781 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 19 Svar

Will to please, fear of punishment eller noget helt tredje? Will to please, fear of punishment eller noget helt tredje?

Jeg har ofte tænkt over hvad det begrebet will to please dækker over. Begrebet bliver brugt i retrieverkredse og er åbenbart noget en god retriever er i besiddelse af.
I går brugte jeg hele formiddagen (og en halv månedsløn) hos min dyrlæge og en af patienter der var der mens jeg ventede på nogle resultater var en jagt-fims med hans unge lab.

Hunden havde ikke hverken snor eller halsbånd på, på trods af at det står flere steder i indgangen at hunde skal være i snor i venteværelset.

Det mente ejeren ikke var nødvendigt, for han havde jo SÅÅ godt styr på den. Det havde han da også nogenlunde, men hele tiden fik hunden øje på noget spændende: en kat i et bur, min lille hund, der lige var vågnet af narkose, forskellige godbidder og ben som den lige ville kigge lidt nærmere på. Hunden blev stoppet med et skarpt NEJ, som blev efterkommet af hunden.
Da en af de ansatte spurgte om hun måtte give hunden en godbid, fik hun besked på, at det brugt de ikke hos dem smiley

Episoden fik mig til at tænke på om will to please måske i virkeligheden er en glæde ved at samarbejde plus en frygt for straf?
Eller er det noget helt andet?

(Personligt synes jeg ejeren var en nar, hvorfor ikke bare tage hunden i snor et sted som dyrlægens venteværelse, men det er en helt anden sag).


Play video
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Smid et ikea skab ud som er fuldt afmonteret og står på gadeplan 400 kr.
  • Havearbejde 900 kr.
  • Hækkeklipning 1.200 kr.
  • Opsætning af gardinstang 500 kr.
  • Male to værelser + lofter 2.750 kr.
  • Samle IKEA møbler 2.200 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Will to please, fear of punishment eller noget helt tredje?
  • #1   1. mar 2017 Jeg synes nu at man hurtigt kan se forskel på de to type hunde smiley
    Hele deres udstråling og attitude viser jo, om hunden gør det, fordi den rigtig gerne vil, eller om den gør det, fordi den ikke tør andet.

    Men jeg tror desværre at du har ret i, at der findes mange, som er lige glade med om hunden er glad eller ej, bare den gør det den har fået besked på.. Det er bare slet ikke en måde, jeg kan forstå at man har hund på.
    Så har man i hvert fald hund af en anden årsag, end hvad jeg har.


  • #6   2. mar 2017 Nu har jeg jo en af hver - en såkaldt pleaser, og en meget mere selvstændig hund.

    Og jeg synes faktisk Lens rammer meget spot on med det hele!

    Dumle er altid klar på at træne, men der skal jeg også være meget opmærksom på mig selv. At jeg lige klør mig på næsen, kan være nok til at hun bliver frustreret/forvirret, for hvad fanden er det nu for en øvelse?! smiley

    Rigtig mange af de øvelser som Dumle kan, det kan Saga faktisk også. Det handler meget om timing med hende, for hun er super til at træne - når hun selv vil. Hvorimod Dumle altid vil smiley

    Det gør så også bare, at det måske ikke lige er verdens bedste konkurrence hund, for hvis de ikke lige gider på det tidspunkt, så er det bare ærgerligt smiley


  • #8   2. mar 2017 Jeg har oplevet den forskel, en hund der synes det at træne var så fedt at træningen var motivationen i sig selv, den arbejdede ikke for belønningen, det at få lov til f.eks. at samle noget op og retunere det var belønning i sifg selv.
    En anden hund er enormt fokuseret på beløningen og arbejder helt tydeligt for at få sin løn, nogle øvelser er så sjovere end andre.

    Ved den første kæmpede vi med stress, sensitivitet der let kunne ødelæge en øvelse, men tilgengæld fuld power hver gang.

    Den anden skal jeg virkelig selv være på, ellers tjekker hun bare ud og har sine egne projekter, tilgengæld kan jeg tillade mig at lave store fejl uden at øvelsen bliver ødelagt.

    Det kommer nok an på hvad det er man ønsker at træne med sin hund, men udgangspunktet kan bare være meget forskelligt. F.eks. i DCH programmet, der giver det som udgangspunkt en fordel at ha en retriever, hvor (tysk pinscher) og andre racer skal bruge noget tid på bare at ville ha noget i munden.
    Men der er vel en grund til at borderen klare sig så godt i de fleste discipliner, eller hvad?


