{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.268 visninger | Oprettet:

Thor-gennembrud af de helt store!! {{forumTopicSubject}}

Ja som mange herinde ved, har jeg jo kæmpet med Thor vs. fremmede mennesker; se evt. denne tråd for mere info:
http://www.hundegalleri.dk/forum/generel-diskussion/632923-hvor_soegerfinder_jeg_fremmede


Indtil nu har 2 af de skønneste HGere været forbi og hilse på Thor udenfor og gå en lille tur sammen.
Begge gange er gået over al forventning og Thor har ikke ædt nogen af dem. smiley

I dag gik vi så skridtet videre!!
Endnu en fantastisk HGer var inviteret forbi for at nulre på mine hamster-dyr og så kunne vi jo lige træne "møde endnu en fremmed og have fremmede på besøg i huset" med tossedyret.

Jeg stod ude ved indkørslen og havde en pose lækkerier klar.
Thor så bilen og trak derhen med logrende hale.
En fremmede (også for mig) dame steg ud og sagde Hej.
Thor gjorde ikke det mindste antræk til at knurre eller gø - forventede vist nærmere bare at der kom noget lækkert.
Efter et har hapsere smidt på jorden, søgte Thor damens hånd og BUM!!, så var de bedste venner i hele verden. smiley

Vi gik lidt frem og tilbage på gårdspladsen og damen fik snoren og gik med Thor.

Så langt, så godt; nu kom det spændende øjeblik, om Thor ville tillade denne fremmede at komme indenfor. Gys og gru! smiley

Damen blev sendt op ad trappen og jeg ville lade Thor beholde snoren på, så han var under kontrol, hvis han nu ikke accepterede vores gæst.

Men dyret løb i hast op ad trappen og skulle have flere hapsere fra damen.
Stadig ikke optræk til noget som helst overhovedet, så han fik snoren af.

Damen og jeg gav hinanden et knus og Thor reagerede ikke. Ikke at han ikke så det, men han hoppede bare glad omkring med sin bold.

Der blev lavet kaffe og vi satte os i hver vores sofa og Thor fjollede rundt, som han bedst kan.

Han fik et lækkert ben, som han lå og spiste med rumpetten vendt imod damen og mig.
Han var helt og aldeles ligeglad med at vi sad og talte og grinede.

Hold nu k*ft hvor var det fedt!! smiley smiley smiley

De to, damen og tossen, blev rigtig gode venner! smiley

Efter et par timer skulle damen hjem og Thor løb nærmest efter bilen på vej ud ad indkørslen, for nu var det jo lige så hyggeligt.


Et kæmpestort og hjerteligt TAK til Annette, for at lægge tid og krop til en glad og kærlig Thor. smiley
...Og ja, jeg er næsten ved at tude af lettelse og stolthed over elskedyrets fremgang.

(Billeder vises med tilladelse fra Annette)


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Thor-gennembrud af de helt store!!
Kommentér på:
Thor-gennembrud af de helt store!!

Annonce