    Husk dog på, at den hyppigste årsag til hudbetændelse hos hund immervæk er lopper/loppeallergi.

    Har en kat hudbetændelse, er de mest almindelige årsager lopper/ loppe-allergi eller ringorm.



    Behandlingen: I første omgang er det vigtigt at vaske dyret grundigt med en dertil egnet shampoo for at få åbnet/renset indgangene til alle hårsække, talgkirtler og samtidig fjerne sårvæske/skidt og skæl fra hudfolder, der ellers kan fungere som "spise-kammer" for bakterier og på denne måde medvirke til at fremme en tilstødende infektion (dvs. sekundær infektion). Vasken fremmer desuden kredsløbet i huden og dermed helingen og immunforsvaret. Badet fremmer også optagelsen og virkningen af en lokalbehandling med f.eks. antibiotika. Dette gælder især, hvis det er poterne, der er plaget. Det særdeles gavnligt at putte poterne i en spand varmt (ca. 40°) sæbevand dagligt. Husk at skylle poterne med vand efter badet og til sidst at tørre poterne grundigt!



    Det er ofte utilstrækkeligt med lokalbehandling med antibiotika creme mm. pga. alle de mange "skjulesteder" i huden (hårsække, talgkirtler, sprækker mm.). Virkningen må i så fald komme indefra (dvs. v.hj.a. en systemisk behandling).



    Inden dyret overhovedet er blevet sat i behandling, vil dyrlægen derfor om muligt tage en pus-prøve for at bestemme, hvilken type antibiotika, der er bedst at anvende. (Prøven tages helst fra en uåbnet "bums", så materien ikke er blevet blandet med for mange andre bakterier fra huden.) Hvilken antibiotika, der er bedst at anvende bestemmes derefter ud fra en bakterie-dyrkning med henblik på resistens-bestemmelse. Nogle stammer af stafylokokker er nemlig rørende ligeglad med visse typer af antibiotika, især almindelige penicilliner. (De "stærkeste" bakterier overlever således, at "værtsdyret" bliver behandlet, fordi de har en evne til at uskadeliggøre penicillinet. Visse bakterier danner f.eks. et enzym til dette formål. Denne evne gives videre fra generation til generation som en nedarvet egenskab. Man siger at denne bakteriestamme er blevet resistent over for penicillinet.)



    Pga. denne risiko for at skabe resistente bakteriestammer er det generelt særdeles vigtigt, at hud-betændelsen ikke kun bliver "slået ned" fra gang til gang - den skal helt væk. En antibiotika-behandling mod hud-betændelse skal derfor vare mindst 10 dage og må først afsluttes 7 dage efter at huden ikke længere viser tegn på betændelse, dvs. at det ikke er ualmindeligt at skulle behandle i 3-5 uger og i "seje" tilfælde, kan det være nødvendigt at behandle i helt op til 2 måneder.

    Men husk den understøttende behandling og ernæringens betydning .



  • #6   22. aug 2012 Jeg er meget taknemlig for jeres svar. Jeg taler videre med dyrlæge og afventer røngent

  • #7   3. sep 2012 Er hundens pote stadig ikke blevet fotograferet eller tjekket ordenligt efter ? Undskylder hvis det lyder bebrejdene, men jeg troede det var noget den skulle ha gjort en af de nærmeste dage efter tråden blev oprettet.

  • #8   4. sep 2012 Vuffe er idag blevet røngentfotograferet - begge poter, ben, ryghvirvler og skuldre. Alt ser helt fint ud - så det skulle ikke være en skæv belastning.
    Billeder skal dog tjekkes af en specialist fra Sverige.

    Det er blevet lidt bedre - den meget skrappe kant er mindre; er også idag blevet klippet lidt under narkose. Det har hjulpet med malasep, brencacortcreme og kopattesalve.

    Nu afventer vi planen/udmeldningen fra specialist dyrelægen.

    Det er heldigvis i bedring -men i værste fald kan det ende med operation og det indebærer også vævstransplantation.

    Der er ingen fremmedlegemer og ingen infektion. Men selvfølgelig kan det være hårstumper - det er jo en Shar Peis problem

    Endnu engang tak for jeres svar. Det sætter jeg stor pris på

    Fortsat god aften


  • #9   20. nov 2013 Du må meget gerne skrive hva din anbefaler at i ska behandle med . Da jeg har en sherpei med samme problem smiley hun har været på antibiotika kur , men der er kommet et par hårde pletter igen . Ku være dejligt hvis hun ku gi nogle fif til hvordan det blir holdt nede evt noget creme . Tænker at det måske ku hjælpe at klippe nogle af hårene ? Men vil helst ikke ha hende på antibiotika igen ( hvis det kan undgås ), da hun har været på det i en længere periode . Håber du vil bruge lidt tid på at gi rådenevidere. Så blir penny ( hunden ) glad .

Kommentér på:
Forvokset trædepude - hvad kan grunden være??

Annonce