  • #10   2. mar 2017 Jeg har det lidt svært ved dét der med at putte racer/typer i kasser og sætte labels på. Og jeg mener heller ikke, at man kan sige at en pleaser nødvendigvis er lettere at træne end en selvstændig - ej hellere at en ikke-pleaser pr. definition skulle være lettere at træne, fordi den ikke er ligeså signalfølsom.

    Der er så meget mere der har betydning, end om hunden er pleaser eller ej. Det handler også om hvordan den har "lært" at blive trænet eller hvad den er vant til - det handler om trænerens erfaringer og måde at træne på - det handler om hvad der motiverer hunden (og om træneren formår at motivere).

    Mine forældre har to samojeder. Selvom det er en af de blidere slædehunde, er de ikke just kendte for at være voldsomt samarbejdsvillige. De er halvsøstre (samme mor), men er alligevel MEGET forskellige, når det kommer til træning. Chessie (den ældste) er så nem at træne - for hende er træningen i sig selv en stor del af belønningen, og hun kan blive ved og ved og ved. Stella (den yngste), derimod, er meget sværere at "trænge ind til" og motivere. Samme race, samme linje, endda samme træner, men stor forskel. Jeg tænker at forskellen kan ligge i, at jeg ikke har trænet lige så meget med Stella (har ikke boet hjemme, mens mine forældre har haft hende), så hun har simpelthen ikke fået den samme grundtræning og "træningsmentalitet", hvis man kan kalde det dét, som Chessie har.

    Så jeg tror ikke, at man kan sige, at nogen racer eller typer pr. definition er nemmere at træne end andre. Det kommer jo an på så meget mere, end bare hunden.


  • #12   2. mar 2017 Jeg tror Lens har fat i det helt rigtige, at det handler om motivation.
    Jeg har en golden og hun er absolut også samarbejdsvillig.......når hun får godbidder. Det er det, der gør hende glad og samarbejdende. Jeg træner Agility med hende, og det er ret tydeligt, at går der for lang tid mellem godbidderne, så falder motivationen/lysten.
    Min hund er lidt forsigtig/følsom, og jeg tror at hvis jeg trænede med fear of ponnisment metoden, ville jeg få en hund, der var meget trykket og energiforladt.


  • #13   2. mar 2017 Jeg ved ikke hvad en pleaser er, måske fordi jeg ikke har haft en smiley

    Jeg har en der gerne vil have godbidder, en der MEGET gerne vil have godbidder og en der er belønningsjunkie.

    Jeg er klikker-fundamentalist og med de principper og metoder jeg bruger i træningen lærer både mynde, terrier og lab-spaniel mix fint og nogenlunde lige godt. (Dog er whippen en smule langsommere, sikkert fordi den ikke er helt så glad for belønningerne som de to andre).

    Forskellen kommer når hunden skal til at bruge det den har lært fx i et konkurrenceprogram.

    Whippen har ikke selvkontrollen og evnen til at koncentrere sig og arbejde i mange minutter uden belønning. Vil sige at 2-3 min er max.

    Terrieren er ekstremt vedholdende og kan arbejde meget længere på en belønningsforventning.

    Lab-blandingen vil bare have den bold/tov/godbid og er der den mindste sandsynlighed for at det sker, vil den arbejde. Dog mangler han (indtil videre) den selvkontrol der skal til at blive ved med at arbejde hvis der er en anden belønning derude, for tiden slås vi en del med solsorte smiley


    Den eneste af mine hunde der arbejder for arbejdets skyld er terrieren og det sker kun i indlæringsfasen. Det synes hun er mega-sjovt, tror det svarer til at jeg kan lide at lave en svær soduko eller lign.

    For den hund jeg så hos dyrlægen i går, tror jeg motivationen var frygt for straf. Det er ikke sikkert at straffen ville være tæsk eller lign, men måske bare en verbal irettesættelse.

    Måske er det er kombination: Bryder sig meget lidt om verbal straf, men ELSKER belønninger fx i form belønninger de fleste selvstændige racer ville synes er lidt fesne fx ros eller øjenkontakt.





