{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.214 visninger | Oprettet:

Et dilemma.. {{forumTopicSubject}}

På forhånd undskyld, det er nok et lidt langt indlæg..:-)

Men sagen er den at jeg befinder mig i en helt uvant og vel egentlig ganske morsom situation, som jeg ganske enkelt ikke ved hvordan jeg skal tackle.
Jeg har i godt og vel et år gået med hvalpetanker, og det bliver med al sandsynlighed udfriet her til forår/sommeren.
Jeg har på samme tid ikke mødt andet end uvillighed fra både familie, nær som fjern og venner. Det har jeg som udgangspunkt ikke taget mig for nær, det er jo ikke dem, der skal have hund smiley
Men så skete det i forgårs at jeg tager min mor i at sidde og kigger på dværgschnauzere på youtube og kort efter sidder vi og kigger på opdrætterlisten på specialklubben(!)
Igår sker der så det, efter jeg ved at tilfælde er faldet over en bog om dværgschnauzeren og sidder og læser den, at min mor siger, lidt henkastet, " Jeg tror nu, jeg forfærdelig gerne også vil have sådan en hund." Jeg blev så paff at jeg ikke rigtig svarer hende. Det næste hun kommer med er som om ikke vi skulle få en dele-hund.
Jeg er målløs. En af hovedårsagerne til modviljen fra familiens side er at min bror (25 år, udeboende) har allergi overfor alle dyr ned pelse og fjer og derfor ville få svært ved at komme i hjem ned hund.
Men jeg er faktisk overall glad for ideen. Jeg bor i Kbh og mine forældre i Jylland, så jeg er overbevist om det vil blive mig, der passer den mest, (altid?) men tilgengæld forestiller jeg mig deling i udgifter og tænker bare "yay!"
Mit dilemma beror på at både min mor og far faktisk har haft hund før. Min far som dreng havde en fransk bulldog, min mor fik som 12-årig en flatcoated retriever, senere havde familien en bernersennen og da min mor flyttede hjemmefra fik hun sig en goldenretriever, som måske i virkeligheden var irsk setter.. Den endte sine dage i armen på min far, da min mor var gravid med min bror og derfor har vi i familien ikke haft hund siden og derfor vil min mor denne gang have en "damehund" (jeg var i forvejen indstillet på tæve, no problem).
Men mine forældre er jo i allerhøjeste grad hundeejere af "den gamle skole". Og her opstår div. Problemer tror jeg. For det første mht. opdragelse... Jeg har lige siddet med en af deres gamle bøger fra 1982, ikke lige sådan jeg ville gå til en hund..
Enhed anden ting er min mors reaktion da jeg i forgårs siger jeg faktisk har skrevet lidt med en opdrætter, som jeg ved skal have hvalpe til sommer. Min mor maner til ro; til foråret kan vi kigge om der er nogle tilsalg på hvalpelister, men hvad så hvis jeg nu godt kan lide lige denne opdrætter og dennes tæve? Jeg vil jo gerne have en tæve selv, så det bedste er vel at være skrevet op istedet for at få 'last pick' om man så må sige..
Men hvordan skal jeg dog sige det til min mor?? Hendes største bekymring lå i at der ikke er nogen opdrættere tæt på her (Midtjylland) det syntes jeg er en forkert indgangsvinkel...


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Et dilemma..
  • #1   29. dec 2012 Jeg ville personligt ikke have et dele-dyr af nogen slags. Selvom tanken da kan være meget god, så har jeg endnu til gode at se det gå godt i praksis.

  • #3   29. dec 2012 Hvis dine forældre gerne vil hjælpe dig med at betale for hunden er det da fint. Men hvorfor siger din mor så ikke det?
    Er du nu helt helt sikker på hun ikke vil regne med hunden skal bo halvt hos dem og halvt hos dig? Jeg har hørt om andre der havde hund 6 måneder om året og så en anden havde den de øvrige 6 måneder. Måske det er noget i den stil din mor tænker?
    Er du parat til det? Er du parat til at lade din mor have lige så meget at sige som dig med hensyn til anskaffelse (Hvor, Hvornår og hvilken) opdragelse osv?
    Hvis ikke så sig nej


  • #6   29. dec 2012 Tusind tak for inputs, det er skønt at høre andres side og opfattelse af tingene. Jeg tror bestemt det bliver en meget god ide med de klare linjer, hvis det overhovedet bliver smiley
    Trine P: tak, det er jeg også sikker på! Kender nogle som har haft racen i 14 år og har generelt aldrig hørt andet end godt og positivt om den smiley


  • #7   29. dec 2012 Tænkte faktisk også på det med en hvalp hver, men det tror jeg desværre ikke min mor kan overtages til.. Kunne ellers være monster hyggeligt jo:-)

  • #8   29. dec 2012 Rotterne: sådan er min mor desværre ikke anlagt, man har eller også har man ikke. Det andet er "noget pjat!"
    Ak ja;-)


  • #9   29. dec 2012 Man 'har' jo netop ikke helt, hvis man deler... så har man jo kun halvt.

  • #10   29. dec 2012 Rotterne: ja, den har jeg også tænkt over.. Der var meget i vejen med min bror, da han var barn, men rent faktisk var han til en test på Riget for et halvt år siden, hvor han testede negativ for hundeallergi, så måske er han vokset fra det.. I hvert fald skulle dværgschnauzeren være i den allergivenlige afdeling af raceleksikonet og dybest set er jeg lidt ligeglad ( smiley ) -> Hvis det bliver et stort problem må hunden bo hos mig permanent, men tror faktisk ikke det bliver det. Info omkring det kom mest som forklaring på hvorfor vi aldrig har haft hund, da jeg var barn smiley

  • #12   29. dec 2012 Puh.. Jeg ville ikke turde det, heller ikke, selvom jeg havde samme indstilling mht. opdragelse. Garanterer næsten for, at der nok skulle være et eller andet, jeg ville stille mig kritisk overfor, men det er nok bare mig..

