Skulle vist have købt en lille blød pelsbold istedet ;-) Skulle vist have købt en lille blød pelsbold istedet ;-)

Ai, må lige komme med et tosset indlæg. Jeg gik igår aftes hen på et nærliggende græsareal for at træne lidt med Perle (knapt 30 kg tung dobermanntøs på 13 mdr). Hun havde siddet i bilen mens jeg var til træning med Stormy, men naturligvis skulle hun ikke snydes. Vi trænede fremadsendelse og stå, sit og dæk under gang. Tøsen var rigtig dygtig og det fungerede altsammen rigtig så et rigtig dejligt træningspas. Vi gik hjemad i græsset langs et levende hegn i regnen og legede med bolden. Og var begge to rigtig glade i låget. På et tidspunkts stoppede Perlen op og snusede. Jeg puttede bolden i lommen og gik videre. Da jeg nærmede mig vejen og kunne se hun stadig snusede tænkte jeg at jeg hellere måtte kalde så hun kunne få snor på inden jeg nåede vejen. Jeg kaldte og efter få sekunder kunne jeg høre hende komme buldrende. Det næste jeg opfattede var en voldsom smerte i min højre læg og min hund, der kom glidende på siden forbi mig i det våde græs. Jeg kom med et meget spontant udbrud, der som man måske kan regne ud, udtrykte stor smerte Perle så sådan lidt spørgende ud til at starte med, men det gik lynhurtigt over i totalt hyper hoppen og logren og forsøg på at slikke mig i hele hovedet. Nå, snor på damen, så ikke hun fik logre-hoppet sig ud på vejen og så ellers humpe de sidste 100 m ynkeligt hjem, med hoppebolden, der stadig var lige fjollet. Her kunne jeg så ikke lade være med at grine.
En dobermann må altså simpelthen være den suverænt mest klodsede hund, der findes. Tænk at knalde ind i sin ejer med fuld fart. Det burde have været en ret simpel manøvre at løbe udenom i stedet Idag har jeg en gevaldig øm læg (der må vel hedde en 'trælæg', når nu det ikke er låret.