Hvor dum kan man være! {{forumTopicSubject}}

Tja egentligt temmeligt dum idag.
Skovturen med hunden foregik således.

Mig: Det er da fint vejr, så jeg dropper overtræksbukserne, jeg falder nok ikke, hvis jeg går pænt. ( Det gjorde jeg heller ikke )

Balto: Dejligt at han slap mig fri, så jeg lige kan få snuset ordentligt til de spor her, som stammer fra en " bambi " ja det kalder min slave det.
Nå nu sidder han da på hug, nede for enden af bakken her, jeg må hellere løbe derned, for måske har han en godbid til mig.
Hold da op, nu løber jeg da vist 40+ kmt, og der er temmeligt glat, da der er snesjap, mudder og løse blade her, så jeg må da hellere slå firbensbremsen til.
Det lykkedes jo fint, jeg fik da stoppet 20cm før jeg ramte ham, men hvorfor har en pludseligt forklædt sig som en mellemting mellem en snemand og en soldat i krigsmaling.

Mig: Tak Balto jeg trængte da lige til et mudderbad.

Lidt senere.
Balto: Der ligger da lige en pind her under sneen, den kan jeg da lige grave fri BRUMME/KNURRE/GRAVE/GRØF/GRAF/HIVE/SLIDE.

Mig: Balto det er et helt træ, der ligger dernede under sneen, det får du aldrig fri, og jeg går videre.
Få sekunder efter bliver der trukket et træ, der vil kunne opvarme et mindre parcelhus i 14 dage, fra lægmusklen og op til baglommen, med et meget synligt grønt/brunt/sort spor efter sig.

Mig: Du var godt nok dygtig Balto, jeg var ellers sikker på, at du havde valgt den lille pind, der lå fint ovenpå sneen ved siden af, men den var jo så åbenbart ikke god nok.

Vi er så hjemme igen, og jeg er blevet spulet, mens vaskemarie kører på højtryk.
Knægten ligger glad og tifreds, og feder den på tæppet.

Fakta: sæt dig aldrig foran en hund der skal bremse i snesjap, og tro aldrig at den opgiver den udvalgte pind.

Bortset fra det, så gik han nu super fint idag, og fik stor ros.

Håber i andre har haft en god tøvejrsdag.