    Tænker også, hvis i er ret langt fra hinanden angående opdragelse, kan det give en pokkers ballade i familien?


  • #13   29. dec 2012 Vores hund er dele hund mellem mig og min mor. Vi havde inden vi fik Gia tænkt på det med at få en hund hver men min mor duer helt ærligt bare ikke til det med at opdrage hunden (og det ved hun også godt selv - hun er simpelthen for sød af sig og kan ikke finde ud af at sige nej) men hun ønskede sig nu stadig en hund at forkæle og gå lange ture med, så derfor valgte vi at MIN hund som jeg havde ønsket mig så længe ikke kun skulle være min hund, men VORES hund smiley

    Det første år af Gia's liv boede jeg hjemme. Når jeg var på arbejde passede min mor hende så.
    Vi aftalte forskellige ting inden vi overhovedet fik hende. Blandt andet at det var mig der stod for alt, mht. til opdragelse, træning osv, og at hun skulle med mig når jeg flyttede og at min mor så skulle have hende/eller komme ud til os og bo hvis jeg i en periode havde en masse at se til med arbejde/studie.

    Så nu har hun Gia hvis jeg netop har lange dage eller nu her i det nye år hvor jeg skal til at studere igen vil hun enten få hende hjem til hende/eller komme ud til os og bo i de perioder hvor der er meget at se til med opgaver.

    Vi er fælles om dyrelægeregninger, er to til at lægge penge til side til hende, to til at betale hendes mad, og så har jeg hende til de travle dage. Så jeg slipper også for at have dårlig samvittighed :o) Og JA selvfølgelig er det da rart at være to om regningerne, det da ingen hemmelighed. Det gør så også at hun kan blive forkælet det mere, og det bliver hun i den grad :o)
    Udover det så har vi aftalt at vi skiftes til at holde nytår, det ene år har jeg Gia, det andet år har min mor. Vi synes det fungere rigtig godt, min mor nyder at have hende hjemme ved sig og nyder at have en hund at forkæle, Gia elsker at komme hjem til min mor, og elsker at komme hjem igen. For hende er det bare ferie når hun er nede ved min mor. Bestemt ikke noget hun har taget skade af.

    Men hvis i vælger at få en dele hund så SØRG for at aftale de forskellige ting inden i får hunden, så det netop er på plads smiley


  • #14   29. dec 2012 Tak Nanna smiley Kommer klart også med i overvejelserne!

  • #16   29. dec 2012 Jeg havde ikke lige fået læst at i bor i hver sin ende af landet ts. Min mor og jeg bor pt 5 min. fra hinanden. Søger dog ny lejlighed og så vil vi komme til at bo ca. en halv time fra hinanden men hvis vi boede flere timer fra hinanden havde vi ikke fået en delehund. Så var det da udelukkende for at være to om regningerne men det ville jeg nu heller ikke byde min mor hvis hun stort set aldrig så hunden.

    Når man bor så langt væk fra hinanden kan jeg ikke rigtig se hvordan det skal kunne fungere med en delehund? smiley Hvordan vil i gøre det? Et halvt år ved hver eller hvordan?

    Vores kalder vi jo en delehund, men vi er begge to godt klar over at når alt kommer til alt så er hun min hund. Grunden til vi valgte at hun skulle være delehund var fordi min mor også ønskede sig en hund, men min mor skal bare ikke have en hund selv - hun elsker hunde og er super søde mod dem men som nævnt før kan hun bare ikke finde ud af at opdrage på dem - skulle hun have hund selv ville den helt ærligt blive pisse uopdragen fordi den ville få lov til alt. Så istedet nævnte jeg en dag det for hende med at få en delehund, og det synes hun faktisk var en god idé. Den dag i dag ved jeg også hun er glad for hun ikke er fuldstændig afhængig af en hund som hun ville være hvis hun stod selv med en. Så for os er det en super løsning hvor vi kan hjælpe hinanden smiley


  • #17   29. dec 2012 Ikke tale om om jeg vil have dele-hund -alene det at skulle blive enige om træning og opdragelse kan jo være et problem, særligt hvis man ligger så langt fra hinanden som det lyder til at i gør.

    Jeg har dele-hest med min far, og indtil hesten blev fuldtids-kørehest (og dermed min fars) kostede det da lidt diskussioner engang imellem, når vi ikke var enige om træningen. Vi er overordnet set ret enige om hvordan hesten skal trænes, men alligevel sker det jo at man ikke er helt enige om tingene.
    Jeg kan kun forestille mig at det vil være endnu sværere med en hund.


  • #18   29. dec 2012 Kan kun igen takke for svarene, det er godt at høre forskellige meninger og lidt erfaringer omkring det smiley
    Jeg er temmelig sikker på at det ville blive overvejende min hund, men det er selvfølgelig noget vi skal snakke sammen om inden hvalpen sidder der smiley
    Mht at vi bor en 3 timer fra hinanden vil jeg siger at jeg er hjemme i hvert en gang om måneden i gennemsnit, så det er ikke der jeg ser de største problemer smiley


  • #19   29. dec 2012 Isabelle M: det er på ingen måde et økonomisk spørgsmål, det må I ikke tro, overhovedet ikke.

Kommentér på:
Et dilemma..

Annonce