  • #14   2. mar 2017 Jeg tror også pleaser er et vidt begreb, og lidt svært at sætte ord på. For alle hunde udføre jo øvelserne, fordi de synes at der kommer noget godt ud af at udføre det!
    (eller fordi de ved at der kommer noget negativt, hvis de ikke gør, men det synes jeg heller ikke giver en samarbejdende hund, det giver en bange hund)

    Nogle hunde kræver bare ikke særlig meget i gengæld, der kan et "dygtigt" være nok for at de er glade, og synes at det var det værd, at udføre øvelsen.
    Hvorimod andre hunde gerne vil have en større udbytte af det, hvor man fx skal have en hel bakke leverpostej som belønning smiley

    Så pleasende hunde er måske i virkeligheden blot hunde, der gerne udføre øvelser, hvor belønningen blot er at de kan mærke at DU bliver glad når de gør det rigtigt? Hvor andre hunde kræver belønning, der gør dem glad? (fx mad eller legetøj)


  • #16   2. mar 2017 Kenzie - Ok, så nu har du fortalt hvad en pleaser IKKE er - men hvad ER en pleaser så, i dine øjne?

  • #18   2. mar 2017 Det kan ikke uddybes mere? smiley

  • #19   2. mar 2017 Det handler vel i bund og grund om træningsnetoden og om hvad hunden forsøges lært. Fx er en lab ofte langt hurtigere til at lære lydighed hvorimod en whippet er langt hurtigere til at lære LC osv. Som Einstein siger - Alle er ekspert men bedømmer du en fisk ud fra dens evne til at klare træer i vil den bruge hele livet på at tro den er dum.

  • #22   2. mar 2017 Og det differentierer sig fra de andre svar, fordi...? smiley

  • #25   2. mar 2017 "Hunden vil gøre alt for at gøre en tilfreds, hunden er altid klar til at træne, hunden er nem at motivere, hunden gør virkelig en indsats for at forstå en osv. alle de ting på én gang."

    Det du skriver her, handler vel i grunden om en kombination mellem (høj) motivation og signalfølsomhed?


  • #27   2. mar 2017 Men de kan vel godt være signalfølsomme, uden at være MEGET signalfølsomme, eller uden at være det ligeså meget som andre hunderacer kan være? Der kan vel være forskellige grader af det.

  • #32   2. mar 2017 I mine øjne:
    Will to please/pleaser er nogle temmelig gammeldags begreber, der stammer fra en tid hvor man så ganske anderledes på hundetræning. Der findes ingen hund, der gør noget fordi den ønsker at 'behage' sin fører. Men der findes massere af hunde, der gerne vil gøre en indsats for at opnå en belønning eller undgå en straf smiley
    Jeg har trænet med terriers i mange mange år. De har vist aldrig fået prædikatet 'pleasere' smiley Men jeg har nu altså en ung terrier, der er ved at slå knuder på sig selv, når vi skal træne og som fx kan hente apporten i nærmest det uendelige. Hvorfor ? Jo, fordi jeg belønner ham for det han laver med en belønning der har høj værdi for ham og træner ham op en måde så han selv finder ud af hvad det er han skal smiley


  • #38   2. mar 2017 Nej Kenzie, men nu er det her vel heller ikke en snak om hvilken race der er mest pleasende?

  • #40   2. mar 2017 Kenzie - "Præcis smiley Jeg mener bare ikke, at mest signalfølsom er det samme som mest pleasende :)"

    smiley


  • #46   2. mar 2017 Kenzie - Det er der vel heller ikke nogen der siger, er der? smiley

    Men din egen beskrivelse handler jo i bund og grund om motivation og en vis mængde signalfølsomhed, så hvis det ikke er "nok" til at være pleasende, så må der jo være noget "mere" i det?

    Ud fra hvad du beskriver, så er min samojede pleasende smiley


  • #48   2. mar 2017 Ja, Kenzie, det gør hun. smiley

    Men det giver jo ikke mening, at en hund, der normalt betegnes som det stik modsatte af pleasende, pludselig bliver det o.O så handler det måske ikke så meget om en iboende egenskab i hunden (som "pleaser" vel er?), men mere om nogle udefrakommende faktorer, der gør at hun er blevet sådan.


  • #51   2. mar 2017 Jeg har 2 kuld brødre på 4 mdr., den ene elsker at lave opgaver, han spørger næsten om det han er en glad lille loppe, der søger øjenkontakt og venter på at vi skal lave noget. Den anden, nå jo da, hvis jeg nu absolut synes at der skal laves noget kan vi da godt gøre det, vel og mærket hvis jeg har lyst, selv ikke de bedste godbidder kan lokke, eller legetøj, men at blive nusset det er godt og bedst hvis det er i sofaen. Will to please er vel i det her tilfælde lyst til samarbejde.

Kommentér på:
Will to please, fear of punishment eller noget helt tredje?

Annonce